I Frankrig fortalte en muslimsk mand i sidste måned en mindreårig pige, som han havde skrevet med på Facebook: "Jeg vil brænde jer alle sammen. Jeg vil skære jeres hals over. Jeg vil voldtage dig og din mor, for det har jeg ret til."
Da hun nægtede at gifte sig med ham, kom han med endnu alvorligere trusler mod hende og hendes familie – på et tidspunkt skrev han: "Vi vil snart skære jeres hals over og spille fodbold med jeres hoveder". Kommunikationen var ledsaget af en video, der viste en halshugningsscene.
Fabio Califano blev efterfølgende arresteret. På baggrund af det oplyste navn i den franske artikel er han tilsyneladende konverteret til islam.
Pigens fader, der beskrives som "knust og vred", reagerede på de terrortrusler, som han og hans familie var blevet udsat for, med følgende ord: "Islam er ikke, som jeg havde hørt [at den var]... Religion er fred, tolerance, respekt... Vi har levet i frygt i et år!"
Den fortsatte fortælling lyder, at islam betyder fred; det, der ikke siges, er, at denne fred først indfinder sig efter, at alle oplever "freden" ved at være muslim. Indtil da fremskyndes dette resultat ofte ved brug af det helt modsatte: jihad, eller vold i islams tjeneste. Mange muslimer ønsker naturligvis blot at leve et roligt liv, have et godt job og nyde dette livs velsignelser. Andre, såsom vestlige konvertitter til "fredens religion", bliver imidlertid pludselig og uforklarligt terrorister.
Desværre genlyder udsagn som "vi vil skære jeres hals over og spille fodbold med jeres hoveder" gennem historien. Den persiske poet Mu'izzi fra det 11. århundrede forsøgte for eksempel at opildne en emir til at nedslagte alle kristne i Mellemøsten:
"Oh ghazi konge, det er af hensyn til den arabiske religion en pligt at rense landet Syrien for patriarker og biskopper og at rense landet Rum [Anatolien] for præster og munke. De burde dræbe de forbandede hunde og elendige skabninger... De burde... skære deres hals over... De burde lave polobolde af frankernes hoveder i ørkenen og polostave af deres hænder og fødder."
[Hillenbrand, Carole, Turkish Myth and Muslim Symbol: The Battle of Manzikert, Edinburgh: Edinburgh University Press, 2007, 151–152.]
Den linje, der springer i øjnene i citatet fra Califano, er imidlertid denne: "Jeg vil voldtage dig og din mor fordi jeg har ret til at gøre det."
Det er ikke første gang, at en muslimsk mand insisterer på, at islam giver ham "ret" til at slavegøre og voldtage ikkemuslimske kvinder.
Sådanne mænd citerer rutinemæssigt de samme hadither og koranvers. Vers 4:3 og 4:24 giver eksempelvis muslimske mænd lov til at have seksuelle relationer med så mange kvinder, som "deres højre hånd ejer" – hvilket betyder så mange kvinder – ikkemuslimske, forstås – som de kan tage til fange under en jihad:
Koranvers 4:3: "Og hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse ligeligt, så gift jer med de kvinder, I finder for godt: to, tre eller fire; men hvis I er bange for ikke at kunne udøve retfærdighed (mellem dem), så (gift jer) kun med én eller hvad jeres højre hånd ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje." [fra Shakirs oversættelse til engelsk]
Koranvers 4:24: "Og alle gifte kvinder, bortset fra dem, som jeres højre hånd ejer, (det er) Allahs forskrift til jer. Derudover er det jer tilladt med jeres formue at tragte efter de kvinder, I vil, og gifte jer med dem uden at begå utugt. For den nydelse, I opnår med dem, skal I betale den pligtige medgift, og I skal ikke bebrejdes, hvad I indbyrdes bliver enige om udover den pligtige betaling. Allah er vidende og vis." [fra Shakirs oversættelse til engelsk]
Som anført her har koranen et sprogbrug, der beskriver sådanne kvinder som ting i stedet for mennesker. Direkte oversat giver koranvers 4:3 muslimer lov til at kopulere med "hvad" – ikke hvem – "jeres højre hånd ejer", som det fremgår af Shakirs oversættelse:
"... men hvis I er bange for ikke at kunne udøve retfærdighed (mellem dem), så (gift jer) kun med én eller hvad jeres højre hånd ejer (koranvers 4:3).
(Klik her og her for at læse flere islamiske skriftsteder, der advokerer for sexslaveri.)
For at forstå, hvordan sådanne skriftsteder og terminologi præger det jihadistiske sind, kan man læse de følgende uddrag af artiklen "ISIS Enshrines a Theology of Rape" fra New York Times:
Lige inden IS-krigeren voldtog den 12-årige pige, tog han sig tid til at forklare, at det, han skulle til at gøre, ikke var en synd. Eftersom den mindreårige pige tilhørte en anden religion end islam, gav koranen ham ikke alene ret til at voldtage hende – den bifaldt det og opfordrede til det, insisterede han.
Han bandt hendes hænder og kneblede hende. Så knælede han ved siden af sengen og bad, inden han lagde sig oven på hende.
Da det var ovre, knælede han og bad igen, så voldtægten blev indrammet af ritualer for religiøs hengivenhed.
"Jeg blev ved med at sige til ham, at det gør ondt – vil du ikke nok stoppe", sagde pigen, hvis krop er så lille, at en voksen ville kunne nå omkring hendes talje med to hænder. "Han fortalte mig, at han ifølge islam må voldtage en vantro. Han sagde, at han, ved at voldtage mig, kommer tættere på Gud", sagde hun i et interview sammen med sin familie i en flygtningelejr her, som hun flygtede til efter 11 måneders fangenskab. [Kursiv er tilføjet.]
Artiklen fortsætter:
En 34-årig yazidikvinde, som en saudiarabisk kriger i den syriske by Shadadi havde købt og voldtaget gentagne gange, har beskrevet, hvordan hun havde det bedre end husstandens anden slave – en 12-årig pige, der blev voldtaget i dagevis på trods af voldsomme blødninger.
"Han ødelagde hendes krop. Hun fik en alvorlig infektion. Krigeren blev ved med at komme og spørge mig: 'Hvorfor lugter hun så dårligt?' Og jeg sagde, at hun har en indre infektion; du er nødt til at tage dig af hende", sagde kvinden.
Han var ligeglad og ignorerede pigens lidelser, idet han fortsatte bederitualet inden og efter voldtægten af barnet.
"Jeg sagde til ham: 'Hun er kun en lille pige'", mindes den ældre kvinde. "Og han svarede: 'Nej. Hun er ikke en lille pige. Hun er en slave. Og hun ved præcis, hvordan man har sex.'"
"Og det, at have sex med hende, behager Gud", sagde han.
Selv om de etablerede medier og meningsdannere fastholder, at disse overbevisninger "ikke har noget som helst at gøre med islam", gennemsyrer de i det store og hele det muslimske samfund. Selv om der kan være en antagelse om, at sådanne overbevisninger er begrænsede til Islamisk Stat og andre fanatiske jihadister, tyder beviser ganske eftertrykkeligt på det modsatte.
I Pakistan blev tre kristne piger, der gik hjem fra arbejde, for eksempel antastet af fire "rige og fulde" muslimer – næppe IS-kandidater – i en bil. De var "uforskammede", råbte "lumre og uanstændige kommentarer" og plagede pigerne om at hoppe ind i deres bil til "en tur og noget sjov". Da pigerne afviste "invitationen" og tilføjede, at de var "troende kristne og ikke praktiserede sex uden for ægteskabet", blev mændene rasende og jagtede pigerne. "Hvor vover I at løbe væk fra os", råbte mændene. "Kristne piger tjener kun ét formål: at glæde muslimske mænd". Mændene kørte dernæst deres bil ind i de tre piger, hvorved én blev dræbt og de to andre alvorligt sårede.
En menneskerettighedsaktivist afslørede i forbindelse med en anden hændelse, hvor en muslimsk mand voldtog en 9-årig kristen pige, at
"Sådanne hændelser sker ofte. Kristne piger betragtes som varer, der kan ødelægges for fornøjelsens skyld. Misbrug af dem er en rettighed. Miljøet har dén mentalitet, at det ikke engang er en forbrydelse. Muslimer anser dem for at være krigsbytte. [Kursiv er tilføjet.]
Senest beskrev en artikel den 3. juni 2023 de lidelser, som mange hinduer oplever som "vantro" i Pakistan, og citerer nogle af dem, der flygtede:
"Der er i Pakistan ingen forskel mellem kød og kvinder.... Hvis vi var blevet, ville vores kvinder være blevet revet i stykker."
Hvor mishandlingen og sexmisbruget af "vantro" kvinder tidligere fandt sted i tredjeverdenslande som Pakistan og IS-kontrollerede områder, bliver det i stigende grad almindeligt i Vesten.
I Tyskland handler nogle muslimske migranter ud fra deres overbevisning om, at alle "tyske kvinder er til for sex". Under nytårsfejringerne i Køln i 2016 forgreb migranter sig på tusind kvinder.
I Storbritannien, hvor der længe har været et stort muslimsk mindretal, er tusinder af britiske piger i forskellige regioner blevet misbrugt og gruppevoldtaget af "grooming bander" hovedsageligt bestående af muslimer, der tilsyneladende anså det for at være deres islamiske ret. Et voldtægtsoffer udtalte:
"De mænd, der gjorde dette mod mig, fortryder intet. De kunne fortælle mig, at det, de gjorde, var OK i deres kultur."
En muslimsk imam i Storbritannien indrømmer, at muslimske mænd lærer, at kvinder er "andenklasses borgere; lidt mere end løsøre eller ejendele, som de har fuld autoritet over", og at imamerne prædiker en doktrin, "der nedværdiger alle kvinder, men behandler hvide [hvormed menes ikkemuslimer] med særlig foragt."
I en anden sag fortalte en voldtægtsdømt muslim i en britisk retssal, at det, at dele ikkemuslimske piger til sex, "var en del af den somaliske kultur og "et religiøst krav".
Hvad enten "fromme" muslimer betragter det som et "religiøst krav" – som en IS-voldtægtsmand sagde til sit 12-årige offer – eller som en del af en islamisk pakistansk (asiatisk), somalisk (afrikansk) eller "fransk konvertit" kultur, er muslimske mænds opfattelse af at have "ret" til en umenneskelig behandling og seksuel fornedring af ikkemuslimske kvinder og børn tilsyneladende endnu en "eksotisme", som Vesten åbenbart forventes at ofre på multikulturalismens alter.
Raymond Ibrahim er forfatter til Defenders of the West og Sword and Scimitar, Han er Distinguished Senior Shillman Fellow ved Gatestone Institute og Judith Rosen Friedman Fellow ved Middle East Forum.