Seneste analyser og kommentarer
af Nils A. Haug • 24. December 2025
Allerede inden denne uges massakre på uskyldige jødiske familier i Sydney var der for nylig blevet begået flere terrorhandlinger mod australske jøder. Konsekvenserne af udbredt social splid og antisemitiske handlinger fra islamistiske immigranter i vestlige lande er veldokumenterede; det er et mysterium, hvorfor Australiens regering tilsyneladende mener, at deres nation skulle være en undtagelse. På billedet ses politiet på stedet for Bondi Beach-terrorangrebet i Sydney den 14. december 2025. (Foto: Saeed Khan/AFP via Getty Images)
Den 14. december, ved hanukkah-højtiden – en festtid – skete der et blodbad på uskyldige jødiske familier på Australiens berømte Bondi Beach i Sydney. Femten ofre blev myrdet, og yderligere 40 blev såret. En af angriberne, en muslimsk immigrant ved navn Sajid Akram, blev dræbt af politiet; hans søn Naveed, den anden gerningsmand, blev skudt af politiet, inden han blev anholdt. Situationen kunne være blevet værre, hvis det ikke var for Sydneys politistyrkes handlinger og den hurtige indsats fra en meget modig ubevæbnet tilstedeværende, Ahmed El-Ahmed, en muslimsk mand, der overfaldt og afvæbnede en af terroristerne. Israels udenrigsminister, Gideon Sa'ar, afslører, at Australien blev "advaret om potentielle angreb på jøder" – til ingen nytte. Nogle israelske embedsmænd "bebrejder [derfor] Canberra for ikke at gøre nok for at bekæmpe antisemitisme." Sa'ar skriver:
Fortsæt læsningen af artiklen
af Majid Rafizadeh • 21. December 2025
Det nuværende iranske regime har siden begyndelsen bygget på sværdet, snarere end på fred. Styrets revolutionære slagord handler ikke om sameksistens eller gensidig respekt, men i stedet om dominans, udslettelse af fjender og opbygning af et imperium under den øverste leders flag. Regimet har aldrig søgt at opnå indflydelse gennem overtalelse eller diplomati, men gennem atomvåben, ballistiske missiler og globale attentater. På billedet ses Irans øverste leder, Ali Khamenei, holde en tale den 1. november 2023, som blev sendt på Irans Kanal 1. (Billedkilde: MEMRI)
Det nuværende iranske styre har siden begyndelsen bygget på sværdet, snarere end på fred. Lige fra den første dag af deres revolution i 1979 etablerede ayatollaherne et teokrati, hvis kernemission ikke alene var at regere, men også at eksportere deres revolution til hele verden og påtvinge andre deres radikale shiaislamistiske doktrin. Styrets grundlæggende ideologi er baseret på erobring af folk og lande gennem terror, bedrag og styrke. Styrets revolutionære slagord handler ikke om sameksistens eller gensidig respekt, men i stedet om dominans, udslettelse af fjender og opbygning af et imperium under den øverste leders flag. Ifølge Den Islamiske Republik Irans forfatning skal revolutionen eksporteres. Det er ikke en valgmulighed at sprede ideologien ud over grænsen; det er et strukturelt princip for staten i sig selv. Styret har aldrig forsøgt at få indflydelse ved at overbevise eller med diplomati, men har i stedet brugt kernevåben, ballistiske missiler og globale mord.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Khaled Abu Toameh • 30. November 2025
Enhver, der tror, at Hamas frivilligt vil afgive sine våben, lever i en drømmeverden. Det ville for terrorgruppen svare til at begå selvmord. Begreberne "afmilitarisering" og "afradikalisering" eksisterer ikke i Hamas' ordbog. På billedet ses en Hamas-kriger, der står beskyttet midt i en menneskemængde i Deir el-Balah i Gazastriben den 13. oktober 2025. (Foto: Bashar Taleb/AFP via Getty Images)
Ifølge den amerikanske præsident Donald Trumps plan for en afslutning af krigen i Gazastriben, vil "al militær, terror og offensiv infrastruktur, herunder tunneller og våbenproduktionsanlæg blive ødelagt og ikke genopbygget. Der kommer en proces med afmilitarisering af Gaza under opsyn fra uafhængige kontrollanter, og den vil inkludere en permanent fjernelse af brugbare våben gennem en aftalt nedlukningsproces." Siden planens bekendtgørelse har embedsfolk fra Hamas imidlertid gentagne gange understreget, at deres Iran-støttede terrorgruppe, der startede krigen ved at angribe Israel den 7. oktober 2023, ikke har nogen intentioner om at nedlægge våbnene. Hamas ønsker tydeligvis at beholde deres våben, så de kan fortsætte deres jihad (hellig krig) mod Israel og sikre deres egen fortsatte kontrol over Gazastriben.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Drieu Godefridi • 16. November 2025
Tyskland viser nu omverdenen et foruroligende skue: et lands dødskamp, idet det under dække af demokratisk dyd forfalder til tyranni. I vore dages Tyskland behandles det førende oppositionsparti ikke som en legitim aktør i den demokratiske proces, men behandles i stedet, uden nogen form for retsstatslig proces, som en indre fjende. På billedet ses Alice Weidel, der er medformand for det politiske parti Alternative für Deutschland (AfD), på en skærm idet hun taler ved partiets konvent den 11. januar 2025 i den tyske by Riesa. (Foto: Sean Gallup/Getty Images)
Tyskland viser nu omverdenen et foruroligende skue: et lands dødskamp, idet det under dække af demokratisk dyd forfalder til tyranni. Borgerrettighedernes erosion sker ikke ved et statskup, men ved en langsom akkumulering af administrative, juridiske og politimæssige foranstaltninger, der former konturerne af et diktatur, der er lige så uforsonligt, som det er overbevist om dets egne dyder. 1. Et administrativt agenturs klassifikation af AfD Den Føderale Myndighed til Beskyttelse af Forfatningen (BfV, Tysklands nationale efterretningstjeneste) klassificerede i foråret 2025 det politiske parti Alternative für Deutschland (AfD) som en "højreekstremistisk" organisation. Klassifikationen gav myndighederne magt til at kunne sætte partiets medlemmer og tilhængere under politiovervågning uden forudgående retslig bemyndigelse, opsnappe privat kommunikation og rekrutterede informanter inden for partiet.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Gordon G. Chang • 15. Oktober 2025
Rusland forsyner Kina med udstyr, teknologi og træning til en luftbåren invasion, fortalte Washington Post den 26. september. Artiklen er baseret på en undersøgelse fra det britiske Royal United Services Institute, og den bemærker, at Kina planlægger et luftbåret angreb på Taiwan. På billedet ses Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, der mødtes i Beijing den 2. september 2025. (Foto: Sergey Bobylev/Pool/AFP via Getty Images)
Rusland forsyner Kina med udstyr, teknologi og træning til en luftbåren invasion, fortalte Washington Post den 26. september. Artiklen er baseret på en undersøgelse fra det britiske Royal United Services Institute, og den bemærker, at Kina planlægger et luftbåret angreb på Taiwan. Dagen inden artiklen i Washington Post afslørede Reuters, at kinesiske eksperter er rejst til Rusland for at hjælpe landet med at udvikle droner. Ifølge nyhedstjenesten solgte den kinesiske virksomhed Sichuan AEF angrebs- og overvågningsdroner til den russiske virksomhed IEMZ Kupol gennem en mellemmand, der sanktioneres af USA og EU. De to artikler understreger det tætte samarbejde mellem Rusland og Kina i militære arenaer rundt om i verden. De to aggressive stater har tilsyneladende reelt dannet en militær alliance.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Robert Williams • 30. September 2025
Med centralbankernes digitale valutaer er dine penge ikke længere dine, men snarere en slags kredit eller bankkonto hos regeringen, og du får kun adgang til den, hvis du følger reglerne, hvad de så end måtte gå ud på. (Billedkilde: iStock/Getty Images)
Globalistiske ledere arbejder for fuld kraft på at indføre centralbankernes digitale valutaer (central bank digital currencies, CBDC). En CBDC er en digital møntfod, der udstedes direkte fra en centralbank, såsom den amerikanske centralbank i USA, den europæiske centralbank i EU's eurozone og Bank of England i Storbritannien.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Nils A. Haug • 28. September 2025
På billedet ses soldater inspicere en ødelagt pansret mandskabsvogn, som jihadister fra Boko Haram havde beslaglagt og fremvist i Goniri, i Nigerias nordøstlige delstat Yobe, den 3. juli 2019. (Foto: Audu Marte/AFP via Getty Images)
Mellemøsten er ikke længere centrum for verdens terroraktiviteter og myrderier. Ifølge det respekterede Global Terrorism Index er "Afrikas Sahelregion nu 'epicentret for global terrorisme'", der er ansvarlig for "mere end halvdelen af alle terrorrelaterede dødsfald" i verden. Sahelregionen syd for Sahara er i store træk ukendt for omverdenen. Det kan beskrives som en stor, hovedsageligt flad, stribe med en bredde på næsten 1.000 km, beliggende mellem Sudans savanner mod syd og Saharaørkenen mod nord. Ifølge det London-baserede Royal United Services Institute, der er verdens ældste tænketank vedrørende forsvar og sikkerhed, er der i løbet af de seneste omkring ti år i Sahel sket en "markant stigning i jihadistisk vold. Bevæbnede aktører drager fordel af porøse grænser, skrøbelige stater og lokale problemer til at udvide deres operationelle råderum".
Fortsæt læsningen af artiklen
af Pesach Wolicki • 1. September 2025
Siden Hamas' invasion af Israel den 7. oktober 2023 har internationale medier, humanitære organisationer og FN-tilknyttede agenturer uophørligt fremmet en af historiens mest ødelæggende bagvaskelser: at Israel med vilje udsulter befolkningen i Gazastriben. Verden har i overskrift efter overskrift, og gennem "officielle" FN-rapporter og virale billeder, fået at vide, at Gaza var på randen af hungersnød – eller at hungersnøden allerede er der. Gang på gang har de højlydt proklamerede advarsler imidlertid ikke materialiseret sig. På billedet ses beboere i Gaza juble efter af have fået pakker med mad fra Gaza Humanitarian Foundations uddelingssted den 26. juni 2025 i det centrale Gaza. (Foto: Moiz Salhi/Middle East Images/AFP via Getty Images)
Siden Hamas' invasion af Israel den 7. oktober 2023 har internationale medier, humanitære organisationer og FN-tilknyttede agenturer uophørligt fremmet en af historiens mest ødelæggende bagvaskelser: at Israel med vilje udsulter befolkningen i Gazastriben. Verden har i overskrift efter overskrift, og gennem "officielle" FN-rapporter og virale billeder, fået at vide, at Gaza var på randen af hungersnød – eller at hungersnøden allerede er der. Gang på gang har de højlydt proklamerede advarsler imidlertid ikke materialiseret sig. Der ligger en kalkuleret strategi bag denne fortælling: brug af humanitær lidelse som et våben, iscenesat af Hamas – den enhed, der kontrollerer Gaza og fordelingen af hjælp – og forstærket af villige medskyldige i FN-systemet og globale medier. Målet er ikke at fortælle sandheden, men at tilsværte Israel, mobilisere international fordømmelse og beskytte Hamas mod at blive stillet til ansvar.
Fortsæt læsningen af artiklen
af JNS • 16. August 2025
På billedet ses forsyninger på Gaza-siden af Kerem Shalom-grænseovergangen, som i juli 2025 ikke var blevet hentet for at blive uddelt af internationale nødhjælpsorganisationer. (Foto fra IDF)
I de seneste måneder har et overflødighedshorn af nødhjælpsforsyninger, hovedsageligt mad, hobet sig op på Gaza-siden af Gazastribens grænseovergange og venter stadig på at blive opsamlet af internationale hjælpeorganisationer, fortalte Koordinatoren for Regeringsaktiviteter i Territorierne (COGAT) – en enhed inden for Israels forsvarsministerium – den 25. juli 2025 i kølvandet på påstande om, at den israelske regering forhindrer, at fødevarer kommer ind i Gazastriben. COGAT offentliggjorde omfattende optagelser, der viste hundredvis af lastbiler på Gaza-siden af Kerem Shalom-grænseovergangen, med rækker af nødhjælpskasser stablet på paller.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Drieu Godefridi • 4. August 2025
Den 24. juli 2025 bekendtgjorde Frankrig sin beslutning om til september at anerkende eksistensen af en "palæstinensisk stat". Præsident Emmanuel Macron beskrev tiltaget som en "retfærdigheds-" og "fredshandling". Reelt udgør anerkendelsen imidlertid en geopolitisk fiktion. Frankrig befinder sig endnu en gang på den forkerte side af historien. Ikke på menneskerettighedernes side. Ikke på fredens side. Men på samme side som løgne, vanære og kollaboration med humanismens fjender. På billedet ses Macron og det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, der mødtes ved FN's generalforsamling i New York den 25. september 2024. (Foto: Ludovic Marin/AFP via Getty Images)
Den 24. juli 2025 bekendtgjorde Frankrig sin beslutning om til september at anerkende eksistensen af en "palæstinensisk stat". Præsident Emmanuel Macron beskrev tiltaget som en "retfærdigheds-" og "fredshandling". Reelt udgør anerkendelsen imidlertid en geopolitisk fiktion – i modstrid med international lov, åbenlyst i uoverensstemmelse med kendsgerningerne og med dybt skadelige moralske konsekvenser. 1. Hvilken stat? International lov – især artikel 1 i Montevideo-konventionen fra 1933 – definerer kriterierne for en stat: en permanent befolkning, et afgrænset territorium, en regering og evnen til at indgå i forbindelser med andre stater. Ingen af de to palæstinensiske, politiske enheder møder imidlertid disse kriterier.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Majid Rafizadeh • 1. August 2025
Irans indflydelse er ikke "kun" begrænset til drab og terrorceller. Regimet er nu en nøglespiller i en af de vigtigste krige i Europa siden Anden Verdenskrig: den russisk-ukrainske krig. På billedet ses beboere inspicere en boligblok i Kharkiv, Ukraine, der blev ødelagt af "Shahed" kamikazedroner leveret fra Iran, som blev affyret af russiske styrker den 31. december 2023. (Foto: Sergey Bobok/AFP via Getty Images)
EU sidder fast i en diplomatisk lammelse og har fra sidelinjen set på, mens USA og Israel har båret byrden med at sætte sig op imod Den Islamiske Republik Iran. Mens amerikanske og israelske ledere løber reelle, konkrete risici for at imødegå truslen fra det iranske styre og dets store globale terrornetværk, har europæiske embedsfolk valgt en vej præget af forsoning, udskydelser, fejhed og grådighed, alt imens de kritiserer Israel for at træde til for dem i stedet for at takke landet.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Amir Taheri • 18. Juli 2025
Israel vandt efter alle militære standarder en stor sejr i 12-dages krigen, som Trump standsede. Israel står imidlertid endnu en gang tilbage med en gevinst, der ikke kan indløses, og derudover omtales de som tabere af Iran og, hvad der er mere overraskende, af såkaldte eksperter i USA og Europa. På billedet ses Irans øverste leder, Ali Khamenei, holde en tale på IRINN TV den 26. juni 2025, hvori han siger: "Jeg vil lykønske folket. For det første vil jeg gerne lykønske dem med sejren over det falske zioniststyre. Det zionistiske styre blev, med alle dets højlydte krav og prætentioner, næsten udslettet og knust under Den Islamiske Republiks slag." (Billedkilde: MEMRI)
Ifølge en talemåde bliver enhver krigs historie skrevet af sejrherren. Det skyldes, at taberen enten er død eller for såret til at finde energien til at skrive eller i nogle tilfælde gøre sig forhåbninger om at kunne gøre sejrherren til en ven. For at talemåden skal kunne gøre sig gældende, skal en krig imidlertid ende med en anerkendt vinder. Og det giver et andet problem: Ingen sejrherre kan udnævne sig selv og bære sejrskransen, hvis modstanderen ikke anerkender sit nederlag. Israelere har haft dette hovedbrud, lige siden de kæmpede for at sætte deres lille land på landkortet. Denne gang var det igen USA, der fjernede sejrskruset fra deres læber.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Khaled Abu Toameh • 10. Juli 2025
Palæstinensere udtaler, at hvis der er nogen, der stjæler humanitær hjælp i Gaza, så er det Hamas. Denne forbrydelse er netop årsagen til, at det internationale samfund bør støtte Israels bestræbelser på at forhindre Hamas' monopol og svindel med humanitære forsyninger, der er sendt ind i Gazastriben. På billedet fra den 10. december 2023 nær Rafahs grænse til Egypten i den sydlige del af Gazastriben ses Hamas-terrorister på en varevogn, der "eskorterer" lastbiler med humanitær hjælp, som de ønsker at plyndre. (Foto: Mohammed Abed/AFP via Getty Images)
Den iranskstøttede palæstinensiske terrorgruppe Hamas har reorganiseret sin "udøvende magt" som led i bestræbelser på at kontrollere humanitær hjælp og "opretholde lov og orden" i Gazastriben. Den 5.000 mand store styrke, der oprindeligt blev etableret i 2006, har fået til opgave at forhindre "tyveri" af mad og "afskrække slyngler og tyveknægte, der er ansvarlige for anarki og lovløshed". Medlemmer af "den udøvende magt" er blevet anvendt i hele Gazastriben og har fået ordre på at "tage alle nødvendige skridt, herunder udtalt magtanvendelse" for at genoprette sikkerhed og stabilitet langs kyststrækningen, fortæller palæstinensiske kilder. I 2007 spillede "den udøvende magt" en central rolle under Hamas' kup mod Det Palæstinensiske Selvstyre, og den stod for at dræbe hundreder og såre tusinder af palæstinensere. Efter kuppet kaldte selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, magtenheden for kriminel og ulovlig.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Robert Williams • 1. Juli 2025
"Animalskbaserede fødevarer, navnlig rødt kød, mejeriprodukter og opdrættede rejer, forbindes generelt med de største udledninger af drivhusgasser", skriver FN. Hvad skal vi spise i stedet for? World Economic Forum har i årevis ganske pågående advokeret for en godkendelse af insekter som en fødevareingrediens til menneskeføde. På billedet fra den 17. juli 2019 ses en tallerken tagliatelle vendt i basilikumpesto, med formalede fluelarver og garneret med melorme, tilberedt af Gourmet Grubb, der er en madbod drevet af kokken Mario Barnard i Cape Town, Sydafrika. (Foto: Rodger Bosch/AFP via Getty Images)
FN, World Economic Forum (WEF) og andre internationale organisationer, der forsøger at implementere fantasifulde dagsordener vedrørende "klimaforandringer", fører en krig på fødevareområdet. "Omkring en tredjedel af alle drivhusgasudledninger forårsaget af mennesker er relateret til mad", postulerer FN. "Den største del af fødevarerelaterede drivhusgasser kommer fra landbrug og anden jordbrug. Dette omfatter for eksempel metan fra kvægs fordøjelsesproces, nitrogenoxider fra gødning brugt til produktionen af afgrøder, kuldioxid fra fældning af skove i forbindelse med udvidelse af landbrugsjorder, andre landbrugsudledninger fra håndtering af husdyrgødning, risdyrkning, afbrænding af afgrøderester og brugen af brændstof på landbrug."
For at opnå "energineutralitet" skal vi tilsyneladende spise væsentligt mindre kød eller helt holde op med at spise det.
Fortsæt læsningen af artiklen
af Robert Williams • 13. Maj 2025
FN og World Economic Forum, anført af Klaus Schwab, har i årevis fremmet global overvågning i form af såkaldte "smart cities". Som det ses i de udbredte smart cities i Kina, er deres formål i altovervejende grad statslig overvågning, med totalovervågning og kontrol med indbyggerne og uindskrænket indhentning af data om dem fra et system med sociale kreditter. Schwab er tilsyneladende en stor beundrer af den kinesiske kommunistiske stat, som han i 2022 hyldede som en "model" til efterfølgelse. På billedet ses Schwab hilse på Kinas præsident, Xi Jinping, under World Economic Forums møde i Davos, Schweiz, den 17. januar 2017. (Foto: Fabrice Coffrini/AFP via Getty Images)
Der var en gang, længe inden corona-nedlukningerne, hvor Vesten foregav at kere sig om ting som frihed, retten til et privatliv, farerne ved overvågning og indsamling af data fra borgerne. Kinas overvågningspolitistat blev, i det mindste offentligt, beskrevet som en afskyelighed, der var en trussel mod menneskerettighederne – og ikke som et eksempel til efterfølgelse. Det ser desværre ikke længere ud til at være tilfældet. FN og World Economic Forum (WEF), anført af Klaus Schwab, har i årevis, og under henvisning til bæredygtighed, energieffektivitet, sikkerhed og bekvemmelighed, fremmet global overvågning i form af såkaldte "smart cities". Kina havde allerede i 2018 oprettet mere end 500 smart cities.
Fortsæt læsningen af artiklen
|