 Forbundsdomstolen (Bundesgerichtshof), der er Tysklands højeste ret, har afgjort, at en ny lov imod børneægteskaber kan være forfatningsstridig fordi alle ægteskaber, herunder sharia-baserede børneægteskaber, er beskyttet af Tysklands grundlov. Foto: forbundsdomstolens bygning i Karlsruhe, Tyskland. (Billedkilde: Andreas Praefcke/Wikimedia Commons) |
Forbundsdomstolen (Bundesgerichtshof, BGH), der er Tysklands højeste ret inden for civil- og strafferetlig jurisdiktion, har afgjort, at en ny lov mod børneægteskaber kan være forfatningsstridig fordi alle ægteskaber, herunder sharia-baserede børneægteskaber, er beskyttet af Tysklands grundlov (Grundgesetz).
Afgørelsen åbner døren for lovliggørelse af sharia-baserede børneægteskaber i Tyskland, og den er en af et voksende antal tilfælde, hvor tyske domstole bevidst eller ubevidst fremmer etableringen af et parallelt islamisk retssystem i landet.
Sagen omhandler et syrisk par – en 14-årig syrisk pige gift med sin 21-årige fætter – der kom til Tyskland, da migrantkrisen toppede i august 2015. Ungdomsforsorgen (Jugendamt) nægtede at anerkende deres ægteskab og adskilte pigen fra hendes mand. Da manden lagde sag an, dømte en familieret i Aschaffenburg til fordel for ungdomsforsorgen, der hævdede at være pigens værge.
En appelret i Bamberg omstødte i maj 2016 beslutningen. Retten afgjorde, at ægteskabet var gyldigt fordi det var indgået i Syrien, hvor børneægteskaber ifølge sharialov er tilladt. Afgørelsen legaliserer i praksis børneægteskaber i Tyskland.
Afgørelsen er blevet beskrevet som et "lynkursus i syrisk islamisk ægteskabslovgivning", og den udløste en storm af kritik. Nogle beskyldte retten i Bamberg for at lade sharialov overtrumfe tysk lov ved at legalisere en praksis, der er forbudt i Tyskland.
"Religiøse og kulturelle begrundelser dækker over den enkle kendsgerning, at ældre, perverse mænd misbruger unge piger", udtalte Tysklands politiforbunds leder Rainer Wendt.
Monika Michell fra kvinderettighedsgruppen Terre des Femmes, der kæmper mod børneægteskaber, tilføjede: "En mand kan ikke være værge for en barnebrud, hvis han har et seksuelt forhold til hende – det er en åbenlys interessekonflikt."
Hessens justitsminister Eva Kühne-Hörmann stillede følgende spørgsmål: "Hvis mindreårige personer – med rette – ikke må købe øl, hvorfor skulle lovgiverne så give børn lov til at træffe så afgørende beslutninger vedrørende ægteskab?"
Andre sagde, at afgørelse ville åbne sluserne for kulturkonflikt i Tyskland, da muslimer ville betragte det som en præcedens og derfor skubbe på for at få andre islamiske praksisser lovliggjort i landet, herunder polygami.
Tysklands indenrigsminister afslørede i september 2016 i et svar på en forespørgsel i henhold til loven om informationsfrihed, at man per 31. juli 2016 havde kendskab til 1.475 gifte børn – herunder 361 børn under 14 år – der opholdt sig i Tyskland.
Det tyske parlament havde den 1. juni 2017, i et forsøg på at beskytte piger, der var gift i udlandet, vedtaget lovgivning mod børneægteskaber. Den såkaldte Lov til Bekæmpelse af Børneægteskab (Gesetz zur Bekämpfung von Kinderehen) satte minimumsalderen for indgåelse af ægteskab i Tyskland til 18 år og opløste alle eksisterende ægteskaber, herunder ægteskaber indgået i udlandet, hvor en part var yngre end 16 år ved brylluppets afholdelse.
Tysklands forbundsdomstol erklærede i sin afgørelse, der blev offentliggjort den 14. december 2018, at den nye lov er forfatningsstridig, fordi den strider mod artiklerne 1 (menneskelig værdighed), 2 (fri personlighedsudvikling), 3 (lige beskyttelse) og 6 (beskyttelse af ægteskab og familie) i grundloven, der er Tysklands forfatning.
Domstolen afgjorde desuden, at den nye lov ikke kan anvendes med tilbagevirkende kraft, og den kan derfor ikke anvendes over for det syriske par, der blev gift i februar 2015.
Endelig pålagde forbundsdomstolen Tysklands forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht) at undersøge lovligheden af Tysklands generelle forbud mod børneægteskaber og afgøre, hvorvidt tyske myndigheder fremover skal vurdere gyldigheden af børneægteskaber fra sag til sag.
Afgørelse ser bort fra artikel 6 i Tysklands lov om ikrafttrædelse af civilretten (Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuche, EGBGB), der fastslår:
"Et andet lands lovhjemmel kan ikke anvendes, hvor dets anvendelse får en virkning, der åbenlyst ikke er i overensstemmelse med de essentielle principper i tysk lov. Den kan navnligt ikke anvendes ved uoverensstemmelse med grundlæggende rettigheder."
Retten har ved at skærme det syriske par fra tysk lov ikke alene legitimeret brugen af sharialov til at bestemme udfaldet af en tysk retssag, men den har også skabt en præcedens, der med stor sandsynlighed vil blive brugt fremover af forsvarere af børneægteskaber og andre udenlandske love.
Ved at insistere på, at børneægteskabers gyldighed undersøges fra sag til sag har retten desuden åbnet op for såkaldte kulturelle undtagelser, nemlig dem, der er nedfældet i sharialovgivningen, der ikke har nogen aldersgrænse for ægteskab.
Winfried Bausback, en bayersk lovgiver, der var med til at udarbejde lovforslaget mod børneægteskaber, var oprørt over rettens beslutning:
"På grund af vores forfatning og for barnets skyld burde der i nærværende sag kun være eet svar: Dette ægteskab skal opløses og erklæres for ugyldigt lige fra begyndelsen.
Tyskland kan ikke både være imod børneægteskaber internationalt og samtidigt være for sådanne ægteskaber i deres eget land. Man kan ikke gå på kompromis med barnets interesser i denne sag. (...) Det handler om den forfatningsmæssigt fastlagte beskyttelse af børn og mindreårige!"
Kommentator Andreas von Delhaes-Guenther skrev:
"I sidste ende er det et spørgsmål om principper; om i hvor høj grad Tyskland vil acceptere udenlandsk lovgivning, der i forhold til vigtige emner er i fuldstændig modsætning til vores love. Det tog århundreder at fjerne middelalderen fra vores lovgivning; Vi skal ikke bringe den tilbage nu på grund af påstået telerance eller 'betragtninger i enkelttilfælde'. Vi skal i stedet sige, at i Tyskland gælder tysk lov for alle, især inden for vigtige lovområder omhandlende liv, helbred – eller bare barnets tarv, med en uforanderlig aldersgrænse for ægteskaber.
"Vi burde tænke over endnu en ting: domme afsiges "i folkets navn". Folket har gennem sine repræsentanter i forbundsdagen tydeligt givet udtryk for, at det ikke længere vil anerkende børneægteskaber."
Tyske domstole og sharialov
Tyske domstole bøjer sig i stigende grad for islamisk lovgivning fordi enten sagsøgerne eller de tiltalte er muslimer. Kritikere siger at sagerne – især dem, hvor tysk lovgivning er blevet trængt i baggrunden af sharialovgivning – afspejler en farlig indtrængning af islamisk lov i det tyske retssystem.
En domstol i Wuppertal afgjorde for eksempel i november 2016, at syv islamister, der dannede en vagtpatrulje for at indføre sharialov i byens gader, ikke brød tysk lov og ganske enkelt udøvede deres ret til ytringsfrihed.
Det selverklærede "sharia-politi" havde ført til et ramaskrig i offentligheden i september 2014, da de uddelte gule foldere, der fastslog, at Elberfeld-området i Wuppertal var en "sharia-kontrolleret zone". Mændene opfordrede både muslimske og ikke-muslimske forbipasserede til at komme i moskeerne og at holde sig fra alkohol, cigaretter, stoffer, hasardspil, musik, porno og prostitution.
Wuppertals offentlige anklager Wolf-Tilman Baumert anførte, at mændene ved at bære orange veste med teksten "SHARIA POLITI" havde brudt en lov, der forbyder brugen af uniformer ved offentlige demonstrationer. Loven forbyder især uniformer, der giver udtryk for politiske holdninger, og den blev oprindeligt udfærdiget for at forhindre nynazistiske grupperingers offentlige parader. Vestene var ifølge Baumert ulovlige, fordi de havde en "velovervejet, intimiderende og militant" effekt.
Byretten i Wuppertal har dog afgjort, at vestene teknisk set ikke var uniformer, og at de under alle omstændigheder ikke udgjorde en fare. Retten mente, at vidner og forbipasserende ikke kunne have følt sig intimideret af mændene, og at en retsforfølgelse af dem ville krænke deres ytringsfrihed. Den "politisk korrekte" beslutning, som det lykkedes at få appelleret, gav sharia-politiet bemyndigelse til at fortsætte deres indførelse af islamisk lov i Wuppertal.
Forbundsdomstolen omgjorde dog den 11. januar 2018 Wuppertal byrets beslutning og forlangte de syv personers sag genbehandlet. Forbundsdomstolen erklærede, at de faktisk havde brudt loven, der forbyder brug af uniformer.
Sharialove er stort set uhindret trængt ind i det tyske retssystem igennem næsten to årtier. Som eksempler kan nævnes:
I august 2000 pålagde en domstol i Kassel en enke at dele pensionen fra hendes afdøde marokkanske mand med en anden kvinde, som manden havde været gift med samtidigt. Selv om polygami er ulovligt i Tyskland, afgjorde retten, at de to kvinder skulle dele pensionen i henhold til marokkansk lov.
I marts 2004 tildelte en domstol i Koblenz en hustru nummer to til en iraker bosat i Tyskland permanent opholdstilladelse i landet. Retten fandt, at det ville være uretfærdigt at forvente hendes tilbagevenden til Irak efter at have levet i et polygamt forhold i Tyskland i fem år.
I marts 2007 citerede en dommer i Frankfurt fra Koranen i en skilsmissesag, der involverede en tysk-marokkansk kvinde, der gentagne gange var blevet slået af sin marokkanske mand. Selv om politiet forbød manden at nærme sig sin separerede kone, fortsatte han med at slå hende og truede på et tidspunkt med at dræbe hende. Dommer Christa Datz-Winter nægtede at tildele skilsmisse. Hun citerede sura 4, vers 34 fra Koranen, der retfærdiggør "både mandens ret til at anvende korporlig afstraffelse af en ulydig kone og mandens overlegenhed over konen". Dommeren blev til sidst taget af sagen.
I december 2008 pålagde en domstol i Dusseldorf en tyrkisk mand at betale 30.000 euro (224.000 kr.) i medgift til hans tidligere svigerdatter i henhold til sharialov.
I oktober 2010 afgjorde en domstol i Køln, at en iransk mand skal betale sin tidligere kone en medgift på 162.000 euro (1,2 mio. kr.), svarende til 600 guldmønter, i henhold til den oprindelige sharia-ægteskabskontrakt.
I december 2010 afgjorde en domstol i München, at en tysk enke kun havde ret til en fjerdedel af den formue, som hendes afdøde, iransk-fødte mand efterlod sig. De tre fjerdedele af arven gav retten til mandens slægtninge i Teheran i overensstemmelse med sharialov.
I november 2011 tillod en domstol i Siegburg et iransk par at blive skilt to gange – først af en tysk dommer i henhold til tysk lovgivning, og derefter af en iransk mullah i henhold til sharialov. Lederen af Siegburg Byret, Birgit Niepmann, udtalte, at sharia-ceremonien var "en service fra rettens side".
I juli 2012 pålagde en domstol i Hamm en iransk mand at betale sin fraseparerede kone en medgift som en del af skilsmisseaftalen. Sagen omhandlede et par, der giftede sig i henhold til sharialoven i Iran, udvandrede til Tyskland og senere blev separeret. Som en del af den oprindelige ægteskabsaftale lovede manden at betale sin kone en medgift på 800 guldmønter til indløsning ved begæring. Retten pålagde manden at betale kvinden 213.000 euro (1,6 mio. kr.), svarende til møntværdien.
I juni 2013 afgjorde en domstol i Hamm, at enhver, der indgår en ægteskabskontrakt i henhold til islamisk lov i et muslimsk land, og senere søger om skilsmisse i Tyskland, skal efterkomme de oprindelige betingelser, der blev fastlagt ved sharialov. Den skelsættende dom legaliserede i realiteten sharia-praksissen "tredobbelt talaq", hvorved en skilsmisse opnås ved at gentage sætningen "Jeg lader mig skille fra dig" tre gange.
I juli 2016 pålagde en domstol i Hamm en libanesisk mand at betale hans separerede kone en medgift som en del af skilsmisseaftalen. Sagen involverer et par, der blev gift i Libanon i henhold til sharialov, udvandrede til Tyskland og senere gik fra hinanden. Som en del af den oprindelige ægteskabsaftale lovede manden at betale sin kone en medgift på 15.000 dollar. Den tyske ret pålagde ham at betale hende det tilsvarende beløb i euro.
Islamekspert Mathias Rohe forsvarede i et interview i Spiegel Online eksistensen af parallelle lovstrukturer i Tyskland ved at kalde det et "udtryk for globalisering". Han tilføjede: "Vi anvender islamisk lov, lige som vi anvender fransk lov".
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.