Seneste analyser og kommentarer

Derfor er fornyede amerikanske sanktioner mod Iran godt nyt for palæstinenserne

af Khaled Abu Toameh  •  5. December 2018

  • Det Hamas' talsmand i virkeligheden siger er, at takket være Irans opbakning kan Hamas fortsat holde de to millioner indbyggere i Gazastriben som gidsler, hvis liv bogstavelig talt er blevet ødelagt af Hamas-ledernes politik.

  • Budskabet i Hamas' og PIJ' udtalelser er: Hvor vover den amerikanske regering at påføre Iran sanktioner, det eneste land som hjælper os i vore bestræbelser på at fortsætte vore terrorangreb mod Israel?

  • De fornyede amerikanske sanktioner mod Iran er imidlertid godt nyt for mange arabere og muslimer, som føler sig truet af Teherans handlinger og retorik. Iran har længe arbejdet systematisk på at undergrave de moderate arabere og muslimer i regionen.

  • Det Palæstinensiske Selvstyre og Abbas angriber rent faktisk en amerikansk regering, som forsøger at undergrave Abbas' fjender: Hamas og Iran. Det Palæstinensiske Selvstyre stiller sig således på sine egne fjenders side.

Den amerikanske regering har besluttet at genindføre de sanktioner mod Teheran, som blev fjernet ved "atomaftalen" i 2015. Sanktionerne er et led i Washingtons forsøg på at bremse Irans missil- og atomprogrammer og mindske dets indflydelse i Mellemøsten. Billedet: USA's præsident, Donald Trump, fremviser et memorandum, som genindfører sanktioner mod Iran, i Det Hvide Hus den 8. maj 2018. (Foto ved Chip Somodevilla/Getty Images)

Er USA ængstelig ved at påføre Iran endnu hårdere sanktioner, bør man ikke bekymre sig mere om dét. At være upopulær hos mennesker, som ikke vil én det godt, er sandsynligvis prisen for ægte lederskab.

De, der er bekymrede, og som bør være bekymrede, er Iran og dets palæstinensiske allierede og venner.

Den amerikanske regering har besluttet at genindføre de sanktioner mod Teheran, som blev fjernet med "atomaftalen" i 2015. Sanktionerne er et led i Washingtons bestræbelse på at bremse Irans missil- og atomprogrammer og mindske dets indflydelse i Mellemøsten.

Iran har to vigtige allierede i den palæstinensiske arena: Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), de to islamistiske grupper som kontrollerer Gazastriben, og som ikke anerkender Israels ret til at eksistere. Havde det ikke været for Irans økonomiske og militære støtte, ville disse to palæstinensiske grupper for længst have mistet grebet om Gaza.

Fortsæt læsningen af artiklen

FN-medlemslande: Migration er en menneskerettighed

af Judith Bergman  •  24. November 2018

  • Det kan ikke understreges nok, at denne aftale ikke handler om flygtninge, der flygter fra forfølgelse, eller deres ret til beskyttelse i henhold til international lov. Aftalen udbreder i stedet den radikale idé, at migration – uanset årsagen – er noget, der skal fremmes, støttes og beskyttes.

  • FN har ingen interesse i at indrømme, at deres aftale fremmer migration som en menneskerettighed; Indtil fornylig var der ikke megen debat om det. Ved en større debat risikerer hele projektet at blive bragt i fare.

  • FN's medlemslande forventes ikke kun at åbne deres grænser for hele verdens migranter; de skal også hjælpe dem med at vælge deres fremtidige land ved at give dem udførlig information om hvert enkelt land, som de måtte ønske at bosætte sig i.

En ny FN-aftale, som næsten alle medlemslandene planlægger at underskrive i december, udbreder den radikale idé, at migration – uanset årsagen – er noget, der skal fremmes, faciliteres og beskyttes. Billedet: Migranter går gennem marker mod en opsamlingslejr i landsbyen Dobova i Slovenien den 26. oktober 2015. (Foto: Jeff J Mitchell/Getty Images)

FN gør i en ikke-bindende aftale, som næsten alle FN-medlemslande vil underskrive ved en ceremoni i Marokko i begyndelsen af december, migration til en menneskerettighed.

Aftalens endelige tekst: Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration sætter, selvom den officielt ikke er bindende, "eftertrykkeligt migration på den globale dagsorden. Det vil blive en rettesnor for de kommende år og medføre reelle forandringer...", siger Jürg Lauber, der er Schweiz' repræsentant i FN – der stod i spidsen for udarbejdelsen af aftalen sammen med Mexicos repræsentant.

Fortsæt læsningen af artiklen

Massivt missilangreb på Israel efter at Qatar sender penge til Hamas

af Bassam Tawil  •  18. November 2018

  • Hamas' fornyede angreb på Israel tjener som en påmindelse om, at terrorgruppen ikke er interesseret i en egentlig våbenstilstand. Hamas ønsker millioner af dollars udbetalt til sine ansatte, så bevægelsen stadig kan forberede sig på krig med Israel uden at skulle bekymre sig om sin befolknings velbefindende.

  • Qatars tilskud på 15 millioner dollars i kontanter har ikke afholdt Hamas fra at afskyde i hundredvis af raketter ind i Israel. Pengene har tværtimod blot gjort Hamas mere modig og øget bevægelsens lyst til at fortsætte sin jihad for at udslette Israel. Alle penge i verden vil ikke kunne overtale Hamas til at forlade sin ideologi eller bløde op i sin holdning til Israel.

  • Det, de internationale mæglere bør forstå er, at der kun findes én løsning på krisen i Gazastriben: at fjerne Hamas fra magten og eliminere dens militære formåen. De bør også indse, at Hamas kun forstår ét sprog: voldens. Forestillingen om, at hvis man betaler millioner af dollars til terrorister, så vil de holde op med at angribe – i stedet for at bruge pengene til at opruste – har vist sig fejlagtig.

En bus brænder nær Kfar Aza, Israel, den 12. november 12, 2018, efter at være blevet ramt af et anti-tankmissil affyret af Hamas-terrorister i Gazastriben. (Billedkilde: Hamas video screenshot)

En egentlig våbenstilstand mellem Israel og Hamas først kan opnås, når de palæstinensiske jihad-terrorister er fjernet fra magten og ikke bliver belønnet for vold og trusler.

Hamas leverede selv beviset på, hvorfor man ikke kan stole på dem i forbindelse med nogen form for aftaler, herunder en våbenstilstand.

Den 12. og 13. november afskød Hamas og deres allierede i Gazastriben i hundredvis af raketter ind i Israel. Den aktuelle skudrunde begyndte nogle timer efter, at Hamas-terrorister havde angrebet en gruppe israelske kommandosoldater inde i Gazastriben og dræbt en israelsk officer, mens en anden soldat blev moderat såret. Under den efterfølgende skudveksling dræbte den israelske hær syv terrorister, herunder en højtstående militærofficer fra Hamas – Sheik Nur Baraka.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol støtter sharia-blasfemilov

af Soeren Kern  •  11. November 2018

  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – der har domsmagt over 47 europæiske lande, og hvis domsafgørelser er juridisk bindende i alle EU's 28 medlemslande – har legitimeret en islamisk blasfemilov for at "opretholde den religiøse fred" i Europa.

  • Domsafgørelsen skaber en farlig juridisk præcedens, der giver europæiske lande ret til at omgå retten til ytringsfrihed, hvis ytringerne vurderes til at være fornærmende for muslimer og derved udgør en trussel mod den religiøse fred.

  • "Min ret til at tale frit er med andre ord mindre vigtig end at beskytte andres religiøse følelser." -- Elisabeth Sabaditsch-Wolff.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afgjort, at kritik af islams grundlægger Muhammed udgør en tilskyndelse til had og derfor ikke er beskyttet ytringsfrihed. Billede: en retssal hos menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, Frankrig. (Billedkilde: Adrian Grycuk/Wikimedia Commons)

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afgjort, at kritik af islams grundlægger Muhammed udgør en tilskyndelse til had og derfor ikke er beskyttet ytringsfrihed.

Med sin afgørelse, der er uden fortilfælde, har domstolen i Strasbourg – der har domsmagt over 47 europæiske lande, og hvis domsafgørelser er juridisk bindende i alle EU's 28 medlemslande – legitimeret en islamisk blasfemilov for at "opretholde den religiøse fred" i Europa.

Sagen involverer den østrigske kvinde Elisabeth Sabaditsch-Wolff, der i 2011 blev dømt for at "krænke religiøse overbevisninger" efter at have afholdt en foredragsrække om den fundamentalistiske islams farer.

Fortsæt læsningen af artiklen

Pas på Tyrkiets farlige nye flygtningerolle

af Uzay Bulut  •  10. November 2018

  • "Tyrkisk 'politi' patruljerer nu åbenlyst i 'tyrkiske områder' i Berlin... Der er blevet set biler med logoer fra en tyrkisk elitepolitienhed i Berlins gader – men de tyske myndigheder siger, at de ikke har magt til at standse dem." — The Sun.

  • Trods fantasien, som visse europæere stadig har om, at immigranterne i sidste ende vil lade sig integrere i værtslandets samfund, har det modsatte været tilfældet.

  • De europæere, som forsvarer uhæmmet masseimmigration i "multikulturalismens" og "diversitetens" navn, ignorerer karakteren af de lande med muslimsk flertal, som immigranterne stammer fra. Mangel på menneskerettigheder og ytringsfrihed, mishandling af kvinder og homoseksuelle, æresdrab, antisemitisme og vold imod ikkemuslimer og muslimske "frafaldne" kendetegner disse lande. I stedet for at slippe ud af disse landes snærende bånd bærer mange immigranter dem simpelthen med sig til Europa.

  • "Sharialov er blevet anerkendt af en britisk domstol for første gang, efter at en dommer afsagde en milepæl af en skilsmissedom... at et udenlandsk pars islamiske trosvielse, foretaget ved en ceremoni kaldet en nikah, falder ind under britisk ægteskabslov, selvom den ikke er lovmæssigt anerkendt som sådan." — The Telegraph.

Tyrkiet vil nu, takket være FN, officielt styre beslutninger om, ikke blot hvem der er flygtning, men også hvor han eller hun skal anbringes eller overføres til. De tyrkiske, statslige myndigheder har gentagne gange truet med at oversvømme Europa med flygtninge. På billedet ses den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, tale til FN's Generalforsamling. (Foto ved John Moore/Getty Images)

Tyrkiet vil nu, takket være FN, officielt styre beslutningerne om, ikke blot hvem der er flygtning, men også hvor han eller hun skal anbringes eller overføres til. De tyrkiske, statslige myndigheder har gentagne gange truet med at oversvømme Europa med flygtninge, som i præsident Recep Tayyip Erdoğans budskab til Europa i 2016:

"I råbte op, da der stod 50.000 flygtninge ved Kapikule-grænsen. I begyndte at spørge, hvad I skulle gøre, hvis Tyrkiet åbnede portene. Se på mig – hvis I fortsætter, vil de grænseporte blive åbnet. Det skal I vide."

På baggrund af de tyrkiske trusler bør Tyrkiets nye, officielle position give anledning til bekymring.

Den regeringsvenlige, tyrkiske avis Daily Sabah skrev for nylig:

Fortsæt læsningen af artiklen

Sådan lyver palæstinenserne over for europæerne

af Bassam Tawil  •  3. November 2018

  • Set med Hamas' og deres tilhængeres øjne er det helt fint, når palæstinensere kaster eksplosiver og brandbomber imod soldaterne, men det er fuldkommen uacceptabelt, at soldaterne forsvarer sig. Ifølge de palæstinensiske lederes fordrejede logik begyndte det hele, da Israel skød tilbage.

  • De, der sendte palæstinenserne ud for at støde sammen med de israelske soldater langs grænsen til Gazastriben, er de eneste ansvarlige for de mere end 150 palæstinenseres død og tusinder af sårede.

  • Det mål, palæstinenserne har i tankerne, er at se Israel forsvinde. Det hele. Mahmoud Abbas tror, at han kan nå dette mål ved at føre diplomatisk krig imod Israel i det internationale samfund – en krig med det sigte at delegitimere og dæmonisere Israel og jøder.

  • Spørgsmålet er så, igen, om det internationale samfund nogensinde vågner op og indser, at de palæstinensiske ledere tager dem ved næsen. Delegationen fra Europaparlamentet, som besøgte Ramallah, er et godt sted at afprøve det: Hvilket budskab vil dens medlemmer viderebringe derhjemme: sandheden om et skånselsløst og undertrykkende Palæstinensisk Selvstyre eller de løgne, som de blev fodret med af Abbas og hans venner?

I dagene forud for Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas' tale til FN's Generalforsamling den 27. september gennemførte hans sikkerhedsstyrker et massivt indgreb imod hans kritikere og modstandere på Vestbredden og arresterede mere end 100 palæstinensere. (UN Photo/Cia Pak)

Det Palæstinensiske Selvstyre siger, at de ønsker, at det internationale samfund lægger pres på Israel for at få dette til at "ophøre med sine krænkelser af palæstinenserne og af international lov." Dette krav blev viderebragt til medlemmerne af en delegation fra Europaparlamentet, som den 8. oktober mødtes med Selvstyrets premierminister, Rami Hamdallah, i Ramallah. På dette møde gentog Hamdallah også Selvstyrets opfordring til at yde "international beskyttelse" til palæstinenserne.

Hamdallahs appel til Europaparlamentets repræsentanter bør ses i sammenhæng med Selvstyreledelsens vedholdende kampagne præget af løgne og ophidsen imod Israel. Appellen lugter tillige af hykleri og bedrag.

Fortsæt læsningen af artiklen

Kinas 'digitale' totalitære eksperiment

af Gordon G. Chang  •  1. November 2018

  • Kinas "sociale kreditsystem", der tildeler enhver person et antal point, der konstant opdateres på baggrund af personens iagttagede opførsel, konstrueres til at være adfærdskontrollerende ved at give det regerende kommunistparti mulighed for at tildele straffe og uddele belønninger. Den tidligere vicedirektør for statsrådets forskningscenter fortæller, at systemet bør forvaltes således, at "miskrediterede mennesker går fallit".

  • Myndighederne forhindrede journalisten Liu Hu i at tage et fly, fordi han havde et lavt pointtal. Ifølge Global Times, der kontrolleres af kommunistpartiet, havde myndighederne ved udgangen af april 2018 forhindret enkeltpersoner i at tage 11,14 millioner flyafgange og 4,25 millioner rejser med højhastighedstog.

  • Kinesiske myndigheder bruger listerne til mere end blot at bestemme over adgangen til fly og tog. "Jeg kan ikke købe bolig. Mit barn kan ikke gå på privatskole", siger Liu. "Man har en følelse af konstant at blive kontrolleret af listen."

Kinas præsident Xi Jinping er ikke blot en autoritær leder. Han mener øjensynligt, at partiet skal have fuldstændig kontrol over samfundet, og han skal have fuldstændig kontrol over partiet. Han fører Kina tilbage til totalitarisme, idet han søger at få Mao-lignende kontrol over alle samfundsaspekter. (Foto: Lintao Zhang/Getty Images)

De kinesiske myndigheder planlægger opsætningen af omkring 626 millioner overvågningskameraer i Kina inden år 2020. Kameraerne kommer blandt andet til at sende oplysninger til et nationalt "socialt kreditsystem".

Når systemet er på plads om måske to år, vil det tildele enhver person i Kina et antal point, der konstant opdateres på baggrund af deres iagttagede opførsel. Fanger et af kameraerne for eksempel, at en person går over for rødt, vil det medføre færre point.

Selvom myndighederne kan håbe på at nedsætte antallet af tilfælde, hvor folk går over for rødt, ser de ud til at have langt mere dystre ambitioner, såsom at sikre sig, at folk efterlever kommunistpartiets politiske krav. Det ser kort sagt ud til, at styret har besluttet sig for at danne det, som Economist kalder for "verdens første digitale diktatur".

Fortsæt læsningen af artiklen

Irans planer om at overtage Gaza

af Khaled Abu Toameh  •  28. Oktober 2018

  • Situationen i Gazastriben vil næppe byde på nogen positive ændringer. Selv hvis Hamas blev fjernet fra magten, ville palæstinenserne fortsat døje med andre radikale grupper så som Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ).

  • Selv hvis Hamas skulle vågne i morgen tidlig og foretage en kovending, der førte til indgåelse af en ægte våbenstilstandsaftale med Israel, vil der altid være andre terrorgrupper, som er rede til at bryde en sådan aftale når som helst, de måtte ønske det.

  • Dette er nogle afgørende faktorer, som bør tages i betragtning af enhver international part, som søger en løsning på den katastrofe, der hedder Gaza. Med mindre man da ønsker at blive fastholdt i en alternativ virkelighed, hvor alt ville være godt, blot Israel lempede restriktionerne mod Gazastriben.

Gazas næststørste terrorgruppe efter Hamas er den iransk finansierede Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), som har tusindvis af støtter og militsfolk. Billedet: Maskerede medlemmer af PIJ under træning i Gazastriben. (Foto ved Abid Katib/Getty Images)

Skulle der være nogen, der går rundt og håber, at en fjernelse af Hamas fra magten i Gazastriben ville forbedre situationen dér og fremme chancerne for fred mellem palæstinenserne og Israel, vil de blive slemt skuffet. Hamas, som med magt tog kontrol over Gazastriben i sommeren 2007, er ikke den eneste terrorgruppe i denne kystenklave, som huser godt to millioner palæstinensere.

Ud over Hamas optræder der flere andre palæstinensiske terrorgrupper i Gazastriben.

Den næststørste gruppe, efter Hamas, er Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), som har tusindvis af støtter og militsfolk. Hvis og når Hamas nogensinde bliver fjernet fra magten, har PIJ den største chance for at træde ind og udfylde tomrummet.

Fortsæt læsningen af artiklen

Finansiering af UNRWA: Bliver de europæiske skatteydere taget ved næsen?

af Bassam Tawil  •  25. Oktober 2018

  • Irans gennemsnitlige årlige bidrag til UNRWA i de senere år har udgjort 2.000 dollars.

  • Iran bruger milliarder af dollars om året uden for egne grænser i Mellemøsten. Iran forsyner terrorgrupper som Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og Libanons Hizbollah med våben og kontanter. Iran hjælper disse grupper, fordi de ønsker at udslette den "zionistiske enhed." Iran binder i dag enorme resurser i Syrien for at hjælpe diktator Bashar Assad i dennes kamp mod oprørerne, samt betydelige pengebeløb som hjælp til houthimilitserne i Yemen.

  • Libanons love behandler palæstinenserne som en særlig gruppe af fremmede og nægter dem endda de samme rettigheder, som gives til andre udlændinge. Palæstinensere i Libanon bliver ikke alene nægtet de basale rettigheder, som gælder for libanesiske borgere og andre udlændinge, men nægtes også rettigheder som flygtninge ifølge internationale konventioner.

  • De arabiske og muslimske stater kunne begynde at finde nogle måder, hvorpå de kan hjælpe palæstinenserne med at få en bedre tilværelse og forbedre fremtidsudsigterne for deres børn frem for at sidde i flygtningelejre og vente på almisser fra FN og vestlige lande. Eller er der mon en større gevinst ved fortsat at tigge ikkearabere og ikkemuslimer om penge?

Libanon rummer næsten 500.000 palæstinensere, hvoraf de fleste bor i ghettoer kaldet flygtningelejre. De bliver ikke alene nægtet de basale rettigheder, som gælder for libanesiske borgere og andre udlændinge, men nægtes også rettigheder som flygtninge ifølge internationale konventioner. Billedet: Den palæstinensiske flygtningelejr Nahr al-Bared i Tripoli, Libanon. (Foto ved Salah Malkawi/Getty Images)

På et møde i Cairo i september måned udtrykte flere arabiske og muslimske udenrigsministre bekymring over den fremtidige skæbne for FN's agentur for palæstinensiske flygtninge, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees (UNRWA), efter at den amerikanske regering har besluttet at bortskære hele den amerikanske støtte til agenturet. Ministrene "understregede vigtigheden af fortsat at tillade UNRWA at spille en central rolle i forsyningen af humanitær hjælp" til de palæstinensiske "flygtninge". De advarede tillige om, at en "beskadigelse" af UNRWA vil forværre krisen i Mellemøsten.

Hvis disse arabiske og muslimske lande er så bekymrede for UNRWA og de palæstinensiske flygtninge, hvorfor træder de så ikke til og udfylder tomrummet ved at dække tabet af de amerikanske tilskud? Hvad afholder dem fra at trække deres eget checkhæfte frem og løse denne "flygtningekrise"?

Fortsæt læsningen af artiklen

Sveriges regering finansierer antisemitisme

af Nima Gholam Ali Pour  •  23. Oktober 2018

  • De kommunale myndigheder i Malmø bruger skatteydernes penge til at støtte "Group 194," en organisation som slår antisemitiske billeder op på sin Facebook-side – så som en smædetegning, som viser en jøde, der drikker blod og fortærer et barn.

  • I Sverige bliver importeret, mellemøstlig antisemitisme finansieret af skatteydernes penge, så når skandalerne indtræffer, er det ofte de selv samme personer, der har deltaget i spredningen af budskaberne, som skal tage stilling til dem.

  • I øjeblikket tages der ingen effektive skridt imod spredningen af antisemitisme i Sverige.

  • Ligesom den europæiske antisemitisme blev bekæmpet ved at afvise og fordømme ideologien efter Anden Verdenskrig og isolere dens fortalere, skal Sveriges "nye" antisemitisme bekæmpes ved at isolere dens talsmænd og marginalisere alle de organisationer, som udbreder dens tanker. Det betyder, at al direkte og indirekte regeringsstøtte til disse organisationer bør ophøre. Så længe det ikke sker, vil jøder i Sverige fortsat leve i frygt og utryghed.

Synagogen i Gøteborg, Sverige, blev udsat for brandbomber den 9. december 2017. (Billedkilde: Lintoncat/Wikimedia Commons)

Samtidig med, at en række svenske byer som f.eks. Malmø er blevet kendt som steder, hvor jøder er truet, har antisemitismen i Sverige vakt international opmærksomhed. Men fortjener Sverige virkelig dette dårlige ry eller er der tale om en misforståelse?

I december 2017, da USA's præsident, Donald J. Trump, anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad, udbrød der demonstrationer i Malmø. Demonstranterne, ofte personer med arabisk baggrund, råbte: "Vi vil have vores frihed tilbage og vi vil skyde jøderne", og et kapel ved den jødiske gravplads blev angrebet med brandbomber. I Gøteborg blev byens synagoge ligeledes angrebet med brandbomber.

Lokalavisen i Malmø, Kvällsposten, beskrev, hvordan den jødiske menighed i Malmø – ikke israelere, men svenske jøder – forsøger at beskytte sig:

Fortsæt læsningen af artiklen

EU: politisering af internettet

af Judith Bergman  •  20. Oktober 2018

  • Selv inden en sådan EU-lovgivning er lignende såkaldt "antiterrorlovgivning" i Frankrig for eksempel blevet anvendt som et politisk redskab mod politiske modstandere og for at begrænse uønskede ytringer.

  • I Frankrig bliver selv det, at udbrede information om Islamisk Stats grusomheder, nu betragtet som "tilskyndelse til terror". Det er tilsyneladende den slags lovgivning, som EU-Kommissionen nu ønsker at påføre hele EU.

  • De store sociale medier -- Facebook, Twitter, YouTube, Microsoft, Google+ og Instagram – agerer som frivillige censorer på vegne af EU.

  • EU-Kommissionen erklærer, at den er særligt interesseret i at finansiere projekter, der koncentrerer sig om "udviklingen af teknologi og innovative internetredskaber til at forhindre og imødegå ulovlige hadefulde ytringer på nettet og støtte dataindsamling", og studier, der analyserer "spredningen af racistiske og fremmedfjendske hadefulde ytringer i forskellige medlemslande..."

EU virker til at være opsat på at kvæle ytringsfriheden, navnlig på internettet. De store sociale medier -- Facebook, Twitter, YouTube, Microsoft, Google+ og Instagram – opfører sig som frivillige censorer på vegne af EU. (Billedkilde: iStock)

Europa-Kommissionen – den udøvende del af EU, der ikke er folkevalgt – gav i marts måned de sociale medievirksomheder besked på at fjerne ulovligt terrorindhold på nettet inden for en time – ellers risikerede de at blive pålagt EU-lovgivning på området. Ultimatummet var en del af et nyt sæt anbefalinger vedrørende alle former for formodet "ulovligt indhold" på nettet. Indholdet spænder over "terrorrelateret indhold, tilskyndelse til had og vold, børnepornografi, forfalskede varer og krænkelse af ophavsretten."

Mens entimes-ultimatummet tilsyneladende kun gjaldt terrorindhold, viser det følgende, hvordan Europa-Kommissionen dengang præsenterede de nye anbefalinger:

Fortsæt læsningen af artiklen

Det britiske Labourpartis nye definition på antisemitisme

af Denis MacEoin  •  18. Oktober 2018

  • Det var tydeligt, at Chakrabarti-undersøgelsen, der blev beskrevet af formanden for parlamentskomiteen som en "hvidvaskning", havde ignoreret en bred vifte af betragtninger, hovedsagelig fra jødiske ledere, skribenter og aktivister.

  • Jeremy Corbyn satser tydeligvis på, at antisemitismen i dag i Storbritannien helt bogstaveligt er en vinderbillet.

  • Advarslen er klart beregnet på at vriste alle, der beskyldes for en sådan fordomsfuld kritik (et centralt element i Labours antisemitisme tidligere), ud af krav om deres fjernelse og at tillade Labour kun at afvise de mest uhyrlige former for antisemitisme.

Jeremy Corbyn (i midten) udspørges af en House of Commons Home Affairs komité vedrørende Labourpartiets egen antisemitismeundersøgelse, mens undersøgelsens forfatter, Shami Chakrabarti (t.v.), kradser en besked ned til ham, 4. juli 2016. (Billedkilde: UK Parliament)

Storbritanniens Labourparti, som er og bliver hovedmodstanderen til den nuværende Konservative regering, har kæmpet for at afkaste sig et ry for at tolerere antisemitisme og rumme et stort antal antisemitter i sine rækker. Afsløring efter afsløring af antijødiske, antizionistiske og antiisraelske ytringer, resolutioner og interne undersøgelser har bragt partiet i alvorlig miskredit og har givet medier og politiske modstandere talløse muligheder for, helt berettiget, at stemple partiet med anklager om racisme. Antiracisme er, med rette, en norm, som formodes at være respekteret af de fleste mennesker. I en artikel i British Future i april skrev Sunder Katwala, at han havde talt ved at massemøde om antiracisme på vegne af sin lokale Labourgruppe:

Fortsæt læsningen af artiklen

"Oslo-krigens" uhyggelige pris

af Guy Millière  •  11. Oktober 2018

  • Femogtyve år efter Oslo ligner status mere det, som historikeren Efraim Karsh i 2003 kaldte for begyndelsen på "Oslo-krigen". I denne krig, skrev han, tilstod Israel fra starten sine værste fjender en vigtig sejr ved at tildele dem en respektabilitet, som de ikke fortjente, og havde således anbragt sig i en taberposition, som landet aldrig helt kom sig over.

  • "Modsat Rabins slogan 'slutter man ikke [fred] med stærkt ubehagelige fjender', men derimod med tidligere stærkt ubehagelige fjender. Det vil sige fjender, som er blevet besejret... Historien viser, at krige ophører, ikke ved velvilje, men ved besejring. Den, der ikke vinder, taber. Krig ophører sædvanligvis, når nederlag får den ene part til at fortvivle, når denne part har opgivet sine krigsmål og accepteret nederlaget, og når dette nederlag har udmattet dens vilje til at slås. Men så længe begge kombattanter stadig håber at nå deres mål, vil kampene derimod enten fortsætte eller potentielt blive genoptaget." — Daniel Pipes, Commentary, januar 2017.

  • "Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Skabelsen af en palæstinensisk stat er blot et middel til at fortsætte vores kamp imod staten Israel for vores arabiske forening. I dag er der i virkeligheden ingen forskel på jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere. Det er kun af politiske og taktiske grunde, at vi i dag taler om eksistensen af et palæstinensisk folk, eftersom arabiske nationalinteresser kræver, at vi hævder eksistensen af et særligt palæstinensisk folk for at modarbejde zionismen." — PLO-lederen Zuheir Mohsen, interview i Trouw, marts 1977.

Den 13. september 1993: Den israelske premierminister Yitzhak Rabin udveksler håndtryk med PLO-formand Yasser Arafat, mens præsident Bill Clinton ser til, ved underskrivelsen af Oslo-aftalen. (Billedkilde: Vince Musi / Det Hvide Hus)

Den 13. september 1993 gav Yitzhak Rabin og Yasser Arafat hinanden hånden på plænen foran Det Hvide Hus. De havde netop officielt underskrevet det dokument, som var tænkt at skulle indlede freden: Oslo-aftalen. Maskineriets tandhjul påbegyndte deres arbejde.

Fra den ene dag til den anden var Yasser Arafat ikke længere leder af en nedkæmpet terrororganisation. Han var pludselig blevet præsident for en skinstat; hans Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) var blevet forvandlet til "Det Palæstinensiske Selvstyre".

Terrorangrebene mod israelere blev under denne "fred" endnu mere blodige og talrige og blev snart udført i et rasende tempo. Nogle rettedes bevidst mod børn og unge mennesker, så som massakren på diskoteket Dolphinarium og selvmordsbombningen mod Sbarro-restauranten. Arafat fordømte ingen af dem.

I september 2000 indledte Det Palæstinensiske Selvstyre en storstilet guerillakrig, som varede i fire år og dræbte flere end 1.000 israelere.

Fortsæt læsningen af artiklen

Velkommen til fristedet Sverige!

af Judith Bergman  •  9. Oktober 2018

  • Feras, der i udgangspunktet var en illegal udlænding og en dømt forbryder, fik lov til at blive i Sverige af den ene årsag, at han begik en voldelig hadforbrydelse mod svenske jøder – og dette på trods af, at Sverige havde afvist hans ansøgning om asyl, hvorfor han ikke havde nogen juridisk ret til at blive i landet.

  • Sagen udgør en præcedens, der er højst bekymrende: Hvis man begår kriminalitet mod jøder, der vil kunne "opfattes som en alvorlig politisk forbrydelse rettet mod andre jøder", vil man kunne få ret til asyl i Sverige. Sveriges sårbare jøders rettigheder betyder åbenbart ikke noget længere.

  • I Sverige, og måske også andre steder, er mordlystne udlændinges "menneskerettigheder" åbenbart vigtigere end lovlydige borgeres menneskerettigheder.

Gøteborgs synagoge, der blev brandbombet den 9. december 2017. (Billedkilde: Lintoncat/Wikimedia Commons)

Opholder du dig illegalt i et europæisk land, ignorerer du din udvisningsdom, og påsætter du brande? Det er ikke noget problem. Hvis der er en risiko for, at det land, som du skal sendes tilbage til, potentielt set ville kunne skade dig, får du i stedet lov til at blive i Sverige, begå mere kriminalitet og skade svenskere.

En svensk appeldomstol omstødte for nylig en udvisningsdom, som var blevet afsagt for en af tre dømte gerningsmænd, der stod bag ildspåsættelsen mod Gøteborgs synagoge i december 2017, med den begrundelse, at det ville være i strid med hans "grundlæggende menneskerettigheder".

Fortsæt læsningen af artiklen

Valg i Jerusalem: Derfor siger de palæstinensiske ledere: Lad være med at stemme

af Bassam Tawil  •  8. Oktober 2018

  • De palæstinensiske ledere ønsker ikke at se nogen forbedringer i arabernes tilværelse i Jerusalem, for på den måde kan de blive ved med at ophidse imod Israel og beskylde det for at diskriminere imod dets arabiske befolkning.

  • De palæstinensiske ledere og deres religiøse prædikanter ønsker ikke at se arabere leve en behagelig tilværelse under israelsk styre. De er bange for, at verden skal komme til at se, at arabere kan have et godt liv under israelsk suverænitet.

  • De er også bange for, at palæstinensere, som lever under Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og under Hamas i Gazastriben, skal blive misundelige på de arabere, som bor i Israel – og derefter afkræve deres egne ledere lignende forhold.

(Billedkilde: Heinrich-Böll-Stiftung Israel/Flickr)

Ramadan Dabash ønsker at hjælpe beboerne i sin landsby Sur Baher i særdeleshed, og i Østjerusalem i særdeleshed, med at forbedre deres levevilkår. Han ønsker, at de skal opnå bedre sociale ydelser fra bystyret i Jerusalem. Den 52-årige forretningsmand og socialaktivist er imidlertid blevet offer for en trusselskampagne fra flere palæstinensiske lederes og administrative institutioners side på grund af sin beslutning om at stille op til kommunalvalget, der er planlagt til oktober 2018.

Fortsæt læsningen af artiklen