Seneste analyser og kommentarer

Vestlige skatteydere finansierer overgreb på palæstinensere

af Bassam Tawil  •  27. Maj 2018

  • Den nye lov, kendt som den palæstinensiske cyberkriminalitetslov, kommer i kølvandet på Selvstyrets og dets støtters fortsatte falske anklager mod Israel for at rette skytset imod palæstinensiske journalister. Selvstyreledelsens mål er at sikre, at lederne er urørlige over for journalistisk kritik.

  • Nu vil journalister og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer ikke kunne sige, at indgreb imod de borgerlige frihedsrettigheder og mediefriheden er ulovlige.

  • Det internationale samfunds og menneskerettighedsgruppers tavshed betyder, at Mahmoud Abbas og hans allierede kan slippe af sted med deres angreb på borgernes frihedsrettigheder og bevæge sig i retning af skabelse af et diktatorisk regime for palæstinenserne – grundlagt for amerikanske og europæiske skatteyderes penge.

  • Det sidste, Mellemøsten har brug for, er endnu et undertrykkende, arabisk regime. Det er også det sidste, palæstinenserne ønsker.

Palæstinensiske journalister demonstrerer i Nablus med et krav om, at Selvstyret løslader deres kollega, Tareq Abu Zeid, efter en tidligere arrestation. (Billedkilde: Al Resalah)

I et tiltag, som har gjort palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer og journalister vrede, vedtog Det Palæstinensiske Selvstyre den 17. april en ny lov, som begrænser ytringsfriheden og medierne. Dette skridt opfattes af palæstinenserne som sammenhængende med Selvstyrets bestræbelser på at bringe sine kritikere til tavshed og undertrykke borgernes frihedsrettigheder. Palæstinensiske journalister har kaldt det for en krigserklæring imod medierne.

Ironisk nok kommer vedtagelsen af den nye lov, kendt som den palæstinensiske lov imod cyberkriminalitet, i kølvandet på Selvstyrets og dets støtters fortsatte falske anklager imod Israel for at rette skytset mod palæstinensiske journalister. Beskyldningerne refererer til to journalisters død i Gazastriben, idet de blev skudt for nylig af israelske soldater under de voldsomme sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og de israelske forsvarsstyrker (IDF).

Fortsæt læsningen af artiklen

Irans ledere i krig mod vestlig civilisation
Hvorfor finder Vesten sig i det?

af Giulio Meotti  •  24. Maj 2018

  • Den politiske islams øhav i Europa, fra Tariq Ramadan til Det Muslimske Broderskab, kredser i en bane omkring Qatar-Iran-aksen. Egyptens Muslimske Broderskab tog åbenlyst parti for Khomeinis revolutionære, da disse væltede shahen, og truer i dag Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og andre i regionen.

  • Efter revolutionen erklærede iranerne for første gang krig mod deres eget kulturliv: teatre blev lukket, koncerter bandlyst, underholdningsbranchens folk flygtede ud af landet, biografer blev konfiskeret, radio- og fjernsynsudsendelser forbudt.

  • Vil Europa – den vestlige kulturs og civilisations vugge – åbne sine øjne og holde op med systematisk at vælge side til fordel for Irans tyranniske ayatollaher?

Lederen af Irans islamiske revolution, ayatollah Rouhollah Khomeini, fotograferet i 1979. (Foto af Asadollah Chahriari/Keystone/Getty Images)

USA har netop trukket sig ud af den iranske atomaftale. Dette skridt er fuldt berettiget, ikke kun af sikkerhedsgrunde, men først og fremmest fordi Irans Khomeini-revolution er en dødbringende ideologi i fremdrift, som Vesten ikke kan tillade at blive en atommagt.

På det franske satireblad Charlie Hebdo blev alting forandret, da Said og Sharif Kouachi myrdede 11 mennesker i dets kontor i Paris. Blandt de tekster, der blev efterladt på Kouachi-brødrenes bærbare computer, var den iranske opfordring til død over forfatteren Salman Rushdie, som blev kaldt for "fuldkommen berettiget". Morderne var inspireret af ayatollah Khomeinis dødsfatwa imod Rushdie. Blodbadet på Charlie Hebdo var en af den Islamiske Republiks giftige frugter. De iranske ayatollaher frygter den vestlige kulturs tillokkelser. Det er grunden til, at de lige siden 1979 har været i krig med den.

Fortsæt læsningen af artiklen

Det islamiske London: "Løb, Skjul dig, Fortæl"

af Daniel Pipes  •  17. Maj 2018

  • Områder med muslimsk flertal består typisk af fattige, kedelige boligkomplekser langt fra bymidten, der for længe siden blev opgivet af deres oprindelige beboere fra arbejderklassen. Her sidder mændene tit på café, mens kvinderne er buret inde derhjemme. De lider af en række sociale patologier, heriblandt arbejdsløshed, kriminelle bander og narkohandel.

  • I nogle tilfælde står butikkens navn kun på arabisk.

  • Den muslimske tilstedeværelse medfører, at der foretages markante, gennemgribende og deprimerende sikkerhedsforanstaltninger på grund af faren for jihadangreb. Foranstaltningerne spænder fra skilte med opfordringen "Løb, Skjul dig, Fortæl" til pullerter, barrierer og sluser.

Folk fra Mellemøsten ejer nogle af Londons mest prominente bygninger.

For at forstå udviklingen af islam i vestlige lande har jeg gjort det til en vane at besøge områder med muslimsk flertal, såsom Lakemba i Australien, Lodi i Californien og Lunel i Frankrig. London i England har imidlertid fået et meget markant islamisk præg.

Områder med muslimsk flertal består typisk af fattige, kedelige boligkomplekser langt fra bymidten, der for længe siden blev opgivet af deres oprindelige beboere fra arbejderklassen. Her sidder mændene tit på café, mens kvinderne er buret inde derhjemme. De lider af en række sociale patologier, heriblandt arbejdsløshed, kriminelle bander og narkohandel.

London har også sådanne områder, og de er meget store; men det, der gør den engelske hovedstad unik, er den markante muslimske tilstedeværelse i byens mest centrale og dyre bydele, hvor muslimer ikke udgør et flertal. Tilstedeværelsen antager hovedsageligt to former.

Fortsæt læsningen af artiklen

Røg & Spejle: Seks ugers vold ved Gazagrænsen

af Richard Kemp  •  14. Maj 2018

  • Hamas' brug af fysisk røg og spejle for at skjule sin aggressive aktivitet ved Gazagrænsen er den perfekte metafor for en strategi, som ikke har noget gennemførligt militært formål, men forsøger at narre det internationale samfund til at kriminalisere en demokratisk stat, der forsvarer sine borgere.

  • Både FN og EU, NGO'er, regeringstalsmænd og medier — som alle er Hamas' primære mål — har villigt lade sig bedrage. En overskrift i Guardian, 'Brug af dødbringende våben til at skræmme ikkevoldelige palæstinensiske demonstrationer', fordrejer for eksempel groft den voldsprægede virkelighed, som har været synlig for alle. Tilsvarende hævder NGO'en Human Rights Watch, at det, vi er vidne til, er en bevægelse for at 'bekræfte palæstinensernes internationalt anerkendte ret til tilbagevenden'.

  • I virkeligheden er disse demonstrationer langt fra fredelige og ikke rettet mod en såkaldt 'ret til tilbagevenden'. De er derimod omhyggeligt planlagte og orkestrerede militære operationer med den hensigt at bryde igennem grænsen til en suveræn stat og begå massedrab i de civile samfund, som ligger på den anden side, under dække af egne civile. Formålet er at kriminalisere og isolere staten Israel.

  • Hamas har planer om at opnå maksimal vold ved Gazagrænsen den 14. eller 15. maj, sammenfaldende med 70-årsdagen for staten Israels selvstændighedserklæring, åbningen af den amerikanske ambassade i Jerusalem og starten på Ramadanen — den perfekte storm.

Hamas' aktører sætter ild til tusindvis af bildæk og skaber derved et røgslør for at skjule deres bevægelser hen mod grænsehegnet til Israel. Aktørerne skjuler sig blandt de civile grupper med våben og søger efter en lejlighed til at bryde gennem hegnet og trænge ind i Israel. (Billedkilde: HLMG/IDF)

Siden 30. marts har Hamas arrangeret voldelige aktiviteter i stor stil på grænsen mellem Gaza og Israel. De største udbrud har almindeligvis fundet sted om fredagen efter bønnen i moskeerne, hvor vi har set gentagne, koordinerede aktiviteter fra grupper på op mod 40.000 mennesker på fem forskellige lokaliteter langs grænsen. Vold og aggressive handlinger, herunder specifikke terroraktiviteter med sprængstoffer og våben, har tillige fundet sted på andre tidspunkter i løbet af denne periode.

Den perfekte storm

Fortsæt læsningen af artiklen

Frankrig: Udvikling mod fuldstændigt at underkaste sig islam og knægtelse af ytringsfriheden

af Guy Millière  •  7. Maj 2018

  • Den franske regering og det franske retsvæsen påstår, at de behandler alle religioner ens, men de behandler islam, som om den var "mere lige end andre" – der nyder særlige privilegier. Dem, der kritiserer islam – eller som blot viser resultatet af islamisk terrorisme – udsættes for ihærdig retsforfølgelse, mens hadefulde, racistiske organisationer er urørlige.

  • "Hvem har lov til at sige, at Frankrig ikke er et muslimsk land om 30-40 år? Ingen i dette land har lov til at fornægte os vores ret til at håbe på et globalt samfund, der er tro over for islam." – Marwan Muhammad, talsmand for "Sammenslutningen mod islamofobi i Frankrig".

  • Præsident Macron udtalte for nylig, at han ønsker en lov mod "fake news". Hvis loven vedtages, vil alle internettidsskrifter i Frankrig, der ikke udgiver indhold i overensstemmelse med, hvad regeringen definerer som "sande nyheder", kunne lukkes øjeblikkeligt af regeringen. Hvis internetsiderne befinder sig uden for Frankrig, vil adgang til siderne blive blokeret. Islamiske internettidsskrifter og internetsider er ikke på listen over udbydere af "fake news". Hvilke internettidsskrifter og internetsider befinder sig øverst på listen? Dem, der stiller spøgsmål ved islam.

Der var i 2005 muslimske uroligheder i hele Frankrig. Præsident Jacques Chirac begyndte at opgive statens suverænitet over mange områder. På billedet ser urobetjente til, mens en lagerbygning brænder i den parisiske forstad Aubervilliers den 4. november 2005, den ottende nat med uroligheder. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Efter mordene på en stor del af medarbejderstaben på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris den 7. januar 2015, bekræftede gidseltagningen og nedslagtningen ved et kosher supermarked to dage senere det allerede åbenlyse: Frankrig var mål for islamisk terror. Ved en enorm demonstration i Paris den 11. januar samledes halvanden million mennesker, med deltagelse af politikere fra hele verden.

Frankrig så et kort øjeblik ud til at være landet, hvor masserne var rede til at gå i brechen for ytringsfriheden, og regeringen var rede til at kæmpe for vestlige værdier.

Indtrykket holdt desværre ikke længe.

Fortsæt læsningen af artiklen

Hamas' "pressekontor": Sandheden er det første, der ofres

af Bassam Tawil  •  1. Maj 2018

  • Endelig giver Hamas' "pressekontor" de palæstinensiske journalister besked på at fokusere på at "humanisere" deres beretninger om palæstinensere, der bliver dræbt eller kommer til skade under massedemonstrationerne. Oversat: Hvis "offeret" er en Hamas-terrorist, skal journalisterne undlade at nævne dette og i stedet fortælle, hvor afholdt han var som ægtefælle, far og samfundsmedlem.

  • Modtager Fatah og Abbas ikke økonomisk hjælp fra USA og EU på baggrund af deres formodede støtte til en fredsproces med Israel? Hvorfor skulle amerikanerne og europæerne støtte en palæstinensisk fraktion, hvis journalister åbenlyst ophidser imod israelske kolleger?

Palæstinensere i Gaza forsøger, under røgslør, at bryde igennem en del af grænsehegnet ind mod Israel den 30. marts 2018. (Fotokilde: Ateya Bahar video screenshot).

Tre uger efter starten på massedemonstrationerne langs grænsen mellem Gazastriben og Israel, der afholdes som en del af den såkaldte "March for Tilbagevenden," forsøger Hamas at skræmme journalisterne til at dække begivenhederne på en måde, som fordrejer sandheden og virkeligheden.

Hamas, der er en af de palæstinensiske grupper, som er ansvarlige for anti-Israel-demonstrationerne, ønsker ikke, at verden skal se billeder af palæstinensere, der kaster sten, brandbomber og sprængladninger imod de israelske soldater.

Hamas ønsker ikke, at journalisterne bruger ordene "sammenstød" og "konfrontationer," når de beretter om demonstrationerne.

Hamas ønsker ikke, at journalisterne fortæller om den kendsgerning, at nogle af de demonstranter, som er blevet dræbt under "March for Tilbagevenden," faktisk var medlemmer af dens egen væbnede gruppe, Izaddin Al-Qassam.

Fortsæt læsningen af artiklen

Iraks kristne: 80% er "forsvundet"

af Giulio Meotti  •  24. April 2018

  • Kristne bosiddende i lande, der tidligere var under "kalifatets" kontrol, er på tragisk vis blevet forrådt af mange i Vesten. Regeringer ignorede deres tragiske skæbne. Biskopper følte sig tit hævet over at tage afstand fra deres forfølgelse. Medierne opførte sig, som om de betragtede disse kristne som kolonialismens repræsentanter, der fortjente at blive fordrevet fra Mellemøsten. Også de såkaldte "menneskerettigheds"-organisationer opgav dem.

  • Vesten var ikke villige til at give disse kristne asyl, da Islamisk Stat myrdede 1.131 af dem og ødelagde eller beskadigede 125 af deres kirker.

  • Vi bør nu hjælpe kristne med genopbygningen i de lande, hvor deres folk blev martyrer.

En kriger fra Niniveslettens Beskyttelsesenheder (NPU) går gennem en ødelagt kirke den 8. november 2016 i Qaraqosh i Irak. NPU er en milits bestående af assyriske kristne og blev dannet i slutningen af 2014 til forsvar mod Islamisk Stat. Qaraqosh er en hovedsageligt assyrisk by nær Mosul, der blev indtaget af IS i august 2014 og befriet i november 2016. (Foto: Chris McGrath/Getty Images)

Kristenforfølgelser er i dag værre "end på noget andet tidspunkt i historien", afslørede en rapport fra organisationen 'Aid to the Church in Need' for nylig. Irak er "epicentret" for "udraderingen" af kristne fra historiebøgerne.

Kristne irakiske præster bar for nylig et sort tegn som et symbol på national sorg over de seneste ofre for antikristen vold: en ung arbejder og en hel familie på tre. "Det betyder, at der ikke er noget sted for kristne", udtalte præsten Biyos Qasha fra Maryoskirken i Baghdad. "Vi betragtes som et lam, der kan blive dræbt når som helst".

Fortsæt læsningen af artiklen

Det Palæstinensiske Selvstyres hemmelige verden

af Bassam Tawil  •  23. April 2018

  • Det manglende krav fra donorlandene – hovedsagelig USA og EU – til Det Palæstinensiske Selvstyre om regnskabsmæssig ansvarlighed og gennemsigtighed har berøvet palæstinenserne en betydelig del af de tilførte midler.

  • Det har også opmuntret de palæstinensiske ledere til at blive ved med at stikke millioner af dollars til side og således berige deres egne private og skjulte bankkonti.

  • Palæstinenserne er selvfølgelig de primære ofre i denne historie.

Mahmoud Abbas' 17,5 millioner dollars dyre "præsidentpalads" nær Ramallah. Efter at Abbas var blevet kritiseret for projektet, besluttede han at omdanne paladset til at kæmpemæssigt nationalt bibliotek. (Billedkilde: Palestinian Economic Council for Development and Reconstruction)

En rapport udgivet i denne uge giver et sjældent indblik i den hemmelige verden inden for Det Palæstinensiske Selvstyre, som blev dannet i 1994 som følge af Oslo-aftalerne, der blev indgået mellem Israel og PLO.

Under Mahmoud Abbas har Selvstyret siden modtaget milliarder af dollars i hjælp fra USA, EU og flere andre donorlande.

Men det manglende krav fra donorlandene til Det Palæstinensiske Selvstyre om regnskabsmæssig ansvarlighed og gennemsigtighed har berøvet palæstinenserne en betydelig del af de tilførte midler. Det har også opmuntret de palæstinensiske ledere til at blive ved med at stikke millioner af dollars til side og således berige deres egne private og skjulte bankkonti.

Man ville have forventet, at de vestlige donorer var vågnet op og havde lagt mærke til, at de palæstinensiske ledere misbruger de skatteyderbetalte bidrag, som de sender.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa med All Inclusive: Forstå den aktuelle migrantkrise

af Václav Klaus  •  19. April 2018

  • "Multikulturalisme og menneskerettighedsaktivisme fremmer ideen om, at migration er en menneskeret og at retten til at migrere fører til yderligere rettigheder, herunder velfærdsydelser til indvandrere." – Tjekkiets tidligere præsident Václav Klaus og økonom Jiří Weigl i deres bog Europe All Inclusive.

  • "Europa er blevet svækket af venstrefløjens utopiske forsøg på at ændre et kontinent, der engang var stolt af sin fortid, til at blive en ineffektiv solidarisk stat, hvis indbyggerne går fra at være borgere til at blive afhængige klienter." -- Václav Klaus.

  • "Der er masser af argumenter, der peger i retning af, at den nutidige migrantkrise har forbindelse til EU's postdemokratiske karakter -- At migrantkrisen er et biprodukt af den europæiske krise, der allerede har eksisteret længe, af europæisk politiks systematiske fejl og illusioner, af EU-institutionelle ordningers indbyggede defekter og af Europas multikulturelle politiske eliters ideologiske forvirringer og fordomme." -- Václav Klaus.

Tjekkiets tidligere præsident Václav Klaus (til venstre) gav i februar 2018 Ungarns premierminister Viktor Orbán (til højre) en ungarsk oversættelse af sin bog Europe All Inclusive. (Billedkilde: Václav Klaus Institute)

Bogen Europe All Inclusive, skrevet af Tjekkiets tidligere præsident Václav Klaus sammen med den arabisktalende økonom Jiří Weigl, der for nylig blev udgivet af den ungarske 'Századvég School of Politics Foundation', er allerede blevet oversat til seks sprog. 'Századvég School of Politics Foundation' har forbindelse til tænketanken Századvég, der er tæt relateret til partiet FIDESZ, hvis leder er den ungarske premierminister Viktor Orbán. Forfatterne skriver i bogen:

Fortsæt læsningen af artiklen

EU: Mere censur for at "beskytte" dig

af Judith Bergman  •  10. April 2018

  • Der ser ud til at være en enorm kløft mellem EU's erklærede bekymring for europæernes sikkerhed – som den er udtrykt i en-times-reglen – og EU's faktiske afvisning af at sikre europæernes sikkerhed i verden uden for internettet. Konsekvensen heraf er, at europæerne, der bliver manipuleret af et uigennemsigtigt system, hverken sikres på nettet eller uden for nettet. Hvad nu, hvis det pågældende indhold forsøger at advare offentligheden mod terrorisme, sådan som man allerede har set?

  • På trods af disse kendsgerninger - herunder, at kvinder i mange boligområder i europæiske byer ikke længere kan færdes sikkert på gaden – har EU standhaftigt nægtet at standse tilvandringen af migranter. Det er derfor vanskeligt at tage EU-Kommissionens påstand om, at EU-borgernes sikkerhed på nettet og uden for nettet har "højeste prioritet", alvorligt. Hvis det havde været tilfældet, hvorfor lukker Europa så ikke ganske enkelt grænserne? EU sagsøger i stedet EU-lande – Polen, Ungarn og Tjekkiet – der nægter at udsætte deres borgere for fare ved at acceptere de migrantkvoter, som EU tildeler dem.

  • Ultimatummerne fra EU indregner ikke erfaringerne fra en ny undersøgelse, der viser, at den andenvigtigste faktor for muslimers radikalisering, næst efter islam i sig selv, er omgivelserne, det vil sige moskeer og imamer, som muslimer henvender sig til og stoler på. Selv om internettet tydeligvis spiller en rolle i radikaliseringsprocessen, viste undersøgelsen, at personlige møder var vigtigere, og at dawa, missionering for islam, spiller en vigtig rolle i processen.

Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. (Foto: Sean Gallup/Getty Images)

Den 1. marts gav Europa-Kommissionen – den ikke-valgte udøvende del af EU – udbydere af sociale medier besked på at fjerne ulovligt terrorindhold på internettet inden for en time. I modsat fald risikerer de at blive ramt af EU-lovgivning på området. Ultimatummet var del af et nyt sæt henstillinger, der vil berøre alle former for "ulovligt indhold" på internettet, "fra terrorindhold, tilskyndelse til had og vold, materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, forfalskede produkter og brud på ophavsretten".

EU-Kommissionen bekendtgjorde: "Eftersom terrorindhold er mest skadeligt i de første timer, efter det er blevet lagt på internettet, bør alle udbydere som hovedregel fjerne et sådant indhold inden for en time."

En-times-reglen gælder tilsyneladende kun for terrorindhold, og EU-Kommissionen begrundede de nye henstillinger med disse ord:

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: En march for at udslette Israel

af Bassam Tawil  •  7. April 2018

  • Ifølge udtalelser fra Hamas-lederne handler kampagnen "March for Tilbagevenden" ikke om at forbedre levevilkårene for palæstinenserne i Gazastriben. Den handler heller ikke om at finde måder, hvorpå man kan løse den "humanitære" og "økonomiske" krise i Gazastriben.

  • Massedemonstrationerne har som mål at tvinge Israel til at acceptere millioner af palæstinensiske "flygtninge" som et første skridt på vejen til at gøre jøderne til en minoritet i deres eget land. Det næste skridt vil være at dræbe eller fordrive jøderne og erstatte Israel med en islamisk stat. Forventede de, at de israelske soldater ville modtage dem med blomster?

  • Nogle journalister og analytikere har fejlagtigt kaldt den palæstinensiske "March for Tilbagevenden" for en "fredelig og folkelig" aktion fra palæstinensisk side for at kræve frihed og bedre levevilkår.

  • Palæstinensernes levevilkår i Gazastriben kunne forbedres, såfremt egypterne blot åbnede Rafah-grænseovergangen og tillod palæstinensere at rejse ud samt arabere og andre at komme ind og hjælpe befolkningen dér. Deres tilværelse kunne blive bedre, såfremt Hamas holdt op med at bygge terrortunneller og indsmugle våben.

I 2017 havde Egypten sin Rafah-grænseovergang til Gazastriben (se billedet ovenfor) åben i mindre end 30 dage ialt; i modsætning hertil var grænsen mellem Israel og Gazastriben åben i mere end 280 dage samme år. (Foto af Chris McGrath/Getty Images)

Den 30. marts betød et forsøg fra tusindvis af palæstinensere i Gazastriben på at infiltrere grænsen til Israel starten på seks ugers kampagne med massedemonstrationer – kaldet "March for Tilbagevenden" – arrangeret af Hamas, Islamisk Jihad og andre radikale, palæstinensiske grupper.

Disse grupper opfordrede palæstinenserne i Gazastriben til at bevæge sig ind i områderne tæt på grænsen til Israel. Demonstranterne blev også tilskyndet til at forsøge at trænge ind over grænsen og således sætte livet på spil.

Hamas og dens allierede fortalte demonstranterne, at "March for Tilbagevenden" skulle markere begyndelsen på "befrielsen af hele Palæstina, fra Middelhavet til Jordanfloden." Palæstinenserne fik med andre ord at vide, at infiltrationen af grænsen til Israel ville udgøre det første skridt på vejen til en udslettelse af Israel.

Fortsæt læsningen af artiklen

Hvad er en "flygtning"? Jøderne fra Marokko versus palæstinenserne fra Israel

af Alan M. Dershowitz  •  31. Marts 2018

  • Den arabiske exodus fra Israel i 1948 var det direkte resultat af en udryddelseskrig erklæret mod den nyligt dannede jødiske stat af alle dens arabiske naboer, herunder også araberne i Israel. Godt og vel 700.000 lokale arabere flygtede.

  • Et nogenlunde tilsvarende antal jøder flygtede fra deres arabiske hjemlande i samme periode. De kunne næsten alle spore deres slægt tusindvis af år tilbage, længe før muslimer og arabere blev den dominerende befolkning. Den vigtigste forskel ligger i, hvordan Israel behandlede de jøder, der flygtede, og hvordan araberne og den muslimske verden behandlede de palæstinensere, der flygtede fra en krig, som de havde startet. Israel integrerede sine brødre og søstre fra den arabiske og muslimske verden. Den arabiske verden anbragte sine palæstinensiske brødre og søstre i flygtningelejre for at behandle dem som politiske brikker — og betændte sår — i sin vedholdende krig mod den jødiske stat.

  • Tiden er – for længst – inde til, at verden holder op med at behandle disse palæstinensere som flygtninge. Denne status ophørte for flere årtier siden. De jøder, som kom til Israel fra Marokko for mange år siden, er ikke længere flygtninge. Det er de slægtninge til palæstinensere, som har levet uden for Israel gennem næsten trekvart århundrede, heller ikke.

De jøder, som kom til Israel fra Marokko for mange år siden, er ikke længere flygtninge. Det er palæstinenserne heller ikke. (Foto: Wikimedia Commons)

Et besøg i Marokko afslører, at palæstinensernes krav om en "ret til tilbagevenden" er uden ethvert historisk, moralsk og juridisk fundament.

Jøder havde levet i Marokko i århundreder, før islam ankom til Casablanca, Fez og Marrakesh. Jøderne udgjorde, sammen med berberne, selve rygraden i områdets økonomi og kultur. I dag kan deres historiske tilstedeværelse først og fremmest ses i de hundredvis af jødiske gravpladser og forladte synagoger, som er allestedsnærværende i de større og mindre byer overalt i maghreb-landene.

Jeg besøgte Maimonides' hjem, som i dag er en restaurant. Denne store jødiske filosof og læge underviste ved et universitet i Fez. Også andre jødiske intellektuelle hjalp med at skabe kulturen i Nordafrika, fra Marokko og Algeriet til Tunesien og Egypten. I disse lande var jøderne altid en minoritet, men deres tilstedeværelse mærkedes inden for alle områder af tilværelsen.

Fortsæt læsningen af artiklen

Gatestones formand, ambassadør John R. Bolton, er af præsident Trump blevet valgt til national sikkerhedsrådgiver

23. Marts 2018

Ambassadør John R. Bolton, formand for Gatestone Institute. (Foto: Gage Skidmore/Wikimedia Commons)

Gatestone Institute er meget stolt over, at organisationens formand, ambassadør John R. Bolton, skal stå i spidsen for USA's nationale sikkerhedsråd. Vi lykønsker varmt både ham og præsident Donald J. Trump med denne udnævnelse, som er god for Amerika, god for dets allierede og god for den frie verden.

Fortsæt læsningen af artiklen

Derfor vil Tyrkiet invadere de græske øer

af Uzay Bulut  •  20. Marts 2018

  • Tyrkiske propagandister har desuden fordrejet kendsgerninger i forsøget på at fremstille Grækenland som en aggressor.

  • Selvom Tyrkiet godt ved, at øerne juridisk og historisk set er græske, ønsker de tyrkiske myndigheder at besætte og tyrkificere øerne, formodentlig for at fremme kampagnen for en udslettelse af grækerne, som de gjorde i Anatolien i årene 1914-1923 og derefter.

  • Ethvert angreb mod Grækenland bør betragtes som et angreb mod Vesten.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har udtalt, at Tyrkiet "bortgav" græske øer, der "plejede at være vores" og ligger "inden for skudafstand". "Vores moskeer og helligdomme er der stadigvæk", sagde han, idet han refererede til den osmanniske besættelse af øerne. (Foto: Carsten Koall/Getty Images)

Der er ét anliggende, som Tyrkiets regerende parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), og dets største oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), er fuldstændig enige om: overbevisningen om, at de græske øer er besat tyrkisk territorium og bør generobres. Deres beslutsomhed er så stor, at begge partiers ledere åbent har truet med at invadere øerne i Det Ægæiske Hav.

Fortsæt læsningen af artiklen

Er vestlige "godgørere" overhovedet interesseret i at hjælpe syrere og palæstinensere?

af Giulio Meotti  •  18. Marts 2018

  • Vesten er ved at drukne i et hav af dobbeltmoral og moralsk relativisme, hvor mordere og tyranner får lov til at svælge i deres forbrydelser, mens den globale indignation udelukkende vendes mod Mellemøstens eneste demokrati: Israel.

  • Israelske hospitaler er aldrig ophørt med at behandle palæstinensere, ikke engang under krigene i Gaza. Til sammenligning fortsætter Bashar Al-Assad i Syrien med at bombe landets hospitaler.

  • I stedet for at bruge Israel som syndebuk vil disse "godgørere," såfremt de virkelig er interesserede i at hjælpe undertrykte mennesker, sådan som de påstår, måske omsider etablere en frihedsflåde, som kan befri Gaza for Hamas' tyranni og Syrien for Assads slagterier?

Sårede civile ankommer til et hospital i Aleppo, Syrien, den 5. oktober 2012. (Billedkilde: VOA video screenshot)

Det hele skete på næsten samme tidspunkt, med 200 kilometers afstand. På det ene foto deltog israelske skoler i en national øvelse i tilfælde af et missilangreb. På det andet foto afstedkom et virkeligt missilangreb i Syrien 200 døde, heraf mange børn. På den ene side har vi Israel, et demokrati, som er tvunget til at beskytte sine børn. På den anden side har vi Syrien, et brutalt diktatur, hvor borgerkrigen har kostet mere end 400.000 døde.

I sidste måned blev et israelsk fly skudt ned af syrisk luftværnsild. Når det syriske regime, bakket op af Iran og Rusland, er villig til at slå 200 uskyldige syrere ihjel, så tænk på, hvad de kunne finde på at gøre ved andre landes civile, såfremt de havde midlerne. Men ifølge medierapporterne om hændelsen skulle man tro, at det var Israel, der var den angribende part.

Fortsæt læsningen af artiklen