Seneste analyser og kommentarer

Tyrkiet truer med at invadere Grækenland

af Uzay Bulut  •  20. Februar 2018

  • Tyrkiets regerende parti og store dele af oppositionen er tilsyneladende optaget af – hvis ikke ligefrem besatte af– tanken om at invadere og erobre disse græske øer med den begrundelse, at de i virkeligheden er tyrkisk territorium.

  • "De ting, som vi har gjort indtil nu [blegner i sammenligning med] endnu større forsøg og angreb, [som vi planlægger for] de kommende dage, inshallah [hvis Allah vil]." – den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan, den 12. februar 2018.

  • Lederen af det statsfinansierede Direktorat for Religiøse Anliggender (Diyanet) har åbent beskrevet Tyrkiets nylige militære invasion af Afrin som "jihad". Denne betegnelse giver mening, når man tager i betragtning, at det demografiske flertal af muslimske tyrkere i Lilleasien skyldes århundreders tyrkiske forfølgelse og diskrimination af kristne, yazidiske og jødiske indbyggere i området.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan sagde for nylig: "Vi advarer dem, der er gået over stregen i Det Ægæiske Hav og på Cypern... Deres mod varer kun indtil de ser vores hær, vores skibe og vores fly." (Foto: Elif Sogut/Getty Images)

Ved en hændelse, der fandt sted mindre end to uger efter, at den græske forsvarsminister annoncerede, at Tyrkiet havde krænket det græske luftrum 138 gange på en enkelt dag, vædrede en patruljebåd fra den tyrkiske kystvagt et græsk kystvagtskib ud for Imias kyster. Imia er en af mange græske øer, som Tyrkiet kræver suverænitet over.

Størstedelen af landområdet inden for Grækenlands nuværende grænser var besat af Det Osmanniske Rige fra midten af 1400-tallet indtil den græske uafhængighedskrig i 1821 og etableringen af den moderne græske stat i 1832. Øerne er dog, lige som resten af Grækenland, juridisk og historisk set græske, som deres navne angiver.

Tyrkiets regerende parti: Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) og store dele af oppositionen er tilsyneladende optaget af – hvis ikke ligefrem besatte af– tanken om at invadere og erobre disse græske øer med den begrundelse, at de i virkeligheden er tyrkisk territorium.

Fortsæt læsningen af artiklen

Frankrig: Migrantkrisen er helt ude af kontrol

af Soeren Kern  •  19. Februar 2018

  • Den franske indenrigsminister Gérard Collomb beskriver volden i Calais som værende "uden fortilfælde". Ifølge ham skyldes kampene en eskalerende strid mellem afghanske og kurdiske bander, der forsøger at få kontrol over menneskesmuglingen mellem Calais og Storbritannien. Mange migranter anser Storbritannien for at være et "eldorado" på grund af landets massive undergrundsøkonomi.

  • Under Macrons besøg i Calais understregede han sin regerings nye indvandringspolitik: mad og asyl til dem, der er berettigede til at blive i Frankrig, og udvisning af dem, der opholder sig illegalt i landet.

  • "Emmanuel Macron gjorde det. Det er aldrig set før, at landets præsident så hurtigt bliver upopulær og derefter bliver populær igen" – Paris Match.

Billede af migranter i "Junglen", migrantlejren i Calais i Frankrig, taget den 28. oktober 2016, kort inden lejren blev lukket af de franske myndigheder. (Foto: Christopher Furlong/Getty Images)

Hundreder af afrikanere og asiater sloges i gaderne i den nordlige havneby Calais bevæbnet med knive og jernrør den 1. februar – mindre end to uger efter, at den franske præsident Emmanuel Macron havde besøgt området og havde lovet at komme den illegale migration til livs.

Calais er blevet et symbol på Europas manglende evne til at kontrollere masseindvandringen. Sammenstødene gjorde byen til en krigszone og forstærkede indtrykket af, at de franske myndigheder har mistet kontrollen med landets sikkerhedssituation.

Optøjerne fandt sted i mindst tre forskellige dele af Calais og opstod, da en 37-årig afghansk migrant, der arrangerede en menneskesmugling, skød mod en gruppe afrikanere, der ikke kunne betale ham for hans ydelse. Fem afrikanere blev livsfarligt såret.

Fortsæt læsningen af artiklen

Manipulation med migrationsdata, med Belgien som eksempel

af Alain Destexhe  •  13. Februar 2018

  • En ærlig rapport om den fremskrevne demografi burde hedde: "Vi bliver snart en million flere, hvoraf størstedelen vil være muslimer". En sådan overskrift ville imidlertid uværgerligt skabe en offentlig debat om demografi, befolkningstæthed og muslimsk integration – og det ville for den europæiske elite være udelukket: Det ville gøre folk ængstelige og bekymrede.

  • Ufine meningsmålinger anvendes kun, når emnet er antallet af migranter – aldrig angående arbejdsløshedstal, analfabetisme eller vækst i BNP.

  • Hvis der ikke snart nås en erkendelse af de eksponentielle konsekvenser af kædeindvandring og tilvandring fra den anden side af Middelhavet, vil masseindvandringen fortsætte. Der er overalt i Europa bestræbelser på at skjule det faktum.

Tyrkiets daværende premierminister Ahmet Davutoglu (til ventre) trykker hånd med Det Europæiske Råds formand Donald Tusk (i midten) og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker (til højre) under et "migrationsaftale"-topmøde i Bruxelles den 18. marts 2016. (Foto: Carl Court/Getty Images)

Det burde ikke komme som et chok, at statistik ofte præsenteres og manipuleres af eliterne. De danner i Belgien - og i resten af Vesteuropa bortset fra Østrig - en uformel multikulturalistisk lobby, der dominerer universiteterne, ikke-statslige organisationer, offentlige institutioner og medierne. De søger her at fremme en migrantvenlig dagsorden.

Belgien har ændret sig på relativ kort tid. Landet har fået masseindvandring uden nogen offentlig debat herom. Belgien har på bare 15 år fået en stigning på en million i sit befolkningstal – fra 10,2 millioner i 2000 til 11,3 millioner i 2015. Det svarer til en stigning på 10% over en meget kort periode.

Fra 2000 til 2010 var nettoindvandringen ni gange større end i Holland, fire gange større end i Frankrig og Tyskland, og endda større end i USA, som har tradition for at være åbne for indvandring.

Fortsæt læsningen af artiklen

"Allahu akbar": Et islamisk kampråb

af A. Z. Mohamed  •  9. Februar 2018

  • "Allahu akbar" betyder i virkeligheden, at "Allah er større" end nogen som helst anden gud. Når det fremsiges, styrker det muslimer og får dem til at føle sig overlegne i forhold til resten af menneskeheden. "Allahu akbar" har i realiteten været et jihadistisk redskab siden islams tidligste år.

  • Muslimer fremsiger det også i forskellige harmløse situationer. Når det udråbes offentligt som et vredesudbrud, særligt under et angreb mod andre, er hensigten imidlertid at intimidere og true. Dets formål er at understrege, at angrebet bliver begået på vegne af Allah – ved at følge hans påbud om at dræbe fjender – og i forventning om at blive belønnet med det evige paradis.

  • Når Vestens etablerede medier hvidvasker et nøglebegreb i islam – jihad i Allahs navn – er disse "medløbere" både medskyldige i problemet og forhindrer dets løsning.

Sayfullo Saipov råbte det arabiske udtryk "Allahu Akbar", da han steg ud af lastbilen, som han havde myrdet otte mennesker med og såret mere end et dusin andre med under sit terrorangreb den 31. oktober på Manhattan. (Billedkilde: Gh9449/Wikimedia Commons)

Inden for få timer efter det nylige IS-inspirerede lastbils-angreb på Manhattan – der efterlod otte uskyldige mennesker døde og mere end et dusin andre sårede – begyndte mange medier at aflede opmærksomheden fra ofrenes skæbne og rettede den i stedet mod at forsvare islam. En generel tråd i dækningen af massemordet var en ledsagende analyse af det arabiske udtryk "Allahu akbar", som terroristen Sayfullo Saipov råbte, da han steg ud af sin bil og fortsatte sin hærgen til fods.

New York Times skrev for eksempel i et tweet om en artikel omhandlende brugen af udtrykket denne tekst: "'Allahu akbar' er på sin vis blevet uløseligt forbundet med terrorisme. Dets virkelige betydning er langt mere uskyldig."

Times nedtoner, ligesom den palæstinensisk-amerikanske aktivist og sharia-apologet Linda Sarsour, definitionen af "Allahu akbar" ved at insistere på, at det blot betyder "Gud er stor".

Fortsæt læsningen af artiklen

UNRWA: FN-organisationen som skaber palæstinensiske flygtninge

af Pierre Rehov  •  6. Februar 2018

  • Ifølge FN's egen definition kan en status som "flygtning" ikke overføres fra generation til generation – sådan som det bekvemt er sket for palæstinenserne. Der er ingen grund til at betragte en palæstinenser med et europæisk, amerikansk eller jordansk pas som flygtning. Undtagen for UNRWA.

  • "Efter at FN overtog palæstinenserne, begyndte de at begrave deres døde om natten, uden at indberette det, i den hensigt at dele deres rationer. Som følge heraf lå den officielle dødsrate i lejrene tæt på nul i næsten 20 år. Desuden var der masser af bevægelse mellem lejrene. Men disse flytninger blev sjældent indberettet, så en palæstinenser kunne optræde i flere lejre på samme tid..." — Said Aburish, palæstinensisk flygtning og afdøde palæstinensiske formand Yasser Arafats levnedsskildrer.

  • UNRWA er ikke blot et humanitært agentur. Dets politiske holdning træder klart frem inden for alle lag af organisationen. En rapport fra Institute for Monitoring Peace and Cultural Tolerance in School Education fortæller, at læseplanen 2016-2017 for grundskolerne i det Palæstinensiske Selvstyre, som er delvist finansierede af UNRWA, "lærer eleverne at blive martyrer, at dæmonisere og benægte eksistensen af Israel, og at fokusere på en 'tilbagevenden' til et udelukkende palæstinensisk land."

Ann Dismorr (t.h.), direktør for UNRWA i Libanon, poserer med et kort, som har fjernet staten Israel og præsenterer det hele som "Palæstina." (Billedkilde: Det Palæstinensiske Selvstyres TV, via Palestinian Media Watch)

I forbindelse med bebudede budgetnedskæringer erklærede den amerikanske regering for nylig, at man kraftigt vil beskære sin økonomiske støtte til UNRWA (United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees). USA's ambassadør til FN, Nikki Haley, ønskede en direkte annullering af den årlige støtte på 364 millioner dollars til FN-agenturet, så længe det ikke indfører reformer og gennemsigtighed, men udenrigsminister Rex Tillerson stillede sig lige nu tilfreds med at halvere den første støtteoverførsel, som oprindelig lød på 125 millioner dollars.

Fortsæt læsningen af artiklen

Fængsler i Frankrig: Terrorisme og islamisme

af Yves Mamou  •  1. Februar 2018

  • Ligesom Frankrigs politibetjente og brandfolk siger landets fængselsvagter, at de lever i en permanent atmosfære af vold og frygt. Og deres forbitrelse vokser.

  • "Tidligere var jeg hver morgen bange for at finde en fyr hængt i sin celle. Ved du, hvad jeg frygter i dag? At blive slagtet, klædt af til skindet, dolket i ryggen. I islams og ISIS' navn. Hver dag på vej til arbejde gnaver denne frygt i maven." — 'Bernard,' fransk fængselsbetjent.

  • "I gamle dage var aggressiv adfærd forbundet med dagligdagens vanskeligheder. Nu bliver had og vold sluppet løs [af islamister] mod [vores] myndigheder, vores samfund og dets værdinormer." — Joaquim Pueyo, parlamentsmedlem, tidligere direktør for Fleury-Mérogis-fængslet.

Frankrigs Mont-de-Marsan-fængsel. (Fotokilde: Jibi44/Wikimedia Commons)

Franske fængselsvagter strejker. Inden for en periode på mindre end 10 dage er en række vagter i forskellige fængsler blevet overfaldet og såret, hovedsagelig af islamister fængslet for terrorisme eller småforbrydere, som tilsyneladende er på vej til at blive radikale islamister. Som reaktion har vagterne lukket de normale funktioner ned i størsteparten af fængslerne.

Bølgen af overfald begyndte den 11. januar 2018. Tre vagter i Vendin-le-Vieils fængsel i det nordlige Frankrig blev lettere såret under et knivoverfald begået af Christian Gantzarski, en tysk mand, der var konverteret til islam, havde tilsluttet sig Al Qaeda og var hjernen bag bombeangrebet på en synagoge i Djerba, Tunesien, i 2002.

Den 15. januar 2018 blev syv vagter overfaldet og såret af en "radikaliseret" indsat i Mont-de-Marsan-fængslet i det sydlige Frankrig.

Fortsæt læsningen af artiklen

Hvornår blev det "palæstinensiske folk" skabt? Google har svaret.

af Jean Patrick Grumberg  •  23. Januar 2018

  • Alle personer, som blev født i det britiske mandat Palæstina mellem 1923 og 1948 (vore dages Israel) fik stemplet "Palæstina" i deres pas på daværende tidspunkt. Men når de blev kaldt for palæstinensere, blev araberne fornærmede. De klagede: "Vi er ikke palæstinensere, vi er arabere. Palæstinenserne, det er jøderne".

  • Efter at de indtrængende arabiske hære var brudt sammen, og de arabere, som var flygtet fra krigen, ønskede at vende tilbage, blev de betragtet som en femte kolonne og blev ikke inviteret tilbage. De arabere, som loyalt var forblevet i Israel under krigen, og deres efterkommere lever der imidlertid stadig og udgør en femtedel af befolkningen. De går under betegnelsen israelske arabere; de har samme rettigheder som kristne og jøder, men afkræves ikke at gennemføre værnepligt i hæren, med mindre de selv ønsker det.

  • "Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Dannelsen af en palæstinensisk stat er blot et middel til at fortsætte vores kamp imod staten Israel for vores arabiske enhed. I virkeligheden er der i dag ingen forskel mellem jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere." – PLO- lederen Zuheir Mohsen i et interview i den hollandske avis Trouw, marts 1977.

(Billedkilde: Wikimedia Commons)

I en op-ed i The Guardian den 1. november 2017, forud for 100-årsdagen for Balfour Deklarationen, opfordrede Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, Storbritannien til at "råde bod" på den hundredårige "lidelse", som dette dokument angiveligt skulle have påført det "palæstinensiske folk." Abbas gentog de krav, som han har fremsat siden 2016, for at retfærdiggøre en surrealistisk retssag, som han har truet med at anlægge imod Storbritannien, fordi man støttede "skabelsen af et hjemland for ét folk [jøderne], hvilket, påstod han, "resulterede i fordrivelse og fortsat forfølgelse af et andet."

"Palæstinensere," det var de jøder, som boede, sammen med muslimer og kristne, i det landområde, der blev kaldt for Palæstina, og som var under britisk administration fra 1917 til 1948.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tusmørke over den "palæstinensiske sag"

af Guy Millière  •  12. Januar 2018

  • Rapporter fra Vestbredden efter Seksdageskrigen viser, at interviewede arabere betegnede sig selv som "arabere" eller "jordanere" og tydeligvis ikke vidste, at de var "det palæstinensiske folk". Det er de siden blevet belært om. De er også blevet fortalt, at det er deres pligt at "befri Palæstina" ved at dræbe jøder. Palæstinenserne er det første folk, der er blevet opfundet for at fungere som våben i en masseudryddelse af et andet folk.

  • "Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Skabelsen af en palæstinensisk stat er blot et middel til fortsættelse af vores kamp imod staten Israel for vores arabiske fællesskab. I virkeligheden er der i dag ingen forskel på jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere." — PLO-lederen Zuheir Mohsen, interviewet i den hollandske avis Trouw, marts 1977.

  • Siden Sovjetunionens sammenbrud er den Europæiske Union blevet den vigtigste finansielle bidragyder til den "palæstinensiske sag", herunder dens terrorisme. EU bidrager dermed også til krig.

Yasser Arafat, formand for PLO, ved topmødet i Den Arabiske Liga i Rabat, Marokko, 1974. (Foto ved Hulton Archive/Getty Images)

Gennem mange år er "Palæstina" ikke ophørt med at stræbe mod nye højder i det såkaldte "internationale samfund". "Palæstina" har været til stede ved De Olympiske Lege siden 1996 og blev senere en permanent observatør ved UNESCO og De Forenede Nationer. Det store flertal af "Palæstinas" 95 "ambassader" ligger i den muslimske verden; mange andre ligger i Asien, Afrika, Latinamerika og Europa. I 2014 stemte det spanske parlament for fuld anerkendelse af "Palæstina." Få uger senere gjorde det franske parlament det samme.

Der findes intet andet tidspunkt i verdenshistorien, hvor en ikke-eksisterende stat kunne have missioner og ambassader, som forudsattes at fungere, som om staten eksisterede.

Nu er tidspunktet sandsynligvis kommet for "palæstinenserne" til at indse, at de har tabt og falder tilbage mod jorden, som den lærde Daniel Pipes har udtrykt det.

Fortsæt læsningen af artiklen

Velkommen til helvedesbyen Bruxelles

af Drieu Godefridi  •  10. Januar 2018

  • Alene i sidste måned var der i Bruxelles tre store udbrud af uroligheder og plyndringer.

  • Hvis man trænger igennem den tykke sky af professionel indignation og undersøger virkeligheden i "Europas hovedstad", vil man se, at det på mange måder faktisk er et rent helvede, hvor socialisme, islamisme, uroligheder og plyndringer er den nye normaltilstand.

I Bruxelles' bymidte forsøgte urobetjente den 12. november at presse oprørere tilbage ved hjælp af en vandkanon. Hundreder af "unge" af udenlandsk oprindelse "fejrede" det marokkanske landsholds kvalifikation til verdensmesterskaberne i fodbold med uroligheder og sårede 22 politibetjente. (Billedkilde: stillbillede fra Ruptly video)

Da den daværende kandidat Donald Trump i januar 2016 bemærkede, at takket være masseindvandring var Bruxelles ved at blive et helvede, gjorde Belgien og europæiske politikere fælles front ved (medie-)barrikaderne: Hvor vover han at sige sådan noget? Bruxelles, EU's hovedstad, selve indbegrebet af den postmoderne verden, avant-garden for den fremtidige "globale kultur" – skulle det være et helvede? Assimilering af nytilkomne er selvfølgelig ikke altid let, og der kan opstå konflikter fra tid til anden. Men skidt med det, sagde de: Trump er et fjols, og han har alligevel ingen chance for at blive valgt. Sådan tænkte de ivrige læsere af The New York Times International Edition og jævnlige seere af CNN International.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: De arabiske herskere er nogle forrædere, nogle kujoner

af Khaled Abu Toameh  •  8. Januar 2018

  • Beslutningen om at boykotte den amerikanske vicepræsident Mike Pence' besøg senere på måneden handler også om, at man forsøger at absorbere vreden i gaderne. Abbas og hans Palæstinensiske Selvstyre har tillige gjort det klart, at de ikke længere betragter Trump-administrationen som en "ærlig" og "upartisk" mægler i en fredsproces med Israel. Den palæstinensiske selvstyreledelse har hermed kundgjort, at den afviser enhver fredsplan, der er foreslået af Trump-administrationen, også selvom planen opnår støtte fra arabiske lande så som Saudi-Arabien og Egypten.

  • Den palæstinensiske strategi er nu at arbejde hårdt på at forpurre enhver fredsplan, der kommer fra Trump-administrationen. Palæstinenserne er overbeviste om, at kronprins Mohammed bin Salman og andre arabiske ledere er ved at strikke en ny "konspiration" sammen bag deres ryg – med det formål at "likvidere" den palæstinensiske sag ved at påtvinge dem en acceptabel løsning. Dette har selvfølgelig intet at gøre med Trumps Jerusalem-erklæring. Dette har været den palæstinensiske position også før Trump fremsatte sin erklæring, og den position vil næppe ændre sig efter hans erklæring.

  • Spørgsmålet er nu: Hvordan vil de arabiske regimer reagere på den seneste anklage om brodermord, som deres palæstinensiske brødre retter imod dem?

Mahmoud Abbas og hans Palæstinensiske Selvstyre har gjort det klart, at de afviser enhver fredsplan, som er foreslået af Trump-administrationen. Billedet: Abbas taler til FN's Generalforsamling den 20. september 2017. (Foto ved Kevin Hagen/Getty Images)

Endnu engang er palæstinenserne skuffede over deres arabiske brødre.

En krigserklæring imod USA ville, set med palæstinensernes øjne, have været en passende reaktion på den amerikanske præsident Donald Trumps bekendtgørelse den 6. december af amerikansk anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

For palæstinenserne var de anti-amerikanske demonstrationer, som fandt sted i nogle af de arabiske lande, så som Egypten, Jordan, Tunesien, Irak og Libanon, en velkommen udvikling.

Men protesterne stillede tilsyneladende ikke palæstinensernes sult, for de gav sig til at banke løs på de arabiske ledere og regeringer for at få disse til at tage mere drastiske skridt imod USA.

Palæstinenserne forventer ikke at se arabiske og islamiske hære marchere imod Det Hvide Hus eller bombe New York og Los Angeles.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europas migrantkrise: Millioner er på vej
"Afrikansk folkevandring af bibliske proportioner vil være umulig at stoppe"

af Soeren Kern  •  26. December 2017

  • Mere end seks millioner migranter venter i lande rundt om Middelhavet på en lejlighed til at komme til Europa ifølge en hemmelig tysk regeringsrapport, der er blevet lækket til Bild.

  • "Alle unge mennesker har mobiltelefoner, og de kan se, hvad der sker i andre dele af verden, og det virker som en magnet" – Michael Møller, direktør for FN's kontor i Genève.

  • "De største migrationsbevægelser venter stadig i fremtiden: Afrikas befolkning vil fordobles i løbet af de nærmeste årtier... Nigeria [vil vokse] til 400 millioner. I vores digitale tidsalder med internet og mobiltelefoner kender alle til vores velstand og livsstil.... Otte til ti millioner migranter er stadig undervejs" – Gerd Müller, Tysklands udviklingsminister.

Migranter, der i en båd krydsede over fra Libyen til Europa, ventede på at blive reddet af besætningsmedlemmer fra Migrant Offshore Aid Station's (MOAS) skib Phoenix den 18. maj 2017 ud for Lampedusa i Italien. (Foto: Chris McGrath/Getty Images)

Den Afrikanske Union og Den Europæiske Unions (AU-EU) topmøde den 29.-30. november 2017 i Abidjan i Elfenbenskysten endte som en patetisk fiasko, da de 55 afrikanske og 28 europæiske deltagende ledere var ude af stand til at nå til enighed om selv basale foranstaltninger for at forhindre at potentielt tocifrede millioner afrikanske migranter oversvømmer Europa.

På trods af høje forventninger og flotte erklæringer var den eneste konkrete beslutning, der blev truffet i Abidjan, et tilsagn om at evakuere 3.800 afrikanske migranter, der var strandet i Libyen.

Fortsæt læsningen af artiklen

Frankrig: Eskalerende muslimsk anti-semitisme

af Yves Mamou  •  20. December 2017

  • "Min mor har sagt, at arabere fødes til at hade jøder." — Abdelghani Merah (bror til Mohamed Merah, en fransk muslimsk terrorist, som myrdede syv mennesker), i en udtalelse på fransk tv.

  • "Jeg hørte med mine egne ører Mohamed Merahs mor sige: "I vores religion er det tilladt at slå jødiske børn ihjel." — Mohamed Sifaoui, journalist og instruktør på en dokumentarfilm om Merah-familien, på Canal+ TV.

  • Mens Abdelkader Merahs retssag udspandt sig, blev mindegravstenen for Ilan Halimi – en jøde, som blev tortureret til døde i 2006 – iøvrigt skændet og smadret. Af hvem? Gæt engang.

Mohamed Sifaoui, journalist og instruktør på en dokumentar om Merah-familien, bevidnede på Canal+ tv: "Jeg hørte med mine egne ører Mohamed Merahs mor sige: ...'i vores religion er det tilladt at slå jødiske børn ihjel.'" (Billedkilde: Canal+ video screenshot)

I Frankrig kan enhver offentlig nævnelse af muslimsk anti-semitisme føre til en retssag. I februar 2017 blev akademikeren Georges Bensoussan sagsøgt for "opflammen til racehad," fordi han i en radiodebat havde nævnt, hvor stærkt udbredt anti-semitisme er blandt franske muslimske familier.

I dag bliver imidlertid to typer af muslimsk anti-semitisme fremhævet i medierne. Disse to typer kunne man kalde for "grov anti-semitisme" og "blød anti-semitisme".

Grov muslimsk anti-semitisme er anti-semitismen hos mordere. Blød muslimsk anti-semitisme er anti-semitismen hos "anti-zionister" og chikanører i diverse udgaver.

Fortsæt læsningen af artiklen

Hjemløse svenskere ude i kulden

af Bruce Bawer  •  19. December 2017

  • En årsag til, at der er så mange migranter i Sverige, lovlige såvel som illegale, er, at landet er en guldmine for udlændinge. Migranterne står langt fra uden dækning fra systemet, og de får tit særbehandling.

  • Disse svenskere burde ikke sove på gaden. Den skandinaviske velfærdsstat blev grundlagt ved en kontrakt mellem borgerne og deres regering: Folket betaler overdrevent høje skatter, og til gengæld garanterer deres regering dem et fremragende sikkerhedsnet, hvis de skulle blive syge eller fyret. Kontrakten er imidlertid blevet brudt, lige siden disse lande valgte at åbne deres døre for muslimsk masseindvandring.

En mand tigger på gaden i Lund den 23. juli 2013. (Billedkilde: Sigfrid Lundberg/Flickr)

Jeg skrev forleden om Den Svenske Kirkes anstrengelser for at imødekomme islam. Nu kommer nyheden om, at kirker i Göteborgs stift fra den 15. december til den 15. marts vil give nattely for hjemløse. Smuk idé. Der er imidlertid en hage ved den. De eneste hjemløse, som vil blive budt indenfor, er udlændinge – enten migranter fra andre EU lande, der per definition er lovlige, eller illegale migranter fra lande udenfor EU. Indfødte svenskere behøver med andre ord ikke henvende sig, selv om initiativet betales med skatteydernes penge.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyskland: Stigning i migranters angreb på politiet
"Migranter har ingen respekt for os"

af Soeren Kern  •  10. December 2017

  • "Politiet kan ikke vinde en krig mod libaneserne, for vi er flere end dem... Det kan komme til at gælde overalt i Gelsenkirchen, hvis vi vil" – libanesisk klan i Gelsenkirchen i Tyskland.

  • Iagttagere antog, at det egentlige grund til dommerens milde dom var, at han frygtede, at hans familie skulle blive ofre for klanens hævn.

  • Freddi Lohse, der er næstformand i det tyske politiforbund (DpolG) i Hamborg, udtalte, at mange gerningsmænd med migrantbaggrund betragter det tyske retssystems mildhed som et grønt lys til at fortsætte den kriminelle adfærd: "De er vant til hårdere konsekvenser i deres hjemlande. De har ingen respekt for os".

Uropatrulje i Leipzig den 18. marts 2017. (Foto: Jens Schlueter/Getty Images)

Voldelige angreb mod tyske politibetjente har nået et epidemilignende omfang, og det skyldes kansler Angela Merkels velkomstpolitik, viser officielle statistikker.

Forbundskriminalpolitiet (Bundeskriminalamt, BKA) rapporterede 36.755 angreb mod tysk politi i 2016 – eller i gennemsnit 100 per dag, hvilket er en betragtelig stigning i forhold til tidligere år.

Vold – herunder verbale og fysiske angreb og endda mord – mod politiet er eksploderet i alle Tysklands 16 forbundsstater. I 2016 var problemets epicenter ifølge BKA delstaten med den største indvandrerbefolkning: Nordrhein-Westfalen (8.929 hændelser), efterfulgt af Bayern (4.930), Baden-Württemberg (4.355), Berlin (3.154), Niedersachsen (3.030), Hesse (1.870), Sachsen (1.573), Rheinland-Pfalz (1.537), Hamborg (1.339), Thüringen (1.228), Slesvig-Holsten (1.237), Brandenburg (1.009), Sachsen-Anhalt (899), Mecklenburg-Vorpommern (658), Saarland (521) og Bremen (486).

Fortsæt læsningen af artiklen

Den faktiske palæstinensiske reaktion på Trumps Jerusalem-tale

af Bassam Tawil  •  9. December 2017

  • Med deres fejlagtige fremstilling af "plakatafbrændingsceremonien" som en afspejling af et udbredt palæstinensisk raseri over Trumps politik vedrørende Jerusalem medvirker de internationale medier igen til at fremme de palæstinensiske spindoktorers propaganda. Journalisterne, herunder fotografer og kamerafolk, har fået udleveret detaljerede planer for begivenheder, som vil finde sted forskellige steder på Vestbredden og i Gazastriben.

  • Mens vi sidder i vore stuer og betragter de nyheder, der strømmer ud fra Vestbredden og Gazastriben, lad os da stille os selv følgende spørgsmål: Hvor mange af disse "begivenheder" er i virkeligheden medieparodier? Hvorfor tillader journalister sig selv at blive narret af den palæstinensiske propagandamaskine, som spreder had og vold fra morgen til aften?

  • Det er på høje tid, at medierne foretager en selvransagelse: Ønsker de virkelig fortsat at fungere som talerør for de arabere og muslimer, som intimiderer og terroriserer Vesten?

  • De "floder af blod," som vi bliver lovet, strømmer allerede. Men det er den kniv, som arabere og muslimer fører til hinandens hals, der udgør kilden til denne blodrøde strøm, ikke en udtalelse fra en amerikansk præsident. Måske kunne det omsider blive en begivenhed, der var værd at dække for regionens omflakkende journalister?

Medierne fik den håndfuld palæstinensere i Betlehem, som blev filmet, mens de afbrændte billeder af USA's præsident, Donald Trump, den 6. december til at se ud som om, de deltog i en massedemonstration, der gennemskyllede de palæstinensiske samfund. (Billedkilde: CBS News video screenshot)

Knap tre timer efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, havde ringet til Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, for at informere ham om sine intentioner om at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, modtog et antal palæstinensiske fotojournalister et telefonopkald fra Betlehem.

Opringningen kom fra nogle palæstinensiske "aktivister," som inviterede fotograferne til byen for at dokumentere en "vigtig begivenhed." Da fotograferne ankom, opdagede de, at den "vigtige begivenhed" bestod af en håndfuld palæstinensiske "aktivister," som ønskede at afbrænde plakater med Trumps portræt foran kameraerne.

Fortsæt læsningen af artiklen