Seneste analyser og kommentarer

Tilbagetrækning fra Afghanistan baner vejen for Kina

af Con Coughlin  •  23. Juli 2021

  • Kina, som deler en kort grænsestrækning på godt 75 km med Afghanistan, har længe tragtet efter at udvikle tættere bånd til Kabul, ikke mindst på grund af de store, uudnyttede resurser af mineralrigdomme, som Afghanistan rummer.

  • Rig på kobber, litium, marmor, guld og uran er Afghanistans mineralværdi blevet vurderet til langt at overstige 1 trillion dollars....

  • Beijing har allerede gode relationer til nabolandet Pakistan, hvis karismatiske premierminister Imran Khan engang er blevet kaldt for "Taliban Khan" på grund af sin støtte til den islamistiske bevægelse.

  • Som en del af Beijings bestræbelser på at uddybe og udvide sine bånd i Centralasien koncentrerer Beijing også sine bestræbelser om at udvide sin indflydelse i Afghanistan, en politik som forventes at bære frugt, hvis Taliban når deres mål om at tage kontrol med hele landet.

  • Mr Biden tror tydeligvis, at dømme efter hans ivrige forsvar for sin beslutning om at trække amerikanske styrker ud af Afghanistan, at det er i Amerikas interesse at bringe sit tyveårige engagement i landet til ophør. Men hvis den amerikanske tilbagetrækning blot baner vejen for Kina til at blive den nye, dominerende magt i Afghanistan, så vil Mr Biden, for så vidt angår Vesten, bære ansvaret for at forårsage en strategisk katastrofe af episke proportioner.

Kina, som deler en kort grænse på godt 75 km med Afghanistan, har længe tragtet efter at udvikle tættere bånd til Kabul, ikke mindst på grund af de store, uudnyttede reserver af mineralrigdomme, som Afghanistan rummer. Billedet: Kinas udenrigsminister Wang Yi (t.v.), Pakistans udenrigsminister Shah Mahmood Qureshi (i midten) og Afghanistans daværende udenrigsminister Salahuddin Rabbani ved trepartsmødet China-Afghanistan-Pakistan Trilateral Foreign Ministers Dialogue i Islamabad, den 7. september 2019. (Foto ved AFP via Getty Images)

Den upassende hast, hvormed Biden-administrationen har foretaget sin militære tilbagetrækning fra Afghanistan, peger ikke blot mod en overdragelse af kontrollen med landet til den islamistiske hardline-bevægelse Taliban. Den giver også Kina en gylden mulighed for at udvide sin indflydelse over dette strategisk vigtige centralasiatiske land.

Kina, som deler en kort grænse på godt 75 km med Afghanistan, har længe tragtet efter at udvikle tættere bånd til Kabul, ikke mindst på grund af de store, uudnyttede reserver af mineralrigdomme, som Afghanistan rummer.

Rig på kobber, litium, marmor, guld and uran er Afghanistans mineralværdi blevet vurderet til langt at overstige 1 trillion dollars, resurser som let kunne gøre landet økonomisk selvberoende, såfremt de blev fuldt udvundet.

Fortsæt læsningen af artiklen

Irans nye præsident: En massemordermullah

af Majid Rafizadeh  •  15. Juli 2021

  • Mange mennesker boykottede valgene og protesterende opfordrede den amerikanske præsident Joe Biden til at standse sine forsøg på at vende tilbage til atomaftalen.

  • "Regeringen opfordrer befolkningen til at stemme... Vi undlader at stemmer for at vise verden, at vi iranere er frustrerede over denne klerikale herskende klasse. Vi støtter ikke en regering, som nedskyder et passagerfly... som gentagne gange lyver og som dræber og torturerer sine egne borgere." — Soraya, studerende ved Teheran University, til Gatestone Institute, tre dage inden valget.

  • I en alder af 24 år blev Raisi udnævnt til viceanklager ved Revolutionsdomstolen. Her skulle han, som medlem af "Dødskommissionen", blive kendt for og impliceret i en af verdens største massehenrettelser, hvor mere end 30.000 mennesker blev henrettet, heriblandt børn....

  • Biden-administrationen bør – i stedet for at berige disse tyranner og øge deres magt – stå sammen med den iranske befolkning, som i årtier har lidt under Irans brutale og røveriske regime.

Som et resultat af det iranske regimes skinvalg er den næste præsident for Den Islamiske Republik Ebrahim Raisi (billedet). I en alder af 24 år blev Raisi udnævnt til offentlige viceanklager ved Revolutionsdomstolen. Her skulle han, som medlem af "Dødskommissionen", blive kendt for og impliceret i en af verdens største massehenrettelser, hvor mere end 30.000 mennesker blev henrettet, herunder børn og gravide kvinder. (Foto ved Atta Kenare/AFP via Getty Images)

Det iranske regime afholdt et skinvalg for at gøre sin foretrukne mullahkandidat, Ebrahim Raisi, som er forbundet med massehenrettelser, til den næste præsident for Den Islamiske Republik. Vil Den Europæiske Union og Biden-administration i det mindste fordømme det iranske regime og standse Vestens formildelsespolitik over for de herskende mullaher?

I Iran opfordrede regimet folk til at stemme, højst sandsynligt for at vise, at det nyder legitimitet; men det blev mødt af omfattende vælgerapati og et rekordlavt vælgerfremmøde. Mange mennesker boykottede valget og protesterende opfordrede den amerikanske præsident Joe Biden til at standse sine forsøg på at vende tilbage til atomaftalen. Anahita, en iransk lærer fra Teheran, sagde til Gatestone: "Jeg tog ikke hen og stemme. Ligesom mange andre menneske havde jeg ingen kandidat. Så hvorfor skulle jeg stemme? Mullaherne havde en kandidat: Raisi".

Fortsæt læsningen af artiklen

Få Kina til at betale for coronapandemien

af Gordon G. Chang  •  4. Juli 2021

  • Selv hvis coronavirus ikke var et biologisk våben i begyndelsen, har verden nu tilstrækkelig viden til at konkludere, at det kinesiske styre gjorde det til et sådant.

  • Fortalere for statsimmunitet har fornuftige argumenter, men der er vigtigere faktorer. Forbrydelser mod menneskeheden er så frygtelige, at ingen bør forhindres i at søge kompensation.

  • Sagsøgere bør, i det mindste som en teknikalitet, kunne overvinde forsvaret for statsimmunitet: Det kinesiske kommunistparti, der kontrollerer den kinesiske centralregering, er ikke en stat.

  • Der er på nuværende tidspunkt 3.579.000 mennesker, der er døde af covid-19, herunder 596.000 amerikanere. Det kinesiske styre begik massemord.... Massemordere fortjener ikke at blive beskyttet af statsimmunitet.

  • Det er altafgørende, at Bidens regering gør det klart for de kinesiske ledere, at de ikke omkostningsfrit kan sprede den næste patogen, eller hvad de ellers måtte pønse på.

  • Lad os huske, hvad der står på spil. I kinesiske laboratorier fremstiller forskere nu patogener, der er langt mere dødelige end SARS-CoV-2 – heraf nogle, der ville gøre kineserne immune, men gøre alle andre syge eller slå dem ihjel.

Det er altafgørende, at Bidens regering gør det klart for de kinesiske ledere, at de ikke omkostningsfrit kan sprede den næste patogen, eller hvad de ellers måtte pønse på. I kinesiske laboratorier fremstiller forskere nu patogener, der er langt mere dødelige end SARS-CoV-2 – heraf nogle, der ville gøre kineserne immune, men gøre alle andre syge eller slå dem ihjel. På billedet ses medarbejdere ved Wuhans Institut for Virologi, den 23. februar 2017. (Foto: Johannes Eisele/AFP via Getty Images)

For første gang i historien har ét land angrebet alle andre lande på samme tid og med ét dristigt træk.

Kina begik den forfærdelige forbrydelse ved at tage skridt for at sprede covid-19 med vilje ud over landets grænser i december 2019 og januar sidste år.

Det internationale samfund bør nu få det kinesiske styre til at betale en høj pris, blandt andet på grund af den afskrækkende virkning. Hvorfor? Det kinesiske styre begik århundredets forbrydelse og kan meget vel være i gang med at planlægge en ny forfærdelig handling.

Fortsæt læsningen af artiklen

Hvad Vesten kan lære af Kinas krig mod Indien

af Judith Bergman  •  3. Juli 2021

  • Kinas grænseaktioner imod Indien er blevet beskrevet som "salamitaktik". Kina ser ud til at stræbe efter at dominere territoriet via øgede operationer, som er for små til at tiltrække sig international opmærksomhed og ikke store nok til at udløse en egentlig krig med Indien – men tilstrækkelige til, over tid, at ophobe faktiske resultater i form af inddraget territorium. Det ligner den taktik, som Kina har benyttet i Det Sydkinesiske Hav.

  • Til dette formål benytter Kina gråzonekrigsførelse, en manøvre som landet er blevet ekspert i, især mod Taiwan. Begrebet indebærer handlinger, som ikke er egentlig krig – andre har kaldt det for "indirekte krig" – men formålet er det samme: at overvinde modstand – eller en noteret fjende – ved at indgyde udmattelse.

  • "Overalt er Kinas øgede bånd til Det Indiske Ocean og længere væk blevet udvidet enormt gennem de seneste to årtier .... Helt afgørende... ser det ud til, at Kina har i sinde at udvikle en slags Indisk Ocean-styrke." — Christopher Colley, Wilson Center, Washington D.C., 2. april 2021

  • "Hvis Indien bliver svækket militært og økonomisk... vil dets værdi som modvægt til Kina og for det bredere amerikanske mål om at modgå Kinas regionale indflydelse ligeledes blive undergravet." — Daniel S. Markey, Council on Foreign Relations, 19. april 2021.

Et år efter at Kina gav ordre til angreb på den omstridte grænse mellem Indien og Kina i Himalaya – som forværredes til en situation, hvor 20 indiske soldater og adskillige kinesiske soldater blev dræbt – er spændingerne langs grænsen stadig store. Billedet: En indisk militærkonvoj kører mod Leh, på en hovedvej ved grænsen til Kina, den 19. juni 2020 i Gagangir, Indien. (Foto ved Yawar Nazir/Getty Images)

Et år efter, at Kina gav ordre til angreb på den omstridte grænse mellem Indien og Kina i Himalaya – som forværredes til en situation, hvor 20 indiske soldater og adskillige kinesiske soldater blev dræbt – er spændingerne langs grænsen stadig store.

"Kinas besættelse, siden maj 2020, af omstridte grænseområder udgør den alvorligste eskalering i årtier og medførte det første grænsesammenstød med dødelig udgang mellem de to lande siden 1975," ifølge "2021 Annual Threat Assessment of the U.S. Intelligence Community," udgivet den 9. april 2021 af Office of the Director of National Intelligence.

De militære spændinger mellem Kina og Indien går næsten seks årtier tilbage til den Sino-Indiske krig i 1962, hvor Kina begyndte at angribe Indien. Selvom forholdet efterfølgende blev bedre, kaster krigen stadig sin skygge, til dels i form af uenighed mellem de to lande om, hvor den præcise grænseføring – eller Line of Actual Control (LAC), som den bliver kaldt – ligger.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa: antiisraelske demonstrationer forfalder til jødehad

af Soeren Kern  •  23. Juni 2021

  • Den nuværende opblussen af jødehad er et vidnesbyrd om den fejlslagne europæiske multikulturalisme, der gør jødernes tilstedeværelse i Europa stadigt mere umulig.

  • "Åbent, modbydeligt had mod jøder og Israel, men ikke kun det: Det var også had mod vores frie, tolerante demokrati" – Peter Wilke, korrespondent, Bild.

  • "Det er utroligt, at mange mennesker blot 76 år efter holocaust ikke forstår, at den jødiske stat ikke kan acceptere en trussel mod dens eksistens uden at kunne forsvare sig selv. De seneste dages antisemitiske angreb har endnu en gang tydeliggjort, hvor sårbar jødernes tilstedeværelse er i Tyskland" – Andrei Kovacs, administrerende direktør, "321-2021: 1700 års jødisk tilstedeværelse i Tyskland".

  • "Angela Merkels flygtningepolitik, der ikke længere er interesseret i at identificere de reelle krigsflygtninge, har hundredtusindvis af gange importeret en ideologi, der fokuserer på jøderne som en evig fjende... Alt for mange gader var i weekenden faldet i hænderne på folk, der ønsker et anderledes Tyskland, et land uden jøder" – Julian Reichelt, chefredaktør, Bild.

  • "En stor del af denne pøbel består af folk, der kom her som flygtninge og bragte deres had til jøder med sig og fortsatte med at udbrede det her" – Michal Kornblum, tysk kommentator.

  • "De tyske politikere har ikke forstået, at indvandring fra Irak og Syrien, fra de arabiske lande, også bringer mere jødehad til Tyskland. Enhver, der siger det, bliver straks stemplet som højreorienteret, og der er ingen fair diskussion eller debat om det" – den tysk-egyptiske politolog og forfatter Hamed Abdel-Samad, Die Welt.

  • "End ikke skolerne kan tale om jødehad eller mellemøstkonflikten. Eller om Erdogan eller om islamisme. Selv på universiteterne nægter muslimske studerende at tale om sådanne emner. Universiteterne burde være et fristed for meninger. For mange muslimer er universiteterne imidlertid nu et helle fra meninger og kritik, selv om det er dér, vi skal begynde" – den tysk-egyptiske politolog og forfatter Hamed Abdel-Samad, Die Welt.

Den 13. Maj samledes en yderst aggressiv gruppe på mindst 200 mennesker foran en synagoge i Gelsenkirchen i Tyskland og viftede med palæstinensiske og tyrkiske flag, mens de kom med antisemitiske udråb. Politiet blev sat til at forhindre, at menneskemængden kom ind i bygningen. På billedet ses politibetjente holde vagt ved Gelsenkirchens synagoge under Initiativet mod Jødehad Gelsenkirchens markering den 14. maj 2021. (Foto: Ina Fassbender/AFP via Getty Images)

I byer over hele Europa er propalæstinensiske demonstrationer forfaldet til uhæmmede orgier af jødehad efter at demonstrationer mod israelske militæroperationer i Gazastriben åbent opfordrede til Israels ødelæggelse og død over jøder.

Blandt de op mod flere hundredtusinde demonstranter finder man en blanding af anarkister, anti-israelske aktivister på den yderste venstrefløj og migranter fra Mellemøsten og Nordafrika. Mange demonstranter – med flag fra muslimske lande, herunder Algeriet, Iran, Irak, Libanon, Tunesien, Tyrkiet og Syrien, såvel som den islamistiske terrorgruppe Hamas' grønne flag og den globale jihads sorte flag – har råbt islamistiske slagord som 'Allahu Akhbar' ('Allah er den største') og har åbent opfordret til drab eller voldtægt på jøder.

Fortsæt læsningen af artiklen

Arabere: Hamas og Iran gjorde Gaza til en gravplads for børn

af Khaled Abu Toameh  •  18. Juni 2021

  • Araberne er klar over, at Hamas' eneste interesse er at føje mullaherne i Teheran for at kunne malke dem for flere penge og våben. Araberne forstår godt, at der blot er tale om endnu en farce fra Hamas' og især Irans side.

  • Det er... forfriskende at se, hvor mange arabere, der er bevidste om farerne ved Irans engagement i palæstinensiske terrorgrupper, som søger udslettelsen af Israel først, og siden af dem.

  • "Hamas-militserne i Gazastriben tilhører Iran.... Iran ønsker at bruge det palæstinensiske problem som et vinderkort ved forhandlingerne i Wien..... at tvinge USA til at ophæve sanktionerne mod Iran til gengæld for at standse den sikkerhedsoptrapning, som truer Israel.... Irans våben er beregnet på destruktion, ikke konstruktion." — Amjad Taha, fremtrædende arabisk journalist, Twitter, 27. maj 2021.

  • "Jo flere drab og ødelæggelser, desto mere vokser Hamas' indtægter, mens palæstinenserne fortsat lider under belejring og fattigdom." — Saeed Al-Kahel, marokkansk skribent og politisk kommentator, Assahifa, 29. maj 2021.

  • "Iran udnyttede Hamas og Islamisk Jihad udelukkende til egen fordel, og hvis det ønskede palæstinensernes interesse, ville det have bidraget til genopbygningen af Gazastriben.... Teheran har ikke bidraget eller givet penge til humanitære eller genopbygningsprojekter i Gaza...." — Samir Ghattas, tidligere egyptisk parlamentsmedlem og leder af Egyptian Middle East Forum for Strategic Studies, Al-Arabiya.net, 26. maj 2021.

  • Den egyptiske ekspert [Muhammad Mujahid Al-Zayyat, rådgiver ved Egyptian Center for Thought and Strategic Studies]... tilslutter sig andre arabere i en advarsel til Biden-administrationen og de vestlige magter mod at lade Iran blive belønnet for Hamas' terrorkrig mod Israel.

  • Det skal nu vise sig, om Biden-administrationen og de vestlige magter vil lytte til denne advarsel eller fortsat begrave hovedet i sandet og foregive, at mullaherne i Iran, til gengæld for massive bestikkelser fra USA, på magisk vis vil ændre deres rovdyrstriber. De gjorde det ikke sidste gang; hvad vil der ske med regionen, hvis de igen ikke gør det?

Hamas' påstand om, at de "vandt" den seneste krig mod Israel, er blevet udsat for hån og latterliggørelse fra mange arabere, som er klar over, at Hamas' eneste interesse er at formilde mullaherne i Iran for at kunne malke dem for flere penge og våben. Foto: Irans "Øverste Leder" Ayatollah Ali Khamenei (t.h.) hilser på Hamas-lederen Ismail Haniyeh i Teheran den 12. februar 2012. (Billedkilde: khamenei.ir/AFP via Getty Images)

Hamas' påstand om, at de "vandt" den seneste krig mod Israel, er blevet udsat for hån og latterliggørelse fra mange arabere, som ikke er bange for at anklage den iransk- støttede terrorgruppe for at lyve over for palæstinenserne og resten af verden.

Araberne er heller ikke bange for at gøre Hamas ansvarlig for de massive ødelæggelser og tab af uskyldige palæstinenseres og israeleres liv for at kunne tjene deres iranske herrers interesser.

Scener med palæstinensere, der fejrer Hamas' "sejr", startede en bølge af fordømmelser i den arabiske verden, især i Golfstaterne. Arabernes reaktioner på Hamas' selverklærede sejr viser, at mange i den arabiske verden ikke lader sig narre af terrorgruppens propagandamaskine. Araberne er klar over, at Hamas' eneste interesse er at formilde mullaherne i Teheran for at kunne malke dem for flere penge og våben. Araberne forstår, at der blot er tale om endnu en farce fra Hamas' og især Irans side.

Fortsæt læsningen af artiklen

Selv med en aftale vil mullaherne fortsat stræbe efter atombomber

af Majid Rafizadeh  •  6. Juni 2021

  • Det er vigtigt at forvente, at uanset aftalens indhold vil det iranske regime fortsat forfølge sine nukleare ambitioner og hemmelige nukleare aktiviteter: det er der historisk præcedens for.

  • Teheran påstod, at det "hemmelige atomlager," beliggende i landsbyen Turquz Abad i en forstad til Teheran, var et sted, hvor man rensede tæpper.

  • I begyndelsen ignorerede IAEA rapporterne. Dette bør ikke overraske nogen: IAEA har en lang historie med fejlagtige rapporter om Den Islamiske Republiks føjelighed med hensyn til aftalen, samt afståelse fra at følge op på troværdige rapporter om Irans ulovlige nukleare aktiviteter.

  • Mullaherne i Iran vil ikke overholde nogen som helst aftale med det internationale samfund. Mens mullaherne gladeligt vil høste fordelene ved en hvilken som helst atomaftale og dens lempelse af sanktionerne, vil deres regime fortsat forfølge sine skjulte forsøg på at erhverve kernevåben og utilslørede forsøg på – sammen med Kina – at overtage Mellemøsten.

  • Netop for nylig har vi oplevet Irans forskansninger i Syrien og Irak; dets overtagelse af Libanon gennem stedfortræderen Hizbollah; dets optrappede aggressioner imod Saudi-Arabien gennem de stedfortrædende houthier og dets krig i den forgangne måned med 4.000 raketter imod det lille land Israel gennem endnu en stedfortræder, Hamas.

  • Uanset hvilken "aftale" der bliver indgået i Wien, er Iran ikke interesseret i at "stabilisere" Mellemøsten. Som Biden-administrationen korrekt har påpeget, synes Irans ledere, sammen med Kina, udelukkende interesseret i at destabilisere det, for siden at herske over det.

Argumentet om, at forhandling og indgåelse af en atomaftale med mullaherne i Iran vil bremse deres nukleare ambitioner og forhindre det iranske regime i at opnå kernevåben, er desværre en farlig fantasi. Billedet: Uranberigelsesværket i Isfahan, Iran. (Foto ved Getty Images)

Argumentet om, at forhandling og indgåelse af en atomaftale med mullaherne i Iran vil bremse deres nukleare ambitioner og forhindre det iranske regime i at opnå kernevåben, er desværre en farlig fantasi.

Atomaftalen har en solnedgangsklausul, som hurtigt fjerner restriktionerne på Irans atomprogram efter aftalens udløb. Kort sagt, i stedet for at forhindre Iran i at opnå kernevåben, sådan som aftalen fejlagtigt blev opreklameret for at gøre, baner atomaftalen i virkeligheden vejen for, at Teheran bliver en lovlig atomstat efter aftalens udløb.

Men selv inden da er det imidlertid vigtigt at forvente, at uanset aftalens indhold vil det iranske regime fortsat forfølge sine nukleare ambitioner og hemmelige nukleare aktiviteter: det er der historisk præcedens for.

Fortsæt læsningen af artiklen

Sådan opildnede præsident Biden Hamas og Islamisk Jihad

af Khaled Abu Toameh  •  1. Juni 2021

  • Dernæst var der Biden-administrationens tilbud om at genoptage forhandlingerne med Iran med henblik på at genoplive atomaftalen med Iran fra 2015, som vil sætte Iran i stand til, om få år, at have et ubegrænset antal atomvåben – samtidig med at man ignorerer Irans bestandige brud på aftalen. Regeringen ignorerede tilsyneladende også Irans chikane mod amerikanske flådefartøjer. Faktisk som om USA er på vej til at belønne Iran for alt dette.

  • Tidligere på året udtrykte samarbejdsrådet i Golflandene, Gulf Cooperation Council, en dyb bekymring over houthiterroristernes angreb på Saudi-Arabien og opfordrede Iran til at standse sine forsøg på at destabilisere sikkerheden og stabiliteten i de arabiske lande ved at støtte terrorgrupper. Denne appel synes imidlertid helt at være blevet ignoreret af USA og andre vestmagter.

  • "Houthierne og deres iranske støtter tror, at det amerikanske skridt var et resultat af deres militære vedholdenhed og overlegenhed på slagmarken. Desuden opfattede de to parter (houthierne og Iran) skridtet som et tegn på den nye amerikanske regerings bløde holdning til dem og partiskhed imod Saudi-Arabien... Sådanne budskaber forstærker houthiernes overbevisning om, at magtanvendelse er nøglen.... Ophævelsen af houthiernes terroristbetegnelse uden at få noget til gengæld rejser spørgsmålet om kvaliteten af denne regerings beslutningsdygtighed. Desuden sender ophævelsen af houthiernes terroristbetegnelse et budskab om, at Biden måske vender tilbage til Obamas tøvende og svage politik." — Rapport fra Emirates Policy Center (EPC) 13. marts 2021.

  • Opmuntrede af beslutningen om at genoptage den økonomiske hjælp uden tilknyttede betingelser er Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas nu overbeviste om, at Biden-administrationens næste skridt vil være at tilbagekalde Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Dette er grunden til, at palæstinenserne valgte at kalde den aktuelle bølge af angreb på Israel for "Jerusalem-opstanden."

En række beslutninger truffet af Biden-administrationen har tilsyneladende opildnet Iran og et antal af dets stedfortrædende terrorister. Først var der beslutningen om at ophæve betegnelsen af den iransk støttede houthigruppe i Yemen som en udenlandsk terrororganisation. Billedet: Houthi-styrker i Yemens hovedstad Sanaa den 8. april 2021. (Foto ved Mohammed Huwais/AFP via Getty Images)

En række beslutninger fra Biden-administrationen – som overtog fred i Mellemøsten, amerikansk energiuafhængighed, sikre grænser, planerne til en blomstrende økonomi, samt modstandere mod USA såsom Kina, Rusland og Iran bragt i defensiven – har på fire korte måneder formået at smadre det meste af dette.

Nogle af disse beslutninger har tilsyneladende opildnet Iran og et antal af dets stedfortrædende terrorister.

Først var der beslutningen om at ophæve betegnelsen af den iransk støttede houthigruppe i Yemen som en udenlandsk terrororganisation.

Fortsæt læsningen af artiklen

Kinas trussel mod ytringsfriheden i Europa

af Soeren Kern  •  25. Maj 2021

  • Den nuværende stillingskrig handler dybest set om ytringsfrihedens fremtid i Europa. Hvis notorisk håbløse europæiske embedsmænd ikke formår at stå fast over for et stigende kinesisk pres, kan europæere, der vover at kritisere det kinesiske kommunistparti, i fremtiden forvente at skulle betale en stadigt større personlig pris for at gøre det.

  • "Jeg kan ikke tie så længe menneskerettighederne ikke overholdes. Sanktionerne viser, at Kina er følsomme over for pres. Lad det være en opmuntring til alle mine europæiske kolleger: Råb op!" – den hollandske lovgiver Sjoerd Sjoerdsma.

  • "Det er vores pligt at råbe op om den kinesiske regerings brud på menneskerettighederne i Hong Kong og deres folkedrab på uighurerne. De af os, der lever et frit liv i et retssamfund, bør tale for dem, der ikke har en stemme." – den tidligere konservative formand Iain Duncan Smith.

  • "Kinas strategi går i al sin enkelthed ud på at knuse og kvæle al global opposition mod styrets grusomheder ved at påføre enhver, der taler højt, knusende straffe. En dybt bekymrende udvikling." – den tyske ekspert Adrian Zenz.

  • "Det er påfaldende, at Kina nu reagerer på selv moderat kritik med sanktioner i stedet for at forsøge at forsvare deres handlinger i Hong Kong og Xinjiang." – China Research Group.

  • "EU har alt for længe troet på en illusion om at kunne mødes på midten." – Lea Dauber, Süddeutsche Zeitung.

  • "For at sige det lige ud, så vil det kinesiske styre bestemme, hvem der i Europa kan tale og skrive om Kina." – Frankfurter Allgemeine Zeitung.

  • "Kinas sanktioner mod Storbritannien og EU – der rammer parlamentsmedlemmer, akademikere og sågar juridiske grupper – viser, at Xi Jinpings styre ikke vil tolerere protester fra nogen som helst, nogen steder." — Sophia Yan, kinakorrespondent for Telegraph.

  • "Kinas budskab er ikke til at tage fejl af: Det er jeres valg. Hvis I vil handle med Kina, skal det ske på bekostning af amerikanske værdier. I vil omhyggeligt ignorere folkedrabet på etniske og religiøse mindretal inden for Kinas grænser; I skal se bort fra, at det kinesiske styre har brudt sine vigtigste løfter – herunder den internationale traktat, der skulle garantere Hong Kong en 'høj grad af selvstyre'; og I vil ikke længere samarbejde med embedsmænd, der går op i sikkerhed, i jeres egen hovedstad, medmindre I gør det for at påvirke dem på Kinas vegne." — Matt Pottinger, tidligere stedfortrædende national sikkerhedsrådgiver for Det Hvide Hus, Wall Street Journal.

(Billedkilde: iStock)

Kina har indført sanktioner over for mere end tyve europæiske og britiske lovgivere, akademikere og tænketanke. Dette sker efter at EU og Storbritannien indførte sanktioner mod kinesiske embedsmænd grundet brud på menneskerettighederne i den kinesiske provins Xinjiang.

Kina hævder, at deres sanktioner er et lige for lige – en tilsvarende moralsk gengældelse – som reaktion på vestlige landes sanktioner mod dem. Det passer ikke. De europæiske sanktioner skyldes forbrydelser mod menneskeheden, mens de kinesiske sanktioner forsøger at lukke munden på europæiske kritikere af det kinesiske kommunistparti.

Den nuværende stillingskrig handler dybest set om ytringsfrihedens fremtid i Europa. Hvis notorisk håbløse europæiske embedsmænd ikke formår at stå fast over for et stigende kinesisk pres, kan europæere, der vover at kritisere det kinesiske kommunistparti, i fremtiden forvente at skulle betale en stadigt større personlig pris for at gøre det.

Fortsæt læsningen af artiklen

Trompethorn og tankmotorer: Et vendepunkt i Gaza?

af Richard Kemp  •  19. Maj 2021

  • Hamas kan ikke matche IDF og kunne nedkæmpes hurtigt og økonomisk meget billigere med direkte og knusende militær magt, hvis det ikke lige var for én bestemt ting – det israelske behov for at minimere tab af civile liv. Det ved Hamas godt.

  • Gennem mange års konflikt i Gaza har størsteparten af verdens medier entusiastisk rapporteret om civile palæstinensiske døde, som om disse var det bevidste mål for israelsk ufølsom og hjerteløs krigsførelse. Denne skamløst falske propaganda er blevet grebet af Hamas-støtter og "nyttige idioter" i Vesten.... Menneskerettighedsgrupper rundt om i verden har gjort det samme.

  • Den overlagte uvidenhed koblet med ondskabsfuldhed har altid været imponerende. Hver eneste undersøgelseskommission afgjorde Israels skyld, allerede inden den holdt sit første møde.

  • Enhver debat og afstemning har overvældende, og selvfølgelig fejlagtigt, fastslået Israels formodede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Samtidig er Hamas' faktiske og mangfoldige krigsforbrydelser blevet fejet til side.

Hvert eneste civilt tab skyldes Hamas' uprovokerede aggression imod Israel. Uden den ville ingen af dem have fundet sted. Hele Hamas' strategi går ud på at angribe israelske befolkningscentre ved brug af raketter, kamikazedroner og tunneller, beregnet på at lokke IDF til modangreb som vil dræbe Hamas' egne civile, i den hensigt at bagvaske og isolere Israel rundt om i verden. Billedet: Missiler, affyret af Hamas fra tæt befolkede boligkvarterer i Gaza, rettet mod israelske større og mindre byer den 16. maj 2021. (Foto ved Mohammed Abed/AFP via Getty Images)

Under en operation i Gaza for nylig angreb de israelske forsvarsstyrker, IDF, et tunnelkompleks tilhørende Hamas med 12 eskadriller bestående af 160 kampfly, som angreb mere end 150 mål med hundredvis af bunkersprængende JDAMs [Joint Direct Attack Munitions] på mindre end en time. Selvom vurderingen af kampskaderne endnu er undervejs, ødelagde angrebet det måske vigtigste element i Hamas' infrastruktur, idet det udslettede enorme lagre af ammunition og våben og sandsynligvis dræbte snesevise om ikke i hundredvis af kæmpere. Dette var et hammerslag mod Hamas og kan vise sig at være et vendepunkt i konflikten. Det sendte også et stærkt budskab til Iran og Hizbollah, som et varsel om følgerne af et angreb på Israel med deres arsenaler af titusindvis af missiler i det sydlige Libanon.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: Vores sande mål er at udslette Israel

af Bassam Tawil  •  18. Maj 2021

  • Palæstinenserne er oprørte, fordi jøder får lov til at besøge Tempelbjerget. Palæstinenserne ønsker ikke at se jøder besøge deres helligsted; de ønsker ikke at se jøder i Jerusalem, og de ønsker ikke at se nogen jøde overhovedet i det landområde, som strækker sig fra Jordanfloden ud til Middelhavet.

  • Ingen anfægter palæstinensernes ret til at protestere mod israelsk politik. Men når protesterne udvikler sig til store pro-Hamas- demonstrationer med opfordringer til at bombe Tel Aviv og dræbe jøder, så afslører de demonstranternes sande, dødbringende hensigter.

  • Når tusindvis af palæstinensere råber "Vi er alle Mohammed Deif", siger de, at de opfatter sig som terrorister, rede til at angribe og udslette Israel. De siger, at Deif er deres rollemodel, fordi det er lykkedes ham at myrde mange jøder og forblive på fri fod, trods israelske forsøg på at anholde eller dræbe ham.

  • Hamas' voksende popularitet skyldes den opflammende anti-Israel-kampagne i de palæstinensiske medier, især på sociale platforme, moskeerne og de palæstinensiske lederes offentlige sprogbrug. Hamas' popularitet skyldes også Det Palæstinensiske Selvstyres og dets autokratiske præsident, Mahmoud Abbas' fortsatte korruption og inkompetence.

  • Demonstrationerne til fordel for Hamas burde også lade alarmen lyde i Biden-administrationen og tjene som en præcis indikator vedrørende palæstinensiske prioriteringer. Biden-administrationen taler om en genoplivelse af den fastlåste fredsproces mellem Israel og palæstinenserne på basis af "to-statsløsningen." Hamas og de tusindvis af palæstinensere, som råbte slagord til støtte for Hamas og Deif, har imidlertid en helt anden løsning i tankerne: udslettelsen af Israel og jødernes død – jo flere jo bedre.

Hamas og de tusindvis af palæstinensere, som råbte slagord til støtte for Hamas og terrormastermind Mohammed Deif, har en helt anden løsning i tankerne: udslettelsen af Israel og jødernes død – jo flere jo bedre. Billedet: Et ejendomskompleks i Ashkelon, Israel, som blev beskadiget af raketild fra den Hamas-styrede Gazastribe om natten den 10-11. maj 2021. (Foto ved Jack Guez/AFP via Getty Images)

Dengang den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein affyrede 39 Scud-missiler mod Israel i 1991, gik mange palæstinensere ud i gaderne for at fejre angrebene. Der fandt mange demonstrationer sted på Vestbredden, i Gazastriben og i det østlige Jerusalem, selv mens palæstinensere blev forsynet med gasmasker af de israelske myndigheder for at beskytte dem imod et muligt kemisk angreb på Israel fra Irak.

Los Angeles Times rapporterede dengang, at "adskillige palæstinensere udtrykte glæde over sidste uges [irakiske] missilangreb på Tel Aviv og Haifa."

Da den iranskstøttede terrorgruppe Hizbollah sendte raketangreb ind over Israel fra Libanon i 2015, gik palæstinensere på gaden for at fejre det, medførende Hizbollah-flag og uddelende slik til bilister og forbipasserende.

For palæstinenserne er enhver, der angriber Israel eller truer med at udslette det, en ægte "helt."

Fortsæt læsningen af artiklen

Vil det kommunistiske Kina dominere Mellemøsten?

af Judith Bergman  •  9. Maj 2021

  • "Forbindelsen mellem BRI og de strategiske partnerskaber, som det skaber i regionen... tillader det gradvist at overtage regionen uden at skabe spændinger i forhold til USA eller Vesten. BRI er med andre ord en sofistikeret kinesisk plan til at overføre hegemoni fra Vesten og USA til Kina uden krig eller konflikt". — Dr. Mordechai Chaziz, forfatter til bogen China's Middle East Diplomacy: The Belt and Road Strategic Partnership.

  • "Kina har underskrevet dokumenter om Belt and Road-samarbejde med 19 mellemøstlige lande," fortalte Wang Al Arabiya under sit besøg i Saudi-Arabien, et af de seks lande som han besøgte på sin rundrejse, "og gennemført et markant samarbejde med hvert eneste af dem.... Kina er parat til at .... udvide nye vækstområder såsom højteknologi og andre nye teknologier." De andre lande, som Wang besøgte, var Tyrkiet, Iran, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman og Bahrain.

  • "Gennem de seneste fem år, hvor Kina er blevet tiltagende optaget af transit gennem Suezkanalen, har Kina investeret milliarder af dollars i Egypten.... Præsident Sisi har foretaget mindst seks rejser til Beijing, siden han tiltrådte embedet i 2014, sammenlignet med kun to rejser til Washington". — Jon B. Alterman, Center for Strategic and International Studies, 23. maj 2021.

  • Kina har indgået "omfattende strategiske partnerskaber" med både Saudi-Arabien og UAE, samt nu også Iran ved at underskrive en 25-års omfattende strategisk aftale om økonomisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde med Teheran. Aftalen forlyder også at omfatte en udvidelse af militær assistance, oplæring og udveksling af efterretninger.

Med Kinas kapløb om større international indflydelse for at blive verdens største magt i 2049 – militært, økonomisk, teknologisk og politisk – vil Mellemøsten sandsynligvis blive afgørende, hvad enten USA prioriterer det eller ej. Billedet: Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi (t.v.) og Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif ved underskrivelsesceremonien for Irans og Kinas "25-års strategiske samarbejdspagt," den 27. marts 2021 i Teheran. (Foto ved AFP via Getty Images)

Efter den kinesiske udenrigsminister Wang Yis næsten ugelange rundrejse i Mellemøsten for nylig kan der næppe herske tvivl om, at Kina aktivt forsøger at udvide sin indflydelse i regionen, ikke blot økonomisk, men også militært, diplomatisk og politisk, og aktivt udfordrer USA's langvarige rolle som dominerende magt i regionen.

Kinas indflydelse i Mellemøsten er vokset gennem flere år, især via Belt and Road Initiative (BRI), et gigantisk globalt infrastrukturelt og økonomisk udviklingsprojekt, som den kinesiske præsident Xi Jinping påbegyndte i 2013. Sigtet er, ser det ud til, at opbygge et økonomisk og infrastrukturelt netværk, som forbinder Asien med Europa, Afrika og endnu videre ud. Dette kolossale udviklings- og investeringsinitiativ søger på dramatisk vis at forstærke Kinas globale indflydelse fra Østasien til Europa ved at gøre lande rundt om i verden tiltagende afhængige af Kina.

Fortsæt læsningen af artiklen

Kinas fiskeriflåde tømmer havene

af Judith Bergman  •  2. Maj 2021

  • "Kinas ledere opfatter fjernhavflåder som en måde at skaffe sig tilstedeværelse rundt om i verden. Målet er at være til stede overalt i verdenshavene, så de kan styre udfaldet af de internationale aftaler, som dækker de maritime resurser." — Tabitha Mallory, CEO ved China Ocean Institute og tilknyttet professor ved University of Washington, Axios, 23. marts 2021.

  • De seneste fem år er mere end 500 forladte fiskekuttere af træ, ofte med skeletter af udhungrede nordkoreanske fiskere ombord, skyllet op på Japans kyster. I årevis var årsagen ukendt, indtil man fandt ud af, at den sandsynlige årsag var, at "en armada" af kinesiske industriskibe fisker ulovligt i nordkoreanske farvande.... Det skønnes, at Kinas fiskefartøjer har reduceret lagrene af tiarmede blæksprutter i de nordkoreanske farvande med 70%.

  • De fleste fiskefartøjer i Kinas flåde er trawlere. "Fiskeri ved trawlmetoden fejer hen over havbunden i syd og udraderer dens resurser," sagde en repræsentant for fiskerne.

  • I et antal vestafrikanske lande – Sierra Leone, Liberia, Nigeria og andre – har kinesiske trawlere i årevis "draget fordel af elendig regeringsledelse, korruption og disse regeringers manglende evne til at håndhæve fiskeriregler", ifølge Kina-Afrika projektet. "I dag opererer de kinesiske skibe stort set hinsides al regeringskontrol og fremkalder en tiltagende alvorlig miljøkrise frembragt ved overfiskeri, som også truer de lokale kystsamfund, hvis levebrød afhænger af disse have". I juli 2020 ankom seks kinesiske supertrawlere til Liberia, i stand til at fange 12.000 tons fisk – næsten to gange landets bæredygtige fangst.

  • I Sydamerika er kinesisk plyndringsfiskeri nu så kritisk, at Argentina i marts måned bekendtgjorde oprettelsen af en Maritime Joint Command til at bekæmpe udenlandske skibes udplyndrende fiskerimetoder.

  • Men den kinesiske fiskeriflåde handler om meget mere end fiskeri. "Set på baggrund af Kinas større geopolitiske aspirationer fungerer landets kommercielle fiskere ofte som de-facto paramilitært personnel, hvis aktiviteter den kinesiske regering kan fremstille som værende private handlinger", fastslog en rapport fra Ian Urbina i august 2020, udgivet af Yale School of the Environment. "Under civilt dække hjælper denne tilsyneladende private armada med at hævde territorial dominans og især at bremse fiskere eller regeringer, der udfordrer Kinas suverænitetskrav, som omfatter næsten hele Det Sydkinesiske Hav".

Kina ejer langt den største fiskeriflåde i verden. Men den kinesiske fiskeriflåde handler om meget mere end fiskeri. Opsøgende journalist Ian Urbina skriver: "Set på baggrund af Kinas større geopolitiske aspirationer fungerer landets kommercielle fiskere ofte som de-facto paramilitært personnel, hvis aktiviteter den kinesiske regering kan fremstille som værende private handlinger." Billedet: Filippinere protesterer imod Kinas indtrængen i Det Vestfilippinske Hav den 21. juni 2019 i Manila, Filippinerne. Filippinske fiskere fortalte, at et kinesisk fiskefartøj den 9. juni 2019 sejlede ind i og sænkede deres båd inden for Filippinernes eneretlige økonomiske zone (Exclusive Economic Zone) og efterlod hele den 22 mand store filippinske besætning flydende rundt på havet, indtil de blev reddet af et vietnamesisk fiskefartøj. (Foto ved Ezra Acayan/Getty Images)

Det kommunistiske Kina synes i stigende grad at tømme verdenshavene for havbiologisk liv. Landet har langt den største fiskeriflåde i verden med mellem 200.000 og 800.000 fiskefartøjer – som er ansvarlige for næsten halvdelen af verdens fiskeaktiviteter – og hvoraf omkring 17.000 hører til dets fiskeriflåde i fjerntliggende farvande. Væksten er muliggjort af enorme statstilskud. I 2012 hældte den kinesiske stat for eksempel 3,2 milliarder støttedollars i sin fiskerisektor, det meste til brændstof. Men ifølge en rapport fra 2012 "kunne regeringens støtte til fiskeriet og den havbiologiske sektor beløbe sig til så meget som 500 milliarder CNY (80,2 milliarder UDS, 61,7 milliarder EUR), når regional og national støtte til fiskeopdrættere medregnes."

Fortsæt læsningen af artiklen

Kina boykotter vestlige firmaer på grund af uighurerne

af Soeren Kern  •  25. April 2021

  • Firmaer bliver presset til at rense deres websider for omtale af virksomhedspolitik vedrørende menneskerettigheder, omgøre beslutninger om at holde op med at købe bomuld produceret i Xinjiang og fjerne kort, der beskriver Taiwan som et selvstændigt land.

  • I oktober 2020 suspenderede det Geneve-baserede Better Cotton Initiative (BCI), en indflydelsesrig non-profit gruppe som arbejder for en bæredygtig bomuldsproduktion, sin godkendelse af Xinjiang-bomuld, idet man citerede påstande om og "øgede risici" for tvangsarbejde. Udtalelsen er siden blevet fjernet fra BCI's webside og er, foruroligende nok, heller ikke tilgængelig i Internet Archive.

  • I marts 2020 afslørede Australian Strategic Policy Institute i en rapport, "Uyghurs for Sale" (Uighurer til salg), at uighurer arbejdede – under tvangsarbejdsforhold – i fabrikker, som optræder i forsyningskæderne til mere end 80 velkendte globale varemærker inden for beklædnings-, bil- og teknologisektorerne.

  • "Kinas regering, som er tiltagende ivrig efter at straffe kritikere af dens Xinjiang-politik, tvinger udenlandske firmaer til at foretage et valg, som de omhyggeligt har forsøgt at undgå: at støtte Kina eller træde ud af det kinesiske marked.... Kommunistpartiet anser i stigende grad sig selv for at være i stand til at lægge økonomisk pres på andre ved at benytte det 'magtfulde tyngdefelt' i verdens næststørste økonomi.... Valget mellem det lukrative kinesiske marked og de værdier, som firmaerne bekender sig til i resten af verden, bliver mere og mere uundgåeligt...." — The Economist, 27. marts 2021.

  • "Tyske firmaer står for godt halvdelen af EU's eksport til Kina. Den tyske eksportindustri har ingen interesse i at plette dette balanceark med moralsk nidkærhed.... Den økonomiske afhængighed af Kina svækker imidlertid yderligere den allerede lave indflydelse fra moralske argumenter. Så længe Europa, og i dette tilfælde specielt Tyskland, ikke er rede til at mindske denne afhængighed, vil klager over menneskerettighedskrænkelser i Kina i bedste fald fortsat udløse spredte forsvarsreaktioner fra Beijing." — Die Welt, 24. marts 2021.

Den kinesiske regering boykotter vestlige beklædningsdetailhandlere for at have udtrykt bekymring vedrørende tvangsarbejde i Kinas Xinjiang-region. Kontroversen drejer sig om påstande om, at Kinas regering tvinger mere end 500.000 uighurer og andre muslimske etniske og religiøse mindretal til at plukke bomuld i Xinjiang, som producerer 85% af Kinas bomuld og en femtedel af verdens samlede forsyning. Godt 70% af regionens bomuldsmarker afplukkes ved håndkraft. Billedet: Kvinder plukker bomuld ved håndkraft i Hami, Xinjiang, den 20, september 2015. (Foto ved STR/AFP via Getty Images)

Den kinesiske regering boykotter vestlige beklædningsdetailhandlere for at have udtrykt bekymring vedrørende tvangsarbejde i Xinjiang, Kinas største region. Firmaerne bliver presset til at rense deres websider for omtale af virksomhedspolitik vedrørende menneskerettigheder, omgøre beslutninger om at holde op med at købe bomuld produceret i Xinjiang og fjerne kort, som beskriver Taiwan som et selvstændigt land.

Den optrappede konflikt kommer, efter at Den Europæiske Union og Storbritannien den 22. marts tilsluttede sig USA og Canada om at indføre sanktioner mod kinesiske embedsfolk for menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, en fjerntliggende, autonom region i det nordvestlige Kina.

Menneskerettighedseksperter siger, at mindst en million muslimer tilbageholdes i op mod 380 interneringslejre, hvor de udsættes for tortur, massevoldtægt, tvangsarbejde og sterilisation.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den Europæiske Union: Fra ét marked til tragisk farce

af Drieu Godefridi  •  13. April 2021

  • Når historikere om fem hundrede år kigger tilbage på COVID-æraen, vil de sige, at Amerikas "Operation Warp Speed" under præsident Donald J. Trump var en triumf af videnskab og logistik.

  • Mange liberale har en kort hukommelse, men EU har ikke altid været det store, fjerne maskineri, som det er blevet til.

  • Princippet om lighed mellem stater og princippet om lighed mellem borgere kan ikke bringes til forsoning i det nuværende EU's institutionsdannelser, siger Tysklands Forbundsforfatningsdomstol.

  • EU's institutioner iklædes selvfølgelig et blomstrende sprog — som "gør EU mere demokratisk" — i den hensigt at få folk til at tro, at EU's institutioner... i stigende grad er demokratiske og blot venter på at blive fuldt demokratiske.

  • Denne udvikling bestod først og fremmest i at undergrave de europæiske institutioner og få dem til, oven i deres økonomiske mål, at udføre opgaver, der var fremmede for dem, så som en "fælles udenrigspolitik," som aldrig har udgjort andet end ord. Hvordan kan man have en udenrigspolitik, der er fælles for Storbritannien, Østrig og Portugal?

  • EU's eliter er svage, feje og frygtsomme, for de ved godt, at de ikke repræsenterer nogen, i den sande demokratiske betydning af ordet – de er ikke demokratisk valgt, de er ikke transparente og de er ikke ansvarsforpligtede over for nogen. De er, når alt kommer til alt, blot legetøj for nogle regeringer, som aldrig er enige med hinanden – men som faktisk har den legitimitet, at de er ægte demokratiske: valgte, transparente og ansvarsforpligtede. Der eksisterer heller ingen mekanisme for borgerne til at fravælge nogen, skulle de nære et ønske herom.

Den Europæiske Unions vaccinehåndtering er en metonymi for EU: en tragisk farce i hænderne på ideologer, der er lige så tykhovede, som de er ineffektive. Billedet: Europakommissionens præsident Ursula von der Leyen ved en pressekonference efter et møde om en lovskitse til et fælles EU Covid-19 vaccinationspas, Bruxelles den 17. marts 2021. (Foto ved John Thys/Pool/AFP via Getty Images)

Med hensyn til Den Europæiske Union er meningerne delte mellem dem, der anser den for ubrugelig og omkostningstung, og dem, der opfatter den som Europas fremtid og model for den menneskelige race.

Hvordan ser virkeligheden ud?

Før vore dages EU dukkede op, var skabelsen af en europæisk union til at begynde med en enorm succes.

Mange liberale har en kort hukommelse, men EU har ikke altid været det store, fjerne maskineri, som det er blevet til. I æraen for de mere moderat benævnte "Europæiske Fællesskaber" – som for eksempel førte til et samarbejde mellem flere landes økonomier eller om deres kul-, stål- og kernekraftindustrier – opnåede Europa fire typer af bevægelsesfrihed: menneskers, kapitalens, tjenesteydelsernes og varernes. Trods fejl og mangler og utallige ufuldkommenheder (intet menneskeligt er fuldkomment) ydede dette fælles – eller éne – marked et omfattende og betydningsfuldt bidrag til europæernes frihed og velstand.

Fortsæt læsningen af artiklen