Hamas' længe anvendte strategi med at bruge palæstinensiske børn og andre civile som menneskeskjolde leder til det vigtige og velkendte moralske spørgsmål om afvejning af fjendens civile mod ens egne civile og soldaters liv. Selv hvis nogle af de palæstinensiske "civile" ikke er helt uskyldige, og selv hvis deres død var utilsigtet og en følgevirkning af angreb på legitime militære mål, er den tragisk. Ifølge folkeretten har Israel ret til at vægte det, at forhindre sine egne borgeres død, højere end uforvarende at forårsage dødsfald blandt fjendens borgere.
Vi har ikke sådanne moralske kalkuler til at måle Israels omkostninger ved utilsigtet at forårsage dødsfald blandt sine egne borgere, der ulovligt og umoralsk bruges som menneskeskjolde af Hamas, under Israels legitime bestræbelser på at forhindre fremtidige angreb på sine borgere og nuværende angreb på sine soldater. Dette handler mere om taktik end om moral, selv om det indeholder elementer af begge dele. Men det involverer komplekse beslutninger, som kun Israel har ret til, og er nødt til, at træffe. Ingen folkeret eller universel moral har noget at skulle have sagt, for balancen her er mellem israelske gidslers liv og andre forhold.
Så hvordan bør Israel vægte gidslernes liv mod sine soldaters liv og sine fremtidige civile ofre? Hverken historien, moralbegreber, militær taktik eller nogen anden form for viden og erfaring kan give et klart svar. Nogle få generaliseringer kan imidlertid være relevante og instruktive.
Et lands borgeres liv er mere værd end militære liv. Dette skyldes, at soldatens rolle indbefatter at risikere sit liv for at beskytte civile. Dette er ikke så lige til i et land som Israel, hvor næsten alle aftjener værnepligt. Dette og andre detailspørgsmål ophæver ikke hovedsvaret, at når der skal træffes et tragisk valg mellem en soldats liv og en civil borgers liv, og alle andre ting er ligestillet, bør den civiles liv foretrækkes.
Alle ting er imidlertid aldrig ligestillet, især ikke i kampens hede og end ikke under planlægningen af krig i et hovedkvarter langt fra krigsskuepladsen. Taktiske og strategiske overvejelser kan kræve, at civile liv ofres. Historien om Winston Churchills beslutning vedrørende tyskernes bombninger i Coventry illustrerer, hvad enten den er helt eller delvist sand, dilemmaet.
Historikere har længe debatteret, hvorvidt Churchill vidste besked, men nægtede at advare Coventrys beboere om, at de skulle komme væk fra Luftwaffes bombninger, der forårsagede 507 civiles død, eftersom en sådan advarsel ville have afsløret over for tyskerne, at briterne havde knækket deres Enigma-kode. Afsløringen af dette ville have ført til døden for mange britiske soldater, der var afhængige af efterretninger gennem Enigma, som ville have tørret ud, hvis tyskerne havde været klar over, at den var kompromitteret.
Hvert civilt dødsfald i Coventry var selvfølgelig udelukkende nazisternes skyld, både retsmæssigt, moralsk og politisk set, lige som dødsfaldet for ethvert israelsk gidsel brugt som menneskeskjold ville være Hamas' skyld, uanset hvem der affyrede det fatale skud. For de israelske politikere, generaler og soldater løser dette imidlertid ikke problemet med, hvor stor fare de bør være villige til at udsætte deres egne civile gidsler for, hvis de vil forfølge deres legitime militære mål.
Med en omskrivning af Yitzhak Rabins ord: Israel bør forsøge at forhandle sig til gidslernes løsladelse, som om der ikke havde været krig på landjorden, og bør fortsætte krigen på landjorden, som om der ikke var gidsler. Det sidstnævnte er langt sværere at opfylde end det førstnævnte, eftersom Hamas' ulovlige brug af israelske civile gidsler nødvendiggør logistiske begrænsninger af de tilgængelige militære muligheder på landjorden.
Bundlinjen er, at Israel bør være fri til at finde den balance, som de finder passende. Landet vil selvfølgelig gøre alt, hvad det kan, for at holde gidslerne i live, mens Hamas vil gøre alt, hvad de kan, for at bruge gidslerne som våben mod det israelske militær. Det bliver ikke let, men det skal gøres.
Alan M. Dershowitz er Felix Frankfurter juraprofessor, Emeritus ved Harvards juridiske fakultet og senest forfatter til Get Trump: The Threat to Civil Liberties, Due Process, and Our Constitutional Rule of Law. Han er Jack Roth Charitable Foundation Fellow ved Gatestone Institute og er også vært for "The Dershow" podcastserien.