Desværre er forfølgelsen af kristne eskaleret i "De Kristnes Dal" (Wadi al-Nasara) i Syrien, der hovedsageligt bebos af grækere stammende fra Antoikia.
Da styrker fra terrorgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), der har tilknytning til al-Qaeda, erobrede Damaskus og styrtede Syriens Assad-styre i december 2024, opfordrede de beboerne i De Kristnes Dal til at overlevere alle våben, som de ejede til selvforsvar, og fortalte dem, at der ikke ville ske de civile noget. Siden jihadisternes overtagelse af Syrien er omkring 500.000 kristne i landet imidlertid blevet udsat for øget forfølgelse og bortførelser.
Den 14. februar 2025 blev omkring ti kristne mænd bortført af muslimer fra en landsby i dalen; de er dog angiveligt blevet løsladt igen. Den 16. februar blev flere kristne – hvoraf tre blev identificeret som Majd Shahoud, Tony Salloum og Bahjat Shehab – bortført fra en anden landsby i området. De bliver ifølge kilder på stedet tortureret af deres bortførere.
Inden for få dage skændede bevæbnede islamister en kirkegård i den kristne by Zaydal øst for Homs, hvor de væltede og ødelagde et stenkors samt skændede grave. Den 17. februar smed maskerede mænd røgbomber mod Bebudelseskirken i den kristne landsby Al-Masmiyah i Daraa.
HTS er en terrorgruppe, der blev dannet i 2017 ved en sammenlægning af fem islamistiske militser. HTS regerede herefter i Idlib i det nordvestlige Syrien. Det amerikanske udenrigsministerium betegnede i 2018 HTS som en udenlandsk terrororganisation.
I slutningen af november 2024 iværksatte jihadistiske styrker, ledet af HTS, en offensiv. På mindre end to uger, i december, drog HTS gennem Syrien og væltede Bashar al-Assad og afsluttede derved hans families seks årtier lange Baath-styre.
HTS' grundlægger, Ahmed Al-Sharaa, tidligere kendt som Abu Mohammad al-Jolani, blev nu Syriens præsident og de facto leder. Inden da var han "i lære" i Jabhat Al-Nusra (Nusra-fronten), endnu en udenlandsk terrororganisation og syrisk afdeling af al-Qaeda. En udlovet dusør på ti mio. dollars for hans anholdelse blev sløjfet af Biden-regeringen den 20. december 2024, formodentlig i håb om, at han ikke nedsank Syrien i ekstremisme.
Ledere af Islamisk Stat (IS) har brugt HTS-kontrollerede områder i Syrien som et helle. To vigtige amerikanske militæroperationer har været målrettet IS-ledere i HTS-kontrollerede områder: Abu Bakr Al-Baghdadi i 2019 og Abu Ibrahim Al-Hashimi Al-Quraishi i 2022.
HTS er på grund af sin tilknytning til al-Qaeda og IS også blevet sortlistet som en terrororganisation af FN's Sikkerhedsråd. Betegnelsen er blevet videreført inden for EU-lovgivning og følges af alle 27 EU-medlemslande.
Den amerikanske kommission for international religiøs frihed skrev i 2022 i rapporten "Religiøs frihed i Syrien under Hayat Tahrir al-Sham (HTS)":
"[HTS] er fortsat en potent kilde til salafi-jihadisme, der begrænser den religiøse frihed for afvigende sunnimuslimer og truer ejendomsretten, sikkerheden og eksistensen af religiøse minoritetsgrupper som alawitter, kristne og drusere. Herudover forværrer HTS' opretholdelse af en gensidig og politisk opportun relation til Tyrkiet – der i sig selv udgør en særlig trussel for sårbare religiøse minoritetsgrupper via landets militære indfald i det nordlige Syrien – forholdene for den religiøse frihed i og nær Idlib.
"HTS, eller Organisationen for Levantens Befrielse, har undergået adskillige ændringer af navn og identitet siden oprettelsen i 2011 som Jabhat al-Nusra, der oprindeligt var en syrisk front af Islamisk Stat i Irak, der dengang var en irakisk gren af al-Qaeda. HTS' efterfølgende navneændringer og 'rebrandings' kopierer tilsyneladende al-Qaedas egen strategi i Syrien med at etablere afdelinger og præsentere dem som lokale organisationer opstået som reaktion på syreres behov...
"I 2021 og 2022 fortsatte HTS med at begå nogle af de samme brud på menneskerettighederne – herunder tortur, bortførelser, voldtægter og andre seksuelle overgreb samt henrettelser af fanger – som FN's Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission vedrørende Syrien dokumenterede vedrørende organisationen og dens forgængere indtil 2020. Efter at have overtaget statsfængsler og etableret yderligere fængsler har HTS brugt sekterisk-motiverede bortførelser og krav om løsepenge over for medlemmer af minoritetsgrupper. Religiøse minoriteter, herunder ikke-sunnimuslimer og drusere – begge grupperinger har længe været genstand for sunnimuslimske oprørsgruppers diskrimination, chikane og påtvungen sunniislamisk praksis – er konverteret til sunniislam eller er flygtet fra HTS' territorier, og dem, der blev, er ikke repræsenteret i de officielle myndighedsorganer for området."
I 2023 skrev det amerikanske udenrigsministerium:
"Bevæbnede terrorgrupper som Hayat Tahrir al-Sham begik en lang række overgreb, herunder mord, bortførelser, fysiske overgreb og rekruttering eller brug af børnesoldater."
Al-Sharaa begyndte for nylig at iklæde sig jakkesæt og slips, og han præsenterer sig nu som en "moderat" over for Vesten. Han har talt om planer for dannelsen af en inkluderende overgangsregering med repræsentation fra diverse samfund, der vil opbygge institutioner og drive landet, indtil det kan afholde frie og retfærdige valg. I skolebøgerne har hans regering imidlertid ændret ordet "lovgivning" til "sharia", og den har anvendt islamisk lære under rekrutteringen til landets nye hær.
HTS har en fundamentalistisk, islamisk dagsorden og har længe forsøgt at indføre sharialovgivning i Syrien. Menneskerettighedsorganisationen Open Doors skrev i december 2024:
"I det HTS-kontrollerede Idlib må kristne gejstlige ikke gå udendørs i tøj, der gør dem genkendelige som præster. Kors er blevet fjernet fra kristne bygninger."
Al-Sharaa sagde i sidste måned, at organiseringen af nationale valg i Syrien vil kunne vare op til fem år.
Den græske kristne "Christina", der lever i en syrisk by, hvor der er et kristent flertal, har på betingelse af anonymitet fortalt Gatestone, at hovedårsagen til, at der endnu ikke er systematiske kristenforfølgelser i hele Syrien, er "den udbredte medieopmærksomhed rettet mod områder, hvor der bor mange kristne".
"Havde der været mindre bevågenhed, ville jihadisterne sikkert være gået længere – som i de kristne områder, som de allerede har, og hvor mediedækningen er blevet begrænset på lokalt eller statsligt niveau.
"I for eksempel Damaskus og oplandet samt i landområder, hvor ingen kan dokumentere overgrebene [begået af] jihadistiske styrker, er selv kristne kvinder blevet påtvunget islamiske symboler såsom hijab. Det er et brud på vores frihedsrettigheder. I andre områder er kristne udsat for muslimers forfølgelser, såsom indtrængen i kristnes hjem, bortførelser og krav om en løsesum for at frigive gidslet.
"De kristnes største frygt er, at styret indfører islamisk sharialov og påtvinger os jizya – en kopskat, som ikkemuslimer skal betale for at blive 'beskyttet' – og at vi i fremtiden påtvinges islam. Personligt frygter jeg mest, at der igen vil udbryde væbnede konflikter og at jihadisterne måske vil begå massakrer mod os."
Christina fortalte, at hun ikke havde forladt Syrien, selv ikke i løbet af årene med borgerkrig, men at den økonomiske byrde nu var blevet ubærlig for det kristne samfund.
"Vi håber på en bedring i økonomien, for situationen er uudholdelig. Mange kristne forsøger nu, især efter, at staten holdt op med at betale lønninger til ansatte, at overleve under fattigdomsgrænsen. Selv på arbejdsmarkedet er situationen alvorlig. Vi har mange udfordringer – fra et økonomisk såvel som et sikkerhedsmæssigt synspunkt."
Ifølge Euronews rejste Frankrigs og Tysklands udenrigsministre, Jean-Noël Barrot og Annalena Baerbock, til Damaskus den 3. januar for at sende det, som Baerbock betegnede som et klart signal om, at en "ny politisk begyndelse mellem Europa og Syrien er mulig".
Christina er uenig:
"Jeg mener det var unødvendigt at vise sin anerkendelse af en gruppering tilknyttet al Qaeda som værende en officiel regering – især efter at dens ledere, anført af dens præsident, tidligere har vist, at de er terrorister med blod på hænderne.
"Vestens anerkendelse af en sådan terrorgruppe ville repræsentere en mangel på retfærdighed over for uskyldige, der blev myrdet af dem, og vi ved, at de er den samme terrorgruppe uanset, hvad de hævder at være nu.
"Syrien skal være et sekulært og demokratisk land. Der skal også være politiske partier, der repræsenterer kristne. Det nye Syrien burde ikke etableres uden partier, der repræsenterer landets minoritetsgrupper, det være sig kristne, kurdere, drusere og alawitter.
"Vestlige regeringers officielle anerkendelse og accept af jihadisterne svarer til at sætte en kniv for struben af navnlig kristne og generelt alle, der er uenige med dem."
Christina fortalte, at de fleste kristne i Syrien er af græsk herkomst, men de er igennem århundreder blevet udsat for en tvungen arabisering:
"Vores græske folk i Syrien taler i dag arabisk, fordi de arabiske muslimer siden deres invasion af Levanten i 600-tallet nægtede at give plads til andre sprog. Med andre ord blev alt arabiseret ved at påtvinge det arabiske sprog og forfølge enhver, der talte græsk, med undtagelse af de græske begreber, som der ikke fandtes et arabisk ord for, og som indgår i vores dagligsprog den dag i dag. Islam tolererer ikke andre kulturer, så det græske sprog gled gradvist ud og forsvandt helt som talt sprog, hvorefter dets eksistens begrænsede sig til ved de teologiske studier.
"Jeg håber, at Grækenland vil gøre noget for at hjælpe os, det græske, kristne folk her, ved eksempelvis at sende hjælp eller sikre vores områders beskyttelse mod fremtidige angreb, som vi måtte blive udsat for, eller hjælp til at få os ud herfra – især dem, der altid har lidt under, at deres områder var konfliktzoner. Jeg mener, at den græske regering nu har et ansvar over for vores folk her."
Eiad Herera, der er talsmand for Den Græske Organisation for Antoikia, siger til Gatestone:
"Syriske kristne, herunder grækere fra Antoikia, har længe været et fredeligt og tolerant samfund i Syrien og Levanten. I modsætning til andre grupperinger har de ikke dannet militser eller deltaget i borgerkrigen. De havde kun mindre våben til selvforsvar. De har ikke desto mindre været udsat for gentagne bortførelser, angreb på deres kirker og kirkegårde samt voksende sekterisk vold, alt imens den nye regering ikke har beskyttet dem. USA, FN, Grækenland og det internationale samfund skal handle nu for at beskytte disse sårbare samfund. Dette er deres hjemland, men deres antal er hastigt faldende."
Uzay Bulut er en tyrkisk journalist, og han er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.