Da præsident Donald Trump i 2016 sammenlignede Bruxelles i Belgien med et "helvede", vakte bemærkningen en del opstandelse, især i Europa, hvor den blev mødt med en blanding af foragt, affærdigelse og virkelighedsfornægtelse, der er kendetegnende for en vis "elite" i EU. Trump var kommet med bemærkningerne i forbindelse med diskussioner om indvandring og sikkerhed og antydede, at Bruxelles i årenes løb havde forandret sig til det værre – hovedsageligt som en konsekvens af ukontrolleret lovløs tilstrømning af migranter.
Mens kendsgerningerne viste, at han havde ret den gang, kan det i 2025 siges, at libanoniseringen af Bruxelles viser, at hans vurdering var visionær.
Stigende kriminalitet
Kriminaliteten stiger overalt i Bruxelles, især i et område, der er i søgelyset på grund af dets hyppige skyderier: zonen Bruxelles-Midi (Saint-Gilles, Forest, Anderlecht). Avisen L'Echo bemærker, at mellem 2022 og 2023 steg antallet af røverier og afpresninger med 23%, røverier uden våben med 34%, lommetyverier med 27% og væbnede røverier med hele 53%. Området er hjemsted for 5 af Bruxelles' 15 "brændpunkter" for narkohandel. Brændpunkterne er så "varme", at selv politiet tøver med at komme der.
Ikke overraskende er der derfor i zonen Bruxelles-Midi en alvorlig mangel på politibetjente – 20% af stillingerne er ubesatte – hovedsageligt på grund af store rekrutteringsvanskeligheder, såsom deres lave grad af eftertragtethed grundet kriminalitet, som igen ikke overraskende afskrækker ansøgere. Taler vi om Mexico City? Næ, såmænd bare om Bruxelles. I 2023 førte banderelaterede skyderier til 7 døde og 131 sårede. "Måske foregår der noget i Bruxelles. Det er en teori, som vi kan fremsætte", foreslog den offentlige anklagemyndighed forsigtigt. "Bruxelles er en storby, og derfor tiltrækker den mennesker og har ikke den mest effektive politistruktur. Det er den eneste by i verden, der har seks politistyrker samt det føderale politi, hvilket ikke er nogen garanti for en god styring. Spredningen af ressourcer gør sikkerhed omkostningsfuld" – og ikkeeksisterende.
Kriminologer har understreget, at disse statistikker ikke er tilstrækkeligt til at beskrive kriminalitetsforholdene i Bruxelles. Kriminologerne Vincent Seron, fra Lièges universitet, og Dieter Burssens, fra Belgiens Nationale Institut for Kriminalistik og Kriminologi, påpeger, at det er vigtigt at tage højde for kriminalitetens "sorte tal":
"Begrebet 'sorte tal' dækker over den kendsgerning, at politiets registrerede kriminelle handling ikke retvisende beskriver den konkrete kriminalitet. Politiets statistikker tæller per definition kun forseelser, som er kommet til politiets kendskab. Politistyrken kan imidlertid ikke være alle vegne, bevidne alting og derfor registrere enhver kriminel handling."
Det er imidlertid ikke alle ofre, der indgiver en klage, især ikke, hvis de føler, at "det ikke nytter noget" på grund af det generelle niveau af straffrihed i Bruxelles.
Bruxelles er gået ind i en tidsalder præget af det vilde vesten og "hver mand for sig", hvor folk forsøger at beskytte sig selv så godt, som de kan, uden at kunne stole på de svigtende "myndigheder".
Fallit
Bruxelles' økonomiske situation er også alarmerende. Statsgælden i hovedstadsregionen Bruxelles er på bare seks år steget fra 3,4 mia. euro i 2018 til 14,5 mia. euro i 2024. Den regionale regerings skatteindtægter beløb sig i 2024 til 5,69 mia. euro, mens udgifterne nåede 6,99 mia. euro – et underskud på mere end 20%. Herudover voksede den regionale regerings udgifter mellem 2017 og 2022 med 17,4%, hvilket langt overgår stigningen i skatteindtægter. Dens konsoliderede bruttogæld ventes nu at vokse fra 14,5 mia. euro i 2024 til omkring 22 mia. euro i 2029, med en gennemsnitlig årlig rate på 8,83%. Stigningen udgør en stor udfordring, der potentielt set kan føre til en "sneboldeffekt", der forværres af en mulig rentestigning. Hovedstadsregionen Bruxelles er kort sagt gået fallit.
Under den seneste regeringsperiode steg personaleomkostningerne i hovedstadsregion Bruxelles næsten 50%, fra 1,2 mia. euro til 18 mia. euro. Statistikken er ikke tilgængelig hos Bruxelles' Institut for Statistik og Analyse. Det var den flamske, liberale politiker Frédéric De Gucht, formand for Open VLD Brussels, der diskret afslørede den. I et interview med avisen De Standaard fortalte han, at "I løbet af de seneste fem år er antallet af embedsmænd i Bruxelles steget med næsten 34%."
Lode Goukens, der er ph.d.-studerende ved Bruxelles' Frie Universitet, forklarer, at et af de mest afslørende problemer omhandler STIB, der er den lokale transportoperatør i Bruxelles. Med tilskyndelse fra Groen og Ecolo – to venstreekstreme miljøpartier i Bruxelles' regionale regering – er antallet af STIB's ansatte steget fra 8.798 i 2018 til 10.407 i slutningen af 2023. Samtidig er antallet af passagerer faldet.
Frédéric De Gucht er formandskandidat i det liberale, flamske parti Open VLD. For ham betyder en sådan situation, at man ikke længere kan tale om en "suveræn enhed". Hovedstadsregion Bruxelles er afhængig af Belgiens føderale regerings indgriben for at sikre sin finansiering. "Vi har brug for, at en anden også skriver under på vores lån", indrømmede han. Det er nu uundgåeligt, at den regionale regering bliver sat under af den føderale regerings tilsyn. Den føderale regering er selv hårdt presset på grund af dens egen gæld.
Permanent indvandringstsunami
I 2024 fik Belgien mere end 3.200 asylansøgninger alene fra palæstinensere – hvilket repræsenterer omkring halvdelen af alle palæstinensiske asylansøgninger i EU – og 40.000 asylansøgninger i alt. Nicole de Moor, der er minister for asyl og indvandring, beskriver situationen som værende "hverken normal eller holdbar". Mange af asylansøgerne har allerede fået asyl et andet sted, ofte i Grækenland, hvilket udgør et problem. Ifølge tal viderebragt af Darya Safai giver Kommissionen for Flygtninge og Statsløse Personer (CGRA) asyl til 9 ud af 10 ansøgere. Der er derfor beskyldninger om, at CGRA praktiserer "kollektiv anerkendelse" uden en individuel vurdering af, om den enkelte ansøger reelt er i fare i hans eller hendes eget land.
Nicole de Moor benægtede beskyldningerne, men hun anerkendte det problematiske ved det høje antal palæstinensiske asylansøgere i Belgien og at de allerede er blevet anerkendt andetsteds i Europa. De kræver ikke desto mindre at komme til Belgien: Landet sikrer dem mere end noget andet land i Europa. Ministeren "håber" at EU's Migrations- og Asylpagt bedre kan hjælpe med at fordele ansøgerne blandt EU's medlemslande.
Politisk blokering
Endelig er Bruxelles-hovedstadsregionen siden valget den 9. juni 2024 blevet fremhævet for sin manglende evne til at danne en funktionsdygtig regering. Uden at gå i detaljer om Belgiens institutionelle relationer, forudsætter etableringen af en regering i Bruxelles et flertal inden for de to sproggrupper – fransktalende og flamsktalende – i parlamentet for Bruxelles-hovedstadsregionen. Disse to grupper er imidlertid ikke kun ude af stand til at nå til enighed imellem sig, men heller ikke inden for egne rækker kan de opnå flertal.
Det er også bemærkelsesværdigt, hvilken rolle islamister nu spiller i Bruxelles, enten i et deres eget politiske parti eller gennem "entrisme" i andre venstreorienterede og venstreekstreme partier. Siden Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023, har man i Bruxelles' gader og medier set en normalisering af åbenlys islamistisk retorik og jødehad – som er stadigt mindre skjult bag et påskud om "kampen mod zionisme". Når kommentator Vinz Kanté på Bruxelles' TV LN24 kalder "det udvalgte folk" (jøder) for racister og fremmedhadere, ser man kun protester på sociale medier; denne hadefulde kommentator er stadig på skærmen.
EU's hovedstad falder sammen for øjnene af os.
Drieu Godefridi er jurist (Saint-Louis Universitetet i Louvain), filosof (Saint-Louis Universitetet i Louvain) og ph.d. i retsteori (Paris IV-Sorbonne). Han er iværksætter, direktør i en europæisk institution for privat uddannelse og direktør for PAN Media Group. Han er forfatter til The Green Reich (2020).