Seneste analyser og kommentarer

Coronavirus: Lægen Li Wenliangs død ryster Kina

af Gordon G. Chang  •  17. Februar 2020

  • Det siges nu, at sygdommen, der hærger Kina, kan blive landets "Chernobyl", hvor mørklægningen af en katastrofe i sidste ende fører til regimets fald.

  • Mange analytikere forventer, at den kinesiske stat stimulerer økonomien, men stimuli virker kun, hvis der er en underliggende økonomisk aktivitet. En stor del af økonomien er lukket ned, så der er ikke meget at stimulere. En død økonomi er en eksistentiel krise for et regime, hvis primære legitimitetsgrundlag er at sikre en fortsat velstand.

  • Dristigheden bag den seneste tids krav viser, at det kinesiske folk på grund af sygdomsudbruddet begynder at miste deres frygt for Xi og det kommunistiske parti. Rudd og kinesiske propagandister siger, at partiet vil overleve krisen, men når folk ikke længere er bange, kan alt ske.

  • "Hvis de ikke giver os en forklaring, giver vi ikke op", siger Lu Shuyun, moderen til lægen Li Wenliang. Hun forlanger at få at vide, hvorfor politiet i Wuhan chikanerede ham, mens han forsøgte at redde patienter.

Lægen Li Wenliang, der døde af coronavirus den 7. februar, havde sammen med syv andre læger fået en påtale af den kinesiske regering for at advare om udbruddet i december. Han blev beskyldt for at "sprede falske rygter" og "forstyrre den sociale orden", og han blev kortvarigt anholdt og afhørt på grund af sine frygtløse anstrengelser. Billedet er fra en markering til minde om Wenliang den 7. februar i Hong Kong. (Foto: Anthony Kwan/Getty Images)

Da folk i den centralkinesiske by Wuhan, der er underlagt streng karantæne, hørte nyheden om, at lægen Li Wenliang var død af coronavirus den 7. februar, åbnede de deres vinduer og gav højlydt udtryk for deres følelser. Andre gik på gaden og fløjtede for whistlebloweren. Den sorg og vrede, der blev udtrykt fra Kinas gader og balkoner og på de sociale medier, har i de senere dage nået et hidtil uset niveau.

Li havde sammen med syv andre læger fået en påtale af den kinesiske regering for at advare om udbruddet i december. Han blev beskyldt for at "sprede falske rygter" og "forstyrre den sociale orden", og han blev kortvarigt anholdt, afhørt, og tvunget til at underskrive en "formaningsmeddelelse". Li pådrog sig utvivlsomt virussen under patientbehandlingen på Wuhans centralhospital.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa kryber for Iran og Hizbollah

af Soeren Kern  •  12. Februar 2020

  • "Hizbollah har selv offentligt benægtet en skelnen mellem sine militære og politiske fløje. Gruppen vurderes i sin helhed til at være beskæftiget med terrorisme..." — Det britiske finansministerium, 17. januar 2020.

  • I Tyskland, EU's største medlemsstat, har en embedsmand i udenrigsministeriet, Niels Annen, sagt, at et totalforbud mod Hizbollah ville være kontraproduktivt, fordi "vi fokuserer på dialog." Hans kommentar er blevet opfattet som et udtryk for, at den tyske regering ikke ønsker at brænde alle broer til Hizbollahs vigtigste velgører, Den Islamiske Republik Iran, verdens førende sponsor af terrorisme.

  • "Hizbollah udgør én stor organisation, vi har ingen fløje, som er indbyrdes adskilte. Det, de talte om i Bruxelles, eksisterer ikke for os." — Ibrahim Mussawi, Hizbollah-talsmand, i et interview i Der Spiegel, 22. juli 2013.

Ifølge Hizbollahs vicegeneralsekretær, Naim Qassem (t.v.), udgør gruppen en strukturel helhed: "Vi har ikke en militær fløj og en politisk sådan... Hvert eneste element i Hizbollah, lige fra kommandoofficerer til medlemmer, samt vore forskellige færdigheder, tjener modstanden, og vi har ingen anden prioritet end modstanden." (Foto ved Joseph Eid/AFP via Getty Images)

Det britiske finansministerium har føjet den samlede, Iran-støttede, libanesiske terrorgruppe Hizbollah — arabisk for "Allahs parti" — til sin sanktionsliste og har beordret en fastfrysning af dens eventuelle aktiver i det Forenede Britiske Kongedømme (UK).

Dette skridt, som er beregnet på at ramme Hizbollahs aktiviteter til økonomisk fundraising i Storbritannien, øger slagkraften i den britiske regerings beslutning fra februar 2019 om ikke længere at skelne mellem Hizbollahs militære og politiske fløje, men at klassificere hele organisationen som en terrorgruppe.

Med undtagelse af Nederlandene, som gjorde hele Hizbollah ulovlig i 2004, har Storbritannien nu den mest omfattende samling sanktioner imod terrorgruppen i Europa. At være medlem af eller yde støtte til Hizbollah er i dag en forbrydelse i Storbritannien og kan straffes med op til ti års fængsel.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tysklands selektive kamp mod antisemitisme

af Judith Bergman  •  10. Februar 2020

  • "[D]er er ingen grund til at afblæse. Trusselssituationen i Tyskland er fortsat spændt; den har stabiliseret sig på et højt niveau...Tyskland er stadig et mål for jihadistiske organisationer så som ISIL eller al-Qaeda. Følgelig står Tyskland, såvel som tyske interesser i forskellige regioner i verden, over for en konstant, alvorlig trussel, som når som helst kan ytre sig i terrorangreb motiveret af jihadisme." — 2018 Årsrapport vedrørende beskyttelse af forfatningen, Tyskland.

  • Det nye regeringsinitiativ synes imidlertid kun at være rettet imod antisemitisme begået af højrefløjsekstremister.

  • Spørgsmålet er derfor, hvorfor jihadisk antisemitisme ikke synes at være inkluderet i den tyske regerings pakke af initiativer til bekæmpelse af antisemitisme?

  • I betragtning af det officielle trusselsscenarium skylder den tyske regering sine borgere at forklare, hvorfor den er så "selektiv" i sin reaktion på antisemitisme.

Tyske myndigheder synes ikke altid at tage islamistisk antisemitisme alvorligt, end ikke når denne har et åbenlyst dødbringende potentiale. Den 4. oktober forsøgte en knivbevæbnet, syrisk mand at komme ind i en synagoge i Berlin (se billedet), mens han råbte: "Allahu Akbar." Politiet løslod ham dagen efter. (Foto ved John MacDougall/AFP via Getty Images)

Den tysk regering meddelte for nylig, at man ville gribe ind over for den frie taleret, idet justitsminister Christine Lambrecht erklærede, at den tyske regering "modgår højrefløjsekstremisme og antisemitisme med alle de midler, der er mulige ifølge loven." Regeringen præsenterede en handlingspakke, herunder nogle tiltag, som vil begrænse ytringsfriheden. Ifølge den tyske nyhedskanal Deutsche Welle forlød det:

"Udbydere af [o]nline-tjenester, så som Facebook, YouTube og Twitter, vil få pligt til at indrapportere hadefuld tale til de tyske myndigheder og ligeledes videregive den pågældende brugers IP-adresse. Indtil nu er denne type sociale mediegiganter blot blevet afkrævet at slette hadefuld tale inden for en bestemt tidsfrist."

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyskland: En "latent følelse af utryghed"

af Judith Bergman  •  26. Januar 2020

  • 57% af tyskerne giver udtryk for, at det går dem på nerverne, at de "i stigende grad får at vide, hvad de skal sige og hvordan de skal opføre sig". – Meningsmåling om selvcensur i Tyskland (udført af Meningsmålingsinstituttet Allensbach for avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung), maj 2019.

  • "Vi har set konsekvenserne af den beslutning [fri indvandring] i forhold til den offentlige meningsdannelse og den indre sikkerhed i Tyskland – vi oplever problemer hver eneste dag. Vi har kriminelle, terrormistænkte og folk med flere identiteter... Der er strammet op i dag, men vi har stadig 300.000 personer i Tyskland, hvis identiteter vi ikke kan fastslå. Det er en enorm sikkerhedsrisiko." – August Hanning, tidligere chef for den tyske sikkerhedstjeneste.

  • "Mange betragter nu tydeligvis islam som en politisk ideologi snarere end som en religion, der fortjener religiøs tolerance." – Yasemin El-Menouar, Bertelsmann-instituttets religionsekspert, 19. juli 2019.

August Hanning, tidligere chef for Tysklands efterretningstjeneste: "Vi har set konsekvenserne af den beslutning [fri indvandring] i forhold til den offentlige meningsdannelse og den indre sikkerhed i Tyskland... Vi har kriminelle, terrormistænkte og folk med flere identiteter... " På billedet iagttager politiet borgere i Chemnitz, der protesterer over drabet på en lokal tysk mand dagen forinden. Ofret blev knivdræbt af migranter den 27. august 2018. (Foto: Sean Gallup/Getty Images)

"Folk har, om ikke før, så i hvert fald efter begivenhederne ved pladsen foran domkirken i Køln nytårsaften 2015, følt sig stadigt mere utrygge," siger Oliver Malchow, der er formand for en af Tysklands to største politiforbund. Han refererer til de seksuelle masseovergreb, der nytårsaften blev begået af hovedsageligt arabiske og nordafrikanske mænd ved pladsen foran Kølns domkirke for mere end fire år siden. Malchow henviste desuden til nye statistikker, der viser, at omkring 640.000 tyskere nu har tilladelse til at bruge gaspistoler – det er en stor stigning siden 2014, hvor omkring 260.000 havde en sådan tilladelse. Med en gaspistol affyres højlydte skud med løst krudt eller patroner med tåregas, og den er kun potentielt dødelig på meget tæt hold.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyrkiet maser sig ind på gasføringsaftalen mellem Israel, Grækenland og Cypern i det østlige Middelhav

af Soeren Kern  •  23. Januar 2020

  • Den bilaterale aftale mellem Tyrkiet og Libyen — som skaber en ny tyrkisk-libysk økonomisk zone, som EastMed-rørledningen vil være nødt til at krydse — synes rettet mod at give Tyrkiet større indflydelse på dette projekt.

  • "Det seneste tyrkisk-libyske notat til forståelse af grænsedragning mellem de maritime jurisdiktioner i Middelhavet krænker tredjestaters suveræne rettigheder og stemmer ikke med havretten og kan ikke afstedkomme retslige følger for tredjestater." — Charles Michel, præsident for Europarådet, Consilium.Europea.eu, 9. januar 2020

  • I maj 2019 meddelte Tyrkiet, at man ville begynde at bore efter gas i farvande, som Cypern gør fordring på.... I oktober 2019 trodsede Tyrkiet Den Europæiske Union ved at sende endnu et boreskib, Yavuz, af sted for at operere i farvande, som Cypern gør fordring på. Cypern beskylder Tyrkiet for en "alvorlig optrapning" i krænkelserne af dets suveræne rettigheder.

Israel, Grækenland og Cypern har underskrevet en aftale om et rørledningsprojekt til levering af naturgas fra den østlige middelhavsregion til Europa. Dette EastMed-projekt, som vil forbigå Tyrkiet, vil i sidste instans kunne dække op til 10% af Europas behov for naturgas. Billedet: Den cypriotiske præsident Nikos Anastasiadis (t.v.), den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis (i midten) og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu giver hinanden håndslag i Athen den 2. januar forud for underskrivelsen af rørledningsaftalen. (Foto ved Aris Messinis/AFP via Getty Images)

Israel, Grækenland og Cypern har underskrevet en aftale om et rørledningsprojekt til levering af naturgas fra den østlige middelhavsregion til Europa. Aftalen kommer midt i de tiltagende spændinger med Tyrkiet, idet Ankara forsøger at udvide sine krav på gasholdige områder i Middelhavet.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, hans græske modpart Kyriakos Mitsotakis og den cypriotiske præsident Nicos Anastasiades underskrev, sammen med deres energiministre, den såkaldte EastMed-rørledningsaftale i Athen den 2. januar.

Det 6 milliarder euro store projekt forudser anlæggelsen af en 1900 kilometer lang undersøisk rørledning, som skal kunne føre op mod 20 milliarder kubikmeter gas årligt fra israelske og cypriotiske farvande til Kreta og derfra videre til det græske fastland. Derfra vil gassen blive bragt videre til Italien og andre lande i det sydøstlige Europa.

Fortsæt læsningen af artiklen

Kina: Beijings arktiske råstofbegær

af Lawrence A. Franklin  •  14. Januar 2020

  • Uheldigvis er USA i vidt omfang afhængig af Kina med hensyn til disse resurser, som også ligger under Grønlands kolossale ismasser.... Beijing foreslår opførelse af adskillige lufthavne, havne, veje og jernbanelinjer i Grønland, som vil lette transporten af de sjældne undergrundsresurser – når disse er blevet udgravet – til Kina.

  • Kinas begær efter et endegyldig overmagt i den arktiske region udstrækker sig også til det danskejede, selvstyrende netværk af 18 øer, Færøerne, som ligger midtvejs mellem Norge og Island i Nordatlanten.

  • Selvom Kina har meldt sig sent i stormagtskonkurrencen i Arktis, kan dets profilering hurtigt vokse, hvis Moskva forener sine egne bestræbelser med Beijings. Det russiske luftvåben har længe haft en særskilt afdeling for polar luftfart, og Rusland ejer en omfattende atom- og dieseldrevet flåde af isbrydere.

  • I sådan et scenarium ville USA's militære anlæg i Thule, Grønland, der tjener som tidligt varslingsknudepunkt ved et atomangreb mod det nordamerikanske kontinent, også være truet.

To kinesiske polarisbrydende forskningsskibe, Xuelong og Xuelong II, er i øjeblikket ved at udføre regimets 36. videnskabelige ekspedition i farvandene ud for Antarktis, idet de hjælper med at færdiggøre Kinas femte antarktiske, videnskabelige station til indsamling af data og etablering af udstationerede undervandsbåde under isen i lighed med dem, der drives af Washington og Moskva. Billedet: Xuelong står ud fra Shanghai den 8. november 2017. (Foto ved STR/AFP via Getty Images)

Et vigtigt element i National Defense Authorization Act for the Fiscal Year 2020, lydende på 738 milliarder dollar, som USA's præsident Donald Trump underskrev og dermed gjorde til lov i midten af december, er direktivet om at undersøge og overvåge "kinesiske militære aktiviteter i Arktis, samt kinesisk udenlands, direkte investering i Arktis."

Regeringen i Washington er med rette bekymret over Kinas øgede interesser i det nordlige polarområde. For to år siden offentliggjorde Beijing en hvidbog, skitserende dets politik i Arktis, som indbefattede skabelsen af en "Polar Silkevej." Hvis den bliver fuldt implementeret, vil denne politik udfordre USA og Rusland med hensyn til overlegenhed i regionen, hvor der under gletsjerne findes kolossale lagre af kul og naturgas.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa: Antikristent hærværk nåede hidtil højeste niveau i 2019

af Soeren Kern  •  12. Januar 2020

  • Der blev kun sjældent skrevet om antikristent hærværk i de europæiske medier inden februar 2019, hvor gerningsmænd begik hærværk mod ni kirker i løbet af to uger. Emnet skabte påny overskrifter i april 2019, da en suspekt ildebrand opslugte den ikoniske katedral Notre Dame i Paris. Siden da fortier de europæiske medier dog igen kendsgerninger.

  • "Forsøg på at ødelægge eller beskadige kristne bygninger er en måde at slette fortiden" – Annie Genevard, parlamentsmedlem fra det republikanske parti, i et interview i Le Figaro den 2. april 2019.

  • "Førhen respekterede man hellige monumenter – også hvis man ikke var kristen. Vi står over for en alvorlig trussel mod religionsfriheden. Sekularisme skal ikke være en afvisning af det religiøse, men et neutralitetsprincip, der giver alle mulighed for at udtrykke deres tro." – Dominique Rey, biskop i Fréjus-Toulon, i et interview i det italienske magasin Il Timone den 5. august 2019.

En antikristen fjendtlighed skyller hen over det vestlige Europa, hvor kristne kirker og symboler i løbet af 2019 dagligt blev angrebet forsætligt. Det skabte overskrifter i april 2019, da en suspekt ildebrand opslugte den ikoniske katedral Notre Dame i Paris (jvf. billedet). Siden da fortier de europæiske medier dog igen kendsgerninger. (Foto: Veronique de Viguerie/Getty Images)

En antikristen fjendtlighed skyller hen over det vestlige Europa, hvor kristne kirker og symboler i løbet af 2019 dagligt blev angrebet forsætligt.

Gatestone Institute har gennemgået tusinder af avisartikler, politirapporter, parlamentariske undersøgelser, indlæg på sociale medier og relevante blogindlæg fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien og Spanien. Gennemgangen viser, at omkring 3.000 kristne kirker, skoler, kirkegårde og monumenter i Europa blev vandaliseret, plyndret eller ødelagt i løbet af 2019 – hvilket gør det til et rekordår for antikristne skændinger i Europa.

Angreb på kristne steder er mest udbredt i Frankrig, hvor i gennemsnit tre kirker, skoler, kirkegårde eller monumenter ifølge officielle statistikker bliver vandaliseret, vanhelliget eller nedbrændt per dag. I Tyskland sker der ifølge politirapporter i gennemsnit to angreb på kristne kirker per dag.

Fortsæt læsningen af artiklen

Kristne halshugget i julen, Vesten sover videre

af Giulio Meotti  •  8. Januar 2020

  • Hvor meget skal krigen mod kristne eskalere, førend Vesten betragter den som et "folkemord" og reagerer for at forhindre det?

  • Dagen efter halshugningen af kristne i Nigeria formanede pave Frans det vestlige samfund. Vedrørende halshuggede kristne? Nej. "Læg jeres telefoner fra jer, snak med hinanden under måltiderne", sagde paven. Han sagde ikke et ord om den forfærdelige henrettelse af hans kristne brødre og søstre. Få dage forinden havde pave Frans i Vatikanet fået ophængt et kors 'iført' en redningsvest til minde om de migranter, der har mistet livet på Middelhavet. Han mindedes ikke med ét ord de kristne, der er blevet dræbt af islamiske ekstremister.

  • Den tyske kansler Angela Merkel har sagt, at hendes første prioritet er bekæmpelse af klimaforandringer. Hun nævnte ikke forfulgte kristne. Samtidig skrev The Economist, at Ungarns premierminister Viktor Orban, der er en glødende forsvarer af forfulgte kristne, "udnytter" sagen politisk.

Foreløbigt har Boko Haram ødelagt 900 kirker i det nordlige Nigeria, hvor mindst 16.000 kristne er blevet dræbt siden 2015. På billedet ses den afbrændte Første Afrikanske Kirkemission i Jos i Nigeria den 6. juli 2015. (Foto: AFP via Getty Images)

Den kvindelige nigerianske katolik Martha Bulus var på vej til sin bryllupsfest, da hun blev kidnappet af islamiske ekstremister fra Boko Haram. Martha og ti af hendes kristne venner blev halshugget, og deres henrettelse blev filmet. Videoen af det brutale mord blev offentliggjort den 26. december, hvorved det faldt sammen med fejringen af julen. Det giver mindelser om billederne af andre kristne iklædt orange fangedragter, der var på knæ på en strand, og bag hver af dem var der en maskeret, sortklædt jihadist, der holdt en kniv mod deres strube. Deres kroppe blev fundet i en massegrav i Libyen.

Fortsæt læsningen af artiklen

Danmark: Derfor mislykkes integrationen

af Judith Bergman  •  5. Januar 2020

  • "Her er min pointe, at islam aldrig er fuldt ud assimileret i noget samfund, og at muslimer aldrig er faldet helt til i ikke-muslimske kulturer. Med et stigende antal muslimer i Vesten ender det med en konflikt." – Ahmed Akkari i sin nye rapport "Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

  • "... i takt med islamismens indflydelse i vestlige muslimske kredse henvender [vestlige politiske partier] sig til dem for at vinde flere stemmer og indgår derfor uheldige alliancer med kræfter, der i virkeligheden i en eller anden grad forkaster det etablerede system.... dilemmaet er, at de ved at søge islamisternes stemmer tillader at de, som ønsker og plæderer for, at Danmark skal islamiseres, kan styrkes... Den samme slags dilemma, som hvis man søgte en nynazistisk, fascistisk eller stalinistisk gruppes stemmer" – Ahmed Akkari i sin nye rapport "Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

  • "Mange moskeer er stiftet for at være et åndeligt og religiøst rum for troende, og ikke som steder hvor vold, had og politiske agendaer skal dominere. Alligevel er de toneangivende moskeer i Danmark netop præget af en pseudo-islamisk påvirkning under kontrol fra små stærke eliter af islamiske ledere. I den verden er det ikke antal, men indflydelse, der tæller, og derfor kan man ikke sige, at islamismen er svag, fordi den kun findes i en fjerdedel af alle moskeer, som jeg estimerer." – Ahmed Akkari i sin nye rapport "Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

  • Akkaris advarsel er ikke kun relevant i Danmark, men også i de fleste andre vesteuropæiske lande. Er der nogen, der lytter?

(Billedkilde: iStock)

I en meningsmåling, der blev foretaget for Udlændinge- og Integrationsministeriet for nylig, svarer 48% af efterkommerne af ikkevestlige indvandrere, at de mener, at det burde være forbudt at kritisere religion, skriver Kristeligt Dagblad. Blandt indvandrere, der har levet i Danmark i tre år, er 42% enige i udsagnet, mens kun 20% af de etniske danskere er enige.

Resultatet af meningsmålingen kom omtrent samtidigt med, at den danske tænketank Unitos – hvor den danske politiker Naser Khader er bestyrelsesmedlem – udgav en rapport af den tidligere islamistiske imam Ahmed Akkari: "Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

Fortsæt læsningen af artiklen

Hamas toogtredive år senere

af Khaled Abu Toameh  •  1. Januar 2020

  • Nu hvor Hamas igen – tydeligt – har mindet verden om, at bevægelsen ikke har forandret sig og fortsat søger Israels udslettelse, er spørgsmålet: Hvorfor bliver nogle af verdens ledere, regeringer og organisationer ved med at godtage dens ledere?

  • Et andet spørgsmål man bør stille, set i lyset af de seneste giftige, anti-israelske udtalelser fra Hamas' ledere, er: Hvorfor forsøger De Forenede Nationer at overtale Hamas til at deltage i palæstinensiske præsident- og parlamentsvalg?

  • Alt, hvad Erdogan og resten af verden behøver at gøre, er at lytte til Hamas-ledernes seneste udtalelser for at forstå, at bevægelsen er fastere besluttet end nogensinde på at nå sit mål om at drive jøderne "ud af hele Palæstina" og erstatte Israel med en islamisk stat.... Hvad er det, de ikke forstår ved "DØD OVER ISRAEL"? ... Det får en til at spekulere på, hvad deres virkelige motiv mon er.

Der udgår kun ét budskab fra det seneste møde mellem Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Hamas-lederen Ismail Haniyeh i en uge, hvor Hamas gentog sin opfordring til udslettelse af Israel: Tyrkiet bifalder Hamas og støtter dens agenda og ideologi. Billedet: Erdogan ved et anti-israelsk massemøde iført et tørklæde med flag fra både Tyrkiet og Det Palæstinensiske Selvstyre, den 18. maj 2018 i Istanbul. (Foto ved Getty Images)

Den palæstinensiske Hamas-bevægelse fejrede for nylig sin 32. årsdag ved at minde alle om sit vigtigste mål: tilintetgørelsen af Israel. Dette budskab er et bevis på, at Hamas ikke har ændret – og ikke vil ændre – sit charter, som oprindelig blev offentliggjort i 1988. Det er også et kraftigt budskab til dem, der har forført sig selv til at tro, at Hamas har forvandlet sig til en ikke-voldelig palæstinensisk gruppe.

Dette charter, også kendt under betegnelsen Den islamiske modstandsbevægelses overenskomst, erklærer, at Hamas' "kamp mod jøderne er meget omfattende og meget alvorlig", og opfordrer til, at Israel erstattes af en islamisk stat. "Der findes ingen anden løsning på det palæstinensiske problem end gennem jihad (hellig krig)," lyder det i charteret. "Initiativer, forslag og internationale konferencer er alt sammen spild af tid og tomme bestræbelser. At give afkald på nogen del af Palæstina betyder at give afkald på en del af religionen [islam]."

Fortsæt læsningen af artiklen

Ophør af jødisk tilstedeværelse i Europa?

af Guy Millière  •  29. December 2019

  • "Skønt jøder udgør mindre end 1 procent af befolkningen, bliver halvdelen af alle racistiske handlinger, som bliver begået i Frankrig, begået imod jøder." — Medlem af det franske parlament Meyer Habib.

  • Antisemitismen vinder frem overalt på kontinentet og har ofte et mellemøstligt præg. Men myndighederne taler udelukkende om højrefløjsantisemitisme.

  • Venstrefløjsantisemitisme findes over hele Europa. Dens tilhængere gør, som i Frankrig, deres bedste for at skjule og beskytte den mellemøstlige antisemitisme.

  • Den demografiske forvandling, som finder sted i Frankrig, foregår overalt i Vesteuropa, og den tiltagende underkastelse under islam bliver stiltiende accepteret af de regerende myndigheder næsten overalt.

Den 3. december vedtog den franske Nationalforsamling en resolution, der overtog definitionen på antisemitisme fra International Holocaust Remembrance Alliance. Parlamentsmedlemmet Meyer Habib, som støttede resolutionen, leverede en lidenskabelig og skarp tale, som understregede omfanget af antisemitiske trusler i dagens Frankrig og de tætte bånd mellem had til jøderne og had til Israel. Foto: Frankrigs Nationalforsamling i Paris. (Billedkilde: Daniel Vorndran/DXR/Wikimedia Commons)

Den 3. december vedtog den franske Nationalforsamling en resolution, som overtog definitionen på antisemitisme fra International Holocaust Remembrance Alliance. Resolutionen understregede, at definitionen "indbefatter manifestationer af had mod staten Israel, som alene begrundes med opfattelsen af sidstnævnte som et jødisk kollektiv." Parlamentsmedlemmet Meyer Habib, som støttede resolutionen, leverede en lidenskabelig og skarp tale, som understregede omfanget af antisemitiske trusler i dagens Frankrig og de tætte bånd mellem had til jøderne og had til Israel:

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyskland: Alle EU-lande skal tage imod migranter

af Soeren Kern  •  25. December 2019

  • Den fortløbende debat om indvandringen handler essentielt set om europæisk føderalisme og i hvilken grad EU får lov til at overtrumfe beslutningstagerne i dets 28 medlemslande.

  • Hvis alt går efter planen, bliver lovforslaget vedtaget af Europa-Parlamentet i andet halvår af 2020, når Tyskland overtager EU-formandsskabet. Det ratificeres derefter af Det Europæiske Råd, der består af regeringslederne i EU's medlemslande.

  • "Grundlæggende afviser vi ulovlig indvandring. Vi afviser også at give smuglerbander lov til at bestemme, hvem der kommer til at leve i Europa." – den tjekkiske premierminister Andrej Babiš.

  • "V4-gruppens [Visegrad landene: Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet] holdning er klar. Vi er ikke villige til at tage imod ulovlige migranter i Centraleuropa. Centraleuropas succes og sikkerhed skyldes vores stramme indvandringspolitik, og sådan vil det fortsætte... vi ungarere insisterer på vores ret til bestemme, hvem vi vil lade komme ind i vores land, og hvem vi ønsker at leve sammen med." – Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó.

Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer har afsløret en ny plan for at reformere det europæiske asylsystem. Et lækket udkast til lovforslaget viser, at det bliver pålagt alle EU's medlemslande at tage imod illegale migranter. (Foto: Michele Tantussi/Getty Images)

Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer har afsløret en ny plan for at reformere det europæiske asylsystem. Et udkast til lovforslaget, der er blevet lækket til medierne, viser, at det bliver pålagt alle EU's medlemslande at tage imod illegale migranter.

Lande i Central- og Østeuropa modsætter sig tvungne omfordelinger ud fra den betragtning, at beslutninger om udstedelse af opholdstilladelser bør holdes på et nationalt plan. De har bemærket, at ikke-folkevalgte bureaukrater i Bruxelles, ved ensidigt at påtvinge EU-medlemslandene migrantkvoter, forsøger at tvinge Europas demokratisk valgte ledere til at følge deres diktat.

Den fortløbende debat om indvandringen handler essentielt set om europæisk føderalisme og i hvilken grad EU får lov til at overtrumfe beslutningstagerne i dets 28 medlemslande.

Fortsæt læsningen af artiklen

Østrigs parlament på vej til at erklære BDS-bevægelsen for antisemitisk

af Soeren Kern  •  22. December 2019

  • Initiativet er anført af Sebastian Kurz, tidligere (og højst sandsynlig kommende) kansler i Østrig, som også står i spidsen for det centrum-højreplacerede Østrigsk Folkeparti (Österreichische Volkspartei, ÖVP).

  • "For Østrig er Israels ret til at eksistere ikke til forhandling, og enhver form for antisemitisme, herunder Israel-relateret antisemitisme, er uacceptabel og bør strengt fordømmes. Faktuel kritik af særskilte skridt fra Israels regerings side skal selvfølgelig være tilladt." — Det østrigske parlaments resolution til fordømmelse af anti-Israel boykotbevægelsen Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) som antisemitisk.

  • "Denne [BDS] bevægelse opfordrer til boykot af... israelske kunstnere, videnskabsfolk og sportsfolk. Den dæmoniserer og behandler Israel dobbeltmoralsk, gør østrigske jøder kollektivt ansvarlige for israelsk politik, og ved at appellere for ret til tilbagevenden for palæstinensiske flygtninge og alle deres efterkommere sætter den spørgsmålstegn ved den jødiske stats ret til at eksistere." — Det østrigske parlaments resolution til fordømmelse af anti-Israel boykotbevægelsen Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) som antisemitisk.

  • BDS-kampagnen "undergraver muligheden for en forhandlet løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt ved udelukkende at afkræve den ene part indrømmelser og opmuntre palæstinenserne til at afvise forhandlinger til fordel for internationalt pres." — Repræsentanternes Hus, USA, Resolution 246.

Alle de store partier i det østrigske parlament er enedes om at støtte en resolution, som fordømmer anti-Israel boykotbevægelsen Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) som antisemitisk. Billedet: Det østrigske parlament i Wien. (Foto ved Scott Barbour/Getty Images)

Alle de store partier, der er repræsenteret i det østrigske parlament, er enedes om at støtte en resolution, som fordømmer anti-Israel boykotbevægelsen Boycott, Divestment and Sanctions (Boykot, Afvikling og Sanktioner, BDS) som antisemitisk.

Resolutionen opfordrer Østrigs statsregering til at bekæmpe antisemitisme og anti-zionisme og tilbageholde enhver form for finansiel og anden statsstøtte til antisemitiske organisationer og fortalere for BDS-principperne.

Resolutionen vil blive forelagt Det Nationale Råd, parlamentets underhus, i januar 2020. Den ventes at blive vedtaget med et overvældende flertal. Selvom anti-BDS-love er blevet vedtaget i Wien og Graz, hhv. Østrigs største og næststørste by, vil det være første gang, et sådant tiltag foretages på statsligt niveau.

Fortsæt læsningen af artiklen

Italien: En storstilet legalisering af migranter er selvmorderisk

af Giulio Meotti  •  14. December 2019

  • "Der er et alvorligt integrationsproblem i min søns børnehave; Jeg er nødt til at tage ham ud"... Mohamed forklarede, at de ved indskrivningen så tegninger med flag fra alle lande på skolen, men "da vi ankom til skolen den første dag, befandt vi os i en klasse, hvor alle børnene var udlændinge. Lærerne kæmper med bare at udtale børnenes navne."

  • Modtagelsescentret for migranter på øen Lampedusa, der er frontlinien for Italiens migrationskrise, befinder sig nu i en tilstand af "kollaps" på grund af det hastigt stigende antal, der kommer dertil.

  • "Migranternes livsstil bliver vores" – Laura Boldrini, tidligere formand for Italiens parlament; Il Giornale, 2015.

  • Integrerer italienerne sig i den nye kultur, som migranterne bringer med sig?

  • Vi skal være klar over, at med den oprindelige befolknings stadigt faldende antal vil Italiens åbenhed over for en storstilet legalisering af migranter være et kulturelt selvmord.

Antallet af ankomne migranter til Italien steg kraftigt i sidste måned. Modtagelsescentret for migranter på øen Lampedusa, der er frontlinien for Italiens migrationskrise, befinder sig nu i en tilstand af "kollaps" på grund af det hastigt stigende antal, der kommer dertil. Hele den sydlige del af Italien forsøger nu at håndtere migranterne. På billedet ses migranter, der er krydset over Middelhavet fra Libyen til Europa og den 18. maj 2017 ventede på at blive reddet op fra en båd af besætningsmedlemmer fra kysthjælpsstationen for migranter Phoenix ud for Lampedusa, Italien. (Foto: Chris McGrath/Getty Images)

I sin beskrivelse af Italien skrev den tidligere chefredaktør for Wall Street Journal Gerard Baker for nylig:

"I store dele af landet... tager affolkningen til. I de forladte områder er bølger af migranter, hvoraf mange kommer fra Nordafrika og Mellemøsten, rykket ind. Indvandrerne har udfyldt vigtige huller på arbejdsmarkedet, men transformationen af de italienske byer har gjort et stigende antal borgere forbitrede, idet de frygter for deres identitet."

Han kaldte transformationen for "en slags forsmag på Vestens forfald". Masseindvandringens virkninger er allerede på dramatisk vis blevet synlige i mange af Italiens grundskoler. Bare i løbet af de sidste par dage er der kommet eksempler frem fra to storbyer.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europæisk domstol udøver dobbeltmoral imod israelske produkter

af Soeren Kern  •  21. November 2019

  • Domstolens afgørelse, som i virkeligheden opfordrer til, at de strenge franske mærkningskrav tages i anvendelse i hele den Europæiske Union, er i almindelighed blevet fordømt for at afspejle EU's anti-israelske partiskhed. Mange kommentatorer har påpeget, at blandt verdens mange territorialkonflikter – lige fra Krim til Nordcypern til Tibet til Vestsahara – har EU peget på Israel som det eneste land, der skal underlægges særlige mærkningskrav.

  • "Der findes mere end 200 verserende territorialkontroverser i verden, men ECJ har ikke leveret en eneste domsafgørelse vedrørende mærkning af produkter stammende fra disse områder. Dagens afgørelse er både politisk og diskriminerende imod Israel." — Det israelske udenrigsministerium.

  • "Den strider også imod de internationale standardhandelsregler fastlagt af World Trade Organization... Dette er den værste form for fifleri med trivialiteter, alt imens verden brænder. At den europæiske domstol nævner Israel for 'brud på internationale humanitære lovregler', alt imens Hamas og dens medhjælpere bombarderer uskyldige civilbefolkninger i Israel, er en af de mest perverst ironiske foreteelser, jeg har oplevet i temmelig lang tid." — Menachem Margolin, formand, European Jewish Association, Bruxelles.

Den Europæiske Domstol har bestemt, at fødevarer produceret i såkaldte jødiske bosættelser i Østjerusalem, på Vestbredden og i Golanhøjderne skal mærkes specifikt som sådanne og ikke må bære det almindelige mærke "Made in Israel." Afgørelsen har sit udspring i et sagsanlæg fra Psagot Winery (billedet), som dyrker vingårdsmarker i det såkaldte besatte palæstinensiske område, og fra European Jewish Organization. (Billedkilde: iStock)

Den Europæiske Unions Domstol, som er EU's øverste domstol, har bestemt, at fødevarer fremstillet i såkaldte jødiske bosættelser i Østjerusalem, på Vestbredden og i Golanhøjderne skal mærkes specifikt som sådanne og ikke må bære det almindelige mærke "Made in Israel."

Afgørelsen, som udelukkende peger på Israel, er antagelig motiveret, ikke af bekymring for fødevaresikkerhed eller forbrugerbeskyttelse, men af EU's anti-israelske udenrigspolitiske præferencer. Den er i almindelighed blevet kritiseret for at være partisk, diskriminerende og antisemitisk.

Mærkningssagen har sin oprindelse i nogle spørgsmål i forbindelse med tolkningen af EU Regulation 1169/2011, dateret 25. oktober 2011, vedrørende forbrugerinformation om fødevareprodukter. Denne regulering var uklar med hensyn til spørgsmålet om mærkning af fødevareprodukter fra Israel.

Fortsæt læsningen af artiklen