Seneste analyser og kommentarer

Europæiske kirker udsættes "dagligt" for hærværk, defækation og ildspåsættelser

af Raymond Ibrahim  •  14. April 2019

  • I Tyskland blev fire forskellige kirker udsat for hærværk og/eller ildspåsættelse bare i marts måned. Det tyske nyhedsmedie PI-News fortalte: "Der er her i landet en snigende krig imod alt, hvad der symboliserer kristendom: angreb på kors på bjergtoppe, på hellige statuer i vejsiden, på kirker... og for nylig også på kirkegårde."

  • Ved stort set alle angreb mod kirker tilbageholder myndigheder og medier hærværksmændenes identitet. I de sjældne tilfælde, hvor hærværksmændenes muslimske (eller "indvandrer"-) identitet er blevet lækket, er krænkerne efterfølgende blevet beskrevet som ofre for psykiske problemer.

  • "Der er næsten ingen, der skriver om det stigende antal angreb på kristne symboler. Der er i både Frankrig og Tyskland en sigende tavshed om de skandaløse ødelæggelser og gerningsmændenes oprindelse... Ikke et ord, selv ikke den mindste hentydning, der på nogen måde ville kunne føre til mistanke om udlændinge... Det er ikke gerningsmændene, der er i fare for at blive udstødt, men derimod dem, der vover at forbinde vanhelligelsen af kristne symboler med tilvandrede migranter. De beskyldes for had, hadefuld tale og racisme." – PI News, 24. marts 2019

I februar vanhelligede og ødelagde vandaler kors og statuer i Saint-Alain katedralen i Lavaur i Frankrig, og på et krucifix var Jesu arme blevet vredet på en spottende måde. Derudover var en alterdug blevet brændt. (Billedkilde: Eutrope/Wikimedia Commons)

I det vestlige Europa er utallige kirker blevet udsat for hærværk, defækation og ildspåsættelser.

I Frankrig bliver der i gennemsnit vanhelliget to kirker om dagen. Ifølge det tyske nyhedsmedie PI-News blev der i 2018 registreret 1.063 anslag mod kristne kirker eller symboler (krucifixer, ikoner, statuer) i Frankrig. Det udgør en stigning på 17% sammenlignet med det foregående år (2017), hvor der blev registreret 878 anslag – hvilket betyder, at situationen kun er gået fra dårligt til værre.

Blandt de seneste vanhelligelser i Frankrig fandt de følgende sted i februar og marts:

Fortsæt læsningen af artiklen

Oversvømmelserne, mullaherne og Askepot i støvler

af Amir Taheri  •  12. April 2019

  • Naturkatastrofen har også afsløret nogle af de grundliggende svagheder hos et dysfunktionelt system, som har viet sine primære resurser og meget af sin energi til at fremme en uhyggelig ideologi og synes ude af stand til at varetage en normal nationalstats basale opgaver.

  • Præsident Hassan Rouhani, som tilbragte en ugelang ferie på ø-feriestedet Qishm, syntes uden for rækkevidde. "Øverstevejleder" Ali Khamenei var travlt optaget af et poesimøde, var utilgængelig i flere dage og fandt det unødvendigt overhovedet at kommentere sagen.

  • Iranerne så forundrede til, mens specialenheder fra den regulære hær drog i felten for at redde liv, forhindre oversvømmelserne i at brede sig yderligere, genåbne veje og endda begynde at udbedre nogle af skaderne. Opmuntrede af tilstedeværelsen af regulære hærenheder strømmede også tusindvis af frivillige til for at hjælpe mod katastrofen. Kontakter over hele Iran beskrev de almindelige borgeres udviste solidaritet som "eksemplarisk" og antydede dermed, at Iran fortjener en bedre regering.

Oversvømmelse i Poldokhtar, Irans Lorestan-provins, den 2. april 2019. (Billedkilde: Hamid Vakili/Mehr News/Wikimedia Commons)

Der kan gå uger, om ikke måneder, før de fulde kendsgerninger om de aktuelle, landsdækkende oversvømmelser i Iran foreligger. Men vi ved allerede nu, at oversvømmelserne udgør en af de største naturkatastrofer, Iran har oplevet i et halvt århundrede.

Ifølge foreløbige data fra Islamisk Røde Halvmåne har oversvømmelserne ramt mere end 300 større og mindre byer i 22 af Irans 31 provinser og har påvirket 18,5 millioner mennesker, næsten en fjerdedel af landets samlede befolkning. Omkring 1,2 millioner mennesker er blevet hjemløse, i det mindste midlertidigt.

Skaderne på infrastrukturen over hele landet er tilsvarende massive. Med 141 floder, der er gået over deres bredder, og omkring 500 jordskred på 3.000 kilometer veje og hovedveje, som forbinder tusindvis af landsbyer, er 78 mellemstore og større byer blevet delvist eller fuldkommen ødelagt.

Fortsæt læsningen af artiklen

Stands Iran fra at blive en atommagt

af Majid Rafizadeh  •  8. April 2019

  • "Gudskelov er testene af IR4 og IR2M (centrifugerne) fuldført. De er blevet testet gennem mere end 12 år. I dag har vi alle data, og vi kan nemt fremstille dem i industriel skala." — Ali Akbar Salehi, formand for Atomenergiorganisationen i Iran.

  • Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) fik ikke lov til at inspicere eller overvåge Irans militære områder, hvor de nukleare aktiviteter højst sandsynlig er foregået. Blandt de mange indrømmelser Obama-regeringen gav den iranske regering, var en accept af de iranske lederes krav om, at disse militære områder skulle være uden for IAEA's rækkevidde.

  • På grund af denne indrømmelse kunne forskellige højtprofilerede, iranske områder, som f.eks. militærkomplekset Parchin sydøst for Teheran, frit kaste sig ud i nukleare aktiviteter uden risiko for inspektion.

  • Når først Irans autoritære, antisemitiske og antiamerikanske regering er i besiddelse af en atombombe, vil ingen grad af indgriben kunne afvende katastrofen.

Bevægelsen National Council of Resistance of Iran – som afslørede Irans hemmelige og uoplyste uranberigelsesanlæg ved Natanz og et anlæg til fremstilling af tungt vand ved Arak i 2002 – har for nylig bekræftet, at Iran fortsat forfølger sine nukleare ambitioner. Billedet: Anlægget til fremstilling af tungt vand ved Arak, syd for Teheran. (Foto ved Majid Saeedi/Getty Images)

Fortalerne for Irans atomaftale ignorerer påfaldende den iranske regerings nukleare aktiviteter, selvom disse i lige så høj grad truer den globale sikkerhed som Israels sikkerhed. Fortalerne for Iran er også hurtige til at kritisere Trump-regeringen i USA for dennes stramning af sanktionerne i en reaktion på Irans ulovlige modarbejdelse.

I et nyligt interview med Irans statsejede, persisksprogede Channel 2 gjorde Ali Akbar Salehi, formanden for Irans Atomenergiorganisation, det klart, at den overfladiske "atomaftale", som blev indledt af den daværende amerikanske præsident Barack Obama, intet som helst har gjort for at hindre Iran i at gøre fremskridt i sit atomprogram.

Salehi pralede:

"Selvom vi skulle blive nødt til at gå tilbage og trække os ud af atomaftalen, vender vi bestemt ikke tilbage til det stade, hvor vi stod tidligere ... Vi vil befinde os i en meget, meget højere position."

Fortsæt læsningen af artiklen

Trump har ret vedrørende Golanhøjderne

af Alan M. Dershowitz  •  3. April 2019

  • Intet land i historien har nogensinde givet militært vigtige landområder, som er blevet erobret i en forsvarskrig, tilbage til en svoren fjende.

  • Det var til at forudse, at EU ville modsætte sig USA's anerkendelse af annekteringen. Men de fremførte ikke nogen væsentlige argumenter ud over det sædvanlige krav om, at status quo ikke bør ændres.

  • Har noget europæisk land nogensinde givet højtliggende landområder, som er blevet erobret i en forsvarskrig, tilbage til en svoren fjende? Man må huske, at ved afslutningen på Første og Anden Verdenskrig foretog flere europæiske lande territoriale justeringer som en hjælp til at bevare freden. Hvorfor vil EU udsætte Israel for et dobbeltmoralsk krav om en særlig standard, som Europa aldrig har krævet af sig selv? Svaret er indlysende: EU har altid handlet hyklerisk, når det gælder Israel, og dette er ingen undtagelse.

Golanhøjderne. Israels kontrol over området har været status quo i mere end et halvt århundrede, og dets legitime behov for denne kontrol er kun vokset med tiden. (Foto: Wikipedia)

Intet forstandigt menneske ville bede israelerne giver Golanhøjderne tilbage til den syriske massemorder Assad. Det ville være det rene selvmord at give disse højdedrag med udsigt over israelske byer og landsbyer til en gal mand, som vil bruge dem til at beskyde israelske civile med kemiske tøndebomber, sådan som Assad har gjort mod sine egne borgere. Intet land har nogensinde leveret et krigsskib, erobret i en forsvarskrig, tilbage til en fjende, der har svoret at ville udslette det. Golanhøjderne er sådan et stort krigsskib, som ville blive brugt til at angribe Israel.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: Abbas anklages for forræderi i skueproces

af Khaled Abu Toameh  •  1. April 2019

  • For nogle kan skueprocessen i Gazastriben for Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, måske forekomme triviel eller at være en slags bizar komedie. Denne "retssag" er imidlertid noget ganske andet: den skal sende et signal, ikke alene til Abbas, men til enhver palæstinenser, der måtte så meget som overveje at indgå fred med Israel eller anerkende dets ret til at eksistere.

  • Denne "retssag" skal vise, hvad der venter den palæstinenser, der vover at samarbejde med Israel gennem sikkerhedskoordination eller normalisering af forholdet til landet. Dommen: Enhver palæstinenser, som accepterer en fredsplan med Israel, vil ligeledes blive fundet skyldig – og underskrive sin egen dødsdom.

Skueprocessen i Gazastriben for Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, kan virke som en slags bizar komedie. Denne "retssag" skal imidlertid sende et signal, ikke kun til Abbas, men til enhver palæstinenser, der måtte så meget som overveje at indgå fred med Israel eller anerkende dets ret til at eksistere. Billedet: Mahmoud Abbas ved FN's Generalforsamling den 20. september 2017. (Foto ved Kevin Hagen/Getty Images)

Den palæstinensisk-islamistiske bevægelse Hamas har aldrig forsøgt at skjule sit ønske om at se Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, stillet for en domstol for at have forrådt palæstinenserne med sit påståede "samarbejde" med Israel og sine sanktioner mod Gazastriben.

Sidste år opfordrede en ledende Hamas-embedsmand, Ahmed Bahr, til at retsforfølge Abbas for "højforræderi" – en forbrydelse, der straffes med døden. Ikke alene nægter Abbas at slutte fred med Hamas, han ønsker også, at bevægelsen skal udlevere sine våben til hans regering, sagde Bahr. "For dette bør han stilles for en folkelig og konstitutionel domstol, anklaget for højforræderi."

Fortsæt læsningen af artiklen

Iran nærmer sig gradvist sit mål: "Fjern Israel fra kortet"

af Majid Rafizadeh  •  29. Marts 2019

  • Eftersom Irans teokratiske, førende kredse mener, at den Øverste Leder er Allahs repræsentant på jorden, bliver ethvert ord eller ønske ytret af den Øverste Leder anset for at være Allahs ønske, som skal virkeliggøres af Allahs sande troende.

  • Iran har opført, eller er i færd med at opføre, mere end 10 militærbaser i Syrien, hvoraf nogle ligger tæt ved den israelske grænse.

  • Hvornår vil det internationale samfund begynde at tage den iranske regerings klare, verbale trusler og fysiske aggression alvorligt? Eller håber det internationale samfund måske i al hemmelighed på at komme til at se Israel udslettet, i en europæisk-orwellsk forvanskning af ordet "fredsproces"?

Næstkommanderende for Irans islamiske revolutionsgarde (Islamic Revolutionary Guard Corps, IRGC), Hossein Salami, truede for nylig Israel på Irans Kanal 2 TV. (Billedkilde: MEMRI)

Irans militære aktiviteter og klare offentlige trusler om at udslette Israel tiltager fortsat i hyppighed og intensitet. Disse skridt vækker ikke kun frygt, sådan som det utvivlsomt er hensigten; de truer også med at sprænge det internationale samfund. Over for den slags alvorlige konflikttrusler kunne man forvente, at de internationale nyhedsmedier og politikere overalt i verden ville have noget at sige om situationen. I stedet fortsætter man med, i værste fald, at sleske for Irans fortsatte, grove opførsel eller, i bedste fald, at ignorere den.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: "Journalistik" efter Hamas' hoved

af Khaled Abu Toameh  •  24. Marts 2019

  • For Hamas vil "akkuratesse" sige, at en journalist, der arbejder i Gazastriben, viser Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre i det værst tænkelige lys – uanset kendsgerningerne.

  • I stedet for at hylde den unge, dedikerede journalist for hendes mod har Hamas besluttet at straffe hende. I stedet for at forhøre og retsforfølge de korrupte embedsmænd, som bliver nævnt ved navn i hendes rapport, er det nu den opsøgende journalist Hajer Harb, der bliver retsforfulgt, fordi hun har fortalt sandheden.

  • Vi mangler stadig at se de vestlige journalister og medier udtrykke nogen form for bekymring over Det Palæstinensiske Selvstyres og Hamas' bestandige forsøg på at skræmme og lukke munden på palæstinensiske journalister.

Hajer Harb, en modig, opsøgende journalist og tidligere kræftpatient, bliver retsforfulgt i Gazastriben for den "forbrydelse" at have udstillet korruptionen i de Hamas-styrede ministerier og institutioner. (Billedkilde: Hager Press video screenshot)

Hamas har, som led i sin aktion imod trykkefriheden, påført journalisternes arbejde i Gazastriben endnu en begrænsning. Det pågældende skridt fra Hamas' side har fået mange journalister til at tvivle på deres muligheder for at rapportere om det, der foregår i den Hamas-styrede Gazastribe. Hvad de udenlandske journalister angår, har disse endnu ikke reageret på dette seneste overgreb på de borgerlige frihedsrettigheder.

Hvad er det da helt præcis, at Hamas har gjort, som har gjort de palæstinensiske journalister så vrede? I den anden uge af februar udsendte Hamas-regeringens pressekontor et direktiv, hvori der stod, at fra den 1. april i år vil journalister ikke længere have tilladelse til at foretage interviews eller besøge regeringsinstitutioner i Gazastriben, med mindre de er i besiddelse af et "pressekort" udstedt af det Hamas-kontrollerede informationsministerium.

Fortsæt læsningen af artiklen

Danmark i en tilstand af urapporteret sammenbrud

af Ole Hasselbalch  •  21. Marts 2019

  • Den officielle statistiske definition af "efterkommere" omfatter kun den første generation efter den person, der indvandrede til Danmark. De officielle tal er derfor ikke retvisende.

  • Hvis befolkningsstatistikkerne fortsætter med at følge dette mønster, vil etniske danskere – hvis fødselsrate er langt lavere end ikke-vestlige indvandreres rate – komme i mindretal omkring år 2065. Ifølge en rapport fra Danmarks Statistik fra 2017 er kun omkring halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16-64 år i beskæftigelse (53% af mændene og 45% af kvinderne).

  • I 2017 var en trediedel af dem, der fik sociale ydelser af den danske velfærdsstat, indvandrere, hvilket er en stigning på 82% på blot 7 år. Tallene viser, at de offentlige udgifter til indvandringen i det lange løb vil bringe velfærdsstaten til ophør.

Modsat fortællingen i en misvisende mediedækning tvinger Danmark ikke lidende flygtninge til at leve på en afsides beliggende ø. Det er kun udenlandske kriminelle "dømt for forbrydelser og ved deres strafbetingelser bestemt til udvisning", der vil komme til at bo der. De vil endvidere kunne tage færgen til fastlandet med den begrundelse, at det er nødvendigt på grund af "internationale konventioner". (Billedkilde: Erik Christensen/Wikimedia Commons)

Medieportrættet af Danmark som et land, der er fjendtligt stemt og umenneskeligt over for migranter, er misvisende, hvis ikke fuldstændig forkert.

En årsag til det upræcise billede er, at det tegnes af journalisters politiske partiskhed. En anden årsag er, at pålidelige officielle danske statistikker vedrørende landets indvandringsproblem både er vanskelige at finde og endnu sværere at fortolke. Endnu et problem er manglen på i bedste tilfælde troværdig forskning – i værste fald bevidst fordrejede data.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne marcherer baglæns, mens Israel forbereder sig på valg

af Khaled Abu Toameh  •  18. Marts 2019

  • I stedet for at føre palæstinenserne frem mod demokrati har Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas valgt den totalitære model som metode til at regere over deres befolkninger. Pro-Abbas-demonstrationerne, som er organiseret af Fatah på Vestbredden, minder om diktaturerne i den arabiske verden, som sender deres loyale tilhængere ud i gaderne for at ytre deres støtte til regenten. De Hamas-sponsorerede anti-Abbas-demonstrationer i Gazastriben vil ikke løse nogen af de kriser, som palæstinenserne dér oplever. Disse protester er Hamas' måde at fjerne opmærksomheden fra sit eget svigt med hensyn til at forbedre levevilkårene for de mennesker, som lever under dens undertrykkende regimente.

  • Den eneste måde, palæstinenserne kan bevæge sig fremad på, er ved at protestere imod deres uduelige ledere i Selvstyret og Hamas. Mange palæstinensere er imidlertid bange for at ytre sig imod deres ledere på Vestbredden og i Gazastriben. Hvordan kan en palæstinenser ytre sin modstand mod Abbas, når Selvstyret arresterer og chikanerer dem, der som meget som vover at slå kritiske kommentarer op på Facebook? Hvordan kan en palæstinenser i Gazastriben kritisere Hamas, når han eller hun ved, at det kan bringe hans/hendes liv i fare?

  • Den 9. april vil israelerne på ny fejre demokratiet ved at afgive deres stemme i et frit og demokratisk valg. Imens må palæstinenserne markere endnu et år med diktatorisk styre og forfejlet ledelse og fortsat nøjes med at drømme om overhovedet at komme i nærheden af en stemmeboks.

Siden sin ikrafttræden i 1994 har det Palæstinensiske Selvstyre kun afholdt to valg til den palæstinensiske lovgivende forsamling (PLC): det første i 1996 og det andet i 2006. PLC vælges kun for fire år, men den politiske rivalisering mellem de palæstinensiske fraktioner har blokeret for enhver enighed om afholdelse af valg til tiden. Billedet: PLC-bygningen i Ramallah den 28. januar 2006, tre dage efter det seneste valg. (Foto ved Zharan Hammad/Getty Images)

Israelerne skal efter planen i stemmeboksen den 9. april for at vælge et nyt parlament (Knesset). Det vil være det femte landsdækkende valg i Israel siden 2006.

Palæstinenserne på Vestbredden og i Gazastriben har derimod ikke afholdt et eneste valg til deres parlament (Palestinian Legislative Council, PLC) siden 2006.

Siden sin ikrafttræden i 1994 har det Palæstinensiske Selvstyre kun afholdt to valg til sin lovgivende forsamling: det første i 1996 og det andet i 2006. PLC vælges kun for fire år, men den politiske rivalisering mellem de palæstinensiske fraktioner har blokeret for enhver enighed om afholdelse af valg til tiden.

Siden 1994 har palæstinenserne også kun afholdt to præsidentvalg: det første i 1996 og det andet i 2005. Yasser Arafat vandt det første valg med 88,2% af stemmerne. Hans eneste modkandidat var Samiha Khalil, en fremtrædende kvindelig velgørenhedsarbejder, som kun fik 11,5% af stemmerne.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa forsøger at legitimere Irans regime

af Giulio Meotti  •  16. Marts 2019

  • "EU synes udelukkende at interessere sig for atomaftalen og handelsforbindelser. Det foregiver, at regimet er legitimt og at iranerne ikke har andre muligheder end at leve under tyranni". — Alireza Nader fra New Iran, gengivet af Benjamin Weinthal, Fox News.

  • "Det faktum, at ayatollahen havde henrettet tusindvis af mennesker, heriblandt mange skribenter og digtere, siden han tog magten i Teheran, havde kun fremkaldt en let irettesættelse fra vestlige regeringer og meningsdannere... Med fatwaen mod Rushdie troede vi, at hele verden ville mobilisere imod ayatollahen og gøre hans regime til en international paria. Der skete intet af den art". — Amir Taheri, tidligere chefredaktør ved Irans førende avis, Kayhan.

  • Det værste er, at Europas højeste domstol nu reelt har overtaget Khomeinis forestilling om blasfemi. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde for nylig, at dommen mod en østrigsk kvinde for at kalde islams profet for "en pædofil" ikke udgjorde et brud på hendes ytringsfrihed. "Blasfemi" i sharia-forstand er nu blevet et magtfuldt våben til at kvæle og undertrykke ytringsfriheden.

Lederen af Irans islamiske revolution, ayatollah Ruhollah Khomeini, afbildet i 1979. (Foto ved Asadollah Chahriari/Keystone/Getty Images)

"Med et blik på fremtiden har ayatollah Khomeini udtalte sit håb om at vise verden, hvad en ægte islamisk regering kan udrette på sit folks vegne", skrev professor Richard Falk fra Princeton University under den gryende iransk-islamiske revolution i 1979. Han var en af de mange vestlige intellektuelle, som i en blanding af misforståelse og naivitet støttede ayatollah Ruhollah Khomeinis regime. Disse døve, vestlige sekularister overgav sig til trylleriet fra de iranske præster, som netop har fejret 40-årdagen for deres regime. Det er her passende at minde offentligheden om, at Khomeini tilrettelagde sin islamiske revolution fra Neauphle-le-Château, en landsby godt 30 km uden for Paris.

Fortsæt læsningen af artiklen

Hamas' og Islamisk Jihads krigsforbrydelser mod kvinder og børn

af Bassam Tawil  •  11. Marts 2019

  • Det er værd at notere, at de medlemmer af Hamas og Islamisk Jihad, som blev dræbt under deres deltagelse i voldshandlingerne nær grænsen mellem Gaza og Israel, ikke mødte frem klædt i militæruniformer eller medbringende deres våben. I stedet deltog mændene fra Hamas og Islamisk Jihad i de ugentlige protester klædt i civilt tøj. De foregav at være almindelige og uskyldige civile, som protesterede mod den økonomiske krise i den Hamas-styrede Gazastribe.

  • Mens de var i Cairo, fortsatte Hamas' og Islamisk Jihads ledere med at sende tusindvis af kvinder og børn ud for at deltage i voldelige angreb på israelske soldater. Disse ledere er ligeglade med deres kvinders og børns sikkerhed og velfærd. Tværtimod; jo flere døde kvinder og børn, desto bedre. På den måde kan de beskylde Israel for at dræbe uskyldige civile og ophidse flere palæstinensere til at slutte sig til jihaden imod jøderne.

  • De, der opfordrer kvinder og børn til at tage del i en voldelig konfrontation med den israelske hær, bør holdes ansvarlige for deres krigsforbrydelser. Det er på tide, at det internationale samfund påbyder Hamas og Islamisk Jihad og de andre terrorgrupper i Gazastriben at holde op med at skjule sig bag kvinder og børn og at holde op med at bruge disse som menneskelige skjolde i deres jihad for at udslette Israel.

Billedet: En gruppe palæstinensere under en opstand ved grænsehegnet til Israel den 14. maj 2018. To af de unge mænd gør sig klar til at angribe israelske soldater med stenslynger. (Foto ved Spencer Platt/Getty Images)

Dengang Hamas indledte sine ugentlige demonstrationer langs grænsen mellem Gazastriben og Israel for 10 måneder siden, sendte de i begyndelsen deres mænd og familiemedlemmer ud for at deltage i protesterne. Men få uger senere befalede Hamas sine folk til at holde sig væk fra grænsen, efter at mange var blevet opdaget og dræbt af den israelske hær. Flertallet af de mænd, der var blevet dræbt under voldshandlingerne, tilhørte gruppens militære gren, Izaddin al-Qassam. Andre tilhørte den militære gren i en anden terrorgruppe, nemlig Islamisk Jihad.

Fortsæt læsningen af artiklen

Facebook kæmper fortsat for blasfemilove

af Judith Bergman  •  10. Marts 2019

  • Facebooks topchef Mark Zuckerberg virker nu til mere end nogensinde før at være opsat på censur. Han beskrev i et nyligt notat, der var formuleret med kedelig, bureaukratisk uklarhed, sin plan om at modarbejde "indhold i gråzonen" – et begreb, der virker så meningsløst, at det kan omfatte alt, hvad Zuckerberg og Facebook nogen sinde måtte ønske at censurere.

  • Wall Street Journal udgav den 8. januar en artikel, hvori det bemærkes, at ledelsen i Facebook – og Twitter – fjernede aktivisten Laura Loomer fra deres platforme efter at have modtaget klager fra den administrerende direktør for Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationers (CAIR) afdeling ved San Francisco-bugten: Zahra Billoo. Hvad Facebook ikke fortæller, er, at CAIR var medsammensvorne ved den største terrorfinansierede sag i amerikansk historie. CAIR er desuden blevet betegnet som en terrororganisation af De Forenede Arabiske Emirater.

  • Billoo selv har ifølge Jihad Watch "i Tweets, der fortsat er offentligt tilgængelige... udtrykt sin opbakning til et islamisk kalifat og sharia lov. Hun hævder endvidere i flere tweets, at Islamisk Stat befinder sig på samme moralske niveau som amerikanske og israelske soldater, og tilføjer, at 'vores tropper er involveret i terrorisme'".

  • Facebook ser dog ud til at være "kreativt" selektive i forhold til hvordan de vælger at følge deres egne regler. I et fransk fængsel blev en indsat, der er identificeret som Amir, i november anklaget for at offentliggøre propaganda for Islamisk Stat fra sin fængselscelle ved hjælp af en indsmuglet telefon. Facebook havde åbenbart ikke bemærket noget.

Hændelser i den senere tid illustrerer hvordan Facebook – der tidligere har kæmpet for blasfemilove – fortsætter sin "sharia censur" hvad angår indhold, de tilsyneladende bedømmer til at være i modsætning til deres "fællesskabsregler".

Wall Street Journal udgav den 8. januar en artikel, hvori det bemærkes, at ledelsen i Facebook – og Twitter – fjernede aktivisten Laura Loomer fra deres platforme efter at have modtaget klager fra den administrerende direktør for Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationers (CAIR) afdeling ved San Francisco-bugten: Zahra Billoo. Hvad Facebook ikke fortæller, er, at CAIR var medsammensvorne ved den største terrorfinansierede sag i amerikansk historie. CAIR er desuden blevet betegnet som en terrororganisation af De Forenede Arabiske Emirater.

Det bør dog ikke komme som en overraskelse, at ledelsen i CAIR kan opnå en sådan magt over de sociale medier. Sam Westrop fra Islamist Watch skriver:

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: Hvem kerer sig egentlig om dem?

af Bassam Tawil  •  8. Marts 2019

  • Protester blandt palæstinensere i Libanon vil næppe vække opmærksomhed i det internationale samfund, herunder de såkaldte pro-palæstinensiske grupper, som især er aktive på universiteterne i USA, Canada og andre steder.

  • De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er villige til at ytre sig imod den dårlige behandling, som palæstinensere udsættes for fra deres arabiske brødre. De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er rede til at forsvare kvinders og homoseksuelles rettigheder under Hamas i Gazastriben. De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er rede til at advokere for demokrati og ytringsfrihed for de palæstinensere, som lever i de undertrykkende regimer Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og Hamas i Gazastriben. De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er rede til at fordømme Libanon for dets racistiske og diskriminerende foranstaltninger mod palæstinensere, levende såvel som døde.

  • At skjule sig på et universitet og udspy sit had imod Israel gør ikke en "pro-palæstinensisk." Det gør blot en til endnu en Israel-hader. Vil de "pro-palæstinensiske" grupper lytte til nødråbene fra de mennesker i Libanon, som de påstår at repræsentere?

En palæstinenser, som forsøger at føre en sæk cement eller andre byggematerialer ind i en flygtningelejr, bliver udsat for arrestation, forhør, retsforfølgelse ved en militærdomstol og en bøde. Denne umenneskelige og urimelige praksis finder sted i Libanon. (Kilde til byggepladsbillede: iStock)

En palæstinenser, som forsøger at føre en sæk cement eller andre byggematerialer ind i en flygtningelejr for at bygge et hus, bliver udsat for arrestation, forhør, retsforfølgelse ved en militærdomstol og en bøde.

Finder dette sted i Gazastriben? Nej. Sker det på Vestbredden? Nej. Denne umenneskelige og urimelige praksis finder sted i et arabisk land, hvor der bor mere end 500.00 palæstinensere: Libanon.

Ydermere straffer dette forbud mod indførelse af byggematerialer ikke kun de levende, men også de døde. Palæstinenserne siger, at på grund af dette forbud kan de ikke finde sten og cement nok til at bygge grave.

De elendige forhold for palæstinenserne i Libanon bliver ofte ignoreret af såvel det internationale samfund som de større vestlige medier. De eneste palæstinensere, som det internationale samfund synes at kere sig om, er dem der bor på Vestbredden og i Gazastriben – dem, hvis trængsler man kan dadle Israel for.

Fortsæt læsningen af artiklen

Sverige retsforfølger pensionister og byder IS velkommen

af Judith Bergman  •  3. Marts 2019

  • Europarådet betragter måske Åbergs vellykkede bestræbelser på at anmelde svenske landsmænd til politiet for angivelige tankeforbrydelser som et eksempel til efterfølgelse for andre europæiske lande?

  • Pensionisten forklarede under forhøret: "Jeg var vred, da jeg læste om, hvordan det fungerede med indvandrere, og hvordan de undgår straf for alt, hvad de gør. De bliver frifundet, selv om de stjæler og gør andre ting. Det er uretfærdigt, at dem, der begår grove forbrydelser, kan gå fri...." Pensionisten sagde, at hun ikke ville have skrevet det, som hun gjorde, hvis hun havde vidst, at det var ulovligt. Hun handlede øjensynlig ud fra en illusion om, at hun stadig levede i et demokrati. Hun fik i januar en bøde på 4.000 svenske kroner (2.800 kr.). Hun lever af en månedlig pension på blot 7.000 svenske kroner (4.900 kr.).

  • De svenske myndigheder kan tydeligvis ikke, eller vil ikke, retsforfølge eller dømme de jihadister, som de så generøst byder velkommen til landet; men de har ingen skrupler over at sigte og retsforfølge harmløse ældre pensionister. Man kunne tilføje, at en kultur, der respekterer hjemvendte IS-krigeres menneskerettigheder mere end rettighederne for ældre kvinder, der er bange for dem, er en fortabt kultur.

Mens den svenske sikkerhedstjeneste forsikrer offentligheden om, at den vil gøre "endnu mere" for at begrænse fremvæksten af terrormiljøer i Sverige, forværrer den svenske regering problemet ved at byde hjemvendte IS-jihadister velkommen tilbage i landet. (Billedkilde: iStock)

"Voldsfremmende islamistisk ekstremisme udgør i øjeblikket den største trussel mod Sverige" forlød det den 15. januar i en pressemeddelelse fra den svenske sikkerhedstjeneste (Säpo). "Terrortruslen er fortsat på et forhøjet niveau: 3 på en skala, der går til 5. Det indebærer, at en terrorhandling kan finde sted", sagde Säpos leder Klas Friberg.

"For at imødegå terrortruslen vil sikkerhedstjenesten fremover arbejde endnu mere strategisk for at begrænse ekstremistmiljøernes fremvækst. Det kan dreje sig om at tage sig af [omhänderta] personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, eller i samarbejde med andre myndigheder arbejde hårdere for at sikre sig, at disse individer bliver retsforfulgt for andre forbrydelser – eller får beskåret deres muligheder."

Fortsæt læsningen af artiklen

Den palæstinensiske jihad imod fred

af Bassam Tawil  •  2. Marts 2019

  • Ifølge den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, vil et kommende, amerikansk sponsoreret, globalt topmøde, der skal drøfte Mellemøsten og Iran, "bringe snesevise af lande fra hele verden sammen, fra Asien, fra Afrika, lande på den vestlige halvkugle, også Europa, Mellemøsten, selvfølgelig."

  • Den palæstinensiske strategi bygger nu på at ophidse araberne imod deres egne ledere. Budskabet til araberne fra Abbas og hans embedsfolk lyder således: "I må tilslutte jer vores kampagne for at forhindre vore ledere i at slutte fred med Israel. I bør fordømme enhver leder, der søger normalisering med Israel, som en forræder."

  • Andre ledende palæstinensiske embedsmænd er gået endnu længere og har advaret de arabiske lande om, at enhver form for normalisering med Israel vil blive opfattet som forræderi.

  • Det vil nu vise sig, om de arabiske lande giver efter for den seneste palæstinensiske ophidselses- og skræmmekampagne.

Som en del af "anti-normaliseringskampagnen" lægger de palæstinensiske ledere pres på de arabiske lande for at få dem til at boykotte et amerikansk sponsoreret, globalt topmøde, der skal drøfte Mellemøsten og Iran. Ifølge den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo (midt i billedet), vil topmødet "bringe snesevis af lande fra hele verden sammen, fra Asien, fra Afrika, lande på den vestlige halvkugle, også Europa, Mellemøsten, selvfølgelig." (Foto ved Spencer Platt/Getty Images)

De palæstinensiske ledere har for nylig optrappet deres bestræbelser på at forhindre de arabiske lande i at normalisere deres forhold til – eller ligefrem underskrive fredsaftaler med – Israel.

Kampagnen er opstået på baggrund af nogle rapporter om stadig varmere relationer mellem Israel og nogle af de arabiske lande, herunder den israelske premierminister Benjamin Netanyahus seneste besøg i Oman.

Fredsspøgelset mellem de arabiske lande og Israel er blevet til et mareridt for de palæstinensiske ledere. I stedet for at bekymre sig om at opbygge en bedre fremtid – som palæstinenserne har et desperat behov for – arbejder de palæstinensiske ledere febrilt på at stikke en kæp i hjulet for ethvert forsøg på at føre de arabiske lande tættere på Israel.

Fortsæt læsningen af artiklen