Seneste analyser og kommentarer

Islamisk mørke sænker sig over Tyskland

af Guy Millière  •  20. Oktober 2017

  • Det, at Tyskland har begået folkemord, har imprægneret landet med selvhad og afvisning af sin egen identitet. Tyskland vendte sig mod en europæisk konstruktion og forsøgte at definere sig selv som europæisk for at undgå at kalde sig tysk.

  • Der sker en gradvis udskiftning af den ikke-muslimske befolkning med en muslimsk befolkning. Blandt de børn, der er født i Tyskland inden for de seneste fem år, har 40% nu udenlandske rødder.

  • Demografen Michael Paulwitz skrev for et år siden, at medmindre de nuværende tendenser vendes, vil tyskere blive en minoritet i deres eget land om måske 15-20 år.

(Billedkilde: Pixabay)

Tysklands valg skulle have ført til en triumf for Angela Merkel. Valgresultatet blev meget anderledes end det forventede. Merkels 'sejr' ligner en katastrofe: Den kristendemokratiske alliance (CDU-CSU) fik 33% af stemmerne – 9% mindre end for fire år siden og det værste resultat siden 1949. Det socialdemokratiske parti (SPD), der sammen med Merkel regerede landet i de sidste fire år, tabte mere end 5% og gik fra 25,7% til 20% af stemmerne – det er det værste resultat i deres historie. Alternative für Deutschland (AfD) er et nationalkonservativt parti, der blev stiftet i 2013. De fik 12,6% af stemmerne og vil for første gang komme i Forbundsdagen. Det marxistiske venstrefløjsparti Die Linke fik 9%. Eftersom hverken SPD eller Die Linke ønsker at deltage i den næste regering, og da AfD er kraftigt modstander af Merkels politik, har hun kun to mulige samarbejdspartnere: det libertære Frie Demokratiske Parti og De Grønne. Det er to partier, hvis holdninger til de fleste emner ser ud til at være uforenelige.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: En stat i staten?

af Khaled Abu Toameh  •  15. Oktober 2017

  • Den "forsoningsaftale," som blev indgået i Cairo, baner vejen for at skabe en stat i staten i Gazastriben. Den egyptisk formidlede aftale rummer ingen krav om, at Hamas afvæbner sine sikkerhedsstyrker og sin væbnede fløj, Ezaddin Al-Qassam. Aftalen kræver heller ikke, at Hamas nedlægger sine våben eller holder op med at ophobe våben og forberede sig på krig.

  • Det er en meget komfortabel situation for Hamas, som i realiteten er blevet befriet for ethvert ansvar for civilbefolkningen. Hamas kunne ikke have håbet på en bedre aftale. Ligesom Hizbollah i Libanon vil Hamas i Gazastriben kunne bevare sine sikkerhedsstyrker, mens Abbas' regering tager vare på de civile forhold og udbetaler løn til de ansatte i civiladministrationen.

  • Ved at kaste dette ansvar af sig får Hamas mulighed for at styrke sin militære kapacitet. Hamas bliver ikke bedt om at anerkende Israels ret til at eksistere eller acceptere nogen form for fredsproces.

Hizbollah og Hamas må da slå sig på lårene af grin, for under to svage og impotente regeringer oplever de begge, at deres egen magt vokser. Til venstre: Hizbollahs leder Hassan Nasrallah (Paula Bronstein/Getty Images).Til højre: Hamas' leder Ismail Haniyeh (Muhammad Alostaz/PPM via Getty Images).

Den seneste "forsoningsaftale" mellem Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas bringer palæstinenserne tættere på at skabe en stat-i-staten i Gazastriben. Selvstyret og Hamas vil fra nu af have hver sin stat, altså to separate ministater, i Gazastriben.

Denne ordning minder om situationen i Libanon, hvor Hizbollah har sin egen separate ministat.

Ligesom normale stater har Hizbollah i Libanon sin egen hær og sit eget territorium. Denne situation, som er fortsat gennem årtier, har gjort mange libanesiske politikere vrede.

Da snesevis af maskerede militsfolk fra Hizbollah tidligere i år udførte et natligt togt for at arrestere nogle narkohandlere i Beirut, beskyldte libanesiske politikere deres egen regering for at have opgivet sin myndighed til fordel for Hizbollahs "ministat." Militsfolkene tilhørte Hizbollahs "sociale sikkerhedsafdeling," en politistyrke, der opererer uafhængigt af de libanesiske sikkerhedsmyndigheder.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europas nye løgn: Sammenligning af asylcentre med nazistiske koncentrationslejre

af Giulio Meotti  •  13. Oktober 2017

  • I den aktuelle krise har regeringer, NGO'er, velgørenhedsorganisationer og medier alle taget venligt imod millioner af migranter og budt dem velkommen med åbne arme. Jøderne under Anden Verdenskrig – hvoraf de fleste blev afvist, angivet eller bedraget af alle europæiske regeringer – var ikke så heldige.

  • Alle Europas bestræbelser har været viet til at redde migranterne: ved grænserne, til havs og i byer, som rummer asylcentre. Men sådanne forskelle er tilsyneladende ikke nok: immigrationsspørgsmålet er blevet til en ny ideologi, som en religion. Det er grunden til, at der ser ud til at foregå et samlet forsøg i store dele af det etablerede samfund på at gøre Europas redningsoperationer til et "nyt Holocaust". At sætte spørgsmålstegn ved dem er blevet et tabu. Selv pave Frans, som sammenlignede et center for migranter med "koncentrationslejre", har overtaget dette vrøvl.

  • Til trods for at muslimerne historisk set har været de mest aggressive kolonisatorer, er Europas eliter begyndt at idealisere dem på grund af en blanding af demografisk nedgang, misopfattelse af islam, selvhad til vestlig kultur og en fatal, romantiseret tiltrækning til den Tredje Verdens afkoloniserede folk.

Auschwitz på stranden?
Under den aktuelle krise har alle regeringer, ikke-statslige organisationer og medier taget venligt imod millioner af migranter og budt dem velkommen med åbne arme. Billedet: Græsk Røde Kors hjælper en afghansk migrant, som netop er ankommet fra Tyrkiet ombord på en gummibåd til øen Lesbos, Grækenland, den 13. december 2015. (Foto: Ggia/Wikimedia Commons)

Hvordan lukker man bedst debatten om immigration? Ved at løfte sproget op på et niveau, der gør det umuligt at debattere. Det er, hvad der er sket i den nye – og falske – mode med at sammenligne bølgen af migranter, der ankommer til Europa, med jøder under Holocaust.

Fortsæt læsningen af artiklen

Islamister er ansvarlige for rohingya-flygtningekrisen

af Mohshin Habib  •  11. Oktober 2017

  • Den nuværende krise bliver fejlagtigt beskrevet som en "etnisk udrensning" af en uskyldig muslimsk minoritet begået af Burmas sikkerhedsstyrker, lige som Aung San Suu Kyi, der er Burmas udenrigsminister og reelle statsoverhoved, blot skulle have "ligegyldighed" til overs for rohingyaernes skæbne.

  • "Deres [rohingyaernes] taktik er terrorisme. Det er der ingen tvivl om. [Kyi kalder] ikke hele rohingya-befolkningen for terrorister; hun henviser til en gruppe mennesker, der går rundt med pistoler, macheter og bomber og dræber deres egne folk og buddhister, hinduer og andre, der står i vejen for dem. De har dræbt en del fra sikkerhedsstyrkerne, og de skaber kaos i regionen. Dem, der flygter ud af Bangladesh ... flygter fra deres egne radikale grupper... [D]et internationale samfund skal se at få styr på fakta, inden de kommer med beskyldninger" – Patricia Clapp, leder af den amerikanske ambassade i Myanmar fra 1999 til 2002.

  • Baggrunden for bengali-muslimernes jihad i det vestlige Myanmar fra slutningen af 1800-tallet frem til efter Anden Verdenskrig illustrerer, at denne jihad er "rodfæstet i den samme tidløse institutionelle og ekspansionistiske jihad, der udslettede den buddhistiske civilisation i det nordlige Indien" – Andrew Bostom, forfatter og islamforsker.

Rohingya flygtninge fra Burma kom til Bangladesh den 17. september 2017. Den nuværende krise beskrives fejlagtigt som en "etnisk udrensning" af en muslimsk minoritet, men de virkelige skyldige er radikale islamister blandt rohingyaerne, der med pistoler, macheter og bomber dræber deres egne folk og buddhister, hinduer og andre, der står i vejen for dem. (Foto: Allison Joyce/Getty Images)

En stigning i sammenstødene mellem islamistiske terrorister og Burmas (Myanmars) regering er årsag til en flygtningekrise i det sydøstlige Asien, der har fået FN og internationale medier til at rette opmærksomheden på rohingyaerne i det nordlige Rakhine – en isoleret provins mod vest i det buddhistisk-dominerede land.

Fortsæt læsningen af artiklen

Det tyske valg: Merkels pyrrhussejr
"Fru Merkel er i realiteten handlingslammet"

af Soeren Kern  •  28. September 2017

  • "Angela Merkel har regeret landet i tolv år. Hun har påført tyskerne en gældsbyrde på milliarder for at redde det sydlige Europa fra at kollapse og for at implementere hendes idé om et europæisk fællesskab. Hun har rystet den tyske energiindustri for at redde verdensklimaet. Og hun har åbnet landets porte for hundredtusinder af flygtninge, fordi hun anser det for at være en humanitær pligt. Hun har også ændret den traditionelle opfattelse af ægteskabet som et ægteskab mellem en mand og en kvinde, bare sådan lige...." – Tagesspiegel.

  • "Vi vil genvinde vores land og vores folk" – Alexander Gauland, tidligere embedsmand i CDU og nu en af lederne af Alternative für Deutschland (AfD).

  • "Virkeligheden er den, at fra dags dato, den 24. september, er fru Merkel i realiteten handlingslammet" – Handelsblatt.

Tysklands kansler Angela Merkel talte til medierne i Berlin den 25. september, dagen efter at hendes unionspartier CDU/CSU vandt førstepladsen med 32,9% af stemmerne – deres værste valgresultat i næsten 70 år. (Foto: Maja Hitij/Getty Images)

Kansler Angela Merkel har vundet en fjerde periode i embedet, men den virkelige vinder af det tyske valg den 24. september var Alternative für Deutschland – et nydannet parti, der udnyttede en udbredt vrede over Merkels beslutning om åbne landet for mere end en million hovedsageligt muslimske migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

Foreløbige valgresultater viser, at Merkels centrum-højreorienterede unionspartier CDU/CSU fik omkring 33% af stemmerne, hvilket er deres dårligste resultat i næsten 70 år. Merkels hovedmodstander, Martin Schulz og hans centrum-venstreorienterede SPD, fik 20,5%, hvilket er partiets værste resultat nogensinde.

Det nationaltsindede Alternative für Deutschland fik omkring 13% og blev dermed landets trediestørste parti, efterfulgt af det klassiske liberale Frie Demokrater (FDP) med 10,7%, det venstreekstreme parti Linke med 9,2% og miljøpartiet De Grønne med 8,9%.

Fortsæt læsningen af artiklen

Baggrunden for palæstinensiske, kvindelige selvmordsbombere
Manfred Gerstenfeld interviewer Rachel Avraham

af Manfred Gerstenfeld  •  26. September 2017

Rachel Avraham.

Rachel Avraham er født i Washington, DC, og har boet i Israel siden 2009. Hun har en BA i Regering og Politik fra University of Maryland. Avraham udviklede sin MA-tese i Mellemøststudier fra Ben-Gurion Universitet til en bog med titlen, Women and Jihad (Kvinder og jihad). Hun er ledende medieforskningsanalytiker ved Center for Near East Policy Research og korrespondent ved Israel Resource News Agency.

"Den første palæstinensiske, kvindelige selvmordsbomber var Wafa Idris, som sprængte sig selv i luften i Jerusalem i 2002 under den Anden Intifada. Hun dræbte en ældre mand og sårede 100. Allerede før dette havde flere palæstinensiske kvinder deltaget i anti-israelsk terrorisme. Leila Khaled var medlem af en gruppe, som kaprede et fly i 1969. Dalal Mughrabi var en af de terrorister, som forårsagede Kystvej-massakren i 1978, der dræbte 38 israelske civile, heriblandt 13 børn.

Fortsæt læsningen af artiklen

FN's chef, Guterres, medierne og palæstinensiske "fake news"

af Bassam Tawil  •  25. September 2017

  • En af mødrene, som deltog i mødet med FN-chefen, var Latifa Abu Hmaid. Fire af hendes sønner, Nasser, Sharif, Nasr og Mohammed, afsoner flere livstidsdomme for deres rolle i terrorisme. Det Palæstinensiske Selvstyre valgte moderen til disse terrorister, fordi de alle er medlemmer af præsident Mahmoud Abbas' regerende Fatah-fraktion, der regelmæssigt beskrives i vestlige medier som en moderat og pragmatisk, palæstinensisk spiller, som tror på to-statsløsningen og fred med Israel.

  • Det mindste, FN-chefen og hans folk kunne have gjort, var at appellere til selvstyreledelsen og fordømme den for dette baghold og den fabrikerede rapport fra det officielle, palæstinensiske nyhedsbureau. Havde Israel været indblandet i en lignende hændelse, havde vi oplevet en diplomatisk krise, udløst af FN-generalsekretæren og hans talsmænd såvel som de internationale medier. Men palæstinenserne får som sædvanlig fripas.

  • Ifølge den palæstinensiske propagandamaskine var terroristerne, næsten uden undtagelse, på vej hen for at købe brød til deres mor eller besøge deres bedstemor. Der var tale om uskyldige ofre, sådan lyder fortællingen, som blev arresteret eller skudt af Israel uden grund. Der er også løgnene om, at israelerne "planter" knive nær ved kroppene af de terrorister, som stikker jøder ned eller forsøger at dræbe jøder. Vestlige journalister og andre godtager disse løgne som kendsgerninger.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, under sit besøg i Ramallah den 29. august 2017. (Foto: UN Photo/Ahed Izhiman)

"Fake news" er et velkendt fænomen i den palæstinensiske verden. For nylig er "fake news" dog blevet bragt til nye højder af palæstinensiske spindoktorer, som har arbejdet på overtid for at vildlede det internationale samfund og medierne. Et antal historier, som de seneste dage er fremkommet i de palæstinensiske medier, viser, hvor langt palæstinenserne er rede til at gå for at bedrage verden og øve indflydelse på den internationale, offentlige opinion.

Udmærkelse er ofte en dyd – bortset fra, når man udmærker sig i at lyve. Og hvis der er noget, palæstinenserne har udmærket sig i gennem de seneste årtier, er det at udsprede løgne om konflikten med Israel. De største medier i Vesten bider som regel på "fake news"-maddingen – den sælger aviser! – og udviser tolerance, hvis ikke ligefrem sympati, over for palæstinensisk producerede "fake news"-påhit.

Fortsæt læsningen af artiklen

UNESCO er en umoralsk, anti-semitisk organisation
Anstændige lande bør trække sig ud

af Guy Millière  •  19. September 2017

  • Selvom Europa hævder at respektere menneskerettigheder og folkenes rettigheder har man deltaget i en krænkelse af det jødiske folks mest essentielle rettighed: anerkendelsen af dets eksistens gennem mere end 3.000 år, og forankringen af denne eksistens i dets hellige monumenter. Og hvad værre er, Europa gør det på vegne af et fiktivt folk, som blev opfundet for mindre end 50 år siden. Ingen seriøs forsker kan finde noget som helst spor af et "palæstinensisk folk" før 1960'erne. Europa har tilsyneladende været mere end villig til at acceptere løgne.

  • Samtidig med at Europa hævder at bekæmpe terrorisme, bøjer det sig for kravene fra en terrorbevægelse, som end ikke kerer sig om at skjule sin terroristiske karakter. Når Mahmoud Abbas taler arabisk, ophidser han til stadighed til mord på jøder. Han gentog for nylig, at han ikke vil ophøre med at betale anklagede, dømte og fængslede drabsmænd, som har myrdet jøder, og han kalder stadig disse mordere for heltemodige "martyrer". På alle de kort, som Det Palæstinensiske Selvstyre og palæstinensiske lærebøger benytter, eksisterer Israel ikke; det kaldes for Palæstina.

Direktøren for United Nations Relief and Works Agency (UNRWA) i Libanon, Ann Dismorr, poserer med et kort, som er uden det mindste spor af staten Israel, men i dennes sted præsenteres som et kort over "Palæstina," maj 2013. (Foto: Palestinian Media Watch)

Den 7. juli vedtog UNESCO en resolution, der definerede Hebrons gamle bydel og Patriarkernes Grav som palæstinensisk verdensarv. Før dette, i 2016, var to andre resolutioner med samme type kontrafaktuelle påstande vedrørende Jerusalems gamle bydel, Tempelbjerget og Vestmuren blevet vedtaget. Og året før, i 2015, havde UNESCO ligeledes vendt op og ned på historien og betegnet to ældgamle, bibelske helligsteder, Rakels Grav og Makpelahs hule, som islamiske helligdomme – til trods for at islam slet ikke eksisterede på deres tid.

Tre dage før denne måneds Hebron-resolution var en anden resolution, som bekræftede Jerusalem-resolutionerne, blevet vedtaget.

Den israelske regering reagerede med indignation. Den besluttede at standse sit samarbejde med UNESCO. USAs ambassadør til FN, Nikki Haley, sagde, at hun var chokeret, og at afgørelsen ikke ville blive uden konsekvenser.

Resten af verden har forholdt sig tavs. Hvordan kan det være?

Fortsæt læsningen af artiklen

Europas islamiske fremtid

af Guy Millière  •  12. September 2017

  • Europæiske ledere accepterede, at dele af deres lande omdannedes til fjendtlige territorier. De iagttager, hvordan en demografisk katastrofe udfolder sig. De ved, at Europa om to til tre årtier vil blive regeret af islam.

  • Historikeren Walter Laqueur beskrev for ti år siden, hvad han betegnede som "Europas sidste dage": Den europæiske kultur var døende, og kun gamle monumenter og museer ville overleve. Hans diagnose var alt for optimistisk. Gamle monumenter og museer kan meget vel blive bombet. Man kan bare se, hvad de hætteklædte tilhængere af "Antifa" – en "anti-fascistisk" bevægelse, hvis aktioner er fuldstændig fascistiske – gør ved statuer i USA.

Efter terrorangrebet i Barcelona, hvor folk samledes for at kræve strengere tiltag mod islamismens stigende indflydelse på kontinentet, blev de konfronteret med en "anti-fascistisk" demonstration. Billedet: "anti-fascister" slog en mand, som de påstod var "højrefløjssympatisør", på Las Ramblas i Barcelona den 18. august 2017. (Foto: Carl Court/Getty Images)

Reaktionen efter terrorangrebet i Barcelona var den samme som efter alle større terrorangreb i Europa: tårer, bønner, blomster, stearinlys, bamser og påstande om, at "islam betyder fred". Da folk samledes for at kræve strengere tiltag mod islamismens stigende indflydelse i Europa, blev de konfronteret med en "anti-fascistisk" demonstration. Muslimer organiserede en demonstration for at forsvare islam. De påstod, at muslimer bosat i Spanien er "de største ofre" for terrorisme. Mounir Benjelloun El Andaloussi, der er leder af Den Spanske Føderation af Islamiske Religiøse Samfund, talte om en "konspiration mod islam" og udtalte, at terrorister er "instrumenter" for et islamofobisk had. Barcelonas borgmester Ada Colau græd foran kameraerne og sagde, at hendes by ville forblive en "åben by" for alle migranter. Kataloniens guvernør Carles Puigdemont benyttede et lignende sprogbrug. Spaniens konservative premierminister Mariano Rajoy var den eneste, der vovede kalde den jihadistiske terrorisme ved dens rette navn. Næsten alle europæiske journalister mente, at Rajoys ord var for grove.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinensere genopliver det antisemitiske gifttema
Manfred Gerstenfeld interviewer Raphael Israeli.

af Manfred Gerstenfeld  •  7. September 2017

Raphael Israeli

Raphael Israeli er professor emeritus i islamisk, kinesisk og mellemøstlig historie ved Det Hebraiske Universitet [i Jerusalem, overs.]. Han har skrevet mere end 50 bøger, herunder Blood Libel and Its Derivatives: The Scourge of Antisemitism og Poison: Modern Manifestations of a Blood Libel.

"Et klassisk antisemitisk kernetema er forestillingen om, at jøder forgifter ikke-jøders drikkevand. Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, genbrugte dette antisemitiske emne ved et plenarmøde i Europaparlamentet i 2016. Her udtalte han, at en rabbiner havde bedt den israelske regering om at forgifte palæstinensernes drikkevand."

Fortsæt læsningen af artiklen

Antisemitisme i Europa: Ny officiel rapport

af Bruce Bawer  •  6. September 2017

  • Enstad påpeger, efter at have undersøgt statistikker fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Norge, Danmark og Rusland, at et af disse syv lande "tydeligt skiller sig ud med et meget lavt antal" antisemitiske hændelser på trods af landets "relativt store jødiske befolkning..."

  • Det er absurd, at hver gang en gerningsmand tegner et hagekors, betragter den svenske regering det automatisk som en "højreorienteret" handling.

  • Enstad konkluderer, at højreorienterede i alle hans undersøgelses fire større vesteuropæiske lande udgør "et klart mindretal blandt gerningsmændene". "I Frankrig, Sverige og Storbritannien (men ikke i Tyskland) blev gerningsmanden oftere opfattet som venstreorienteret end højreorienteret".

Antiisraelske demonstranter i Athen brænder et israelsk flag den 17. juli 2014. (Foto: Milos Bicanski/Getty Images)

For nogle af os er det næppe en hemmelighed, at antisemitisk vold er stigende i Europa, eller at gerningsmændene hovedsageligt er muslimer. Mange politikere og nyhedsmedier har imidlertid været så utrættelige i deres bestræbelser på at skjule denne ubekvemme kendsgerning, at man altid er taknemmelig for officiel – eller i det mindste halvofficiel – bekræftelse på det, som alle allerede ved.

Det er derfor glædeligt at kunne fortælle, at den nye undersøgelse Antisemitic Violence in Europe, 2005-2015 - skrevet af Johannes Due Enstad fra Senter for studier av Holocaust i Oslo og Universitetet i Oslo, i en fællesudgivelse fra begge institutioner - er forfriskende og forbløffende ærlig om emnet. Enstad noterer sig, at mens antisemitisk vold har været faldende i USA siden 1994, er den steget på verdensplan. Det inkluderer naturligvis Europa – eller det meste af Europa.

Fortsæt læsningen af artiklen

Det Palæstinensiske Selvstyre er en genocidal terrorenhed og bør behandles som en sådan

af Guy Millière  •  28. August 2017

  • PLO blev den første terrororganisation, der fik sæde i FN og diplomatisk repræsentation i et vestligt land.

  • Daniel Pipes har foreslået nogle tiltag med henblik på at bevæge konflikten i en konstruktiv retning uden at udløse en større brand: krav om at Det Palæstinensiske Selvstyre betaler for alle skader påført af terrorister, herunder en meget høj pris for hvert eneste røvet liv; begravelse af døde terrorister uden at levere dem tilbage til deres familier; alvorlige begrænsninger i adgangen til områderne på Vestbredden, som kontrolleres af Selvstyret; forbyde Selvstyrets ledere adgang til israelske lufthavne, såfremt de fremsætter opflammende bemærkninger, og hver gang der opstår anti-israelsk vold, eller ligefrem bede dem benytte jordanske lufthavne fra nu af.

  • Hvorfor ikke fortælle de europæiske ledere, at Det Palæstinensiske Selvstyre stadig er en genocidal terrororganisation? Hvorfor ikke spørge dem, hvordan de kan acceptere at finansiere ting i Mellemøsten, som de påstår at afvise med afsky i Europa?

Præsident Donald Trump fortalte Mahmoud Abbas, hvad ingen anden vestlig leder har turdet sige. Han ved, at man intet kan forvente af Det Palæstinensiske Selvstyre, og at Jason Greenblatts mission er dømt til at mislykkes. Fotoet: Trump og Abbas udtaler sig begge den 3. maj 2017 i Washington, DC. (Fotokilde: Olivier Douliery-Pool/Getty Images)

Den seneste nedslagtning i Israel fandt sted i Halamish, Samaria, den 21. juli. En palæstinenser stak en jødisk bedstefar og to af hans børn ihjel. Bedstemoderen blev alvorligt såret. Talløse lignende angreb har fundet sted i Israel gennem den seneste tid og længe før.

På ny fejrede tusindvis af palæstinensiske arabere henrykte mordene. Nogle delte slik ud.

Morderen blev hyldet af Det Palæstinensiske Selvstyre og af Hamas. Hvis han var blevet skudt og dræbt, ville han øjeblikkelig være blevet en martyr for islam. En gade i Ramallah ville blive opkaldt efter ham. Hans portræt ville blive vist i forretningsvinduerne i de områder, der er underlagt Selvstyret og Hamas, og hans familie ville blive belønnet med et stort, livsvarigt "salær".

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa: Migrantkrisen når til Spanien

af Soeren Kern  •  20. August 2017

  • "Vi har stadig de største migrantstrømme i vente: Afrikas befolkning fordobles i løbet af de næste årtier. Et land som Egypten vil vokse til 100 millioner mennesker og Nigeria til 400 millioner. I vores digitale tidsalder med internet og mobiltelefoner kender alle til vores velstand og livsstil". – Tysklands udviklingsminister Gerd Müller.

  • "De unge har alle mobiltelefoner og de kan se, hvad der sker i andre dele af verden, og det virker som en magnet". – Michael Møller, direktør for FN's kontor i Genève.

  • "Hvis vi ikke formår at løse de centrale problemer i de afrikanske lande vil 10, 20 eller måske endda 30 millioner migranter komme til EU inden for de kommende ti år". – Antonio Tajani, formand for Europa-Parlamentet.

Migranter venter på at blive reddet af besætningsmedlemmer fra Migrant Offshore Aid Stations (MOAS) skib Phoenix den 10. juni 2017 ved Lampedusa, Italien. (Foto: Chris McGrath/Getty Images)

Spanien er på vej til at overtage Grækenlands rolle som den andenstørste adgangsport for migranter, der kommer ad søvejen ind i Europa. Den pludselige stigning i migrationen til Spanien kommer samtidig med indgreb mod menneskesmuglere langs Libyen-Italien søruten, der for tiden er hovedruten for migranternes indgang til Europa.

Skiftet i migrationsruter mod vest fra Grækenland og Italien medfører at Spanien, der kun ligger 15 km fra Afrika ad søvejen, snart kan blive centrum for Europas migrationskrise.

Mere end 8.300 illegale migranter har nået Spaniens kyster i løbet af de første syv måneder af 2017 – det er tre gange så mange som i hele 2016 ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM).

Fortsæt læsningen af artiklen

UNESCO støtter terrorisme

af Bassam Tawil  •  16. August 2017

  • Dette er den samme palæstinensiske selvstyreledelse, som foregiver at arbejde for at opnå fred og sameksistens med Israel. I de palæstinensiske benægtelsers omvendte verden er en sådan fornægtelse af sandheden typisk: den løgn om "fredens kultur," som Abbas leverede til præsident Donald Trump for flere uger siden, havde lige så stor sandhedsværdi som dette seneste, dødbringende påhit.

  • I dag har palæstinenserne tillige en international organisation (UNESCO) til at støtte deres anti-israelske narrativ og retorik. UNESCOs resolutioner bliver af mange palæstinensere tolket som et bevis på, at Israel ikke har ret til at eksistere. Af mange palæstinensere opfattes resolutionerne som et grønt lys til at fortsætte deres "væbnede kamp" for at "befri Palæstina, fra [Middel] havet til [Jordan] floden."

  • De seneste UNESCO-resolutioner fungerer som katalysatorer for palæstinensisk terrorisme mod israelere. Men de er mere end det: de gør også udsigten til fred endnu mere fjern.

Patriarkernes Grav i Hebron. (Foto: Zairon/Wikimedia Commons)

Hvad har Hamas og UNESCO til fælles?

De mener begge, at jøder ingen historisk, religiøs eller følelsesmæssig tilknytning har til Det Hellige Land.

De seneste UNESCO-resolutioner vedrørende Jerusalem og Hebron er præcis, hvad terrorgrupper som Hamas, der benægter Israels ret til at eksistere, længe har håbet på at høre fra det internationale samfund.

Den første resolution benægter, at Israel har suveræn magt over Jerusalem, herunder Vestmuren, mens den anden betegner Hebron og det jødiske monument Patriarkernes Grav som "truet palæstinensisk verdensarv."

De to UNESCO-resolutioner støtter i virkeligheden Hamas' og andre palæstinenseres holdning – nemlig at Israel ikke har ret til at eksistere. Disse bestemmelser forsyner Hamas og andre terrorgrupper med ammunition, som de kan bruge til at udslette Israel og dræbe så mange jøder som muligt undervejs.

Fortsæt læsningen af artiklen

"Slaget om Jerusalem er lige begyndt"

af Bassam Tawil  •  9. August 2017

  • Palæstinenserne, som nu triumferer over, at Israel har bøjet sig for deres krav om fjernelse af metaldetektorer og kameraer, har gjort det klart, at dette blot er det første skridt i kampen for at udslette enhver israelsk tilstedeværelse i Jerusalems gamle bydel og på Tempelbjerget.

  • De indrømmer, at dette er et slag om suverænitet over Tempelbjerget og Jerusalem. For palæstinenserne handler det egentlige slag om, hvem der har kontrollen over Jerusalem og dens helligsteder. Det virkelige slag gælder, set med deres øjne, jødernes ret til at leve i deres egen stat i Mellemøsten. Mange palæstinenserne har stadig ikke forliget sig med tanken om Israels ret til at eksistere, og det er, hvad kampen i virkeligheden drejer sig om.

  • Palæstinenserne har selv opsummeret det ganske klart. Deres mål er, med deres egne ord, at optrappe volden, fordi de tror, at det, som Israel her gjorde, er det første skridt hen imod endnu flere indrømmelser og yderligere tilbagetrækning.

Det Palæstinensiske Selvstyres udenrigsminister, Riad Malki (billedet er fra 2009), sagde i sidste uge i en tale: "Det handler ikke om metaldetektorer eller kameraer, men om, hvem der har kontrollen, og hvem der har suverænitet over Al-Aqsa-moskeen... Slaget om Jerusalem er lige begyndt." (Foto: Mario Tama/Getty Images)

De palæstinensiske fejringer af "sejren," som fandt sted, efter at Israel havde fjernet metaldetektorerne og overvågningskameraerne fra indgangen til Tempelbjerget i Jerusalem, varsler ilde om fremtidig stabilitet og fred i Mellemøsten.

Blandt palæstinenserne og mange arabere og muslimer betragtes det israelske skridt som et svaghedstegn. Set med deres øjne betød fjernelsen af sikkerhedskameraerne og metaldetektorerne kapitulation, kort og godt.

Hvordan kan vi vide det? Det er nemt: kig blot på den palæstinensiske reaktion. I stedet for at anerkende det forsonlige træk ved den israelske regerings beslutning, som havde til formål at lette spændingerne og undgå blodsudgydelser og vold, kræver palæstinenserne nu endnu mere.

Fortsæt læsningen af artiklen