Seneste analyser og kommentarer

Frankrig er på randen af et fuldstændigt sammenbrud

af Guy Millière  •  7. December 2016

  • Frankrig opfangede det ikke i sin tid, men landet anbragte sig selv i en fælde, og fælden er nu ved at klappe i.

  • Palæstinenserne begyndte i 1970'erne at begå international terrorisme, og Frankrig valgte at acceptere terrorismen, så længe Frankrig ikke selv blev påvirket. Frankrig bød samtidigt masseindvandringen fra den arabisk-muslimske verden velkommen – en indvandring, som tydeligvis var en del af et muslimsk ønske om at udbrede islam. Frankrigs muslimske befolkning er siden vokset i antal, uden at de har assimileret sig.

  • Meningsmålinger viser, at en trediedel af de franske muslimer ønsker fuld anvendelse af den islamiske sharia lov. Meningsmålingerne viser også, at et overvældende flertal af franske muslimer støtter jihad - især jihad rettet mod Israel, som de gerne så slettet fra jordens overflade.

  • "Det er bedre at tage væk end at flygte" udtalte Sammy Ghozlan, formand for Det Nationale Bureau for Årvågenhed mod Antisemitisme. Han blev siden hen overfaldet, og der blev sat ild til hans bil. Han rejste væk.

  • Villiers nævner også tilstedeværelsen tusindvis af krigsvåben i "no-go zoner". Han tilføjer, at det sandsynligvis ikke engang bliver nødvendigt at bruge våben; islamisterne har allerede vundet.

  • Frankrig kan oprindeligt have drømt om at erstatte Amerika som verdensmagt, med adgang til billig olie, forretningsaftaler med olierige islamiske stater, og håbet om at undgå indenlandsk terrorisme.

I sin nye bog Vil kirkeklokkerne ringe imorgen? (Les cloches sonneront-elles encore demain ?) noterer Philippe de Villiers sig, at de franske kirker forsvinder og erstattes af moskeer. Billedet ovenfor: Den 3. august slæbte det franske uropoliti en præst og hans menighed ud af St Rita kirken i Paris inden kirkens planlagte nedrivelse. Front Nationals leder Marine Le Pen sagde rasende: "Og hvad hvis de opførte parkeringspladser på salafistmoskeers grund og ikke på vores kirkers grunde?" (Billedkilde: RT video skærmprint)

Frankrig befinder sig i en kaotisk situation. "Migranter", der kom fra Afrika og Mellemøsten, spreder anarki og utryghed i mange byer. Det enorme slumområde kendt som "junglen i Calais" er lige blevet jævnet med jorden, men andre slumområder opstår hver eneste dag. I det østlige Paris er gader blevet dækket med bølgeplader, voksduge og brædder. Vold er almindeligt. Frankrigs 572 "no-go zoner" (eller "udsatte boligområder", som de officielt kaldes) fortsætter med at vokse, og de politibetjente, der nærmer sig dem, lider under følgerne. En politibil kørte for nylig ind i et bagholdsangreb, hvor der blev sat ild til bilen, mens betjentene blev forhindret i at komme ud. Betjente får af deres overordnede at vide, at de ved angreb skal flygte i stedet for at svare igen. Mange politibetjente, der er vrede over at skulle opføre sig som kujoner, har organiseret demonstrationer. Der har ikke været nogen terrorangreb siden nedslagtningen af en præst i Saint-Etienne-du-Rouvray den 26. juli 2016, men efterretningstjenester har observeret, at jihadister er vendt tilbage fra Mellemøsten og er parate til at handle, og at uroligheder kan bryde ud hvor som helst, når som helst og med et hvilket som helst påskud.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyskere forlader Tyskland 'i hobetal'

af Soeren Kern  •  22. November 2016

  • Mere end 1,5 millioner tyskere, heraf mange veluddannede, har i løbet af det seneste årti forladt Tyskland. – Die Welt.

  • Tyskland står over for stigende kriminalitet blandt migranter, heriblandt en epidemi af voldtægter og seksuelle overgreb. Masseindvandringen accelererer desuden islamiseringen af Tyskland. Mange tyskere synes at miste forhåbningerne til deres lands fremtidige retning.

  • "Vi flygtninge ... ønsker ikke at leve i det samme land som jer. I kan, og jeg synes I skulle, forlade Tyskland. Og tag gerne Sachsen og Alternative für Deutchland (AfD) med jer ... Hvorfor tager I ikke til et andet land? Vi er trætte af jer!" – Aras Bacho, en 18-årig syrisk migrant, i Der Freitag i oktober 2016

  • I en by nær Balatonsøen, der er en populær turistdestination i det vestlige Ungarn, fortæller en ejendomsmægler, at 80% af de tyske tilflyttere angiver migrantkrisen som hovedårsagen til deres ønske om at forlade Tyskland.

  • "Jeg mener ikke, at islam hører til i Tyskland. Jeg betragter det som et fremmedelement, der har givet Vesten flere problemer end fordele. Efter min mening er mange af denne religions tilhængere grove, krævende og foragtende over for Tyskland." – En tysk borger, der udvandrede fra Tyskland, i et "Åbent brev til den tyske regering".

  • "Jeg mener, at indvandringen skaber store og irreversible ændringer i det tyske samfund. Jeg er vred over, at dette sker uden tyskernes direkte godkendelse. ... Jeg mener, at det er skammeligt, at jøder i Tyskland igen skal være bange, fordi de er jøder." – En tysker, der udvandrede fra Tyskland, i et "Åbent brev til den tyske regering".

  • "Min mand siger sommetider, at han har en følelse af, at vi nu er den største minoritetsgruppe uden en lobby. For hver gruppering er der en institution, et sted, en offentlig interesse, men for os: et heteroseksuelt gift par med to børn, der har arbejde, hverken er handikappede eller muslimer, for folk som os er der ikke længere nogen interesse." – "Anna" i et brev til Münchens borgmester om hendes beslutning om at flytte sin familie ud af byen, da migranter gjorde hendes liv der umuligt.

Et stigende antal tyskere forlader lokalområdet, hvor de har boet hele deres liv, og andre forlader Tyskland for altid, i takt med at masseindvandring omdanner dele af landet til uigenkendelighed.

Data fra det tyske statistikbureau Destatis viser, at 138.000 tyskere forlod Tyskland i 2015. Flere forventes at udvandre i 2016. I en artikel om hjerneflugt: "Tyske talenter forlader landet i hobetal" skrev Die Welt, at mere end 1,5 millioner tyskere, heraf mange veluddannede, forlod Tyskland i løbet af det seneste årti.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinensere: "Vi er stolte af dig. Du dræbte jøder!"

af Bassam Tawil  •  16. November 2016

  • Musbah Abu Sbeih er den seneste "helt" for mange palæstinensere og ikke kun for hans familiemedlemmer. Han hyldes som en "frygtløs" mand og en "helt", fordi han vågnede en morgen, tog et M-16 stormgevær og drog ud for at dræbe så mange jøder som muligt.

  • Tilskyndelserne er ikke kun kommet fra ekstremister i Hamas og Islamisk Jihad, men også fra "moderate" ledere såsom det palæstinensiske selvstyres leder Mahmoud Abbas og hans Fatah parti.

  • "Vi velsigner hver eneste dråbe blod, der har flydt for Jerusalem, rent blod, der har flydt for Allah, med Allahs vilje. Enhver martyr vil komme i Paradis og enhver såret vil blive belønnet af Allah." — Mahmoud Abbas, palæstinensisk leder.

  • Da Abu Sbeih udførte sit angreb i Jerusalem, benyttede han sig af, at han havde israelske identitetspapirer, der giver ret til at køre bil med israelsk nummerplade. Hans familie ejer mindst to boliger i byen og betragtes som en del af middelklassen. Dette forhindrede dog ikke Abu Sbeih i at planlægge sin dødelige mission. Og det forhindrede ikke hans familiemedlemmer i at fejre angrebet.

  • Dette er det uundgåelige resultat af forgiftningen af et folk -- lige som under den spanske inkvisition, den franske revolution, tyrkiske folkemord på armenierne, Rwanda, Darfur og Nazityskland.

Musbah Abu Sbeih (højre) er den seneste af mange palæstinensiske "helte", fordi han myrdede to jøder denne uge og derved fulgte det palæstinensiske selvstyres leder Mahmoud Abbas' (venstre) opildninger til oprør.

Musbah Abu Sbeihs familie siger, at de er "meget stolte" over, hvad deres 40-årige søn gjorde. Samme stolthed findes hos mange palæstinensere fra alle samfundsgrupper i det palæstinensiske samfund. Flere af hans familiemedlemmer, herunder hans forældre og datter, har optrådt på utallige TV-stationer for at hylde Abu Sbeih. De er endda gået ud på gaderne for at dele slik ud i jubel over hans terrorangreb i Jerusalem i denne uge – et angreb, der førte til en 60-årig bedstemors og en 29-årig politibetjents død.

Abu Sbeih er nu den seneste "helt" blandt mange palæstinensere, og ikke kun for hans familie. Han kaldes en "modig" mand og en "helt", fordi han vågnede op en morgen, greb et M-16 stormgevær og tog ud for at dræbe så mange jøder som muligt. Hans mission var "succesrig": Han formåede at skyde og dræbe to jøder, før han selv blev skudt af politifolk.

Fortsæt læsningen af artiklen

"Kristne er urørlige! De er beregnet til at gøre rent i vores huse"
Muslimsk forfølgelse af kristne: Juni 2016

af Raymond Ibrahim  •  14. November 2016

Mens det gik værst for sig i en af de værste måneder for kristne under islam - som dokumenteret i den følgende rapport - fortsatte både den amerikanske regering og de amerikanske mainstream-medier med at ignorere de kristnes situation.

På trods af den amerikanske regerings erkendelse af, at Islamisk Stat begår folkemord på kristne i Irak og Syrien, så viser statistikken, at strømmen af flygtninge, som Obama-administrationen har hilst velkommen siden starten af 2015, har været ekstremt skævt sammensat til fordel for muslimer: Syrien: 5.435 muslimer; 28 kristne. Irak: 11.086 muslimer; 433 kristne.

Med hensyn til mainstream-medierne, så gav de - næsten som besatte - døden af en gorilla seks gange mere dækning end den muslimske slagtning af kristne pga. deres tro.

Juni måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

Fortsæt læsningen af artiklen

En måneds islam og multikulturalisme i Storbritannien: september 2016

af Soeren Kern  •  8. November 2016

  • "Sharia råd skyder op, for der er ikke andre sandfærdige og pålidelige ordninger for muslimske kvinder til at opnå en islamisk skilsmisse. Hvis regeringen tilbød et alternativ, ville 90% af shariarådenes arbejde ophøre." — Moulana Raza, leder af Rådet for Muslimsk Lov UK.

  • Peter Sutcliffe, der i 1981 blev dømt for at have dræbt 13 kvinder og forsøgt at dræbe 7 mere, udsættes dagligt for dødstrusler, siden han kom til Frankland fængslet. Muslimske bandemedlemmer havde tilbudt ham beskyttelse, men kun hvis han omvendte sig til islam. De fortalte Sutcliffe, at det at skifte tro også ville give ham adgang til specialkost, mere tid uden for cellen og ret til at nægte at udføre visse typer fængselsarbejde.

  • 27-årige Kamran Ahmed var idømt ti års fængsel for at have voldtaget en 12-årig pige. Ahmed er pakistaner og kom til Storbritannien for at gifte sig med en britisk-født kvinde i et arrangeret ægteskab. Han havde været i landet i mindre end seks måneder, da han voldtog pigen efter at have forsøgt at lægge op til sex med hende.

  • "Tag dine stramme cowboybukser af, eller du kommer til at brænde op i helvede kafir [vantro]. Jeg vil følge dig hjem og sprænge dit hus i luften." — Krissoni Henderson, en 31-årig muslimsk livvagt.

  • "Hvis de arresterer mig og sætter mig i fængsel, så vil jeg fortsætte i fængslet. Jeg vil radikalisere alle i fængslet." — Anjem Choudary, idømt fem et halvt års fængsel for aktiviteter til støtte for Islamisk Stat.

  • "Der er kun én straf til fornærmere: hug deres hoveder af, hug deres hoveder af, hug deres hoveder af." — 32-årige Tanveer Ahmed, der myrdede en butiksejer i Glasgow, fordi han udviste "respektløshed over for islam", opfordrer tilhængere til at halshugge andre "fornærmere".

  • Statistikker fra Indenrigsministeriet, som Daily Express har fået adgang til i henhold til loven om informationsfrihed, viser, at 12.000 asylansøgere er gået under jorden.

Den uforbeholdne islamist Anjem Choudary (til venstre) blev fornylig idømt fængselsstraf for aktiviteter til støtte for Islamisk Stat. Han har truet med at "radikalisere alle i fængslet". Den fængslede seriemorder Peter Sutcliffe (til højre), der har modtaget daglige dødstrusler siden han kom til Frankland fængslet, er blevet tilbudt beskyttelse af muslimske bandemedlemmer, hvis han omvender sig til islam.

1. september. En gruppe sociologer fra Oxford Universitet publicerede en artikel om, hvorfor unge højtuddannede muslimske kvinder, der lever i moderne bymiljøer, vælger at bære islamisk tørklæde. Rapporten fortæller, at i sociale situationer, hvor muslimske kvinder er sammen med ikke-muslimske venner, arbejder uden for hjemmet eller interagerer med fremmede, kan de bære tørklædet som "et signal til andre i deres lokalsamfund for at vise, at det, at blande sig med andre, ikke kompromitterer deres religiøse fromhed". Tørklæder kan også blive brugt "for at styrke deres egen følelse af engagement i deres tro og dens værdier i en sekulær verden". Ifølge rapporten kan vestlige regeringers bestræbelser for at forbyde tørklædet i det offentlige rum være kontraproduktivt, da det ville "forhindre muslimske kvinders integration". Det antydes herved, at hvis de ikke kan vise deres fromhed ved at bære tørklædet, kan de blive tvunget til at blive hjemme.

Fortsæt læsningen af artiklen

Frankrig: "Først lørdagsfolket, derefter søndagsfolket"

af Guy Millière  •  25. Oktober 2016

  • Den vej, som Adel Kermiche, født i Frankrig af immigrantforældre fra Algeriet og en af de to mænd, som myrdede den ældre præst, fader Jacques Hamel, fulgte, ligner den vej, som mange unge franske muslimer følger: fiasko i skolen, lovovertrædelser, ændring til et voksende had til Frankrig og Vesten, tilbagevenden til islam, overgang til radikal islam.

  • Det franske uddannelsessystem lærer ikke de unge at elske Frankrig og Vesten. I stedet lærer det dem, at kolonialismen plyndrede mange fattige lande, at de koloniserede folk selv måtte kæmpe for deres frihed, og at denne kamp ikke er ovre. Det lærer dem at hade Frankrig.

  • Alle politiske partier, herunder Front National, taler om nødvendigheden af at skabe en "fransk islam". De forklarer ikke, hvordan en sådan "fransk islam" her i internetæraen skal kunne adskille sig fra islam, som den er alle andre steder.

  • Mange franske jøder, som flygter ud af landet, genkalder sig en islamisk talemåde på arabisk: "Først lørdagsfolket, derefter søndagsfolket." Med andre ord, først angriber muslimer jøder; derefter, når jøderne er væk, angriber de kristne. Det er det, vi har kunnet se over hele Mellemøsten.

Fader Jacques Hamel blev myrdet af islamiske jihadister den 26. juli i år i kirken Saint-Étienne-du-Rouvray.

Nedslagtningen af den franske præst, fader Jacques Hamel, den 26. juli i Saint-Étienne-du-Rouvray var sigende. Kirken, hvor fader Jacques Hamel afholdt messe, var næsten tom. Der var fem andre personer til stede; tre nonner og to troende. For det meste er de franske kirker tomme.

Kristendommen i Frankrig er ved at dø ud. Jacques Hamel var næsten 86 år gammel; trods sin alder ønskede han ikke at trække sig tilbage. Han vidste, at det ville blive svært at finde en, der kunne erstatte ham. Præster af europæisk oprindelse er i dag en sjældenhed i Frankrig, ligesom i mange andre europæiske lande. Den præst, som formelt leder sognet Saint-Étienne-du-Rouvray, Auguste Moanda-Phuati, er congoleser.

Fortsæt læsningen af artiklen

Labour hvidvasker sin anti-semitisme

af Denis MacEoin  •  18. Oktober 2016

  • Da undersøgelsesrapporten blev udsendt den 30. juni, viste den sig at være det, som de fleste jøder og pro-Israel aktivister lige fra begyndelsen havde forventet, at den ville være: en hvidvaskning. Den begynder med ordene: "Labourpartiet er ikke oversvømmet af anti-semitisme, islamofobi eller andre former for racisme." Men det var der heller ingen, der havde påstået.

  • Rapporten er uklar og forvrøvlet, 28 sider som næsten intet siger om det emne, der var blevet sat spørgsmålstegn ved, anti-semitismen, som overalt indlejres i generelle racismeproblematikker.

  • Arbejdsdefinitionerne på anti-semitisme ved Det Europæiske Overvågningscenter vedrørende Racisme og Xenofobi og det amerikanske udenrigsministerium, samt flere andre, er enige om, at overdreven, løgnagtig eller ondsindet kritik af den jødiske stat eller anvendelse af dobbeltmoralske normer for Israel, som ikke benyttes over for noget andet land, er anti-semitisk. Det er præcis denne type angreb, der præger den store mængde af Labourpartiets anti-semitiske kommentarer, herunder udtalelser som stadig fremsættes af visse partimedlemmer, herunder Jeremy Corbyn selv.

Jeremy Corbyn (midt for) bliver udspurgt af Underhusets Home Affairs-komité om Labourpartiets undersøgelse vedrørende anti-semitisme, mens undersøgelsens forfatter, Shami Chakrabarti (t.v.) kradser en bemærkning ned til ham, 4. juli, 2016. (Foto: UK Parliament)

Storbritanniens Labourparti, som ikke har haft magten siden 2010, skar mere eller mindre halsen over på sig selv, da dets medlemmer (plus de nye rekrutter, som i stedet for at melde sig ind som medlemmer betalte 3 £ for at kunne stemme ved valget til partiets nye ledelse i 2015) valgt Jeremy Corbyn, tidligere marginaliseret socialist på den yderste venstrefløj, som partiets nye formand. De almindelige Labourvælgere var forfærdede, for de vidste lige fra dag ét, at Corbyn aldrig ville kunne føre partiet til regering og heller ikke tilnærmelsesvis indeholder stof til en post som premierminister. Men et meget stort antal unge, ekstreme venstreorienterede, berusede af sejrsfølelse, viede til en idealistisk, kommende revolution og ledet af en ny Corbyn-tilbedende bevægelse kaldet Momentum, var fast besluttede på at føre traditionelle arbejder- og middelklassevælgere i en retning, som kun appellerede meget beskedent til disse, om overhovedet.

Fortsæt læsningen af artiklen

Abbas til de arabiske ledere: Gå ad helvede til!

af Khaled Abu Toameh  •  11. Oktober 2016

  • Abbas og Fatah-lederne i Ramallah hævder, at Egypten, Saudi-Arabien, Jordan og De Forenede Arabiske Emirater (tilsammen kaldet den "Arabiske Kvartet") bruger og promoverer Abbas' rival, Mohamed Dahlan, i et forsøg på at fremme deres mission om genoptagelse af forhandlingerne med Israel.

  • Mange palæstinensere blev overraskede over at se den palæstinensiske veteranembedsmand Ahmed Qurei, tidligere premierminister i Det Palæstinensiske Selvstyre og en af arkitekterne bag Oslo-aftalerne, melde positivt ud om den arabiske plan, som i bund og grund forudser Abbas' fjernelse fra magten.

  • Dette – og ikke israelsk politik – er Abbas' sande mareridt. Han ved trods alt godt, at uden Israels tilstedeværelse på Vestbredden ville hans regime for længe siden være faldet i hænderne på Hamas eller endda hans politiske rivaler i Fatah.

  • Den "Arabiske Kvartets" plan viser, at visse arabiske lande i virkeligheden er godt og grundigt trætte af Abbas' manglende evne til at føre sin befolkning frem mod en bedre tilværelse. Disse stater, som længe har støttet palæstinenserne både politisk og økonomisk, har fået nok af Abbas' forsøg på at sikre sig en aldrig ophørende magt – direkte på bekostning af hans egen befolknings trivsel.

Da Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, talte til FN's Generalforsamling den 22. sept. 2016, fortalte han ikke verdens ledere, at hans egne arabiske brødre lægger pres på ham for at få ham til at indføre afgørende reformer i Fatah-partiet og tillade nogle af dets ekskluderede ledere, herunder Abbas' rival, Mohamed Dahlan (indsat foto), at vende tilbage.

I sin tale den 22. september til FN's Generalforsamling i New York diskede Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, op med sine sædvanlige beskyldninger mod Israel, idet han nævnte "kollektiv afstraffelse," "husnedrivning," "henrettelse uden rettergang" og "etnisk udrensning." Dog synes Abbas' tanker for tiden at kredse om helt andre ting. Han står over for en ny udfordring fra en uventet kant, nemlig flere arabiske lande, som er gået sammen om at kræve, at han reformerer sit regerende Fatah-parti og baner vejen for etablering af en ny palæstinensiske ledelse.

Dette kom dog ikke med i hans tale til FN. Og hvorfor skulle Abbas også indvie verdens ledere i det faktum, at hans egne arabiske brødre lægger pres på ham for at få ham til at gennemføre store reformer i Fatah og afslutte ti års magtkamp med Hamas, som har ført til dannelsen af to adskilte, palæstinensiske samfund, et på Vestbredden og et i Gazastriben.

Fortsæt læsningen af artiklen

"Kristne piger er kun beregnet til én ting, at behage muslimske mænd"

af Raymond Ibrahim  •  9. Oktober 2016

  • For nylig blev 19 yazidipiger i Irak anbragt i jernbure og brændt levende foran en hundredtallig skare, fordi de havde nægtet at have samleje med jihadister.

  • "Religiøse minoritetskvinder under IS' [Islamisk Stats] kontrol bliver ofte solgt flere gange fra jihadist til jihadist. Når de militante bliver trætte af at voldtage og mishandle en bestemt pige, sælger de hende som regel videre til deres militante kammerater, så disse kan voldtage og misbruge hende efter behag." — Samuel Smith, The Christian Post.

  • Efter at deres børn var blevet bortført af Islamisk Stat, åbnede et ægtepar deres dør og fandt kropsdelene af deres døtre samt en video, der viste, hvordan de var blevet tortureret og voldtaget.

  • "Kristne piger betragtes som varer, man roligt kan ødelægge. Misbrug af dem er en ret. Ifølge samfundets egen holdning er det ikke engang en forbrydelse. Muslimer anser dem for krigsbytte." — Lokale beboere, Pakistan.

Jihadister fra Islamisk Stat griner og joker i en propagandavideo med, hvordan de køber og sælger yazidiske sexslaver.

Islamisk lov, som altid er barsk, er endnu barskere for kvinder. Ifølge koranen "bestemmer" mænd over kvinder og må slå dem, hvis de er "ulydige" (sûra 4:35). Ifølge Muhammed, islams profet, er kvinder mindre intelligente end mænd — der skal således to kvinder til at opveje en mands vidnesbyrd — og størsteparten af beboerne i helvede er kvinder, som bliver sammenlignet med æsler og hunde i kraft af deres evne til at aflede manden fra hans bøn og dermed annullere denne.

Hvordan er så islams syn på de kvinder, som er "vantro"? I bedste fald er de "beregnet til én ting, at behage den muslimske mand," som en muslim fortalte en gruppe unge kristne piger i Pakistan, inden han terroriserede og myrdede en af dem. Ifølge koranen (sûra 4:25) kan ikke-muslimske kvinder, som er taget til fange under jihad, købes og sælges som sexslaver til muslimske mænd, sådan som Islamisk Stat har gjort.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: Dårligt nyt for Israel-haderne

af Khaled Abu Toameh  •  30. September 2016

  • Sheik Abdullah Tamimi og hans kolleger tror ikke på boykot og afbrudte forbindelser. De er overbeviste om, at der kan opnås ægte fred gennem dialog mellem palæstinensere og alle israelere – ikke bare dem, der er tilknyttet venstrefløjen. Den israelske venstrefløj har ikke monopol på fredsskabelse, anfører de.

  • For Tamimi begynder ægte fred mellem mennesker og går via økonomisk samarbejde og forbedring af palæstinensernes levevilkår. Dette er vigtigere, siger han, end al snak om at skabe en palæstinensisk stat, som han mener ikke er en realistisk mulighed i den nuværende situation. Denne opfattelse strider mod forestillingerne hos fortalerne for "anti-normalisering" og andre i Vesten, som tydeligvis handler imod palæstinensernes sande interesser ved at fremme boykot mod Israel og afbrydelse af alle forbindelser med landet.

  • Korrupt ledelse har altid været palæstinensernes største tragedie. Men det har skabt et vakuum, som giver palæstinensere som Tamimi mulighed for at søge andre alternativer. Det er selvfølgelig dårligt nyt for dem, der hader Israel og stadig håber på at udslette landet. Spørgsmålet nu er, hvem der går af med sejren: de palæstinensere og deres jødiske naboer på Vestbredden, som ønsker at leve i fred, eller de anti-palæstinensiske aktivister, som er imod Israel og imod normalisering, og som for enhver pris søger at afspore en ægte fred?

Sheik Abdullah Tamimi talte ved et seminar om forholdet mellem jøder og arabere i Gush Etzion-området, den 2. august 2016.

Efter alt at dømme er sheik Abdullah Tamimi, som kommer fra en indflydelsesrig klan i Hebron, en usædvanligt modig og enestående palæstinenser. Hans mod ligger ikke i at have reddet et barn ud af et brændende hus, og hans exceptionalitet ligger ikke i at have doneret sin indtægt til et hjem for forældreløse børn.

Tamimis mod og eneståenhed har vist sig på et andet område: han talte for nylig ved et seminar, der var arrangeret af de jødiske beboere i bosættelsen Efrat, i Gush Etzion (syd for Jerusalem). Seminarets titel var "Forholdet mellem jøder og arabere i Gush Etzion." En anden modig palæstinenser, der deltog i denne begivenhed, var Khaled Abu Awwad, generaldirektøren for Sørgende Israelske-Palæstinensiske Familiers Forum, en græsrodsorganisation, som arbejder for forsoning som et alternativ til had og hævn.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den "Store Tyrkiske Udrensning": Skyldig uden Rettergang

af Burak Bekdil  •  26. September 2016

  • I halvanden måned efter d. 15 juli udrensede den tyrkiske regering aggressivt mere end 100.000 offentligt ansatte og arresterede i titusindvis.

  • Enhver kan være målet: journalister, akademikere, lærere, piloter, læger, forretningsmænd - selv ejeren af den lille købmandsbutik på hjørnet, hvis ejeren havde sin opsparingskonto i en bank, som regeringen hævder finansierede Gülens ulovlige aktiviteter.

  • "Den fremtrædende journalist, Ahmet Altan, og hans bror, akademikeren og klummeskribenten, professor Mehmet Altan, blev tilbageholdt for afhøring. En anklager hævder, at de to mistænkte havde givet "underbevidste beskeder antydende et militærkup", under en nylig tv-debat.

  • "Der er indledt en total heksejagt", ifølge Kemal Kilicdaroglu, leder af det største oppositionsparti, Socialdemokratiet.

Tyrkisk politi eskorterer snesevis af soldater i håndjern, anklaget for at have deltaget i det mislykkede statskup d. 15 juli. (Foto: Reuters video screenshot)

I de tolv dage, der endte d. 2 juli 1934, oplevede Tyskland "De lange knives nat", en udrensning, hvor Nazi-regimet gennemførte politiske henrettelser, med henblik på at konsolidere Hitlers absolutte greb om magten. Hitler gik imod Sturmabteilung (SA), nazisternes egen paramilitære gruppe, og i hundredevis blev dræbt. Regimet begrænsede sig ikke til en udrensning af SA.

Hitler, der allerede havde fængslet socialdemokrater og kommunister, anvendte "De lange knives nat" til at gå imod konservative. Flere drab fulgte, herunder Kurt von Schleicher, Hitlers forgænger som kansler, og von Schleichers kone. Gestapo myrdede også flere ledere af det opløste katolske centerparti.

Fortsæt læsningen af artiklen

Brexit og Norge: Dette bør man undgå

af Fjordman  •  22. September 2016

  • "[Briterne ønsker] at være som Schweiz, men de er ikke klar over, at Schweiz betaler kolossale summer til EU... De vil blive nødt til at acceptere befolkningernes frie bevægelighed og betale høje lønninger og acceptere nogle love, som de ikke har indflydelse på." – Daniel Pedroletti, formand for gruppen af schweiziske samfund, New Helvetic Society, London.

  • Norge er det eneste land, der har indført alle EU's direktiver før tidsgrænsen. Norge, som formodes ikke at være medlem af EU, implementerer således EU's regler og regulativer mere lydigt end selv lande, der har været med til at grundlægge EU, så som Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg.

  • De fleste af Norges nuværende love er skrevet af bureaukrater i Bruxelles, ikke af valgte parlamentarikere i Norge.

  • Norges indbyggere har afvist medlemskab af EU to gange. Meningsmålinger i dag viser, at det store flertal af nordmænd er imod et medlemskab af EU. Til trods for dette har landets politikere mere eller mindre gjort deres land til EU-medlem, men uden indflydelse og uden stemmeret – i modstrid med folkets vilje og muligvis også i strid med landets grundlov.

  • Briterne burde granske tilfældet Norge indgående. Men mest som et negativt eksempel på, hvad man bør undgå.

Norges statsminister, Erna Solberg, sammen med præsidenten for EU Kommissionen, Jean-Claude Juncker, den 21. januar 2015. (Foto: Den norske statsministers kontor)

Den 23. juni 2016 stemte 51,9% af vælgerne i Storbritannien for at forlade den Europæiske Union (EU). Fremmødet var højt, og den britiske folkeafstemning vakte stor international opmærksomhed. Marine Le Pen, lederen af Frankrigs Front National, roste resultatet og kaldte Brexit for "det mest betydningsfulde øjeblik siden Berlinmurens fald." Le Pen sagde, at hvis hun vinder det franske præsidentvalg i 2017, vil hun udskrive folkeafstemning om at forlade EU.

Nigel Farage trak sig som leder af Britisk Uafhængighedsparti (UKIP) kort efter at have sejret i den historiske afstemning. Adskillige dødstrusler mod ham og hans familie fra tilhængere af EU skal efter sigende have påvirket hans beslutning.

Fortsæt læsningen af artiklen

Vestlige forlag bøjer sig for islam

af Giulio Meotti  •  21. September 2016

  • Hamed Abdel-Samad lever under politibeskyttelse i Tyskland, fordi han har kritiseret islam, og har ligesom Rushdie en fatwa hængende over hovedet. Efter fatwaen følger fornærmelsen: at blive censureret af et frit forlag. Det var sådan, sovjetterne gjorde for at ødelægge forfatterne: ødelagde deres bøger.

  • I en tid, hvor snesevis af romanforfattere, journalister og lærde udsættes for islamistiske trusler, er det utilgiveligt, at vestlige forlag ikke alene er enige om at bøje sig, men ofte er de første til at kapitulere.

  • En domstol i Paris har dømt Renaud Camus for "islamofobi" (med en bøde på 4.000 euro) for en tale, som han havde holdt i 2010, og hvori han havde talt om udskiftningen af det franske folk ved hjælp af multikulturalismens trojanske hest. En anden skribent, Richard Millet, blev fyret i marts af forlaget Gallimard på grund af sine tanker om multikulturalisme.

  • Ikke blot kapitulerede Rushdies udgivere; andre forlag besluttede tillige at bryde ud af rækkerne og genoptage deres forretninger med Teheran. Oxford University Press besluttede at deltage i Teherans bogmesse sammen med to amerikanske udgivere, McGraw-Hill og John Wiley. Disse forlag valgte at reagere på morderisk censur med overgivelse.

  • Det svarer til, at vestlige forlag i tiden med nazisternes bogafbrændinger ikke havde nøjedes med at stå stiltiende ved sidelinjen, men endog havde inviteret en tysk delegation til Paris og New York.

Hamed Abdel-Samad lever under politibeskyttelse i Tyskland, fordi han har kritiseret islam, og har ligesom Rushdie en fatwa hængende over hovedet. Efter fatwaen følger fornærmelsen: at blive censureret af et frit forlag.

Dengang Salman Rushdies De Sataniske Vers udkom i 1989, blev Viking Penguin, den britiske og amerikanske udgiver af romanen, dagligt udsat for islamistisk chikane. Som Daniel Pipes skrev, lignede kontoret i London "en bevæbnet lejr," med politibeskyttelse, metaldetektorer og eskorte til de besøgende. I Vikings kontorer i New York snusede politihunde til pakkerne, og stedet blev betegnet som "følsomt område". Mange boghandler blev angrebet, og mange nægtede ligefrem at sælge bogen. Viking brugte omkring 3 millioner dollar på sikkerhedsforanstaltninger i 1989, dette skæbnesvangre år for den vestlige ytringsfrihed.

Viking vaklede imidlertid aldrig. Men det var et rent mirakel, at bogen til sidst blev udgivet. Andre udgivere tøvede dog. Siden da er situationen kun blevet værre. I dag tøver de fleste vestlige udgivere. Det er kernen i den nye Hamed Abdel-Samad affære.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tempelbjerget og UNESCO

af Denis MacEoin  •  19. September 2016

  • Forsøgene på at benægte enhver tidligere og fortsat jødisk tilstedeværelse i Jerusalem, at sige, at der aldrig har eksisteret et første, for slet ikke at tale om et andet Tempel, og at alene muslimer har nogen som helst ret til hele byen, alle dens helligdomme og historiske monumenter, har antaget vanvittige proportioner.

  • Er det virkelig, hvad det hele kan koges ned til? At Islamisk Stat styrer det internationale samfund? Herunder UNESCO?

  • Verden oprøres, når den ser stenene i Palmyra tumle mod jorden eller andre af den menneskelige civilisations storslåede monumenter blive forvandlet til støv. Men den selv samme verden er tavs, når palæstinensiske arabere og deres støtter islamiserer alt ved at anfægte selve det jødiske folks tilstedeværelse i Det Hellige Land.

Man behøver ikke at være historiker for at vide, at Jerusalem oprindelig var en jødisk by, senere med kristne forbindelser og endnu senere med svage islamiske forbindelser. Det Andet Jødiske Tempel, som blev fuldført af Kong Herodes i år 19 f.v.t., blev ødelagt af romerne i år 70 (skildret til venstre i et maleri fra 1626 ved Nicolas Poussin). Den nuværende al-Aqsa Moske (t.h.) på Tempelbjerget blev første gang opført i år 705, treoghalvfjerds år efter Muhammeds død i 632, og genopført flere gange efter jordskælv. (Fotos: Wikimedia Commons)

UNESCO, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, er kendt overalt i verden for de mange steder, som den udnævner til verdenskulturarv (World Heritage Sites). Der eksisterer mere end ét tusind af disse, fordelt ulige blandt mange lande, med Italien i toppen efterfulgt af Kina.

Den største enkeltkategori blandt dem er de religiøse steder, som er kategoriseret under overskriften kulturområder (til forskel fra naturområder). Inden for denne kategori har UNESCO ført mange dialoger med diverse lokalsamfund for at sikre, at religiøse følelser anerkendes og beskyttes. UNESCO har taget mange initiativer på dette felt.

I 2010 afholdt organisationen et seminar om de "Religiøse samfunds rolle i forbindelse med håndteringen af verdenskulturarvsteder."

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa diskuterer burkinien

af Soeren Kern  •  15. September 2016

  • "Vi vil kolonisere jer med jeres demokratiske love." — Yusuf al-Qaradawi, egyptisk islamisk prædikant og formand for International Union af Muslimske Lærde.

  • "Strande skal, ligesom alle andre offentlige steder, beskyttes mod religiøse krav. Burkinien er et anti-socialt, politisk projekt, der især er rettet mod at undertvinge kvinder... Det er ikke foreneligt med Frankrigs værdier eller med Republikken. Konfronteret med den form for provokationer, må Republikken forsvare sig." — Den franske premierminister Manuel Valls.

  • Ifølge borgmesteren i Villeneuve-Loubet vil højesterets dom imod et burkiniforbud "langt fra formilde [muslimerne], men vil i stedet styrke lidenskaberne og øge spændingerne."

  • "Strande er ligestillede med gader, hvor det at bære demonstrative, religiøse symboler også er afvist af to tredjedele af franskmændene." — Jérôme Fourquet, direktør for det franske institut for offentlige meningsmålinger, Institut français d'opinion publique, (Ifop).

Den franske premierminister, Manuel Valls, udtalte for nylig, at "burkinien er et anti-socialt, politisk projekt, som især er rettet mod undertvingelse af kvinder... Den er ikke forenelig med Frankrigs værdier og Republikken. Konfronteret med den slags provokationer bør Republikken forsvare sig." Foto: Fire politifolk i Nice, Frankrig, fotograferet, mens de påbyder en kvinde at fjerne dele af sin klædedragt, fordi hendes antræk overtræder byens burkiniforbud, den 23. august. De gav hende også en bøde for forseelsen. (Foto: NBC News video screenshot)

Den franske by Nice har ophævet et kontroversielt forbud mod muslimske burkinier, efter at en domstol har fastslået, at et sådant forbud er ulovligt. Forbud mod heldækkende badetøj er også blevet annulleret i Cannes, Fréjus, Roquebrune og Villeneuve-Loubet, men findes stadig i mindst 25 andre franske kystbyer.

Balladen om burkinier — en sproglig nyskabelse i form af en blanding af burka og bikini — har fået en langvarig debat om islamiske beklædningsnormer til at blusse op på ny i Frankrig og andre sekulære, europæiske lande (se tillægget nedenfor).

Fortsæt læsningen af artiklen