Som led i et forsøg på at overbevise USA og resten af det internationale samfund om, at palæstinenserne søger at skabe en demokratisk stat "baseret på retsstatsprincipper og menneskelig værdighed", offentliggjorde ledelsen i det palæstinensiske selvstyre i sidste uge et udkast til palæstinensernes midlertidige "forfatning".
Det 162 paragraffer lange udkast til en "forfatning" viser dog, at hvis og når palæstinenserne får deres egen stat, vil den faktisk ikke være anderledes end de to ministater, de har haft de seneste to årtier: Hamas-regimet i Gazastriben og Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden.
Begge palæstinensiske styrer har i udtalt grad svigtet deres folk, hovedsageligt ved at nægte dem international bistand, demokrati, muligheder, frie valg og ytringsfrihed.
Det er bemærkelsesværdigt, at den nye "forfatning" gentager og bekræfter selvstyrets og Hamas' gamle og velkendte holdninger og politikker, især over for Israel og jøder. Disse inkluderer palæstinensiske flygtninge og deres efterkommeres "ret til tilbagevenden" til deres hovedsageligt ikke-eksisterende hjem i Israel; fortsættelse af udbetalinger til palæstinensiske terrorister – et program også kendt som "Pay-for-Slay" – og den evige benægtelse af jødernes lange historie og religiøse rødder i Jerusalem.
"Forfatningens" paragraf 12 støtter "retten til tilbagevenden" – hvilket betyder, at Israel skal oversvømmes med millioner af palæstinensere, så jøder bliver en minoritet i deres eget land, og Israel ophører med at eksistere som en jødisk stat:
"Staten Palæstina arbejder for en samling af landet og af folk i hjemlandet og i diasporaen og er fast besluttet på at opnå uafhængighed og afslutte besættelsen samt sikre retten til tilbagevenden for flygtninge i henhold til internationale legitimitetsresolutioner".
Den nye "forfatning" siger reelt, at palæstinenserne ønsker deres egen stat, men de vil også flytte millioner af deres egne folk til nabostatens suveræne territorium. Beskeden er stadig: "Mine kugler er mine, og dine kugler er mine".
Paragraf 3, med titlen "Jerusalem, religiøs natur, historisk identitet", fastslår, at byen er statens evige hovedstad, og at religioner og deres helligdomme beskyttes der:
"Jerusalem er hovedstaden i staten Palæstina og dens politiske, åndelige, kulturelle og uddannelsesmæssige centrum samt dens nationale symbol. Den [palæstinensiske] stat er forpligtet til at bevare sin religiøse karakter og beskytte sine islamiske og kristne helligdomme samt sin juridiske, politiske og historiske status".
Der mangler vist noget?
Den palæstinensiske "forfatning" forbigår fuldstændig jødedommen og dens forbindelse til Jerusalem. I palæstinensernes øjne er det kun islam og kristendommen, der har helligdomme i Jerusalem. Dette bør ikke overraske dem, der kender til, hvad palæstinenserne fejlagtigt har hævdet i mange år: at Grædemuren – en støttemur, der er alt, hvad der er tilbage af det andet tempel, som blev ødelagt af det romerske rige i år 70 e.Kr. – ikke er hellig for jøder, fordi den blot er én blandt den tilstødende Al-Aqsa-moskés (bygget i 1035 e.Kr.) mure.
Ved at udelade jødiske bånd til Jerusalem siger palæstinenserne, at der ikke vil være jøder i en fremtidig palæstinensisk stat.
Den smækkede dør bør ikke overraske nogen: hundredtusindvis af jøder, der tidligere boede i arabiske lande, herunder Irak, Syrien, Egypten og Libyen, blev for længe siden udsat for etnisk udrensning og udvisning for at hævne oprettelsen af Israel.
Det er værd at bemærke, at selvom palæstinenserne ikke anerkender jødiske bånd til landet og ønsker en jødefri stat, er der mere end to millioner muslimske arabere, der lever fredeligt og trygt inde i Israel som fuldgyldige borgere med lige rettigheder.
Desuden udpeger den nye "forfatning" en palæstinensisk stats officielle religion til at være islam, hvor sharia-lovgivningen er den "primære kilde til lovgivning", samtidig med at kristendommen beskyttes med en særstatus. Igen omtales jødedommen og beskyttelsen af dens tilhængeres rettigheder ikke. Jøderne eksisterer simpelthen ikke for palæstinenserne.
Endnu en foruroligende oplysning fra palæstinensernes forfatning: "Pay-for Slay"-programmet, der belønner palæstinensiske terrorister og deres familier i henhold til antallet af jøder, som de har myrdet, og varigheden af ophold i israelske fængsler, vil fortsætte. Denne bestemmelse betyder, at levebrødet for enhver palæstinenser, der myrder eller sårer en jøde, vil være beskyttet af den palæstinensiske forfatning, som vil garantere ham eller hende og familien tilskud på op til 3.000 dollars om måneden – i en region, hvor gennemsnitslønnen er omkring 1.000 dollars om måneden.
Her er, hvad der står i paragraf 24, som har titlen "Familier af martyrer, ofre for folkedrab":
"Staten Palæstina og de relevante nationale institutioner arbejder for at yde beskyttelse og hjælpe familierne til martyrer, sårede og fanger samt løsladte fra besættelsesfængslerne og ofrene for folkedrab samt for at retsforfølge disse forbrydelsers gerningsmænd."
Paragraf 44, der har titlen "Martyrer, sårede, fanger", lyder:
"Lovgivningen organiserer omfattende hjælp til familierne til martyrer, sårede og fanger samt løsladte, så de kan bevare deres nationale værdighed og få dækket deres humanitære og livsnødvendige behov."
For det første er dette i modstrid med påstande om, at den palæstinensiske ledelse havde besluttet at afslutte sit "Pay-for-Slay"-program. Programmet blev aldrig aflyst. Den eneste ændring var, hvordan betalingerne blev registreret i det palæstinensiske selvstyres budget. I stedet for at opføre modtagerne som fanger eller "martyrer" har de omdøbt terroristerne (inklusive dem fra Hamas) til embedsmænd, sikkerhedspersonale og pensionister, så de fortsat kan drage fordel af "Pay-for-Slay"-midler som en juridisk ret (der snart kaldes en "forfatningsmæssig ret").
Og her er endnu en oplysning til det "pro-palæstinensiske" og til LGBTQ+-miljøer verden over: I en fremtidig palæstinensisk stat har folk fra LGBTQ+-miljøet ifølge udkastet til "forfatningen" ingen rettigheder. Paragraf 59 fastslår, at ægteskab udelukkende er mellem en mand og en kvinde. Afsnittet betyder, at folk fra dette miljø fortsat vil blive kastet ud fra tage, banket og fordrevet fra deres byer og landsbyer i en palæstinensisk stat.
Den nye palæstinensiske "forfatning" viser, hvorfor ideen om at skabe endnu et islamistisk land lige ved Israels dørtrin både er farlig og vanvittig. "Forfatningen" viser, at palæstinenserne stadig ikke har accepteret Israels ret til at eksistere, stadig ikke har opgivet deres drøm om at ødelægge Israel, og stadig er fast besluttet på at opmuntre terrorister til at myrde flere jøder.
Bassam Tawil er en arabisk muslim bosat i Mellemøsten.