Den palæstinensiske selvstyreledelse gør sig overvejelser over ISIS. Ledende embedsmænd i Selvstyret er bekymrede over, at jihadiske grupper, heriblandt ISIS, har haft held til at infiltrere de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon.
De libanesiske myndigheder er også bekymrede – så bekymrede at de har udsendt en skarp advarsel til palæstinenserne: Stop terroristerne eller vi overtager selv sikkerheden.
Ifølge libanesiske efterretningskilder har flere og flere palæstinensere i Libanon tilsluttet sig ISIS og den Al-Qaeda-tilknyttede Al-Nusra Front, en sunni-islamistisk milits som kæmper imod de syriske regeringsstyrker. Som reaktion har de libanesiske sikkerhedsstyrker indført en række foranstaltninger med henblik på at inddæmme problemet og forhindre de to islamistiske terrorgrupper i at etablere magtbaser i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon.
Ifølge nogle rapporter er snesevis af palæstinensere fra Libanon, som havde sluttet sig til ISIS og Al-Nusra Front, blevet dræbt eller såret i Syrien gennem de seneste måneder. Flertallet af de dræbte er ifølge rapporterne blevet begravet i Syrien.
Dybt foruroliget over ISIS' og Al-Nusra Fronts succes med hensyn til at rekruttere snesevis af palæstinensere til deres rækker, har den palæstinensiske selvstyreledelse i denne uge sendt Azzam Al-Ahmed, en ledende rådgiver for præsident Mahmoud Abbas, til Beirut for at føre hastesamtaler med libanesiske regeringsembedsmænd om metoder til at dæmme op for denne optrapning. Ledelsen i Selvstyret frygter, at de opskruede aktiviteter fra de to terrorgrupper i flygtningelejrene vil tvinge den libanesiske hær til at iværksætte en massiv militæroperation for at komme af med disse terrorister, der udgør en umiddelbar trussel mod Libanons nationale sikkerhed.
Al-Ahmed, som bestyrer den libanesiske portefølje i det Palæstinensiske Selvstyre, har afholdt en række møder med libanesiske regeringsfolk i et forsøg på at undgå en sikkerhedsmæssig konfrontation mellem den libanesiske hær og palæstinenserne i landets flygtningelejre. Efter et møde med den libanesiske indenrigsminister, Nihad Al-Mashnouk, sagde den palæstinensiske udsending, at samtalerne havde drejet sig om behovet for at iværksætte nogle "fælles tiltag for at sikre den sikkerhedsmæssige stabilitet i de palæstinensiske flygtningelejre." Ifølge Al-Ahmed havde samtalerne også handlet om metoder til at hindre visse parter, især ISIS og Al-Nusra Front, i at benytte de palæstinensiske flygtningelejre til at true Libanons sikkerhedsinteresser.
Libanesiske sikkerhedsfolk har rapporteret om direkte kontakter mellem ISIS-ledere i Syrien og flere førende islamister i flygtningelejren Ain Al-Hilweh, som er den største lejr i Libanon med en befolkning på mere end 120.000 personer, hvoraf halvdelen er flygtninge, der er flygtet fra Syrien siden 2011. Embedsmændene sagde, at en af kommandørerne i ISIS i Syrien, Abu Khaled Al-Iraqi, har optrappet sine kontakter med palæstinensere i Ain Al-Hilweh gennem de seneste uger for at forberede udløsningen af et terrorangreb mod libanesiske mål. Libaneserne har oplyst navnene på flere palæstinensere fra Ain Al-Hilweh, som tydeligvis fungerer som repræsentanter for ISIS i Libanon: Emad Yasmin, Helal Helal, Abed Fadda, Nayef Abdullah og Abu Hamzeh Mubarak.
I sidste uge fortalte palæstinensiske kilder, at en af jihadistlederne i Ain Al-Hilweh, Omar Abu Kharoub, med kaldenavnet Abu Muhtaseb Al-Maqdisi, var blevet dræbt, mens hans kæmpede sammen med ISIS i Syrien. Kilderne sagde, at han kun var én ud af hundredvis af palæstinensere fra Libanon, som har sluttet sig til ISIS og Al-Nusra Front.
Den libanesiske regering har informeret den palæstinensiske selvstyreledelse i Ramallah om, at mindst 300 jihadiske terrorister nu har barrikaderet sig inde i Ain Al-Hilweh. "Situationen er blevet utålelig og vi kan ikke længere vende det blinde øje til denne trussel," advarede libaneserne Selvstyret.
De islamistiske terrorister, som har fundet ly i Ain Al-Hilweh, har gentagne gange advaret de libanesiske myndigheder mod at indlede et militært angreb på flygtningelejren.
Ved en fredagsbøn for nylig fordømte sheik Abu Yusef Aqel Libanons elendige behandling af landets palæstinensiske befolkning. Han pegede på, at det ifølge libanesisk lov er forbudt for palæstinensere at arbejde inden for 72 erhverv. Med en henvisning til rapporter i de libanesiske medier om truslen fra de palæstinensiske lejre sagde sheik Aqel:
"Hvis disse (libanesiske) mediekanaler virkelig var forbundne med modstanden, sådan som de hævder, så ville de have fokuseret på lidelserne hos en befolkning, som blev fordrevet fra sit hjemland for mere end 70 år siden. De ville også have fokuseret på den kendsgerning, at Libanon forbyder denne befolkning at arbejde inden for 72 erhverv."
Aqel refererer til den omstændighed, at 72 erhverv indtil for ti år siden var forbeholdt libanesere. Den 7. juni 2005 udstedte den libanesiske regering et memorandum, som tillod palæstinensiske flygtninge at arbejde inden for 50 af disse 72 erhverv. Imidlertid er det stadig forbudt for palæstinensere i Libanon at arbejde i adskillige jobs, især på områder som medicin og retsvæsen. De 450.000 palæstinensere, som lever i Libanon, kalder disse restriktioner for apartheidforanstaltninger.
De libanesiske apartheidforanstaltninger mod palæstinenserne omtales sjældent i vestlige medier eller af internationale menneskerettighedsgrupper. FN synes ikke voldsomt bekymret over denne diskrimination, tilsyneladende fordi den bliver praktiseret af et arabisk land mod arabere.
Libanon har aldrig haft det godt med palæstinensernes tilstedeværelse på dets jord. Det er netop grunden til, at myndighederne har gjort de tolv palæstinensiske flygtningelejre i Libanon til rene ghettoer. Disse ghettoer er forbudt område for de libanesiske sikkerhedsstyrker. Som følge heraf har lejrene de senere årtier udviklet sig til baser for talrige, forskellige militser og terroristgrupper. Indtil for få år siden var den store, palæstinensiske Fatah-fraktion den dominerende gruppe med kontrol over flygtningelejrene i Libanon. Sådan er det ikke længere. I dag står det klart, at mange andre grupper så som Hamas, Islamisk Jihad, ISIS og Al-Qaeda har etableret magtbaser i lejrene.
Det er værd at nævne, at FN's Relief and Works Agency for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) formelt styrer flygtningelejrene i Libanon, herunder dem der nu giver ly til islamistiske terrorister.
 Wavel-flygtningelejren for palæstinensere, nær Baalbek i Libanon, som administreres af UNRWA. (Foto: European Commission DG ECHO) |
Tilbage til Selvstyrets ængstelse. Det bekymrer utvivlsomt den palæstinensiske selvstyreledelse, at mange af dens tidligere loyalister i Fatah er hoppet af til diverse jihadiske terrorgrupper. Disse grupper udgør nu en større trussel, ikke kun mod Libanons sikkerhed og stabilitet, men også mod Selvstyret og dets præsident, Mahmoud Abbas, som føler sig magtesløs over for den islamistiske tsunami, som skyller ind over de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon.
Abbas og hans Selvstyre har tydeligvis mistet kontrollen over de millioner af palæstinensere, som lever i de arabiske nabolande, herunder Libanon, Syrien og Jordan. Dette kommer oven i den kendsgerning, at Abbas og Selvstyret næsten ingen kontrol længere har over de palæstinensiske flygtningelejre på Vestbredden og i Gazastriben, hvor diverse jihadiske grupper samt sekulære militser og bander i dag har overtaget kontrollen.
Den palæstinensiske selvstyreledelses hænder er i dag bundne: Selvstyret kan umuligt genvinde kontrollen med flygtningelejrene på Vestbredden, i Gazastriben og i de arabiske lande. Der er heller intet, Abbas kan gøre for at forhindre beboerne i disse lejre i at tilslutte sig ISIS, Al-Qaeda, Hamas eller Islamisk Jihad.
Abbas' eneste mulighed er at forøge at forhindre, at en katastrofe rammer palæstinenserne i disse lejre, især i Libanon, hvor de libanesiske myndigheder er ved at miste tålmodigheden med den voksende, islamistiske trussel.
"Den libanesiske hær vil ikke tillade terrorismen at finde et trygt tilholdssted i Ain Al-Hilweh eller noget andet sted i Libanon," advarede en libanesisk sikkerhedskilde. "Vi vil ikke tillade, at Ain Al-Hilweh udvikler sig til en terroristrede og bruges som affyringsrampe til at få situationen i Libanon til at eksplodere. Vi vil bekæmpe ethvert sådant forsøg med styrke og fasthed."
Palæstinensernes største frygt er nu, at Ain Al-Hilweh vil møde samme skæbne som flygtningelejren Nahr Al-Bared i Libanon, som næsten blev fuldstændig ødelagt af den libanesiske hær i 2007. Dengang var det tilstedeværelsen af islamistiske terrorister tilhørende Fatahs Al-Islam-gruppe inde i Nahr Al-Bared, som udløste nogle voldsomme sammenstød, hvorunder den libanesiske hær brugte artilleri og kamphelikoptere til at angribe lejren, der husede omkring 40.000 palæstinensere. Mindst 158 mennesker blev dræbt og flere hundrede såret under kampene, som i flere tilfælde efterlod hele familier hjemløse.
Abbas havde for travlt med mere presserende opgaver til selv at kunne foretage rejsen til Libanon. Hvad var da dette uopsættelige, som forhindrede ham i at møde op personligt for at forsøge at forhindre en katastrofe for sin befolkning i Libanon? Hans grand tour, et sidste, endegyldigt forsøg på at vinde støtte til en international konference for fred i Mellemøsten, som skal tvinge Israel til overgivelse.
Abbas' næste stop er Paris, hvor han den 22. juli skal mødes med præsident François Hollande for at drøfte det seneste franske initiativ til at "løse" den israelsk-palæstinensiske konflikt. Hollande skulle måske hellere koncentrere sig om sit eget land og overveje, hvordan man dér skal håndtere den seneste islamistiske terrorbølge. Og hvad Abbas angår, vil han næppe over for Hollande kunne bringe den brandfarlige situation i de palæstinensiske flygtningelejre på bane, hvor ISIS og Al-Qaeda er i færd med at få overtaget.
Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist med base i Jerusalem.