Siden Hamas' invasion af Israel den 7. oktober 2023 har internationale medier, humanitære organisationer og FN-tilknyttede agenturer uophørligt fremmet en af historiens mest ødelæggende bagvaskelser: at Israel med vilje udsulter befolkningen i Gazastriben. Verden har i overskrift efter overskrift, og gennem "officielle" FN-rapporter og virale billeder, fået at vide, at Gaza var på randen af hungersnød – eller at hungersnøden allerede er der. Gang på gang har de højlydt proklamerede advarsler imidlertid ikke materialiseret sig.
Der ligger en kalkuleret strategi bag denne fortælling: brug af humanitær lidelse som et våben, iscenesat af Hamas – den enhed, der kontrollerer Gaza og fordelingen af hjælp – og forstærket af villige medskyldige i FN-systemet og globale medier. Målet er ikke at fortælle sandheden, men at tilsværte Israel, mobilisere international fordømmelse og beskytte Hamas mod at blive stillet til ansvar.
En tidslinje for de usande advarsler om hungersnød
I slutningen af 2023 begyndte diverse FN-agenturer, IPC (Integrated Food Security Phase Classification) og FEWS NET (Famine Early Warning Systems Network) at udsende stadigt mere alvorlige advarsler om Gazas fødevaresituation. IPC udsendte i december 2023 en forudsigelse om, at Gaza stod over for en "risiko for hungersnød", hvis konflikten og adgangsforholdene ikke forbedredes.
Ifølge rapporten var "mere end 15% (378.000) af beboerne i Gaza" allerede på dette tidspunkt "i den katastrofale IPC fase 5", der er en fase af fødevareusikkerhed, der betegnes som "hungersnød".
Fase 5 er den mest alvorlige fase i IPC's klassifikationssystem. Et af de definerende kriterier for fase 5 hungersnød er, at "hvert tredje barn er akut underernæret, og at der hver dag dør 2 personer per 10.000 indbyggere" af sult. Der skulle med andre ord have været 75 daglige dødsfald på grund af sult i Gaza på dette tidspunkt.
I slutningen af februar 2024 udgav FN en pressemeddelelse, hvori de proklamerede: "Overhængende fare for hungersnød, fortæller humanitære embedsfolk sikkerhedsrådet". Meddelelsen erklærede desuden, at der var en stigning i antallet af påvirkede beboere i Gaza: "Mindst 576.000 personer i Gaza – en fjerdedel af befolkningen – er 'ét skridt fra hungersnød'."
I marts 2024 erklærede IPC og FEWS NET så igen, at hungersnøden var "nært forestående" i det nordlige Gaza, hvorved antallet af beboere i Gaza, der var i fare, endnu en gang blev forøget. CNN skrev: "Hungersnød i det nordlige Gaza er nært forestående, idet mere end 1 million mennesker står over for 'katastrofale' niveauer af sult, advarer ny rapport". IPC-rapporten fra marts fastsatte ganske afgørende antallet af beboere i Gaza, der den 15. februar var berørt af fase 5 hungersnød, til 677.000. Baseret på kriterierne for denne klassifikation ville det have givet et dagligt antal døde af sult på 135.
Da de opfølgende data kom, smuldrede advarslerne imidlertid. Ifølge tallene fra Hamas' "sundhedsministerium", der viderebringes af WHO, var der i de ni måneder fra den 7. oktober 2023 til den 6. juni 2024 i alt 32 dødsfald grundet underernæring i Gaza. UK Lawyers for Israel (UKLFI) udgav i februar 2025 en rapport, der afslørede, at selv disse dødsfald hovedsageligt skyldtes tarminfektioner, og altså ikke sult.
På trods af mediernes overskrifter om det modsatte, var det samlede antal dødsfald på grund af sult og underernæring, som Hamas' "sundhedsministerium" angav for perioden mellem oktober 2023 og slutningen af juni 2025, stadig under 100 – hvilket er mindre end det forudsagte samlede antal for en enkelt dag, hvis IPC's fase 5 klassifikation havde været retvisende. Hvis IPC's forudsigelser havde holdt stik, ville der alene i 2024 have været titusinder af dødsfald på grund af sult.
I april 2024 udsendte FN og Verdensfødevareprogrammet (WFP) alvorlige advarsler: "Vi kommer dag for dag tættere på en hungersnød", udtalte Gian Carlo Cirri, direktør for WFP i Genève. "Der er tegn på, at alle tre grænser for hungersnød – fødevareusikkerhed, underernæring, dødelighed – bliver overskredet inden for de næste seks uger".
Mønsteret fortsatte. I maj 2024 modsagde den israelske regering direkte IPC's påstande. I juni og juli 2024 fortsatte medierne med at referere til en "høj risiko for hungersnød", men ingen kunne henvise til aktuelle data, der beviste, at der havde været hungersnød. Hungersnøden kom aldrig, men overskrifterne blev ved med at dukke op.
Efter måneders advarsler om "nært forestående" og "truende" katastrofal hungersnød, hvor officielt klingende antal blev hæftet til enhver forudsigelse, udgav IPC i slutningen af juni 2024 en rapport med titlen: "Undersøgelseskomiteen vedrørende Hungersnød: Gazastriben, juni 2024 – IPC's tredje undersøgelsesrapport". Den viste, at de tidligere forudsigelser af hungersnød ikke var troværdige, modsagde alle tilgængelige data og var baseret på ukorrekte antagelser. Efter måneder, hvor globale medier havde gentaget de alvorlige advarsler om hungersnød i Gaza, blev konklusionerne fra "Undersøgelseskomiteen vedrørende Hungersnød" knap nok dækket af medierne uden for Israel.
På trods af denne rapport, og samtidig med den, kom der flere skingre advarsler. CNN rapporterede dengang:
"Det forudsiges, at næsten en halv million står over for et katastrofalt niveau af hungersnød, det mest alvorlige niveau på IPC's skala .... Ifølge rapporten står 96% af befolkningen i Gaza – mere end 2 millioner mennesker – over for en krise, nødsituation eller et katastrofalt niveau af fødevareusikkerhed mindst indtil slutningen af september."
CNN udelod meget bekvemt, at den selvsamme rapport indrømmede, at alle de foregående forudsigelser af hungersnød ikke havde holdt stik.
Uden at lade sig afskrække af kendsgerningerne fortsatte FN og dets tilknyttede agenturer for fuld kraft med deres advarsler om en nært forestående hungersnød. "Fødevareforsyninger til Gaza er aftagende, mens hungersnøden truer, advarer FN", lød overskriften i Financial Times den 16. august 2024.
I september fortalte UNICEF's direktør for børns ernæring, Victor Aguayo, til journalister ved FN i New York, at "Ernæringssituationen i Gaza er en af de mest alvorlige, som vi nogensinde har set". FN offentliggjorde hans udtalelse med den medfølgende titel: "Risiko for hungersnød er reel".
Den 17. oktober 2024 offentliggjorde WFP/IPC så endnu en rapport, der erklærede, at "Hundredtusinder af mennesker i Gaza risikerer hungersnød denne vinter".
Den følgende måned skrev The Guardian, at "en komité af internationale eksperter i fødevaresikkerhed", kaldet Famine Review Committee, erklærede, at der var "stor sandsynlighed for en nært forestående hungersnød i områder" i den nordlige del af Gazastriben.
I december 2024 blev FEWS NET nødt til at tilbagetrække dele af sine lignende forudsigelser på grund af ukorrekte befolkningsestimater. Der var dog ingen tilsvarende tilbagetrækning i medierne. Verden stod i stedet tilbage med indtrykket af en igangværende bevidst israelsk udsultningspolitik på trods af overvældende beviser på det modsatte.
Efter at der i januar og februar 2025 kom hidtil usete mængder fødevarer ind i Gaza, erklærede WFP på sin hjemmeside, at "Øget hjælp begynder at trække folk væk fra randen af hungersnød". Endnu en gang: ingen hungersnød, når det kommer til stykket.
På trods af, at de alvorlige advarsler om hungersnød konsekvent har vist sig ikke at holde stik, har de gentagne proklamationer og overskrifter igennem 2024 formet fortællingen i folks sind i hele verden: hungersnød i Gaza. Det er sigende, at advarslerne altid blev pakket ind i vendinger, der gav mulighed for en plausibel bortforklaring. Der var altid en "risiko" for en "nært forestående" eller "truende" hungersnød – en hungersnød, der bare aldrig kom.
Den 29. juli 2025 indsatte IPC i al diskretion en ny note i sin "Gaza advarsel", der sænker barren for, hvornår der er tale om hungersnød – så der kan erklæres hungersnød ved 15% akut underernæring for børn, målt ved omkredsen af midten af overarmen (MUAC), hvis der er "tegn på hastigt forværrede underliggende faktorer", hvilket er en vag formulering, der åbner op for en række muligheder for at retfærdiggøre en erklæring af hungersnød. Det er en ændring i forhold til den grænseværdi for hungersnød, som IPC længe har haft, på plus/minus 30% akut underernærede børn, baseret på vægt i forhold til højden (WHZ) eller ernæringsødem. Dette varsel var baseret på ikkepublicerede "interne" data, hvorudfra det hævdedes, at mere end 20.000 børn led af akut underernæring, og at der var mindst 16 sultrelaterede børnedødsfald – disse tal kan ikke verificeres af udenforstående. For at kunne fastholde fortællingen om "hungersnød i Gaza" flyttede de grænsen og skjulte beviset.
Data, der ødelægger fortællingen om hungersnød
Når man tager de enorme fødevaremængder, der er kommet ind i Gaza, i betragtning, burde det ikke være overraskende, at der ikke var nogen hungersnød. Ifølge Verdensfødevareprogrammet kræver opretholdelsen af Gazas estimerede befolkning på 2,1 millioner mennesker omkring 62.000 tons fødevarer per måned. Koordinatoren for Regeringsaktiviteter i Territorierne (COGAT), den israelske tilsynsmyndighed for civile spørgsmål i Gaza, har omhyggeligt opgjort omfanget af fødevarehjælp og udgivet transparente, detaljerede rapporter.
Fra marts og til og med december 2024 kom 788.216 tons fødevarehjælp ind i Gaza – i gennemsnit 78.821 tons per måned, hvilket er mere end 25% over WFP's fastsatte grænse.
Den 19. januar 2025, dagen inden den anden våbenhvile med gidselfrigivelser trådte i kraft, voksede transporten af humanitær hjælp kraftigt. I januar kom 164.148 tons fødevarer ind i Gaza, hvilket er mere end det dobbelte af det månedlige gennemsnit i 2024. I februar kom der endnu mere ind: hele 216.075 tons fødevarehjælp.
Disse i alt 380.223 tons i løbet af januar og februar 2025 var nok til at give fem måneders mad – indtil slutningen af maj – på samme niveau som de foregående ti måneder. Bruger man WFP's krav om 62.000 tons, var fødevaremængden fra januar og februar nok til at kunne vare indtil slutningen af juni.
Det er vigtigt at notere sig, at disse tal ikke er estimater. De er offentligt tilgængelige, verificerbare tal fra COGAT og overvåget af internationale agenturer.
Den 2. marts 2025, hvor aftalen om våbenhvile med gidselfrigivelser faldt til jorden, standsede Israel udleveringen af nødhjælp til Gaza. På trods af de massive mængder fødevarer, der netop var kommet ind i Gaza i løbet af de foregående to måneder, tog det kun få dage, inden påstandene om hungersnød blev genoptaget. Allerede den 19. marts havde det statsbetalte tyrkiske nyhedsagentur Anadolu overskriften: "Gaza befinder sig nu officielt i første stadie af hungersnød midt i en israelsk blokade".
FN var ikke langt bagefter. Den 25. april erklærede UNRWA's generalkommissær, Philippe Lazzarini: "Børn sulter i Gaza". Og den 28. april fastslog FN's officielle hjemmeside: "Gazas beboere står over for hungersnød, mens nødhjælpsblokaden nu har varet i næsten to måneder".
I maj 2025 skrev BBC så: "Gazas beboere udsat for tvunget udsultning, fortæller topembedsmand i FN til BBC".
Den 20. maj 2025 vakte det opmærksomhed, da Tom Fletcher, leder af FN's kontor for koordinering af humanitære anliggender, fortalte BBC, at "der er 14.000 babyer, der kommer til at dø inden for de næste 48 timer, medmindre vi kan nå dem". Påstanden blev trukket tilbage af FN, men fortællingen havde allerede gjort skade.
Hamas: den reelle hindring
Fødevarerne kom ind i Gaza – langt mere end det nødvendige minimum – så hvorfor var der overhovedet nogen sult? Svaret er lige til: Hamas har gjort fødevarer til et våben. Den Gaza-kontrollerende terrorgruppe har systematisk blokeret, omdirigeret, plyndret, opmagasineret og gensolgt humanitær hjælp til eksorbitante priser.
Adskillige verificerede beretninger, herunder videoer og vidnesbyrd fra civile i Gaza, såvel som adgang for FN-agenturer, viser, at Hamas og deres tilknyttede sælgere har beslaglagt langt størstedelen af nødhjælpen. Civile har fortalt om fødevarer, der blev gensolgt til opskruede priser eller kun blev fordelt til folk loyale overfor Hamas. FN har indrømmet, at "næsten 90%" af den nødhjælp, som de sendte til Gaza, blev "'tilbageholdt', inden den nåede [de] tilsigtede modtagere".
En mor i Gaza fortalte BBC: "Jeg sværger, at jeg ikke så noget af nødhjælpen. Den kommer ind i Gaza – men folk stjæler den, og den forsvinder". Dette er ikke et enkeltstående tilfælde. Det er normen under Hamas' styre. FN-agenturer og medier fortsætter imidlertid med at kritisere Israel fremfor den part, der aktivt stjæler nødhjælpen.
Hamas' incitamenter til at stjæle og tilbageholde fødevarer fra civilbefolkningen er mangesidede. Hamas har navnlig solgt fødevarerne, der var tiltænkt civilbefolkningen uden betaling, for at finansiere sine fortsatte operationer. Det vurderes, at Hamas har tjent omkring 500 mio. dollars på salg af stjålet humanitær hjælp. Opmagasinering holder også priserne oppe ved at begrænse de forsyninger, der er tilgængelige for køb – et nøgleformål med denne taktik. Høje priser er desuden nødvendige for at sikre, at Hamas' informationskrig lykkes. Uden fødevareknaphed på gaderne ville priserne falde og underminere fortællingen om hungersnød.
Gaza Humanitarian Foundation: effektiv nødhjælpsuddeling, som Hamas ikke vil tolerere
I slutningen af maj 2025 kom der et nyt system til uddeling af nødhjælp: Gaza Humanitarian Foundation (GHF). GHF er et amerikansk projekt, der opererer fire steder i den sydlige og centrale del af Gazastriben i tæt samarbejde med israelske myndigheder. GHF's formål er at uddele nødhjælp direkte til de enkelte familier i Gaza, idet man går udenom de Hamas-kontrollerede uddelingsnetværk. GHF opererer med en høj grad af logistisk transparens og sporer nødhjælpsleveringer med stregkoder og GPS for at sikre, at fødevarerne når de tilsigtede modtagere.
Ifølge en detaljeret rapport fra den 1. august 2025 af Andrew Fox fra Henry Jackson Society, leverede GHF allerede få uger efter at have begyndt operationerne i Gaza op til 2,5 millioner måltider om dagen direkte til Gazas civile:
"I midten af juli oversteg det samlede antal leverede måltider 52 millioner for omkring 5-6 uger, og i slutningen af juli var dette tal endnu højere (GHF angav over 100 millioner måltider leveret indtil slutningen af juli)."
Succesen for denne model, der går uden om Hamas' kontrol, viste, at den ikke alene var en trussel mod Hamas' kontrol over den humanitære hjælp, men også mod FN-agenturerne, der havde vist sig ineffektive i sikringen af en sikker og pålidelig uddeling. "[S]å hvem er det, der slår ihjel?", spurgte USA's ambassadør i Israel, Mike Huckabee, der tilføjede:
"Det er et godt spørgsmål. I tror virkelig, at det er nogle amerikanske erhvervsfolk, eller det er IDF, der bare skyder folk ned. Eller er det Hamas... for det er en forretning for dem. Hvis de kan holde folk væk fra den gratis mad, så kan de sælge den mad, som det var meningen, at folk skulle have gratis. Ingen ønsker tilsyneladende at tale om dette. Hvorfor ikke?"
GHF udstillede falskheden i fortællingen om, at Israel var årsagen til hungersnød i Gaza.
Hamas reagerede med trusler og dernæst med vold. Hamas angreb uddelingscentre og intimiderede nødhjælpsmodtagere. GHF er kommet under beskydning – bogstaveligt talt – fra Hamas og nogle lokale Hamas-tro klaner, som endda har myrdet beboere i Gaza, der arbejdede for GHF. Samtidig har FN og dets agenturer lanceret en international kampagne for at presse Israel til at gå tilbage til uddeling af nødhjælp gennem FN-relaterede grupper. Det er bemærkelsesværdigt, at da Hamas afviste en våbenhvile for nylig, erklærede de, at et af deres krav for indgåelse af en aftale var, at GHF blev helt afviklet.
Der blev samtidig lanceret en desinformationskampagne med næsten daglige falske påstande i internationale medier om, at IDF skyder på indbyggere i Gaza, der kommer til GHF's uddelingssteder og dræber nogle af dem. Der er sågar en låst, uredigerbar Wikipedia-side med titlen: "2025 Gaza Strip aid distribution killings", der skriver, som var det en kendsgerning:
"Siden den 27. maj 2025, midt under en hungersnød i Gazastriben, er mere end 1.965 nødhjælpssøgende palæstinensiske civile blevet dræbt, og yderligere tusinder er blevet såret i Gazastriben, når de blev beskudt af de israelske forsvarsstyrker (IDF), bevæbnede bander og folk ansat af Gaza Humanitarian Foundation (GHF)."
I slutningen af juni og i juli spredte internationale medier – herunder BBC og PBS – påstande fra den tidligere GHF-ansatte Anthony "Tony" Aguilar, der angiveligt havde bevidnet "krigsforbrydelser" og vilkårlig magtmisbrug fra IDF-soldater på uddelingssteder i Gaza. GHF svarede imidlertid straks igen og fastslog, at Aguilar var blevet fyret den 13. juni på grund af dårlige præstationer, utilregnelig opførsel og konflikter med personalet. GHF beskyldte ham desuden for at fabrikere og ændre dokumenter med tilbagevirkende kraft for at understøtte sine påstande. Anklagerne blev bragt i medier som The Times of Israel, der beskrev GHF's fremvisning af beviser i form af metadata for filer, hvilket miskrediterede Aguilars fortælling. På trods af Aguilars tvivlsomme troværdighed bragte store etablerede medier ukritisk hans "vidnesbyrd", som om der var tale om en upartisk rapport fra en modig whistleblower.
Ideen om, at IDF ville skyde civile, der kom for at hente nødhjælp fra et apparat, som israelerne selv havde hjulpet med at implementere, er umiddelbart latterlig. Hele Israels strategiske målsætning med at facilitere GHF's nødhjælpsuddeling er at adskille Gazas beboeres daglige fornødenheder fra Hamas og fra områder under Hamas' kontrol. Hvorfor ville IDF angribe civile i Gaza, der kommer til uddelingsstederne?
De daglige påstande om dødsfald på grund af beskydning fra IDF's side ved uddelingssteder kommer altid fra medarbejdere ved Hamas-kontrollerede hospitaler eller uverificerede øjenvidneberetninger. Der er endnu ikke fremkommet et eneste videoklip af en sådan hændelse på trods af, at stort set ethvert skridt, som nogen foretager sig i Gaza, optages på en mobiltelefon og deles vidt og bredt. Hvis det havde været sandt, at en IDF-soldat rent faktisk dræbte en eneste civil ved et uddelingssted for nødhjælp, ville der foreligge billeddokumentation til støtte for påstanden.
Hungersnød som et våben
Hamas eksemplificerer en taktik, der er beskrevet af oberst John Spencer, leder af Urban Warfare Studies ved West Point. "Når en gruppering forårsager hungersnød i sin egen befolkning", skrev han for nylig om Hamas, "udnytter den denne nød som et våben for at få politisk og moralsk indflydelse."
I slutningen af juli 2025 blev det rapporteret bredt, at tæt på 1.000 vognladninger med fødevarehjælp, der allerede var kommet ind i Gaza, stod urørte og afventede, at FN-tilknyttede folk kom og hentede dem. Fødevaremængden, der stod ude i solen, var tilstrækkelig til at brødføde Gaza i ugevis. Da FN-agenturer påpegede logistiske og sikkerhedsmæssige problemer ved at opsamle nødhjælpen, tilbød GHF gratis at hjælpe med at sikre uddelingen til folk. FN afslog tilbuddet.
Hamas' taktik med at udsulte den civile befolkning i Gaza for politisk vindings skyld burde ikke overraske nogen. Lige som Hamas placerer raketaffyringsramper på skoler og opbevarer våben i hospitaler, opmagasinerer de fødevarer og forhindrer nødhjælp – ikke på trods af den lidelse, som det forårsager, men på grund af den. Det er hensigten, at beretningerne om sultne børn og de eksorbitante fødevarepriser på markederne i Gaza skal opildne til international vrede – ikke vendt mod Hamas, men mod Israel.
Udnyttelsen af syge børn til propagandaformål
Det måske mest følelsesmæssigt manipulerende aspekt ved fortællingen om hungersnød er brugen af syge børn i mediekampagner. Tre højt profilerede sager afslører, hvor vildledende og opstillede disse portrætter kan være.
Den første sag, som BBC har bragt frem, omhandler Wateen Abu Amouna. Billeder viser barnet svøbt i en affaldspose, idet det påstås, at der hverken var tilgængelige bleer eller modermælkserstatning. Andre videoer viser dog samme baby få flaske og have ble på, og moren forekom at være ved godt helbred. Disse selvmodsigelser blev aldrig adresseret.
Så er der sagen med Osama al-Raqab. Den italienske avis Il Fatto Quotidiano publicerede et forsidebillede af, hvad der ligner et alvorligt underernæret barn, under overskriften "Hvis dette er et barn?" Den medfølgende historie inkluderede et interview med Francesca Albanese, FN's " særlige rapportør for de besatte palæstinensiske territorier". Albanese beskyldte den italienske regering for at være medskyldig i, hvad hun betegnede som Israels "hungersnød-politik". Det viser sig, at barnet lider af cystisk fibrose og har været i Italien siden begyndelsen af juni for at få medicinsk behandling. Billedet blev taget i april og kom på forsiden i slutningen af juli.
Den mest berømte sag handler om Mohammed al-Ma'toug og blev bragt i New York Times. Barnet portrætteres som et offer for hungersnød, men har i virkeligheden en alvorlig genetisk lidelse. Et kraftigt beskåret foto af den udmagrede dreng, der kærligt holdes i sin mors arme – arrangeret, så det ligner klassiske ikonografiske gengivelser af den kristne "Pietà" – gik viralt og skabte det ikoniske billede på hungersnød i Gaza, selv om drengens lidelse intet havde at gøre med fødevaremangel. Senere, da det hele, ubeskårede billede blev lækket, så man, at Mohammeds tydeligvis velnærede bror, der forekom fuldstændig sund, stod ved siden af ham. Mens New York Times havde det vildledende, beskårne billede på sin forside, der ses af et tocifret antal millioner af mennesker, blev "tilbagekaldelsen", der indrømmede fejlen, kun lagt på profilen @NYTimesPR på X, der har færre end 100.000 følgere.
Den humanitære læge John Borowski, der har "arbejdet i ernæringscentre i flygtningelejre og på sygehuse på landet i krigstid og fredstid – i Kenya, Uganda, Zimbabwe og Indien", påpegede for nylig, at reel hungersnød ser dramatisk anderledes ud end det, der ses i Gaza. Det er hans erfaring, at hungersnød fører til "hundreder af underernærede børn" og ikke til isolerede tilfælde. I modsætning hertil viser billeder, der kommer ud fra Gaza, individuelle syge børn, hvis lidelser er mere konsistente med kroniske sygdomme, såsom cerebral parese, end med udsultning. Borowski tilføjer:
"De almindelige fotos af masser af børn viser børn, der ser sølle og beskidte ud, men slet ikke underernærede. (Man kan se på deres gennemsnitlige MUAC – omkredsen ved midten af overarmen, og se, at den er OK). Mange voksne forekommer endda at være overvægtige – når der er mangel på mad, bliver alle tynde. Billeder af et individuelt barn med en unormal MUAC er desuden blevet brugt til at 'bevise' underernæring, men 3% af normalt velnærede børn har en unormal MUAC... så dette er bevidst desinformation...
"Det seneste "dødstal" grundet underernæring med Hamas som kilde angiver dobbelt så mange voksne som børn, der dør af underernæring. Dette giver overhovedet ingen mening. 2/3 af dødsfaldene fra hungersnød "burde" være børn, især i en så ung befolkning, hvor 50% er under 18."
Disse skævvridninger styrker en konklusion om, at meget af "informationen" om hungersnød bygger på usande billeder og fejlagtige data, bevidst konstrueret for at opildne til vrede mod Israel.
En bevidst løgn
I næsten to år er verden blevet bombarderet med påstande om truende hungersnød og dernæst voldsom hungersnød i Gaza. Men kendsgerningerne – mortaliteten, mængden af nødhjælp, øjenvidneberetninger – fortæller en anden historie. Der er ingen, og har aldrig været nogen, hungersnød i Gaza forårsaget af Israel.
Løgnen har været en stor gevinst for Hamas, og det er sandsynligvis en årsag til – sammen med den franske præsident Emmanuel Macrons annoncering af, at han vil anerkende en palæstinensisk stat, hvilket gav Hamas fornyet håb om at kunne vinde krigen – at de for nylig afslog en aftale om våbenhvile med gidselfrigivelser, der ellers så ud til at være så godt som indgået.
Macrons løfte om at anerkende en palæstinensisk stat – der hurtigt fik tilslutning fra Storbritannien, Canada og Australien – og den seneste vækst i nødhjælp ind i Hamas-kontrollerede områder via nedkastninger fra fly og flere lastbiler ind i Gaza, sammen med den aggressive dæmonisering af Israel i medierne og på den diplomatiske scene, har fået Hamas til at tro, at tiden arbejder for dem.
Hamas ved, at de ikke kan slå Israel militært, men deres propagandakrig har været en overvældende succes. Hvis alt, hvad der kræves, er at holde Gazas civile befolkning sultne og desperate, så er det en pris, som Hamas er mere end villige til at betale.
Pesach Wolicki er medvært på podcasten "Shoulder to Shoulder".