Den iranskstøttede palæstinensiske terrorgruppe Hamas har længe forsøgt at antænde en borgerkrig mellem Israels arabiske og jødiske statsborgere. Hamas har i løbet af de seneste år opfordret Israels to millioner arabiske borgere til at gøre oprør mod deres eget land og tilslutte sig jihad mod Israel.
Hamas' bestræbelser lykkedes til dels i maj 2021, hvor nogle arabere angreb deres jødiske naboer. Angrebene skete samtidig med en israelsk militær operation i Gazastriben. Operationen blev lanceret som reaktion på, at Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper havde affyret missiler mod Israel. Den vold, der brød ud i 2021, endte heldigvis hurtigt.
Israels arabiske borgere har tilsyneladende siden da reflekteret over den fejltagelse, som de begik, da de fulgte Hamas' opfordringer til opstand mod deres eget land. Siden det Hamas-anførte angreb mod Israel den 7. oktober 2023, der medførte 1.200 dræbte israelere og tusinder af sårede, er Israels arabiske borgere ikke alene afstået fra voldshandlinger mod deres jødiske medborgere, men er gået så langt som at tage afstand fra grusomhederne.
En meningsmåling udført efter massakren den 7. oktober viser, at et flertal blandt de arabiske borgere i Israel (68%) mener, at angrebet ikke afspejler værdierne i arabiske samfund, det palæstinensiske folk og den islamiske nation. Meningsmålingen viser desuden, at 86% støtter frivillige civiles hjælp under krigen mellem Israel og Hamas, mens 70% siger, at de føler sig som en del af Israel og landets problemer.
Professor Mouna Maroun er prorektor og forskningsdekan ved universitetet i Haifa, og hun var som tidligere leder af universitetets Sagol-institut for neurobiologi den første arabiske kvinde med en højtstående stilling ved et naturvidenskabeligt fakultet. Hun har følgende kommentar til meningsmålingen:
"Jeg er en israelsk araber... Jeg skammer mig. Og det skyldes Hamas... For menneskehedens skyld beder jeg det arabiske samfund om at se fremad og klogt og ansvarsfuldt forstå den jødiske fortælling, ligesom vi i 75 år har bedt dem om at forstå vores. For første gang bliver vi, som en arabisk minoritet, bedt om at have empati og forstå flertallets fortælling...
"I byen Haifa er der blandede kvarterer og blandede boligblokke. På universitetet studerer jøder og arabere sammen og vokser sammen. Dette paradigme skal Israel efterligne for at komme videre efter tragedien den 7. oktober.
"Dette [arabere, der identificerer sig med Israel] viser, at det arabiske samfund i Israel stræber efter at integrere sig yderligere i samfundet og distancere sig fra ondsindede aktører som Hamas...
"Israelske arabere og jøder er som salt og peber: De hører begge til på bordet, og når de er drysset i en ret, er det næsten umuligt at skelne mellem dem. Vi skal omfavne og værdsætte vores fælles skæbne ved at arbejde sammen, engagere os i meningsfuld dialog og forstå, at når det handler om sameksistens og fælles liv, er der intet at frygte."
Maroun fra Haifa Universitet er en blandt flere arabiske kvinder, der har ledende stillinger på israelske universiteter.
I 2021 annoncerede styrelsesrådet ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, at professor Mona Khoury-Kassabri var blevet valgt som prodekan for strategi og mangfoldighed ved universitetet. Det var første gang, at et medlem af det arabiske samfund blev udnævnt til den høje stilling som prodekan. "Jeg er dybt beæret over at være den første arabiske prodekan ved Det Hebraiske Universitet", sagde Khoury-Kassabri.
"Jeg er overbevist om, at min erfaring såvel i klasseværelset som i ledende stillinger ved universitetet vil hjælpe mig med at fremme denne store institutions strategiske mål og inkluderende værdier."
Udover uddannelse har Israels medicinske område altid været en model for jødisk-arabisk ligestilling og sameksistens. Jødiske og arabiske patienter deler ofte stue på israelske hospitaler, hvor jødiske og arabiske læger og sygeplejersker arbejder sammen.
Andelen af arabisk-israelske læger i Israel er steget. I slutningen af 2021 udgjorde arabiske læger 24% af israelske læger under 67 år. Samme år blev 43% af de nye lægeautorisationer tildelt arabiske og drusiske læger. Andelen af arabiske borgere i andre sundhedsprofessioner er også betydelig.
Fahima Abbas er forsker ved den israelske, progressive tænketank Adva Center, der overvåger sociale og økonomiske udviklinger, og hun udtaler:
"Hospitalerne, hvor så mange mennesker oplever smerte og sygdom, er også steder for samarbejde mellem jødiske og arabiske læger. Det er vores pligt at huske dette og at styrke samarbejdet under normale omstændigheder såvel som i nødsituationer."
I 2022 blev dommer Khaled Kabub den første muslim, der blev udnævnt til Israels højesteret. Alle tidligere arabisk-israelske dommere blandt højesterets 15 medlemmer havde været kristne, hvilket er endnu et eksempel på, hvordan Israels arabiske borgere har adgang til høje stillinger i den offentlige sektor.
I 2019 blev Samer Haj Yehia den første arabiske leder af en storbank i Israel, da han blev udnævnt til formand for bestyrelsen for Bank Leumi.
Siden 1948 er over 80 arabiske borgere blevet valgt som medlemmer af Israels Knesset (parlament). I 2020 havde Knesset 17 arabiske medlemmer ud af 120.
En meningsmåling udført af Moshe Dayan Centret ved Tel Aviv Universitet viser, at 57 % af de israelske arabere mener, at Hamas bevidst gik efter civile, herunder kvinder og børn, under angrebet den 7. oktober. Mindst 54 % støtter, at israelske arabere deltager i bestræbelserne på at forklare Israels position i krigen over for omverdenen. Herudover er 66 % af de israelske arabere for, at et arabisk parti slutter sig til regeringskoalitionen i Israel.
Meningsmålingen blev iværksat af Konrad Adenauer-programmet for jødisk-arabisk samarbejde, som er en del af Moshe Dayan Centret for Mellemøst- og Afrikastudier ved Tel Aviv Universitet. Ifølge lederen af programmet, Arik Rudnitzky, viser undersøgelsen, at israelske arabere i højere grad end tidligere identificerer sig med Israel:
"Krigen mellem Israel og Hamas har skabt en hidtil uset ændring i holdningen hos Israels arabiske borgere. Det viser sig ved, at borgernes israelske tilhørsforhold for første gang – i modsætning til ved tidligere meningsmålinger – spiller en lige så stor rolle [for israelske arabere] som national arabisk identitet."
Mens israelske araberes syn på Israel er opmuntrende, fortsætter nogle af deres ledere med at handle imod deres eget folks interesser. Disse ledere, inklusive nuværende og tidligere medlemmer af det israelske Knesset (parlament), har længe udnyttet landets demokratiske system til at engagere sig i antiisraelsk retorik.
Disse ledere vil gøre alt for at få medieopmærksomhed – selv hvis det indebærer at opildne til had mod Israel. De ved, at når de tager fat på de reelle problemer, som deres arabiske vælgere står over for – som arbejdsløshed og fattigdom – vil ingen skrive om det i medierne. Men når lederne kommer med voldsomme udtalelser mod Israel, får de ofte overskrifter og kommer på forsiden. De tænker: "Jeg er ligeglad med, hvad I skriver om mig, så længe mit navn er stavet korrekt."
Ved at engagere sig i antiisraelsk opildning til had forvolder disse israelsk-arabiske ledere enorm skade for deres egne vælgere. Lederne får israelske arabere til at fremstå som en "femte kolonne" – en fjende indefra. De skaber frygt og mistillid mellem jøder og arabere i Israel og ignorerer, at de fleste israelske arabere siger, at de føler sig trygge ved at bo i den jødiske stat.
De Hamas-anførte grusomheder den 7. oktober skelnede ikke mellem jøde og araber, ung og gammel, mand og kvinde, sort og hvid. Mindst 23 arabisk-israelske borgere blev myrdet af Hamas-terrorister under angrebet den dag eller af Hamas' raketangreb i de efterfølgende dage. De fleste ofre var beduiner bosat i det sydlige Israel. Desuden blev flere beduinmænd og -kvinder bortført af Hamas.
Dagen efter massakren postede den arabisk-israelske blogger Nuseir Yassin, også kendt som "Nas Daily", følgende på X (tidligere Twitter):
"I lang tid kæmpede jeg med min identitet. En palæstinensisk dreng født i Israel. Som... hvad pokker. Mange af mine venner nægter den dag i dag at sige ordet 'Israel' og kalder sig kun 'palæstinenser'. Men siden jeg var tolv, gav det ikke mening for mig. Så jeg besluttede at blande de to og blive en 'palæstinensisk israeler.' Jeg troede, at dette udtryk reflekterede, hvem jeg var. Palæstinenser først. Israeler derefter. Men efter de seneste begivenheder begyndte jeg at tænke. Og tænke. Og tænke. Og så blev mine tanker til vrede. Jeg indså, at hvis Israel skulle blive 'invaderet' igen på den måde, ville vi ikke være sikre. For en terrorist, der invaderer Israel, er alle borgere et mål.... Og jeg ønsker ikke at leve under en palæstinensisk regering. Hvilket betyder, at jeg kun har ét hjem, selvom jeg ikke er jøde: Israel."
Hvis israelske arabere ønsker at sikre en god fremtid for dem selv og deres børn, er de nødt til at skille sig af med ekstremistiske arabiske ledere, der handler imod det arabiske samfunds interesser i Israel. Hvis disse arabiske ledere er utilfredse med at bo i Israel, er de velkomne til at flytte til Vestbredden, Gazastriben eller ethvert arabisk land – hvor de hurtigt vil savne Israels demokrati og ytringsfrihed.
Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist bosat i Jerusalem.