Ifølge den amerikanske præsident Donald Trumps plan for en afslutning af krigen i Gazastriben, vil "al militær, terror og offensiv infrastruktur, herunder tunneller og våbenproduktionsanlæg blive ødelagt og ikke genopbygget. Der kommer en proces med afmilitarisering af Gaza under opsyn fra uafhængige kontrollanter, og den vil inkludere en permanent fjernelse af brugbare våben gennem en aftalt nedlukningsproces."
Siden planens bekendtgørelse har embedsfolk fra Hamas imidlertid gentagne gange understreget, at deres Iran-støttede terrorgruppe, der startede krigen ved at angribe Israel den 7. oktober 2023, ikke har nogen intentioner om at nedlægge våbnene. Hamas ønsker tydeligvis at beholde deres våben, så de kan fortsætte deres jihad (hellig krig) mod Israel og sikre deres egen fortsatte kontrol over Gazastriben.
Set fra Hamas' side er Trumps plan intet andet end endnu en midlertidig våbenhvile med Israel, der giver mulighed for at genopruste og omgruppere. Hamas tror ikke på en fredsproces med Israel. Deres hovedmål er at dræbe så mange jøder som muligt og at ødelægge Israel.
Den 17. oktober fortalte Hamas' politbureaumedlem Mohammed Nazzal Reuters, at Hamas har til hensigt at opretholde sikkerhedskontrollen i Gazastriben i en overgangsperiode. Hamas, sagde han, var rede til en våbenhvile på op til fem år for at genopbygge Gazastriben, idet garantier for, hvad der sker bagefter, afhænger af, om palæstinenserne får "horisonter og håb" for en stat.
På et spørgsmål om, hvorvidt Hamas ville nedlægge sine våben, svarede Nazzal:
"Jeg kan ikke svare med et ja eller nej. Det afhænger ærligt talt af projektets karakter. Hvad betyder det afvæbningsprojekt, som du taler om? Hvem bliver våbnene overdraget til?"
Han tilføjede, at emner, der skal diskuteres i den næste fase af forhandlingerne, herunder våben, ikke kun angår Hamas, men også andre bevæbnede palæstinensiske grupper, og det kræver, at palæstinensere i mere bred forstand når frem til en holdning.
Den 16. oktober afviste et andet medlem af Hamas' politbureau, Abdul Jabbar Saeed, tanken om at afvæbne hans gruppe:
"En afvæbning af den palæstinensiske modstand vil under de nuværende forhold – uden etableringen af en uafhængig palæstinensisk stat og uden et styre til at regere i Gazastriben – uundgåeligt føre til totalt kaos og skabe et stort og farligt tomrum, der bliver vanskeligt at imødegå."
"Hvis vi opnår en suveræn og uafhængig palæstinensisk stat", tilføjede Saeed, "der bibeholder det palæstinensiske folks rettigheder, så bliver våbnene overdraget til den palæstinensiske stat og dens hær."
Saeed afviste tanken om at indsætte internationale styrker i Gazastriben:
"Trump fremsatte tanken om tilstedeværelse af internationale styrker, men det skal ikke nødvendigvis være det scenario, som palæstinenserne enes om indbyrdes, eller palæstinenserne og araberne. Hamas accepterer på ingen måde et mandat, lige som de ikke accepterer andres militære styre. Vi vil ikke erstatte den israelske besættelses militærstyre med et andet fremmed styre; modellen er uacceptabel for os. Enhver foreslået model til at regere Gazastriben under såkaldt international forvaltning eller en højkommissær i stil med den gamle kolonimodel, er uacceptabel for Hamas og alle palæstinensiske modstandsfraktioner."
Han afviste også tanken om at udelukke Hamas fra at spille en fremtidig rolle i regeringen af Gazastriben. "Det er ikke muligt at udelukke Hamas fuldstændigt fra scenen", understregede han.
"Vi er en bevægelse rodfæstet i det palæstinensiske folk. Vi har vores tilstedeværelse, vores styrke og vores eksistens. Vi vandt et demokratisk valg i 2006. Vi har et flertal blandt det palæstinensiske folk. Så hvordan kan vi blive udelukket fra at bestemme det palæstinensiske folks skæbne og fra at træffe beslutninger angående fremtiden for det palæstinensiske folk og den palæstinensiske sag, når vi er en integreret del af den, hvad enten I kan lide det eller ej? Hamas er en integreret del af det palæstinensiske folk, hvad enten det er i Gaza, på Vestbredden eller i diasporaen uden for landet. Det fremtid er knyttet til det palæstinensiske folks fremtid. Det kan ikke adskilles fra den, og det kan ikke udelukkes, elimineret, eller ekskluderet, eftersom det er en ideologi knyttet til modstand og befrielse. Bevægelsen vil derfor fortsætte med at eksistere og bidrage til det palæstinensiske folks fremtid, og ingen vil kunne udelukke den fra scenen, selv hvis den accepterer ikke at regere i Gazastriben under den næste fase."
En unavngiven embedsmand fra Hamas er citeret for den 11. oktober at have sagt, at "spørgsmålet om at overdrage våben er udelukket og er ikke på bordet."
Den 1. oktober citerede avisen Al-Quds Al-Arabi fra London en kilde tæt på Hamas for at sige, at terrorgruppen søgte at ændre nogle bestemmelser i Trumps plan, især afvæbningsklausulen og tilbagetrækningen af deres krigere fra Gazastriben.
"Der er døgnet rundt konsultationer inden for gruppens lederskab i Palæstina og i udlandet, og med mediatorer", fortalte den unavngivne kilde og tilføjede, at der blev afholdt fire møder i Doha med mediatorer fra Qatar og Egypten under tilstedeværelse af tyrkiske embedsfolk.
Qatar og Tyrkiets involvering i Gazastriben er problematisk, fordi de to lande altid har støttet Hamas. Begge lande giver fortsat husly til flere Hamas-ledere og agerer, som om de er bevægelsens advokater ved konstant at forsvare terrorgruppen, mens de fordømmer Israel.
Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Bahrain er tilsyneladende utilfredse med Trump-administrationens øgede afhængighed af Qatar og Tyrkiet.
Saudiaraberne og emirataraberne har angiveligt meddelt Trump-administrationen, at de ville nedjustere deres niveau af engagement i implementeringen af Trumps plan. Med hensyn til Qatar advarede de om, at øget indflydelse fra "lande, de destabiliserer regionen" ville afspore det momentum for velstand, som Trump har udråbt.
En saudisk kilde advarede om, at Qatar forventedes at hjælpe Hamas med at opretholde deres tilstedeværelse og tilbagevenden på et gunstigt tidspunkt.
I 2017 besluttede flere arabiske lande, herunder Saudi-Arabien, Bahrain, Egypten og UAE, at bryde deres diplomatiske bånd med Qatar på grund af golfstatens støtte til islamistisk terrorgrupper, navnlig Det Muslimske Broderskab.
Saudi-Arabien sagde, at de traf beslutningen om at bryde deres diplomatiske bånd til Qatars "omfavnelse af forskellige terrorgrupper og sekteriske grupper, der ønsker at destabilisere regionen", inklusive Det Muslimske Broderskab, Islamisk Stat (IS) og grupper støttet af Iran i kongerigets østlige provins Qatif.
Egyptens udenrigsministerium beskyldte Qatar for at have "en fjendtlig holdning" til Egypten og sagde, at "alle forsøg på at forhindre landet i at støtte terrorgrupper er mislykkedes".
Bahrain har for sin del kritiseret Qatars "opildning gennem medier, støtte til væbnede terroraktiviteter og økonomisk støtte knyttet til iranske grupper for at udføre sabotage og sprede kaos i Bahrain" på grund af landets beslutning om at bryde de diplomatiske bånd.
Egypten virker ikke til at stå fast i forhold til afvæbning af Hamas. I stedet for at insistere på at Hamas nedlægger sine våben i overensstemmelse med Trumps plan, taler de nu om muligheden for, at terrorgruppen kunne "fastfryse" sine våben.
Diaa Rashwan, direktør for den egyptiske stats informationsservice, påstod, at Hamas var gået med til at fastfryse sine våben i stedet for en afvæbning. Han sagde, at den foreslåede våbenfastfrysning er inden for rammen af den våbenhvile, som bevægelsen tidligere foreslog med Israel, og den varierer i varighed fra fem til ti år. Rashwan påpegede, at Hamas' våben ikke ville blive overdraget til Israel eller nogen anden ikkearabisk part. Det er værd at bemærke, at Trumps plan ikke taler om en "fastfrysning" af Hamas' våben.
Den palæstinensiske skribent Ramzi Odeh påpegede, at Hamas' nylige handlinger, herunder indsættelsen af militser og de udenretslige henrettelser af palæstinensere i Gazastriben, beviser, at terrorgruppen ikke har den mindste intention om at nedlægge sine våben.
"Hamas, især inde i Gazastriben, er ikke villig til at afvæbne eller overdrage magt til nogen anden myndighed, især ikke til det palæstinensiske selvstyre", skrev Odeh.
"Det bekræftes af erklæringer til folket i Gaza fra feltkommandanter, der kom op fra deres tunneller efter en lang periode med bombardementer. De vil absolut ikke overdrage magt, selv ikke hvis Hamas i udlandet måtte ønske det. De er fast besluttede på at opnå mere velstand og mere magt. Hvis Hamas' feltledere insisterer på denne opførsel, så er det usandsynligt, at Gazastriben vil gå videre til efterfølgende stadier af rekonstruktion, udvikling og sikkerhed."
Bassam Barhoum, der er en anden palæstinensisk skribent, advarede mod Hamas' "bedrag". Hamas, sagde han, "fortsætter sine forsøg på at kontrollere palæstinenserne. Lige som Det Muslimske Broderskab hævder Hamas, at de tror på demokratiet."
"Og dog udførte de et blodigt og brutalt militærkup [mod det palæstinensiske selvstyre i Gazastriben i 2007], hvor de dræbte 800 palæstinensere. Alle Hamas' slag, under påskud af modstandskamp, har kun gavnet Hamas, Det Muslimske Broderskab og de regionale magter, der er allierede med dem (Iran og Qatar). Ved at udgyde palæstinensisk blod søgte Hamas igen at præsentere sig selv som de gjorde i 2007: som en enhed, der kan undertrykke og være brutale med en jernnæve. Hamas er nu rede til at hive det palæstinensiske folk ind i en borgerkrig, hvis det tjener deres, og Det Muslimske Broderskabs, interesser."
Enhver, der tror, at Hamas frivilligt vil afgive sine våben, lever i en drømmeverden. Det ville for terrorgruppen svare til at begå selvmord. Begreberne "afmilitarisering" og "afradikalisering" eksisterer ikke i Hamas' ordbog.
Hvad værre er, så lever enhver, der tror, at Qatar og Tyrkiet vil tvinge Hamas til at afmontere sin militære infrastruktur, også i en drømmeverden.
Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist bosat i Jerusalem.