Hvad sker der, hvis Hamas får lov til at vinde denne krig? Hvis Hamas får lov til at fuldføre det, som de havde til hensigt med deres massemord, bortførelser og voldtægter? Hvis ofrene for disse uhyrligheder – Israels befolkning og alle lande, der bekæmper terror – taber? Hvis udsigten til fred i regionen og i den frie verden forliser? Hvis forholdet mellem USA og Israel, og den mindskede tro på USA som garant for frihed, brister yderligere?
Bidens regering belønner muligvis i stedet palæstinensiske terrorister ved ensidigt at anerkende en palæstinensisk stat, der naturligvis hurtigt bliver militariseret. UNIFIL's fejlslagne fredsbevarelse i det sydlige Libanon og UNRWA's fejlslagne terrorbekæmpelse i Gaza burde mane til forsigtighed.
Med disse konsekvenser af den nuværende krig vil Hamas føle sig opmuntret til at gentage – som de lovede, at de ville "uophørligt" – sit barbari fra den 7. oktober, ikke kun i Israel, men også i andre vestlige lande, heriblandt vores eget. Hvorfor ikke? Hvis en forbrydelse betaler sig, bliver den gentaget. Det er en af grundene til, at vi straffer forbrydelser. Præsident Joe Biden har sagt så meget om de russiske forbrydelser mod Ukraine. Han har ganske korrekt advaret om, at hvis Putin får lov til at drage nytte af sit angreb på Ukraine, vil han føle sig opmuntret til at angribe andre lande. Det har Biden ret i. Hvorfor har han ikke sagt det samme om Hamas? Hvorfor prøver han at forhindre Israel i at slå Hamas? Skyldes det hans frygt for at miste stemmer fra stærkt venstreorienterede, antiisraelske demokrater?
Biden ignorerer – og det gør han ret i – Putin-venlige vælgere, men han lytter til antiisraelske vælgere. Hvorfor giver han efter for truslerne fra stærkt venstreorienterede elementer i Det Demokratiske Parti? Det er ikke alene moralsk og diplomatisk forkert; politisk set er det tåbeligt. Disse ekstremistiske, antiisraelske fanatikere kommer ikke til at afgøre udfaldet af præsidentvalget i 2024. Det gør vælgere på midten, som dem, der for nylig indvalgte Thomas Souzzi til Kongressen. Og vælgere på midten støtter Israel fremfor Hamas.
De antiisraelske venstreorienterede kommer ikke til at stemme på Trump, der er mere proisraelsk end Biden. Det er heller ikke sandsynligt, at de bliver hjemme på valgdagen og hjælper Trump. Vælgere på midten vil derimod sandsynligvis stemme imod Biden, hvis de mener, at han er afhængig af 'the Squad' [gruppering i Repræsentanternes Hus, o.a.] eller andre antiamerikanske woke-ekstremister.
Hvor vigtige de nationale, vælgermæssige følger af Bidens svækkede støtte til Israel end er, så er de internationale følger langt mere vidtrækkende. Verden bliver langt mindre tryg, hvis Israel forhindres i at bekæmpe Hamas og ødelægge deres militære kapaciteter. Den dobbelte standard, som Biden tilsyneladende anlægger i forhold til en russisk sejr, som han ganske korrekt siger er uacceptabel, og til en sejr til Hamas, som han øjensynlig er villig til at tolerere, er uforklarlig som rationel amerikansk politik og grundlæggende anstændighed.
Biden bør være opsat på at forhindre en sejr til Hamas, lige som han er opsat på at forhindre en russisk sejr. Det er imidlertid ikke hans nuværende tilgang til tingene. Han fokuserer i stedet på dødsraten blandt Gazastribens borgere. Vi ved heller ikke, hvor mange uskyldige civile, sammenlignet med terrorister og disses hjælpere, der er blandt de døde. Vi ved heller ikke, hvor mange af de døde, der var blevet brugt som menneskeskjold af Hamas eller var blevet dræbt af vildfarne raketter fra Gaza. Vi kan ikke ganske kritikløst godtage de skævvredne tal fra Hamas' påvirkningsagenter, der allerede har miskrediteret sig selv ved at sprede misinformation og som har skudt mod sin egen befolkning for at forhindre dem i at søge sikkerhed i det sydlige Gaza, som israelerne har opfordret de til.
Israel træffer alle rimelige forholdsregler for at mindske det civile tabstal, mens Hamas forsøger at øge det på begge sider. Det burde være amerikansk politik at hjælpe Israel med at bekæmpe Hamas og forhindre en gentagelse og udbredelse af deres terror mod civile i stedet for at hjælpe Hamas med at sikre en sejr ved at begrænse Israels handlefrihed.
Den tragiske realitet er, at Hamas vinder krigen – i det mindste ud fra deres egen definition af at vinde. De har vendt verdensopinionen mod Israel, især blandt de unge. De har forårsaget et brud i Israels relationer med USA. De har fået Den Internationale Domstol og FN involveret. De har ødelagt udsigterne til fred med Saudi-Arabien. De har skadet forholdet mellem Israel og dets nabolande. Og de har styrket støtten til Hamas blandt palæstinenserne på Vestbredden.
Omkostningerne har været høje, men de fleste bæres af palæstinensiske civile og af israelere. Hamas kunne ikke være mere ligeglade med palæstinenseres dødsfald, som det ses af den kendsgerning, at de aldrig har givet de civile nogen beskyttelse, mens de har bygget omfattende tunneller for at beskytte deres egne krigere. Verden kan se den skade, der påføres Gazastribens beboere, som et skår i Hamas' sejr, men Hamas ser det ikke på den måde.
Så medmindre Bidens regering ændrer kurs og opmuntrer Israel til at nå dets legitime militære mål om at bekæmpe Hamas, kommer terrorisme til at vinde og civile kommer til at tabe.
Alan M. Dershowitz er Felix Frankfurter juraprofessor, emeritus ved Harvards juridiske fakultet og senest forfatter til bogen War Against the Jews: How to End Hamas Barbarism. Han er Jack Roth Charitable Foundation Fellow ved Gatestone Institute og er også vært på podcastserien "The Dershow".