Den 14. december, ved hanukkah-højtiden – en festtid – skete der et blodbad på uskyldige jødiske familier på Australiens berømte Bondi Beach i Sydney. Femten ofre blev myrdet, og yderligere 40 blev såret. En af angriberne, en muslimsk immigrant ved navn Sajid Akram, blev dræbt af politiet; hans søn Naveed, den anden gerningsmand, blev skudt af politiet, inden han blev anholdt.
Situationen kunne være blevet værre, hvis det ikke var for Sydneys politistyrkes handlinger og den hurtige indsats fra en meget modig ubevæbnet tilstedeværende, Ahmed El-Ahmed, en muslimsk mand, der overfaldt og afvæbnede en af terroristerne.
Israels udenrigsminister, Gideon Sa'ar, afslører, at Australien blev "advaret om potentielle angreb på jøder" – til ingen nytte. Nogle israelske embedsmænd "bebrejder [derfor] Canberra for ikke at gøre nok for at bekæmpe antisemitisme." Sa'ar skriver:
"Jeg er forfærdet over det morderiske skyderi ved en hanukkah-begivenhed i Sydney, Australien. Dette er konsekvensen af den antisemitiske hærgen på gaderne i Australien de seneste to år, med de antisemitiske og opildnende opfordringer: 'Globaliser Intifadaen', som blev ført ud i livet i dag. Den australske regering, som har modtaget utallige advarselstegn, må komme til fornuft!"
Australien er generelt et fredeligt land – eller det var det i hvert fald, indtil Labor-regeringen besluttede at importere tusindvis af islamistiske asylansøgere fra Gaza og andre steder.
Millioner af ukontrollerede migranter er ankommet til Australien, Europa og USA i de senere år. Meget af denne aktivitet er gået ubemærket hen i medierne, og regeringer synes at forsøge at minimere eksponeringen af deres kontraproduktive, katastrofale politikker.
Australiens fantasi om "social sammenhængskraft" er længe blevet udstillet som det, den er – en utopisk konstruktion uden rødder i virkeligheden. På samme måde er regeringens kærlighed til multikulturalisme længe blevet miskrediteret af virkeligheden. Indikatoren for disse to ideologiers succes eller mangel på samme er behandlingen og velbefindendet for Australiens lille jødiske samfund, som har været ofre for en voldsom og ofte voldelig form for had.
Der er blevet begået flere terrorhandlinger mod australske jøder i nyere tid (se her og her). Da Alex Ryvchin, medlem af Australske Jøders Eksekutivkomité, havde været udsat for antisemitisk hærværk mod sit hjem, udtalte han, at "ondskaben udspiller sig i dette land," og forudsagde, at sådanne handlinger ville eskalere.
Konsekvenserne af udbredt social splid og antisemitiske handlinger fra islamistiske immigranter i vestlige lande er veldokumenterede; det er et mysterium, hvorfor Australiens regering tilsyneladende mener, at deres nation skulle være en undtagelse.
Premierminister Anthony Albaneses regering udgrænser Australiens jødiske samfund ved at favorisere den palæstinensiske sag – på trods af, at ingen nogensinde gik ind for, at dem, der lever under Hamas og det palæstinensiske selvstyre, skal have ytrings- og pressefrihed samt frihed fra vilkårlige anholdelser, tortur og udenretslige henrettelser.
Den australske regering har på kort tid fået hundredvis af potentielt farlige palæstinensere og andre islamister ind i landet uden ordentlig baggrundskontrol. Samtidig betragtes mange af Israels officielle repræsentanter som 'persona non grata' og nægtes adgang til vestlige lande, der burde vide bedre.
Australiens regering er blevet beskyldt for at gennemføre en plan om at acceptere radikale "IS-brude" i landet. Da planen om at importere en tredje kohorte af brude blev afsløret, sagde influenceren Scott Driscoll, at "ingen andre ønsker dem, i hvert fald ikke andre muslimske stater." Driscoll fortsatte:
"Det er fuldstændig forræderisk, at nogen australsk regering, der hævder at sætte varetagelsen af australiernes interesser, australske værdier og vores nationale sikkerhed i centrum, nogensinde ville lade disse 'IS-brude' komme i nærheden af Australien igen! Vores land skal stoppe med at blive brugt som en slags sygt venstreekstremt socialt eksperiment for at finde ud af, hvor galt tingene skal blive, før det endelige bristepunkt og det totale sammenbrud af vores samfund, som vi kender det, opnås!"
Der var tidlige advarselstegn på den australske regerings afslappede holdning til et voksende jødehad efter de forfærdelige begivenheder den 7. oktober 2023.
Da Hamas og mange "almindelige" palæstinensere invaderede det fredelige sydlige Israel den 7. oktober, slagtede de alle israelere, de mødte – mænd, kvinder, børn, babyer – torturerede, voldtog, brændte og halshuggede og slæbte derefter 251 mennesker med til Hamas' tunneler i Gaza som gidsler for yderligere misbrug og pression.
Få uger senere udarbejdede Biden-administrationen et dokument, underskrevet af "næsten tre dusin lande", der fordømte jødehad. Erklæringen fra november 2023 kaldte Hamas' angreb på uskyldige for "barbarisk" og tilføjede, at det var "det mest dødelige angreb mod det jødiske folk siden Holocaust", og forudså, at det ville få "en enorm indvirkning på jødiske samfund verden over".
Det amerikanske udenrigsministeriums særlige udsending vedrørende antisemitisme opfordrede den australske regering til også at underskrive erklæringen. Forslaget blev afvist. I august 2025 forklarede en tidligere højtstående embedsmand i udenrigsministeriet:
"Vi spurgte bestemt australierne, og de ville ikke.... Det var et signifikant tegn på, at selvom USA pressede på for at få dem til at underskrive denne erklæring – det er ikke sådan, at vi forpligter dem til noget.... De nægtede. Det er som om det vigtigste land, der burde være med, ikke er det."
Sikke en sørgelig dom over Australiens regering.
Det er derfor ganske forståeligt, at Suzi Smeed, der overlevede Holocaust som barn, på en konference mod antisemitisme på Gold Coast i september 2025 fordømmende beskrev Albaneses regering som "jødernes fjende".
Efter grusomhederne den 7. oktober eskalerede de højlydte anti-israelske demonstrationer i Australien.
"David May, forskningsleder og seniorforskningsanalytiker ved Foundation for Defense of Democracies, fortæller JNS, at 'det ikke er nogen tilfældighed, at en dramatisk stigning i antisemitisme har rodfæstet sig i Australien, mens landets regering tilbageruller årtiers afbalanceret politik over for Israel.'"
Ved at benytte ikoniske offentlige steder som Sydneys operahus, Harbour Bridge og Bondi Beach til deres formål, fik titusindvis af anti-israelske demonstranter, støttet af "venstreekstreme" masser, pludselig rettet opmærksomheden mod potentialet for eskalerende jødehad i Australien.
Ved en demonstration i Canberra i juli 2025 samledes flere senatorer fra partiet De Grønne ikke overraskende "med anti-israelske aktivister i en vild protest uden for parlamentsbygningen, hvor demonstranter viste Hitler-plakater".
"Demonstrationen blev organiseret af medlemmer af Palestine Action Group foran plænen ved parlamentsbygningen og fulgte en fælles international opfordring til våbenhvile, hvor Australien sluttede sig til 25 andre nationer i en erklæring, der krævede en øjeblikkelig afslutning på fjendtlighederne i Gaza....
"Israel har reageret med skarp kritik af udtalelsen og beskylder de 26 lande for at have fremstillet situationen fejlagtigt.
"'Alle erklæringer og alle påstande bør rettes mod den eneste part, der er ansvarlig for manglen på en aftale om løsladelse af gidsler og våbenhvile: Hamas, som startede denne krig og forlænger den', sagde det israelske udenrigsministerium."
I en artikel med titlen "Moralsk falliterklæring stilles til skue" skrev den iranskfødte australske kommentator Pouria Mehrani om protesterne mod Israel:
"Protesternes politik næres, som vi har set for nylig, af det rent følelsesladede, især i komplekse konflikter som denne. Venstreorienterede grupper udnytter sådanne følelser til at fremme deres dagsordener..."
Det tavse flertal af australiere har endelig fået nok af dette vrøvl og har i de store byer organiseret velbesøgte demonstrationer, der støtter Australien og dets traditionelle vestlige værdier.
Regeringen kritiserede en af disse begivenheders karakter i Sydney ved at hævde, at den blev styret af nynazister. Times of Israel skriver:
"'Vi fordømmer fuldstændigt March for Australia-demonstrationen, der finder sted i dag. Den handler ikke om at fremme social harmoni', sagde Murray Watt, en højtstående minister i Labor-regeringen, til Sky News TV... 'Vi støtter ikke demonstrationer som denne, der handler om at sprede had og om at splitte vores samfund', sagde Watt og hævdede, at de var 'organiseret og promoveret' af nynazistiske grupper."
Ikke desto mindre tillod den selvsamme regering en anti-israelsk demonstration over Sydneys Harbour Bridge med 90.000 deltagere, hvoraf mange viftede med flag for PLO, Al-Qaeda, IS og Taliban, hvilket indikerede støtte til terrorisme og billigelse af jødehad.
Den 7. september stødte såkaldte "pro-palæstinensere" – som aldrig har foreslået, at det palæstinensiske selvstyre og Hamas skal give deres borgere ytringsfrihed eller stoppe vilkårlige tilbageholdelser og tortur, for ikke at nævne episk korruption – sammen med Israel-tilhængere på Sydneys Bondi Beach, hvor politiet greb ind mere end én gang. Rabbiner Yossi Friedman lagde optagelser op af en kamp, hvor politiet kan ses adskille demonstranter. "De er kommet til Bondi Beach", bemærkede han, "hvor der er mange jøder, specifikt er de kommet for at medbringe deres had."
Robert Gregory, administrerende direktør for Australian Jewish Association (AJA), uddybede: "Bondi huser mange synagoger, kosher-restauranter og jødiske virksomheder, hvoraf nogle er blevet mål for nylige antisemitiske hændelser. Med mere end 100 strande i Sydney var beslutningen om at vælge Bondi truffet for at skabe splittelse og uro."
Denne type handlinger bør dog ikke overraske Australiens jødiske samfund. Det var sandsynligvis uundgåeligt, at jødehadet ville sprede sig trods kontinentets afsides beliggenhed. Islamisme kan være en uforsonlig ideologi, der bygger på en konstrueret "palæstinensisk sag" for at nå alle dele af de vestlige samfund. Jo flere medlemmer af den ekstremistiske islamistiske kohorte, der importeres til et land, desto mere vil angreb på jøder – og andre – eskalere.
I øjeblikket har Australien en naiv politik, der tillader betydelig indvandring af islamister fra krigszoner. På trods af hvad regeringen hævder, har de fleste af disse immigranter ikke til hensigt at integrere sig, assimilere sig eller bidrage til den "sociale sammenhængskraft" – som de velbesøgte demonstrationer mod Israel og jøder viser. Mange nytilkomne er ideologiske fjender af den vestlige demokratiske tradition og planlægger åbenlyst at dominere åbne samfund gennem indførelse af islamisk sharia-lov.
Deres plan er aktuel ved pro-islamistiske demonstrationer ved Australiens ikoniske steder. Som Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, påpegede: "Når dine fjender sværger at ville ødelægge dig, så tro på dem". Australiens Labor-regering har endnu ikke forstået omfanget af denne udtalelse.
Som følge heraf er den australske regerings erklærede prioritering af social sammenhængskraft desværre en illusion, der ulykkeligvis er løsrevet fra virkeligheden. Det kunne meget vel til en vis grad have været muligt før den massive ankomst af ekstremistiske fanatikere og Australiens beslutning – i strid med international lov, der regulerer definitionen af nationer – om at anerkende en ikkeeksisterende palæstinensisk stat.
I et interview i marts 1977 med den hollandske avis Trouw udtalte PLO-embedsmanden Zuheir Mohsen:
"Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Oprettelsen af en palæstinensisk stat er kun et middel til at fortsætte vores kamp mod staten Israel og for vores arabiske enhed. I virkeligheden er der i dag ingen forskel mellem jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere."
Det er derfor på høje tid, at Australiens regering vågner op i forhold til jødehadende islamister, og støtter blandt dem, og iværksætter passende afhjælpende foranstaltninger, før sådanne udfald spreder sig yderligere til resten af samfundet. Hvis det ikke lykkes, vil Australien snart afspejle den stigende sociale uro, som ses i Europa og Storbritannien. Med den nuværende "venstre-socialistiske" regering ved magten betaler australierne desværre en høj pris for deres regerings uansvarlige, katastrofale politik.
Nils A. Haug er forfatter og skribent. Han er dommer og medlem af International Bar Association, the National Association of Scholars og the Academy of Philosophy and Letters. Han har en Ph.d. i apologetisk teologi. Haug er forfatter til 'Politics, Law, and Disorder in the Garden of Eden – the Quest for Identity' og 'Enemies of the Innocent – Life, Truth, and Meaning in a Dark Age'. Hans arbejder er blandt andet blevet offentliggjort i First Things Journal, The American Mind, Quadrant, Minding the Campus, Gatestone Institute, National Association of Scholars, Jewish Journal, James Wilson Institute (Anchoring Truths), Jewish News Syndicate, Tribune Juive, Document Danmark, Zwiedzaj Polske, Schlaglicht Israel og adskillige andre steder.