De største farer, som vi står over for i dag, inkluderer centraliserede regeringer, der detailstyrer samfundet, den voksende udsigt til global krig, den voksende udsigt til påtvungen overgivelse samt udskiftningen af fornuftig debat og ytringsfrihed med statssanktionerede "fortællinger" og censur: Et totalitært styre ser ud til at være rykket nærmere. Dette er en ny slags krig rettet mod civile for at kontrollere deres tanker.
De strømninger, der opsluger os, er potentielt katastrofale. I løbet af ganske få år har verden været udsat for covid-19 pandemien, statspåtvungne nedlukninger, ekstrem økonomisk ustabilitet, varemangel og World Economic Forums forsøg på at udnytte denne række af kriser som en undskyldning for at indvarsle en strukturel "Great Reset", hvorved det globale forbrug af fødevarer og energi kan reguleres stramt i henhold til en ikkevalgt juntas målsætninger for "klimaændringerne". Regeringer benytter sig i stigende grad af kontrol over offentlige "fortællinger" og bagtalelse af dissidenter.
Embedsmænd i sundhedssektoren og politikere hævdede, at de "fulgte videnskaben", men krav om overholdelse af ensidige regelfastsættelser udelukkede, at man kunne have en saglig og redelig debat. Resultatet var forudsigeligt: Covid-19's dødelige konsekvenser blev forværret af påtvungne, fejlagtige retningslinjer fra myndighederne, der indførte disse for at bekæmpe virus. Elever, hvis skoler blev lukket ned, oplever nu de livslange konsekvenser af deres læringstab. Patienter, hvis rettidige diagnose og forebyggende behandling blev forhindret, oplever nu de invaliderende konsekvenser af ubehandlet sygdom. Små forretninger, der ikke kunne klare sig igennem de længerevarende nedlukninger, har måttet lukke helt. Opsparinger i middelklassen, der tidligere blev etableret for at kunne klare uforudsete dårlige tider eller finansiere børnenes fremtidige uddannelse, er opbrugt. Der er en øget kreditkortgæld, mens stadigt flere kæmper for at overleve for færre penge. De statslige velfærdsprogrammers "sikkerhedsnet" er blevet udbygget og har gjort landene mere forgældede end nogensinde før, men de har også vist sig at være for gennemhullede (nødvendige ressourcer lander ofte direkte i lommerne på donorer til virksomhedskampagner, lobbyister for interessegrupper samt hackere) til at holde hånden under samfundets mest sårbare. Regeringers retfærdiggørelser af en letsindig økonomisk politik under kortvarige kriser har svækket landenes mulighed for langvarig solvens og sandsynligheden for, at de vil kunne opretholde en stabil valuta. På trods af al den skade, som regeringernes handlinger har forårsaget, er de ikke kommet med nogen undskyldning for at have pålagt borgerne livsændrende politikker, altimens de bragte kritikere til tavshed. Det er, som om "fortællingssnedkere" har indtaget en officiel position, hvorfra de er ude af stand til at tage fejl.
Geopolitiske konflikter splitter det internationale samfund, som det har eksisteret siden Anden Verdenskrig. Mens USA's og EU's politik for "klimaændringer" allerede har øget omkostningerne til energi, fødevarer og meget andet, har Ruslands invasion af Ukraine blot bidraget til den almindelige europæers økonomiske smerte og bragt Europas almene sikkerhed i fare. Kinas territoriale ambitioner truer freden i Taiwan, Japan, det sydøstlige Asien og andre områder. USA's bestræbelser på at udvide NATO's europæiske medlemskreds, og alliancens udvidelser af missionsmål i Sydøstasien, sikrer, at USA, Kina og Rusland forbliver på kollisionskurs.
Beslutningstagere kan ikke lade være med at se paralleller til de hastigt faldne geopolitiske dominobrikker, der i løbet af nogle få skæbnesvangre uger indvarslede Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig. De kan ikke lade være med at iagttage den uholdbare globale akkumulering af statsgæld og lavinen af kapitalafkast, der ustabilt balanceres med skrøbelige valutaer løsrevet fra enhver faktisk værdi målt i guld eller sølv, og de frygter for en alvorlig depression. De kan ikke lade være med at se den russiske hævngerrighed og kinesernes territoriale ekspansion som tegn på, at stormagterne er trådt ind på en farlig kurs. Jo mere beslutningstagerne er nervøse for fremtiden, jo mere forekommer de opsatte på at diktere en "standardfortælling", som de kan kontrollere.
Det var naturligvis nedkastningen af atombomber over Hiroshima og Nagasaki, der bragte en ende på Stillehavskrigen og effektivt afsluttede Anden Verdenskrig.
Vi befinder os nu på en ny slags kampplads. Civile har, lige som med atomvåben, ingen steder at gemme sig mod denne krigs konsekvenser. Våbensystemer er spredt ud over internettet, installeret på mobiltelefoner og aktive på enhver computerchip, idet de sporer, deler og sender digital information over hele verden. I stedet for bomber og kugler er det nu konkurrerende "fortællinger", der hvisler om ørerne på os. Bredden i kampagnen for at kontrollere, hvilken information, vi ser, hvordan vi bearbejder denne information, og i sidste ende hvad vi tænker og siger, får selv fortidens mest effektive psykologiske operationer til at forekomme gammeldags og simple. Hidtil har "gensidigt sikret ødelæggelse" virket afskrækkende mod en atomkrig, men staters fristende muligheder for at bruge digitale masseovervågningsprogrammer og kommunikation til at udbrede løgne, manipulere meningsdannelsen og påvirke den menneskelige adfærd har skabt en slags gensidigt sikret dystopi, "hvor folk lever dehumaniserede, frygtsomme liv".
I 1930'erne talte Adolf Hitler energisk og med teatralske fagter til titusinder af stormtropper, Hitlerjugend og nazisympatisører. I dag er diktatorens podium blevet erstattet med Twitter, Facebook, YouTube, TikTok og alle andre steder, hvor man kan samle et onlinepublikum. De visuelle effekter, der fortryllede Hitlers mængder, reproduceres nu med frigivelsen af nydelsesfremkaldende endorfiner i hjernen efter enhver "politisk korrekt" onlineudtalelse, der "belønnes" med fremmede menneskers billigelse og øjeblikkelig berømmelse. "Influencere" på nettet er blevet strækmarcherende mellemmænd for store propagandakampagner, der i løbet af en dag når ud til flere mennesker, end Hitlers taler gjorde i løbet af et årti. I en tidsalder, hvor information er mere lettilgængelig end nogensinde før, overskylles verden af løgne.
I stedet for at opmuntre til offentlig debat og rationelle argumenter insisterer regeringerne konstant på "fortællingen" fremfor alt. Hvis en borger ikke lydigt accepterer regeringens omfattende og indgribende coronaregler, bliver vedkommende stemplet som en "coronabenægter". Hvis en borger ikke lydigt accepterer regeringens omfattende og indgribende regler for "klimaændringer", stemples vedkommende som "klimabenægter". Hvis en borger ikke accepterer Hunter Bidens "computer fra helvede" som værende "russisk desinformation", stemples vedkommende som "Ruslands-sympatisør". Skulle man vove at sige andet, kan man blive udelukket fra de sociale medier, blive ramt arbejdsmæssigt og endda blive fyret. Dette sker på trods af, at ingen af disse etablerede "fortællinger" har vist sig at være sande.
Set i bagklogskabens skær er det tydeligt, at nedlukningerne udløste flere helbreds-, uddannelses- og økonomiske problemer, end de løste. Nu, hvor Europa står over for en voksende energikrise, der gør befolkningerne sårbare over for kulden, er det tydeligt, at politikken for "klimaændringer" kan dræbe dem, som de angiveligt skulle beskytte. Og som Elon Musks nyligt frigivne interne Twitter-kommunikation viser, blev ikke kun nyhedsdækningen vedrørende Hunter Bidens computer censureret for offentligheden under en præsidentvalgkamp. Politiske taler blev også, i modstrid med det første forfatningstillæg, censureret takket være en samlet indsats fra FBI og mere end 50 efterretningsfolk. I hvert tilfælde viste "fortællingen" sig at være enten vildledende propaganda eller en direkte løgn. De blev imidlertid skabt og opretholdt af kommunikationsplatforme på nettet, der fremmede løgnene og udelukkede sandhederne.
Globale begivenheder truer i stigende grad Vestens stabilitet, men regeringerne udviser i dette forløb ingen tendens til at ville have forskelligartede synspunkter og diskussioner. Det ser i stedet ud til, at jo alvorligere emnet er, jo mere er de fast besluttede på at ville have en enkelt, overordnet "fortælling". Uenighed foragtes. Saglige argumenter latterliggøres. Borgeren forventes ubekymret at acceptere regeringssanktionerede onlinebudskaber, og i modsat fald risikerer vedkommende at få teknokratiets vrede at føle.
Denne krig om otte milliarder sjæle betyder, at borgerne skal være mere agtpågivende end nogensinde før i deres bearbejdning og evaluering af, hvad de ser og læser. Hvad enten de kan lide det eller ej, så er de til alle tider under angreb fra dem, der forsøger at manipulere og kontrollere dem. Lige som i det sidste århundrede er vi nu omgivet af totalitær propaganda, der rutinemæssigt forklædes som "sandheden". I dette århundrede forekommer rækkevidden og omfanget af masseindoktrineringen dog at udvides i det uendelige.
JB Shurk skriver om politik og samfundsforhold.