Tyskland favner i dag ideologierne om "grøn energi" og et CO2-frit samfund – et samfund, der ikke længere udleder CO2. Tyskerne tager tilsyneladende ideologi alvorligt; de tager tilsyneladende alting alvorligt. Når de først har tilsluttet sig en ideologi, kan det være svært at få dem til at skifte mening.
Det er årsagen til, at kansler Angela Merkel kom til magten (2005-2021). Mange glemmer, at hun ikke kom fra den ekstreme, grønne venstrefløj, selv om man ud fra hendes cv ville kunne tro det. Hun kom faktisk fra CDU/CSU, der er Tysklands "centrum-højre"-parti.
Merkels cv er tydeligt: 1) en demografisk islamisering af Tyskland ved at åbne portene for en flodbølge af migranter, der står fremmede over for tysk kultur og har så godt som ingen interesse i at indoptage den; 2) Tysklands afhængighed af energi fra Rusland; 3) ødelæggelsen af Tysklands traditionelle kernekraft. Merkel ville ikke have handlet anderledes, hvis hun havde været agent for det russiske styre – der oplærte hende.
Efter Merkels tid bevæger Tyskland sig i stigende hast i retning mod fattigdom. Ifølge Süddeutsche Zeitung forudser det tyske økonomiministerium nu et fald på 0,2% i landets BMP i 2024, i modsætning til dets tidligere forudsigelse af en vækst på 0,3%. Tyskland står desuden over for en industriel tilintetgørelse.
BASF, der siden 1865 har været et flagskib for Tysklands industrielle sektor, symboliserer eksempelvis landets produktionskapacitet. Virksomheden har næsten 400 produktionssteder fordelt på 80 lande, mens dens base fortsat ligger i Ludwigshafen i Tyskland, med 200 fabriksbygninger og omkring 39.000 ansatte. Stedet er imidlertid for nylig blevet brændpunkt for BASF's udfordringer.
I løbet af de forgangne to år har virksomheden lukket en af sine to ammoniakenheder og stillet adskillige andre enheder på stedet i bero på grund af deres manglende konkurrencedygtighed. Det har medført et tab af 2.500 arbejdspladser, forklarer Chemical and Engineering News. BASF oplevede også et markant nedgang i 2023, hvor omsætningen faldt med 21,1%, og den korrigerede indtjening faldt med 60,1%. Udover disse kvaler meddelte BASF for nylig, at de vil reducere omkostningerne med yderligere 1,1 mia. dollars i Ludwigshafen og indvarsler yderligere fyringer.
Som en konsekvens af denne industrielle katastrofe står det tyske establishment over for et demokratisk oprør blandt stadigt flere segmenter i befolkningen, som det sås ved de nylige regionalvalg i Thüringen, Sachsen og Brandenburg, hvor det højreorienterede parti AfD fik kraftig fremgang. Partiet kræver, at Tyskland opgiver myterne om den grønne energi, der ødelægger landets industri.
Man kunne have håbet, at den tyske højrefløj havde lært noget af Merkels katastrofe. Det har den ikke. Føderale meningsmålinger og det nylige regionalvalg peger i samme retning, mod en katastrofe for venstrefløjen, mens centrumhøjre-partiet CDU/CSU og det højreorienterede AfD er i fremgang.
Mens logikken tilsiger, at centrumhøjre og højrefløjen, der samlet har et stort flertal, regerer – de har mange politiske overensstemmelser, hvad enten det handler om indvandring eller energi – har centrumhøjre gjort det klart, at det fuldstændigt afviser at regere med AfD under nogen som helst omstændigheder.
Dette tvinger CDU til at overveje fremover at regere med... De Grønne, Europas mest radikale venstreekstremister (sammen med de belgiske og franske miljøforkæmpere) – partiet, der er mest i opposition til CDU inden for emnerne indvandring, miljøet og prioritering af kerneenergi. Bevægelsen De Grønne, der er ansvarlig for ødelæggelsen af Tysklands energiressourcer, er Ruslands direkte medskyldige og under russisk kontrol, underskrev og hyldede nedlæggelsen af Tysklands kernekraftværker midt under krigen i Ukraine efter ødelæggelsen af gasledningen Nord Stream 2 – kernekraftværker, der stadig var i drift og kunne have fortsat med at producere billig energi i årevis.
Forbereder CDU sig reelt på at lukke grænserne sammen med dem, der ønsker at nedlægge grænserne, at sende uintegrerbare migranter tilbage på trods af Grækenlands modstand mod udvisninger, at sænke energipriserne sammen med ophavsmændene for den selvsamme politik, der i første omgang fik priserne til at eksplodere, og at imødegå islamisme med hjælp fra deres mest dedikerede allierede?
Samarbejdet fremmes af en massiv ideologisk fællesnævner: Både CDU og De Grønne tror på nødvendigheden af energiomstillingen. Fossilt brændstof og kernekraft skal udfases og erstattes med "vedvarende energi" – hovedsageligt vind og sol – som er omskifteligt, ofte dyrt og med begrænset praktisk anvendelighed. Solceller producerer mindre på overskyede dage, og vindmøller producerer mindre i stille perioder. Denne variabilitet gør det vanskeligt at sikre en konstant energiforsyning.
Centrumhøjre-partiet CDU støtter markedsøkonomien, den atlantiske alliance og tysk industri – men tilslutter sig også miljøforkæmpernes ideologi. Det standpunkt hjælper med at forklare, hvorfor Det Europæiske Folkeparti (EPP), der er den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet og har CDU som et af gruppens partier, udpegede Ursula von der Leyen som leder af Europa-Kommissionen. Under hendes ledelse af EU er økonomien kollapset, erhverv forsvinder, og islamismen spreder sig. Alt dette betyder tilsyneladende ikke noget, eftersom europæerne har den hellige gral: "energiomstilling" til et "CO2-frit" Europa og mere lovregulering end i alle andre kulturer tilsammen.
Det er desværre en utopisk politik. Et "CO2-frit Europa" er en fysisk umulighed og kommer aldrig til at ske. Selv hvis det gjorde, ville det ikke gøre nogen forskel i forhold til den globale eksplosion i CO2-udledninger. Europa står kun for 8% af de globale CO2-udledninger. Selv hvis Europa ophørte med at eksistere, ville det ikke gøre den store forskel for de globale CO2-udledninger. De ville fortsætte med at øges på alle fem kontingenter. Den tyske højrefløjs ødelæggelse af europæisk industri ville ingen effekt have på klimaet – slet ingen.
Med miljøforkæmpernes agitation for et "CO2-frit samfund" og "100% vedvarende energi", er Tyskland nu fastlåst i utopier, der ikke er meget bedre end det foregående århundredes Lebensraum.
I dag, som i går, risikerer disse utopier at føre til ikke blot Tysklands, men også hele Europas, ruin.
Ville det ikke være mere konstruktivt for CDU, for at få Tyskland ud af denne gænge, at overveje at regere sammen med AfD?
Drieu Godefridi er jurist (Saint-Louis Universitetet i Louvain), filosof (Saint-Louis Universitetet i Louvain) og Ph.d. i retsteori (Paris IV-Sorbonne). Han er iværksætter, direktør i en europæisk institution for privat uddannelse og direktør for PAN Media Group. Han er forfatter til The Green Reich (2020).