 EU's fortsatte formildelse af Iran finder sted midt under et voldsomt indgreb imod civilsamfundet i landet. Menneskerettighedsgrupper har kraftigt bebrejdet EU dets manglende vilje til at holde den iranske regering ansvarlig. Billedet: Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian (R), mødes med EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, i Teheran den 25. juni 2022. (Foto ved Atta Kenare/AFP via Getty Images) |
Den Europæiske Union (EU) har præsenteret Iran for teksten til en ny skitse, der har som mål at genoplive atomaftalen fra 2015. Dokumentet, som ikke er offentliggjort, tilbyder formentlig yderligere indrømmelser for at lokke Teheran til igen at tilslutte sig aftalen.
EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, skrev i en artikel, offentliggjort i Financial Times den 26. juli, at tiden var ved at rinde ud for en genoplivelse af atomaftalen, formelt kendt som Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA):
"Efter 15 måneders intense, konstruktive forhandlinger i Wien og talløse udvekslinger med deltagerne i JCPOA og USA, har jeg konkluderet, at mulighederne for yderligere betydelige kompromiser er opbrugt. Jeg har nu lagt en tekst på bordet, som i præcise detaljer forholder sig til ophævelsen af sanktionerne samt de nødvendige atomare skridt til en genoprettelse af JCPOA.
"Denne tekst indeholder den bedst mulige aftale, jeg som formidler af forhandlingerne anser for gennemførlig. Det er ikke en perfekt aftale, men den forholder sig til alle de væsentlige elementer og inkluderer de hårdt tilkæmpede kompromiser hos alle parter. Beslutninger skal træffes nu for at gribe denne enestående mulighed for at lykkes og for at frigøre det store potentiale til en fuldt implementeret aftale. Jeg ser intet andet omfattende eller effektivt alternativ inden for rækkevidde."
De iranske embedsfolk svarede med hån. Irans førende atomforhandler, Ali Bagheri Kani, tweetede: "Også vi har vore egne ideer, både i substans & form, til at afslutte forhandlingerne, som vil blive omdelt."
Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ned Price sagde, at Biden-regeringen var i færd med at studere EU's skitsetekst: "Vi vil kontakte vore europæiske allierede privat, men igen, vi har været villige til at acceptere den aftale, som har ligget på bordet gennem nogen tid nu, og det har Iran ikke."
Siden USA's præsident Joe Biden tiltrådte embedet i januar 2021, har den Islamiske Republik udviklet sit atomprogram til et punkt, hvor de inden for få måneder kan berige tilstrækkeligt med uran til mindst fem atombomber. Irans fremfærd er et direkte resultat af en amerikansk og europæisk fiksering på, for enhver pris, at omstøde Trump-regeringens kampagne for et "maksimalt pres" på Iran.
USA's tidligere præsident Donald J. Trump trak sig ud af JCPOA i maj 2018 og genindførte sanktioner, fordi, som han hævdede, aftalen forærede Iran en vej til atomvåben.
I april 2019 betegnede Trump-regeringen den islamiske revolutionsgarde, Islamic Revolutionary Guard Corps (IRGC), som er en eliteafdeling inden for det iranske militær, som en udenlandsk terrororganisation (FTO). Han indførte tillige nogle lammende sanktioner, rettet mod mere end 80% af Irans økonomi. Kampagnen for "maksimalt pres" havde til formål at tvinge Iran til at acceptere nogle mere omfattende restriktioner for landets atomprogram.
I marts 2020 lovede Joe Biden, som præsidentkandidat, på ny at tilslutte sig aftalen fra 2015, såfremt han blev valgt til præsident.
Forhandlingerne for at genoplive JCPOA har ligget stille siden marts 2022. Den vigtigste hindring for en endegyldig aftale er Irans krav om, at Biden-regeringen sletter betegnelsen af IRGC og dennes eliteafdeling, Quds-angrebsstyrken, som en udenlandske terrororganisation. Selvom Biden-regeringen siger , at man ingen intentioner har om at fjerne IRGC fra listen, så har man gentagne gange ophævet sanktioner for at lokke Iran tilbage til forhandlingsbordet.
Bidens omstødelse af de økonomiske sanktioner, der blev indført af Trump-regeringen, har affødt alarmerende resultater.
I maj 2022 nåede Iran for eksempel en farlig og destabiliserende tærskel: dets lager af uran beriget til 60% nåede op på 42 kilogram, ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Våbenkontrolorganisationen Arms Control Association forklarede betydningen:
"At krydse tærsklen på 40 kilogram 60 procent beriget uran er betydningsfuldt, fordi dette er materiale nok til at producere tilstrækkelig våbenegnet uran til en bombe, omkring 25 kilogram uran beriget til over 90 procent. Evnen til at gå direkte fra 60 procent til 90 procent forkorter ydermere Irans "breakout", dvs. den tid det tager at skabe en bombes indhold af våbenegnet uran, til sandsynligvis under 10 dage. Dette bringer Iran tæt på den tærskel, hvor det kunne forsøge at skabe et "breakout" imellem to IAEA-inspektioner. Selvom Iran når "breakout", vil det stadig tage yderligere 1-2 år at fremstille en bombe, men den proces vil være sværere at opdage og afbryde."
I juni fjernede Iran 27 overvågningskameraer fra sine atomanlæg. Dette skridt blev taget, efter at IAEA kritiserede Iran for ikke at have besvaret spørgsmål om nogle spor efter uran fundet på tre uoplyste steder. Den 25. juli sagde Iran, at kameraerne ville være afbrudt, indtil atomaftalen fra 2015 er genoprettet.
I juli optrappede Iran sin uranberigelse ved at benytte nogle avancerede IR-6 centrifuger på det underjordiske anlæg Fordow. Det nye system gør det nemmere for Iran at øge sine berigelsesniveauer, ifølge IAEA.
Ligeledes i juli afslørede Det Hvide Hus' sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, at Iran har planer om at forsyne Rusland med potentielt hundredvis af drones, heraf nogle med kampkapacitet, til dets krig i Ukraine.
EU's fortsatte formildelse af Iran finder tillige sted midt i et voldsomt indgreb mod landets civilbefolkning. Menneskerettighedsgrupper har kraftigt bebrejdet EU dets manglende vilje til at holde den iranske regering ansvarlig.
EU ser ud til at ofre menneskerettighederne på alteret for økonomisk vinding. En genoplivet atomaftale ville resultere i en ophævelse af de økonomiske sanktioner mod Iran og give europæiske firmaer en uventet økonomisk gevinst. En genetableret aftale ville også give mulighed for at genoptage eksporten af iransk gas og olie på et tidspunkt, hvor Europa søger efter alternativer til energiforsyningerne fra Rusland.
Hadi Ghaemi, direktør for det New York-baserede Center for Human Rights in Iran (CHRI), opfordrede Borrell, Biden og andre verdensledere til at ytre sig kraftigt og offentligt imod den Islamiske Republiks voldsomme undertrykkelse af civilbefolkningen:
"Tavsheden om menneskerettigheder hos Borrell og EU er øredøvende.... Hundredvis af fredelige demonstranter bliver arresteret, hvoraf mange anbringes i isolationsfængsel uden adgang til en advokat, mens de globale ledere udtrykker deres alvor med hensyn til en tilbagevenden til JCPOA. Det internationale samfund bliver nødt til at kunne gøre to forskellige ting på samme tid — atomforhandlingerne bør ikke hæmme opmærksomheden over for den voksende menneskerettighedskatastrofe i Iran."
I et interview med Al-Monitor sagde Ali Vaez, Irans projektdirektør i International Crisis Group, at EU's forslag ikke lever op til Irans forventninger og næppe vil skabe bro over de resterende grøfter mellem de to parter:
"Det er virkelig svært at forestille sig, at der kan findes nogen form for gensidigt acceptabel formulering på dette trin. Selvom parterne ikke er villige til at indrømme, at samtalerne er slået fejl, så tror jeg i virkeligheden ikke, at der findes en vej fremad. Jeg er næsten sikker på, at Iran ikke vil acceptere det reviderede forslag."
I en artikel fra den 21. juli — "Iran: Time for a Plan B" — offentliggjort af Politico, argumenterer Nicola Beer og Peter Neumann for, at EU har behov for en backup plan til at forhindre Iran i at opnå atomvåben:
"Efter 10 måneders forhandlinger er forsøgene på at genoplive Joint Comprehensive Plan of Action — også kendt som Atomaftalen med Iran — gået i stå og kan meget vel ende i fiasko....
"Europa har nu brug for at vurdere sine alternativer. Hvis vi blot klynger os til tanken om, at fortsatte forhandlinger på en eller anden måde vil føre til en løsning, så går vi rundt i søvne, ligesom vi gjorde med Rusland, og lader en fjendtlig magt drage fordel af diplomatiet samtidig med, at den foretager stadig mere aggressive udfald imod os og vore allierede....
"Under hardline præsident Ebrahim Raisi er Iran afgjort i stigende grad ude af kontrol....
"Alle diplomatiske bestræbelser bør selvfølgelig stadig benyttes for at fremme en aftale, som alle parter kan enes om. Varig og holdbar fred i regionen er kun mulig, hvis Iran er med. Men Den Europæiske Union kan ikke vende det blinde øje til landets aktuelle uvilje mod at indgå i konstruktive samtaler, imens det samtidig optrapper sine aggressioner.
"Tiden er derfor inde til at revurdere vores tilgang.
"Dette kunne indebære genindførelsen af flersidige sanktioner, hvilket er vanskeligt, men ikke umuligt. Og lige så vigtigt er, at de europæiske regeringer og EU, under øverste repræsentant Josep Borrells ledelse, må gøre mere for at bremse Irans aktiviteter netop her i Europa, hvor dets regering udbreder propaganda, rejser penge, forfølger oppositionens aktivister og endda planlægger terrorangreb.
"Så længe Iran fortsætter med at undertrykke sin egen befolkning, anstifte terrorisme samt hjælpe og bistå Rusland i dettes overtrædelser af international lov, vil det ikke være nok at sætte sin lid til forhandlinger.
"Europa er nødt til at have en plan B."
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.