Mange vestlige politikere har i mere end fire årtier håbet, at forhandlinger med det islamistiske styre i Iran ville kunne føre til en ændring i styrets opførsel og indstilling til Vesten. Teheran er gentagne gange blevet tilbudt diplomatiske åbninger, økonomiske incitamenter og indrømmelser i håbet om, at styret ville moderere sin politik. Ethvert diplomatisk forsøg er imidlertid fejlet. Forsøgene vil desværre fortsætte med at fejle. Hvad enten man kan lide det eller ej er det iranske styres natur sammenknyttet med dets ideologiske grundlag. Den Islamiske Republik Iran er ikke en normal stat, og heller ikke et konventionelt diktatur, for den sags skyld. Det er en ideologisk enhed, der henter sin identitet fra modstand mod USA, Israel og Vesten.

Fortsæt læsningen af artiklen

Desværre er forfølgelsen af kristne eskaleret i "De Kristnes Dal" (Wadi al-Nasara) i Syrien, der hovedsageligt bebos af grækere stammende fra Antoikia.

Da styrker fra terrorgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), der har tilknytning til al-Qaeda, erobrede Damaskus og styrtede Syriens Assad-styre i december 2024, opfordrede de beboerne i De Kristnes Dal til at overlevere alle våben, som de ejede til selvforsvar, og fortalte dem, at der ikke ville ske de civile noget. Siden jihadisternes overtagelse af Syrien er omkring 500.000 kristne i landet imidlertid blevet udsat for øget forfølgelse og bortførelser.

Den 14. februar 2025 blev omkring ti kristne mænd bortført af muslimer fra en landsby i dalen; de er dog angiveligt blevet løsladt igen. Den 16. februar blev flere kristne – hvoraf tre blev identificeret som Majd Shahoud, Tony Salloum og Bahjat Shehab – bortført fra en anden landsby i området. De bliver ifølge kilder på stedet tortureret af deres bortførere.

Fortsæt læsningen af artiklen

Har det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, standset udbetalingerne til palæstinensiske terrorister og deres familier? Eller forsøger han blot at narre amerikanerne for at få dem til at genoptage den økonomiske hjælp til selvstyret?

Den 10. februar skrev det amerikanske medie Axios:

"Abbas har udstedt et dekret, der inddrager udbetalingssystemet til familierne til palæstinensiske fanger i israelske fængsler og til familier til palæstinensere, der blev dræbt eller såret under angreb mod israelere."

Udbetalingsprogrammet kaldes "Pay for Slay" ("Betaling for nedslagtning").

Embedsmænd fra det palæstinensiske selvstyre fortæller Axios, at de håber, at Abbas' beslutning vil forbedre relationerne med Trumps regering og med Kongressen og føre til en genoptagelse af USA's økonomiske hjælp til selvstyret.

Fortsæt læsningen af artiklen

Da præsident Donald Trump i 2016 sammenlignede Bruxelles i Belgien med et "helvede", vakte bemærkningen en del opstandelse, især i Europa, hvor den blev mødt med en blanding af foragt, affærdigelse og virkelighedsfornægtelse, der er kendetegnende for en vis "elite" i EU. Trump var kommet med bemærkningerne i forbindelse med diskussioner om indvandring og sikkerhed og antydede, at Bruxelles i årenes løb havde forandret sig til det værre – hovedsageligt som en konsekvens af ukontrolleret lovløs tilstrømning af migranter.

Mens kendsgerningerne viste, at han havde ret den gang, kan det i 2025 siges, at libanoniseringen af Bruxelles viser, at hans vurdering var visionær.

Stigende kriminalitet

Fortsæt læsningen af artiklen

Produktionen af sol- og vindenergi falder drastisk under ugunstige vejrforhold. Det sker reelt hvert år. Disse forhold har imidlertid nu langtrækkende økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvilket afslører ulemperne ved en energipolitik baseret på uregelmæssig vedvarende energi. Hvorfor forbruger Tyskland, der har et af de største CO₂-aftryk, nu den dyreste elektricitet i Europa? Hvordan mistede landet sin energimæssige uafhængighed?

Tyskland har i løbet af de seneste femten år investeret massivt i sol- og vindenergi, alt imens landet har ødelagt sine egne kernekraftværker. I 2023 stod vedvarende energi for 55% af elproduktionen i landet. I 2022 var det kun 48%.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den tyske by Magdeburg skrev sig ind i den triste historie om terrorangreb begået af muslimske migranter, da den saudiarabiske terrorist Taleb al-Abdulmohsen den 20. december kørte 200 m ind i et velbesøgt julemarked, hvorved han dræbte en niårig dreng og fire kvinder, lige som han sårede mere end 200 personer, heraf 40 i alvorlig grad.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den iranskstøttede palæstinensiske terrorgruppe Hamas har længe forsøgt at antænde en borgerkrig mellem Israels arabiske og jødiske statsborgere. Hamas har i løbet af de seneste år opfordret Israels to millioner arabiske borgere til at gøre oprør mod deres eget land og tilslutte sig jihad mod Israel.

Hamas' bestræbelser lykkedes til dels i maj 2021, hvor nogle arabere angreb deres jødiske naboer. Angrebene skete samtidig med en israelsk militær operation i Gazastriben. Operationen blev lanceret som reaktion på, at Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper havde affyret missiler mod Israel. Den vold, der brød ud i 2021, endte heldigvis hurtigt.

Fortsæt læsningen af artiklen

Noget gedulgt blev den tidligere israelske justitsminister Ayelet Shaked i november 2024 på chokerende vis nægtet indrejse i Australien, hvor hun skulle have deltaget i en konference om de aktuelle begivenheder i Mellemøsten. Konferencen var arrangeret af Australia Israel & Jewish Affairs Council (AIJAC) og var en begivenhed målrettet det jødiske samfund.

Visumafslaget var blevet givet af den australske indenrigsminister, Tony Burke, og kom i første omgang uden nogen forklaring. Den administrerende direktør for AIJAC, Colin Rubenstein, kritiserede afslaget: "Beslutningen om et visumafslag til (...) Shaked med den begrundelse, at hun ville nedgøre australiere og skabe splid i samfundet, er en skammelig fjendtlig handling over for en demokratisk allieret."

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyskland favner i dag ideologierne om "grøn energi" og et CO₂-frit samfund – et samfund, der ikke længere udleder CO₂. Tyskerne tager tilsyneladende ideologi alvorligt; de tager tilsyneladende alting alvorligt. Når de først har tilsluttet sig en ideologi, kan det være svært at få dem til at skifte mening.

Det er årsagen til, at kansler Angela Merkel kom til magten (2005-2021). Mange glemmer, at hun ikke kom fra den ekstreme, grønne venstrefløj, selv om man ud fra hendes cv ville kunne tro det. Hun kom faktisk fra CDU/CSU, der er Tysklands "centrum-højre"-parti.

Fortsæt læsningen af artiklen

I årtier har det modige iranske folk gentagne gange gjort oprør, idet de har krævet en fremtid uden undertrykkelse og uden et autoritært regime.

I de senere år har iranere indledt utallige opstande, der alle var fyldt med håb og mod, blot for at blive mødt med styrets voldelige undertrykkelse og hovedsageligt ligegyldighed i udlandet. Ved hver protestbølge dræbte sikkerhedsstyrkerne tusinder af demonstranter, mens mange flere blev fængslet og tortureret. Disse bevægelser har vist styrken i det iranske folks beslutsomhed, men på trods af deres råb om frihed er opbakningen fra Vesten – som regel kun i form af udtalelser om demokratiets idealer – forblevet skuffende lavmælt.

I mange iraneres øjne står denne tavshed fra demokratiske lande, der angiveligt går i brechen for menneskerettighederne, i ubærlig modsætning til deres principper og har gentagne gange fået iranske demonstranter til at føle sig svigtet i deres kamp.

Fortsæt læsningen af artiklen

Måske har den brede befolkning i Storbritannien langt om længe indset, at den valgte en totalitær regering, der i stigende grad ser ud til at opføre sig som det kinesiske kommunistparti.

Politiet sigter nu børn helt ned til ni år for legale had-episoder. Daily Mail skriver:

"Et niårigt barn er blandt de børn, som politiet sigter for hadforbrydelser... Betjente indgav sigtelse mod barnet, der kaldte en anden skoleelev for en 'sinke', og mod to skolepiger, der sagde, at en anden elev lugtede 'som fisk'. The Times søgte aktindsigt hos politiet og opdagede, at der er mange andre tilfælde med børn, der sigtes for legale had-episoder. "

Fortsæt læsningen af artiklen

Kina gennemførte den 22. oktober skarpskydningsøvelser i Taiwanstrædet.

Den krigeriske handling følger en 13-timers simuleret blokade af Taiwan den 14. og 15. oktober. Folkets Befrielseshær brugte under øvelserne Joint Sword-2024B et rekordstort antal på 153 fly og 26 skibe, herunder Liaoning, der er et af landets tre hangarskibe.

Den kinesiske kystvagt deltog også i den massive øvelse og udførte, som The Economist bemærkede, en "hidtil uset" patrulje omkring Taiwans hovedø.

Ifølge den kinesiske kystvagt var øvelsen en "praktisk handling for at kontrollere Taiwan-øen i overensstemmelse med loven baseret på ét-Kina-princippet."

De annoncerede øvelseszoner for Joint Sword-2024B var kun 24 sømil fra Taiwans kyst, tættere på end zonerne i tidligere øvelser.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den Iran-støttede terrororganisation Hizbollah har, som led i sine forberedelser til krigen mod Israel, brugt de seneste 15 år på at bygge et omfattende netværk af tunneller i Libanon. Nogle af tunnellerne skulle bruges til at invadere Israel og udføre grusomheder mod israelere som dem begået af Hamas, en anden iransk stedfortrædende terrororganisation, den 7. oktober 2023.

Da Libanon stod over for en alvorlig økonomisk krise, investerede Hizbollah flere hundrede millioner dollars i konstruktionen af tunnellerne. Reuters rapporterede i 2022:

Fortsæt læsningen af artiklen

Det "rene folkemord", som det er blevet karakteriseret af adskillige internationale observatører, på kristne i Nigeria har ifølge to uafhængige rapporter nået et hidtil uset niveau.

Ifølge den 136 sider lange udførlige rapport "Tilbagevisning af myten om religions manglende betydning under den nigerianske terror (10/2019 – 9/2023)", udgivet af Observationscenter for Religiøs Frihed i Afrika den 29. august 2024, nedslagtede muslimske militante 16.769 kristne på blot fire år mellem 2019 og 2023. Det svarer til 4.192 dræbte kristne i gennemsnit per år – eller én kristen myrdet på grund af sin tro hver anden time.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne har for vane at feste i gaderne hver gang Israel angribes eller en jøde dræbes af terrorister.

Den seneste palæstinensiske festlighed fandt sted den 1. oktober 2024, hvor Iran affyrede hundredvis af ballistiske missiler mod Israel. Der var jubel, selv om nogle af missilerne ramte palæstinensiske områder på Vestbredden, og den eneste dræbte person ironisk nok var en palæstinensisk mand i Jeriko.

I en landsby på Vestbredden opstillede palæstinensere et monument med halen af et iransk missil for at fejre Irans angreb på Israel.

Der var lignende fejringer på Vestbredden, i Gazastriben og i mange lande, da Iran lancerede sit første direkte missil- og droneangreb mod Israel i april måned. Irans Tehran Times skriver:

Fortsæt læsningen af artiklen