Da Thomas More skrev sin sociopolitiske satire om et fiktivt øsamfund i Den Nye Verden, gav han det et opdigtet navn, Utopia, der er afledt af græsk og betyder "ingensteds". Selv om More på humoristisk vis fortalte sine læsere, at hans idealiserede samfund ikke eksisterede nogetsteds, har århundreders centrale planlæggere i deres forfølgelse af fantasien om utopiske samfund ikke forstået vittigheden. Endnu værre er det, at for hvert eneste fredelige religiøse samfund, der søger en adskillelse fra den moderne civilisation, findes der en magtbegærlig tyran, der ønsker at undertvinge alle andre.
Hver eneste generation oplever tilsyneladende megalomaner, der proklamerer: "Hvis verden bare gør, nøjagtigt som jeg kræver, så vil jeg give jer paradis på jord". Disse narcissister går som regel over i historien som enten forfængelige idioter eller blodtørstige tyranner – eller begge dele.
I vore dage træder Klaus Schwab frem som leder af World Economic Forum (WEF) og lover en "Great Reset" (Stor Genstart) af den menneskelige race. Han forestiller sig et fremtidigt Utopia, der opnås gennem teknologisk præcision, centraliseret styring of Jordens ressourcer, tæt overvågning af borgere, sammensmeltning af menneskelig og kunstig intelligens og monopolisering af regeringsmagt hos en lille professionel klasse med anerkendt ekspertise. Selv om WEF i løbet af de seneste 50 år har organiseret konferencer, udgivet politiske anbefalinger og bragt globale ledere sammen inden for industri, bankvæsen, informationsteknologi, efterretningsindhentning, militærstrategi og politik, er dets mål bemærkelsesværdigt enkelt: Verdens klogeste og bedste folk bør regere over alle andre.
Ud over alle sine prætentioner om at "redde verden" fra en ukontrolleret befolkningstilvækst og klimaapokalypse, repræsenterer WEF ikke noget nyt. Dets fundament har mindst eksisteret siden Platons tid, da den græske filosof for to et halvt årtusind siden foreslog, at den ideelle bystat skulle regeres af "filosofkonger". Lige som Platon studerede verden og ganske forudsigeligt konkluderede, at folk fra hans eget erhverv logisk set burde regere over alle andre, er World Economic Forums globale "eliter" kommet frem til en bemærkelsesværdigt tilsvarende beslutning. Schwab og hans disciple er langt fra at fremkomme med noget fremsynet og moderne, eftersom de træder i en antik grækers fodspor. WEF's medlemmer har i et halvt århundrede bestræbt sig på at skabe den perfekte globale regering, uden at Vestens stemmeberettigede befolkninger skulle have noget at have sagt, og det er ikke nogen overraskelse, at disse "filosofkonger" har udnævnt sig selv til at udøve regeringsmagten. Hvor bekvemt.
WEF's nye verdensorden vil, som næsten alle visioner om Utopia, være bemærkelsesværdigt centraliseret. "Eksperter" i klimaforandringer vil bestemme, hvilke energityper industri og forbrugere må benytte. "Eksperter" i bæredygtighed vil bestemme, hvilke fødevarer mennesker (i det mindste den "ikke-elitære" variant) må spise. "Eksperter" i misinformation vil bestemme, hvilke nyheder og hvilken side i en debat, der kan udbredes og gøres kendt. "Eksperter" i sundhed vil bestemme, hvor mange gange hver borger stikkes med stadigt nyere "vacciner", om borgere skal underlægges nedlukninger "for deres eget bedste" og om mundbind skal bæres for at følge befolkningens føjelighed. "Eksperter" i ekstremisme vil bestemme, hvilke ytringer, der er "hadefulde". "Eksperter" i racisme vil bestemme, hvilke samfundsgrupper, der har uretfærdige "privilegier". "Eksperter" i ulighed vil bestemme, hvilke besiddelser, der skal tages og hvilke grupper, som staten bør belønne. "Eksperter" i hvad som helst, som staten vil have, vil bestemme, at staten hele vejen igennem handler fornuftigt. Meningsfrihed, ytringsfrihed, individuelle rettigheder og andre personlige friheder betyder imidlertid ikke meget i en WEF-konstrueret fremtid drevet af filosofkongers godkendte ekspertise. Individets behov, ønsker eller bekymringer må på intet tidspunkt modarbejde "almenvellet". Dette er Schwabs sjælløse vision for Utopia.
Hvis han og WEF-klanen skal kunne slippe afsted med det, vil de gøre det ved at bruge teknologi til at svække, snarere end styrke, den menneskelige race. Folk er allerede blevet bekendte med betingelserne for deres fremtidige slaveri. Centralbankens digitale valutaer vil ikke alene gøre regeringer i stand til at spore enhver borgers indkomst og indkøbshistorik i realtid, men også til at begrænse, hvor meget en person kan forbruge afhængigt af regeringsbestemte sociale kreditpoint, oplevede forseelser mod "almenvellet" eller måske en uretfærdig indehavelse af "systemiske privilegier". Digitale vaccinepas vil ikke alene give adgang til en generel sporing af enhver persons bevægelser, men vil også som pisk og gulerod sikre efterlevelsen af fremtidige pålæg under erklærede "sundhedskriser". Personlige CO2-aftryk, der måler den enkeltes "skyldighed" i såkaldt menneskeskabte klimaændringer, vil foranledige registreringer af alt, hvad en person spiser, og hvor personen færdes, alt imens den enkelte borger "anspores" med digitale belønninger eller straffe for at ændre opførslen i retning af regeringens foretrukne standarder. Det er åbenlyst, at enhver regering har en sådan uindskrænket magt, dens indtrængen i privatlivet vil tiltage, erklærede "sundhedskriser" vil stige i antal og regeringens "ansporing" vil blive endnu mere nærgående.
Hvis det lyder mere dystopisk end utopisk og fuldstændigt som et uønsket fængsel overvåget af administratorer, der ikke skal stå til ansvar over for nogen, så er det lige nøjagtigt, hvad det er. WEF-fanatikere skjuler ikke engang deres intentioner længere og går allerede så langt som at presse på opbygningen af "Smart Cities" og "Fifteen Minute Cities", hvori tocifrede antal millioner af mennesker skal bo side om side i små lejlighedskomplekser og flytte gennem en konstant labyrint af indgange og udgange, som man kun har adgang til ved hjælp af digital identitetskontrol og godkendelse. Målet er essentielt set at skabe et digitalt panoptisk fængsel, der implementerer alle de ovenfor nævnte overvågningsprogrammer for at give fremtidige regenter fuld kontrol, mens alle andre hensættes til en permanent tilstand af mild indespærring. Med WEF's ord vil sådanne planer for totalovervågning og adfærdsregulering skabe en "bæredygtig" fremtid for menneskeheden. Fængselsvagter har det uden tvivl på samme måde, når indsatte holdes bag lås og slå i rækker af sikrede bure. Forskellen er, at i WEF's Utopia skal man ikke have begået nogen forbrydelse for at få del i Schwabs uretfærdige "belønninger".
Hvis vesterlændinge blev sig bevidste om, hvad der venter dem, ville de kunne blive rasende og yde modstand mod WEF's nye verdensorden. Den vigtigste krig, der udkæmpes nu, er derfor en, der aldrig diskuteres i medierne: den hemmelige informationskrig. Når folk åbent kan debattere ideer i offentligheden (herunder digitalt på sociale medier og hjemmesider uden 'shadow banning') vil "det frie marked for ideer" føre derhen, hvor dem, der debatterer ideerne, leder det. Hvis statslige "fortællinger" ikke alene skal kunne overleve, men også dominere over alle afvigende meninger, skal regeringsallierede platforme tippe balancen for ytringsfrihed i deres favør ved at latterliggøre, censurere eller ligefrem kriminalisere dissidenters tanker og ytringer. På ethvert andet marked ville en sådan forsætlig indblanding blive betragtet som konkurrenceforvridende og i strid med monopollove, men eftersom World Economic Forums disciple behandler konkurrerende frie ytringer som farlig "misinformation", er "det frie marked for ideer" blevet omdannet til et kontrolleret "safe space" for regeringens venner.
Hvad sker der, når statslig ambivalens omkring ytringsfrihed kombineres med de amoralske teknokratiske kræfter bag WEF's planer om et globalt Utopia? Som Schwab for nylig proklamerede på Topmødet for Verdens Regeringer i Dubai under en debat om kunstig intelligens, chatbotter og digital identitet: "Den, der behersker disse teknologier, vil – på sin vis – herske over verden". (Efter dette betragtes en verdensregering stadig som en "konspirationsteori"?) Hvis WEF kontrollerer den digitale verden, kontrollerer de grundlæggende set folket. WEF-teknokrater har endda en plan, der engang ville have været science fiction, om at "hacke" sig ind i ansattes hjerner ved at måle og afkode deres hjernebølger.
Google er involveret i denne form for tankekontrol: De har erklæret, at de vil udvide et "pre-bunking"-program til "immunisering" af befolkningen mod, hvad Google betragter som "propaganda" eller "misinformation", ved at indoktrinere intetanende internetbrugere med Googles egne hjemmebryggede, men godkendte, propaganda. Søgemaskinekæmpen Google kan udgrænse konkurrerende ideer ved at manipulere sine brugere, uden at de ved det – genialt!
Microsoft grundlægger, Bill Gates, har det på samme måde. I et interview med den tyske avis Handelsblatt argumenterer den selvudnævnte vaccineekspert for, at teknologier inden for kunstig intelligens burde anvendes som magtfulde redskaber til at bekæmpe "digital misinformation" og "politisk polarisering". Dette kommer i kølvandet på, at man for nylig opdagede, at Microsoft allerede har brugt den britiske tænketank Global Disinformation Index (GDI) til i al hemmelighed at sortliste konservative medier i USA og forhindre dem i at skaffe sig reklameindtægter. Det værste er, at det amerikanske udenrigsministerium har finansieret GDI's "misinformations-arbejde" gennem skatteyderbetalinger til Den Nationale Demokratifond og dets egen Global Engagement Center, der herefter overfører midlerne til GDI, inden DGI tilslører den smagløse meningsdiskrimination over for Microsoft og andre virksomheder under en tynd fernis af "objektivitet".
Microsoft og udenrigsministeriet har, ved at følge WEF-modellen for et magtfuldt partnerskab mellem det private erhvervsliv og statsmyndigheder, fundet ud af, hvordan man kan underminere dissidenter ved at bruge en tredjepart, organisationen DGI, til at stemple alle sådanne ytringer som "skadelig misinformation" på sin "Dynamiske Udelukkelsesliste".
Offentligt støttede medier i Vesten – herunder Tyskland, Canada, Schweiz og Belgien – arbejder ligeledes sammen om at "udvikle online-baserede løsninger" for at ramme "hadefulde ytringer og øget misinformation". Hvad skulle kunne gå galt, når statskontrollerede institutioner samarbejder om at kontrollere udbredelsen af information? Som den tidligere direktør for "tillid og sikkerhed" hos Twitter, Yoel Roth, erklærede over for Kongressen: "Ubegrænset ytringsfrihed resulterer paradoksalt nok i færre ytringer – ikke flere". Ifølge denne orwellske tvetydighed går grænsen mellem beskyttelse af ytringsfriheden og ren censur ved, hvorvidt man ytrer synspunkter, der er i overensstemmelse med WEF's regerende koalition af tech-giganter og statsmyndigheder eller ej. I Schwabs Utopia er der ikke plads til reel ytringsfrihed.
Hvad sker der, når opgaven med at censurere det offentlige rum udelukkende overlades til kunstig intelligens? Nogle politikere har advaret om, at kunstig intelligens vil kunne udgøre en "eksistentiel trussel" mod menneskeheden, og teknologipionerer som den tidligere leder af Google, Eric Schmidt, erkender, at computersystemer baseret på kunstig intelligens bør betragtes som lige så kraftfulde som kernevåben. Dette forhindrer imidlertid ikke, at man kører frem for fuld kraft mod et Utopia baseret på kunstig intelligens. Det burde få enhver fornuftigt tænkende til at kræve en tænkepause. Når det kommer til stykket vil den kognitive skævvridning hos "big tech-eliten", såsom Gates, Schmidt og andre, med stor sandsynlighed føre til digital skævvridning for enhver kunstig intelligens.
Softwareprogrammet ChatGPT, der er baseret på kunstig intelligens, blev lanceret mod slutningen af sidste år, og det har allerede skræmt folk fra vid og sans med dets åbenlyse politiske skævvridning. I et tilfælde konkluderede den kunstige intelligens, at racediskrimination var værre end at tillade, at en by udslettes af en atombombe. I et andet tilfælde retfærdiggjorde den kunstige intelligens undertrykkelse af Trump-vælgere som en nødvendighed for at "forsvare demokratiet" og forhindre udbredelsen af "farlige ytringer", mens den samtidigt argumenterede for, at "kunstig intelligens ikke bør bruges til at undertrykke ytringsfriheden" for Biden-tilhængere. Hvad angår Microsofts nye chatbot baseret på kunstig intelligens, var den knap nok blevet taget i brug, inden den begyndte at true folk.
Disse første foruroligende tegn støtter Schmidts advarsel om, at kunstig intelligens bør betragtes som værende lige så farlig som atombomber. Han og andre WEF-allierede "eliter" adskiller sig imidlertid fra de videnskabsfolk, der var involveret i Manhattanprojektet, ved deres tilsyneladende presserende ønske om at vende disse ærefrygtindgydende kunstig intelligens-baserede våben direkte mod vesterlændinge.
Hvis Schwabs World Economic Forum vil indføre et Utopia baseret på kunstig intelligens, hvor han kan være "verdenslederen", så har han tydeligvis ikke brug for mennesker. Mennesker er på en meget konkret måde blevet reduceret til "ting", der kan optælles, blandes, kategoriseres, mærkes, overvåges, manipuleres og kontrolleres. De reduceres til tandhjul i WEF's store transhumanistiske, teknokratiske maskine, idet de måske nok er nyttige for en tid, men i sidste ende er de byrdefulde at brødføde og skaffe tag over hovedet og bliver logisk set undværlige. Hvis kunstig intelligens kan foretage den tænkning, som Schwab behøver, og den støtter de ideer, som Schwab elsker, så er mennesker kun i vejen. Hvis World Economic Forum får sit centraliserede Utopia, vil "tingsliggørelsen" af menneskeheden være et gigantisk skridt i retning af dets endelige afskaffelse.
JB Shurk skriver om politik og samfundsforhold.