Seneste analyser og kommentarer

Hvorfor vil Abbas ikke acceptere "to stater for to folk"?

af Alan M. Dershowitz  •  19. Juni 2017

  • Gennem årene og frem til i dag er de blevet ved med at prioritere ingen stat for det jødiske folk højere end ønsket om en stat for de palæstinensiske arabere.

  • Den generelle tanke bag en to-statsløsning – som Abbas har støttet af navn – specificerer ikke, at den ene stat skal være for det jødiske folk og den anden for araberne.

  • Den dag den palæstinensiske ledelse og det palæstinensiske folk ønsker deres egen stat mere, end de ønsker, at der ikke skal være en stat for det jødiske folk, vil målet for FN-resolutionen fra 1947 – to stater for to folk – kunne nåes. En god begyndelse ville være, at Abbas omsider tilsluttede sig FN-resolutionen og udtalte følgende ord: "Jeg accepterer FN-resolutionen fra 1947, som opfordrer til dannelsen af to stater for to folk." Det er ikke for meget at forlange af en leder, som søger at skabe en palæstinensisk, muslimsk stat.

Direktøren for FN's Hjælp- og Arbejdsagentur [UNRWA] i Libanon, Ann Dismorr, poserer med et landkort, hvor ethvert spor af staten Israel er fjernet, og som i dens sted viser et kort over "Palæstina," maj, 2013. (Fotokilde: Palestinian Media Watch)

Der eksisterer en udbredt, men falsk forestilling om, at Mahmoud Abbas omsider er rede til at acceptere den to-statsløsning, som blev foreslået af FN i november 1947, hvor man ville opdele Palæstina-mandatet i to områder: det ene til det jødiske folk; det andet til det arabiske folk. Palæstina-mandatets jøder accepterede denne kompromisdeling og erklærede oprettelsen af en nationalstat for det jødiske folk under dennes historiske navn: Israel. Palæstina-mandatets arabere afviste derimod delingen og erklærede, at de aldrig ville acceptere en stat for det jødiske folk eller statsdannelse for det palæstinensiske folk. Deres ønske om, at der ikke skulle være en stat for det jødiske folk, var større end ønsket om, at der skulle være en stat for deres eget folk. Følgelig sluttede de sig til de omgivende arabiske hære i disses forsøg på at udslette Israel og drive dets jødiske indbyggere i havet. Det mislykkedes for dem dengang, men lige siden og helt frem til i dag har de uafbrudt prioriteret ingen stat for det jødiske folk højere end ønsket om en stat for de palæstinensiske arabere. Det er grunden til, at Abbas nægter at udtale, at han nogensinde vil acceptere FN's princip om to stater for to folk. Jeg ved det, for jeg har personlig spurgt ham om det ved flere lejligheder.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyskland konfiskerer boliger for at bruge dem til migranter
"Et massivt angreb på borgernes ejendomsret"

af Soeren Kern  •  15. Juni 2017

  • Myndigheder i Hamborg har taget det hidtil usete skridt at konfiskere seks boliger i kvarteret Hamm nær centrum. Kommunen har udpeget en administrator, der nu renoverer ejendommene og vil leje dem ud – mod ejerens vilje – til lejere udvalgt af kommunen. Kvarterets talskvinde Sorina Weiland fortalte, at alle omkostninger ved renoveringerne skal betales af ejeren af ejendommene.

  • Der er blevet foreslået lignende eksproprieringstiltag i Berlin, men de blev opgivet, da man anså dem for at være forfatningsstridige.

  • Nogle tyskere spørger sig selv, hvad det næste bliver: Vil myndighederne nu begrænse det maksimale boligareal per person og tvinge dem, der har store lejligheder, til at dele dem med fremmede?

Hamborg. (Billedkilde: Morris MacMatzen/Getty Images)

Myndighederne i Hamborg, der er den andenstørste by i Tyskland, er begyndt at konfiskere private boliger for at lette boligmanglen – der er blevet voldsomt forværret efter kansler Angela Merkels beslutning om at lade mere end to millioner migranter komme ind i landet i de senere år.

Hamborgs myndigheder har beslaglagt erhvervsejendomme og omdannet dem til migrantlejre siden slutningen af 2015, da Merkel åbnede Tysklands grænser for hundredtusinder af migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Nu eksproprierer kommunen imidlertid beboelsesejendomme ejet af private borgere.

Fortsæt læsningen af artiklen

Palæstinenserne: Krokodilletårer og terrorisme

af Bassam Tawil  •  11. Juni 2017

  • Denne tilsyneladende afstandtagen fra terrorisme er en overraskende udvikling hos Abbas. Den eneste hage ved det er, at når det gælder Israel, indtager Abbas den helt modsatte holdning.

  • Gennem de seneste to år har palæstinensere ført en ny type "intifada" imod Israel – en der består af knivoverfald og bilangreb i lighed med dem, der er blevet udført i Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Denne bølge af angreb, som begyndte i september 2015, har krævet 49 menneskeliv og såret mere end 700. Siden da har palæstinensere udført mere end 177 knivoverfald, 144 skudangreb og 58 bilangreb.

  • Hykleriet bliver kun større af, at Abbas og hans selvstyreledelse ofte retter en anklagende finger mod Israel for at dræbe terroristerne. I stedet for at fordømme gerningsmændene beskylder Abbas og palæstinenserne med jævne mellemrum Israel for at udføre "udenretlige drab" på terroristerne. De palæstinensiske ledere gemmer med andre ord deres fordømmelse til de israelske soldater og politifolk, fordi disse forsvarer sig og skyder mod dem, der kommer for at overfalde dem med knive og økser eller forsøger at køre dem ned med biler. Hvordan ville mon den britiske eller franske regering reagere, hvis nogen fordømte dem for at dræbe terroristerne i Paris' og Londons gader?

Hvem siger, at Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, ikke fordømmer terrorangreb mod civile? Han er imod terrorangreb hvor som helst i verden – undtagen i Israel, udført af hans egen befolkning og tilskyndet af ham selv. Abbas' krokodilletårer skal i virkeligheden skjule hans glædestårer over, at terrorismen lever og har det godt. (Billede: Muhammed Muheisen-Pool/Getty Images)

Hvem siger, at Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, ikke fordømmer terrorangreb mod civile?

Det har vist sig, at han og hans Palæstinensiske Selvstyre (PA) rent faktisk fordømmer terrorisme – når den er rettet mod alle andre end israelere. Israelsk blod er anderledes, lader det til.

Abbas førte an i det internationale ramaskrig efter terrorangrebet på London Bridge den 3. juni, hvor syv mennesker blev dræbt og 48 såret.

I en kort meddelelse udtalte Abbas' kontor:

"Præsidenten for staten Palæstina, Mahmoud Abbas, fordømte søndag terrorangrebet i den britiske hovedstad London. Hans excellence (Abbas) udtrykte sin dybe kondolence over for Storbritannien - dets dronning, regering og folk, og familierne til ofrene for terrorangrebet. Han forsikrede om sin vedholdende forkastelse af alle former for terrorisme."

Fortsæt læsningen af artiklen

Overtager jihadister Europa?

af Giulio Meotti  •  9. Juni 2017

  • I de fire europæiske lande, der er blevet hårdest ramt af terrorangreb: Storbritannien, Frankrig, Belgien og Tyskland, er det officielle antal ekstremister nået op på 66.000. Det lyder som en hel hær – i aktiv tjeneste.

  • Terroristernes afpresning er allerede synlig: De har destabiliseret den demokratiske proces i mange europæiske lande og har skitseret betingelserne for ytringsfrihed. En jihadistisk overtagelse af Europa er ikke længere utænkelig. Islamiske ekstremister høster allerede, hvad de såede: Det lykkedes dem at besejre Geert Wilders og Marine Le Pen, der var de to eneste europæiske kandidater, der for alvor ønskede at bekæmpe radikal islam.

  • Europa ville kunne overtages på samme måde, som Islamisk Stat overtog store dele af Irak: med blot en trediedel af Iraks landområder.

Blandt alle de franske soldater, der deltager i militære operationer, er halvdelen indsat i Frankrig. (Foto: Jeff J Mitchell/Getty Images)

"Tyskland opbygger i al stilhed en europæisk hær under sin ledelse", forlyder det i medierne. Den tyske kansler Angela Merkel skulle efter sit sammenstød med den amerikanske præsident Donald Trump ønske at investere i en europæisk hær sammen med Frankrig.

På nuværende tidspunkt er der imidlertid kun én reel hær i Europa: den jihadistiske hær, som de terrorister, der angreb London den 3. juni og dræbte syv mennesker blot to uger efter blodbadet i Manchester.

I de fire europæiske lande, der er blevet hårdest ramt af terrorangreb: Storbritannien, Frankrig, Belgien og Tyskland, er det officielle antal ekstremister nået op på 66.000. Det lyder som en hel hær – i aktiv tjeneste.

Fortsæt læsningen af artiklen

Europa slår tilbage med stearinlys og bamser

af Giulio Meotti  •  28. Maj 2017

  • Europa har stadig ikke forstået, at den terror, der ramte en af dets storbyer, var en krigshandling og ikke nogle få forstyrrede menneskers fejltagelse, fordi de skulle have misforstået den islamiske religion.

  • Vi er tilsyneladende ikke rede til at forlade vores masochistiske regler for magtanvendelse, der giver fjendens folk fortrinsret over vores egne.

  • For Europa er islamisk terrorisme åbenbart ikke virkelig, men blot en midlertidig afbrydelse af vores rutiner. Vi kæmper mod global opvarmning, malaria og hungersnød i Afrika. Men er vi rede til at kæmpe for vores kultur? Har vi allerede givet op?

Stearinys og blomster fra en mindehøjtidelighed den 23. maj 2017 i Manchester, efter en selvmordsbomber havde myrdet 22 koncertgængere natten forinden. (Foto: Leon Neal/Getty Images)

Denne lange og triste liste er islamisk terrorismes menneskelige høst på europæisk grund:

Madrid: 191. London: 58. Amsterdam: 1. Paris: 148. Bruxelles: 36. København: 2. Nice: 86. Stockholm: 5. Berlin: 12. Manchester: 22. Herudover er flere hundrede europæere blevet nedslagtet i andre dele af verden, i Bali, i Sousse, i Dakka, i Jerusalem, i Sharm el Sheikh, i Istanbul.

Efter 567 terrorofre forstår Europa imidlertid stadig ikke situationen. Alene i første halvdel af 2017 har der i gennemsnit været et terrorforsøg hver 9. dag. På trods af denne islamistiske offensiv er Europas modsvar at slå tilbage med bamser, stearinlys, blomster, mindehøjtideligheder, Twitter hashtags og satiretegninger.

Fortsæt læsningen af artiklen

Jihad i Danmark

af Judith Bergman  •  22. Maj 2017

  • Den danske justitsminister Søren Pape Poulsen håber på, at problemet løses ved at retsforfølge imamen. Danske politikere overser imidlertid tilsyneladende det væsentlige forhold, at der tydeligvis er en tilhørerskare, der hungrer efter prædikener som denne.

  • Prædikenen er en opfordring til vold mod jøder.

  • Eftersom Koranen ikke kan ændres, er det af afgørende vigtighed at gøre dens indhold almindeligt kendt, så folk i det mindste kan forstå de fakta, de står over for. Det kan hjælpe dem til at beslutte, hvilke valg de bør tage af hensyn til deres egen og deres børns fremtid.

København (Billedkilde: Romina Amato/Red Bull via Getty Images)

Omar El-Hussein var i 2015 i Masjid Al-Faruq moskeen - der har forbindelse til Hizb ut-Tahrir - i København, hvor han hørte imam Hajj Saeed kritisere tværreligiøs dialog, der var en "ondartet" idé. Han forklarede, at den rette vej ifølge Muhammed er at føre krig mod jøderne. Næste dag drog El-Hussein ud og dræbte en frivillig jødisk vagt for det jødiske samfund, Dan Uzan, da han stod foran Københavns synagoge. Herudover havde El-Hussein lige dræbt filminstruktøren Finn Nørgaard udenfor et møde om ytringsfrihed.

To år senere har intet ændret sig. En besøgende imam fra Libanon, Mundhir Abdallah, prædiker i Masjid Al-Faruq moskeen, at jøder skal dræbes:

Fortsæt læsningen af artiklen

Emmanuel Macron, islamismens nyttige idiot

af Yves Mamou  •  12. Maj 2017

  • Emmanuel Macron, en "nyttig vantro", bakker ikke op om terrorisme eller islamisme. Det er værre: Han ser ikke engang truslen.

  • Louizis artikel indeholdt navne og datoer og forklarede, hvordan Macrons politiske bevægelse i vidt omfang er blevet infiltreret af militante fra Det Muslimske Broderskab.

  • Er Macron en åben fortaler for islamisme i Frankrig? Det er mere politisk korrekt at sige, at han er en "globalist" og en "åben fortaler for multikulturalisme". I den egenskab anser han ikke islamisme for at være en national trussel, eftersom den franske nation eller, som han har udtalt, fransk kultur, faktisk ikke eksisterer.

Emmanuel Macron (Billedkilde: EU-Udenrigstjenesten)

Under den kolde krig mod Sovjetunionen blev de kaldt for "nyttige idioter". Det var folk, der ikke var medlemmer af kommunistpartiet, men de arbejdede for, udtalte sig til fordel for, og støttede Lenins og Stalins ideer. Kommunismen er endelig død, men islamismen er vokset og har erstattet kommunismen som global trussel.

Lige som kommunismen samlede sine nyttige idioter, har islamismen – eller islamisk totalitarisme – samlet sine "nyttige vantro". Der er imidlertid en vigtig forskel: I Sovjetunionen var de nyttige idioter intellektuelle. I vore dage er de nyttige vantro politikere, og en af dem kan blive valgt som Frankrigs nye præsident i dag.

Fortsæt læsningen af artiklen

Shariaråd og seksuelt misbrug i Storbritannien

af Khadija Khan  •  7. Maj 2017

  • Hvor slemt dette end er, er der en endnu mørkere side af historien: Under sharialov er ægtemand nummer to ikke forpligtet til at give sin kone en hurtig skilsmisse – hermed kan han i praksis beholde hende som sin sexslave lige så længe, som han har lyst.

  • Hvis man spørger, hvordan alt dette stemmer overens med britisk lov, er svaret, at det gør det ikke.

  • Muslim Women's Network, en NGO i Storbritannien, skrev et åbent brev – med 100 underskrivere – til den britiske regering og Udvalget for Indre Anliggender, hvori de krævede, at det undersøges, om Shariarådets praksisser er i overensstemmelse med britisk lov. Shariarådet svarede, at brevet var "islamofobisk", og de beskyldte Muslim Women's Network for at være en anti-muslimsk organisation.

  • Det er britisk lov, ikke sharialov, der beskytter muslimske enkeltpersoner og par, lige som den beskytter enhver anden borger. I modsætning til, hvad forsvarere af denne parodi siger, burde muslimske kvinders skæbne behandles som et spørgsmål om menneskerettigheder.

Haitham al-Haddad er mægler i et britisk shariaråd, og han er rådgiver for Det Islamiske Shariaråd. Han udtalte sig i et interview om håndteringen af sager med vold i hjemmet: "En mand bør ikke udspørges om, hvorfor han slog sin kone, for det er en sag mellem dem. Lad dem være. De kan afklare deres anliggender på egen hånd". (Billedkilde: skærmbillede fra Channel 4 News video)

Den seneste skandale i Storbritannien om islamiske religiøse lederes seksuelle udnyttelse af muslimske kvinder er endnu et bevis på, hvordan landet vender det blinde øje til forfærdelige ting, der foregår lige for næsen af det.

BBC har undersøgt "halala", der er et ritual, hvorved en skilt muslimsk kvinde kan gifte sig med sin mand igen ved først at gifte sig med en anden, fuldbyrde ægteskabet og derefter blive skilt fra ham. Undersøgelsen afslørede, at imamer i Storbritannien ikke alene tilskynder til dette, men også tjener på det økonomisk. Denne råddenskab har ført til, at mange af disse kvinder bliver holdt som gidsler, både i bogstavelig og overført betydning, af mænd, der betales for at blive deres ægtemand nummer to.

Fortsæt læsningen af artiklen

Geert Wilders og Europas selvmord

af Guy Millière  •  24. April 2017

  • Ingen af Wilders' taler opfordrer til vold mod nogen. Den vold, der omgiver ham, er udelukkende rettet mod ham selv.

  • Geert Wilders er den eneste, der taler om disse problemer. Hollands politiske ledere og de fleste journalister foretrækker tilsyneladende at påstå, at det er Geert Wilders, der er problemet, så hvis han ikke var der, ville disse problemer ikke eksistere.

  • Dem, der mener, at Vesten er skyldig, "glemmer" at islam længe undertrykte Vesten: muslimske hære erobrede Persien, det kristne Byzantinske Rige, Nordafrika og Mellemøsten, Spanien, Grækenland, Ungarn, Serbien og det øvrige Balkan og næsten hele Østeuropa. De muslimske hære var en konstant trussel, indtil de plyndrende osmanniske tropper endelig blev standset ved Wiens Porte i 1683.

I 2004 skød og dræbte den marrokansk-hollandske terrorist Mohammed Bouyeri (til venstre) filminstruktøren Theo van Gogh (til højre), hvorefter han dolkede ham og skar halsen over.

Selv hvis den hollandske politiker Geert Wilders havde vundet og hvis partiet Party for Freedom (PVV), som han dannede for 11 år siden, var blevet landets største, ville han ikke have været i stand til at blive regeringsleder. Lederne af alle de andre politiske partier sagde, at de ville afvise enhver alliance med ham. Det holder de fast ved den dag i dag.

De etablerede medier i Holland har i årevis spredt had og injurier mod Wilders, fordi han forsøgte at advare det hollandske folk og Europa om, hvordan deres fremtid vil blive, hvis de fortsætter deres nuværende indvandringspolitik. Som modsvar fandt et panel bestående af tre dommere ham i december måned skyldig i at "opfordre til diskrimination". Aviser og politikere beskriver ham konstant som en farlig mand og en højreorienteret aktivist. Sommetider kalder de ham "fascist".

Fortsæt læsningen af artiklen

Frankrigs dødsspiral

af Guy Millière  •  31. Marts 2017

  • Ifølge "Gayssot-loven", der blev vedtaget i 1990, er "enhver diskrimination på grund af etnicitet, race eller religion forbudt". Loven er siden da blevet brugt til at kriminalisere enhver kritik af arabisk og afrikansk lovovertrædelse, kritisk stillingtagen til indvandring fra den muslimske verden og enhver negativ analyse af islam. Mange skribenter er blevet idømt bøder, og de fleste "politisk ukorrekte" bøger om disse emner er forsvundet fra boghandlernes hylder.

  • Den franske regering indskærpede over for medierne, at de skulle overholde "Gayssot-loven". Regeringen ville også have lærebøger i historiefaget skrevet om, så de inkluderer kapitler om de forbrydelser, som Vesten har begået mod muslimer, og om islams "væsentlige bidrag" til menneskeheden. Alle lærebøger i historie er "islamisk korrekte".

  • På hospitaler kræver muslimer i stigende grad at blive behandlet af en muslimsk læge, og de nægter at lade deres kone blive behandlet af en mandlig læge.

Politibetjente ser på, mens en bil, der blev ødelagt af demonstranter i en parisisk forstad, fjernes den 13. februar 2017. (Billedkilde: øjebliksbillede fra en Ruptly video)

Den 2. februar 2017: En "no-go zone" i Paris' østlige forstæder. Politibetjente på patrulje hører skrig. De beslutter sig for at undersøge det. Mens de er på stedet, fornærmer en ung mand dem. De beslutter at arrestere ham. Han slår dem. Et slagsmål begynder. Han anklager en politibetjent for at have voldtaget ham med en politistav. En politiundersøgelse fastslår hurtigt, at den unge mand ikke blev voldtaget. Men det er for sent; en giftig proces er begyndt.

Uden at afvente yderligere afklaring siger den franske indenrigsminister, at politibetjentene har "opført sig dårligt". Han tilføjer, at "politiets dårlige opførsel skal fordømmes". Frankrigs præsident François Hollande tager til hospitalet for at vise den unge mand sin opbakning. Præsidenten siger, at han har opført sig "værdigt og ansvarligt". Dagen efter bliver der stablet en demonstration på benene rettet mod politiet. Demonstrationen udvikler sig til uroligheder.

Fortsæt læsningen af artiklen

De intellektuelle og antisemitismen: En tusindeårig tradition
Manfred Gerstenfeld interviewer Robert Wistrich

af Manfred Gerstenfeld  •  27. Marts 2017

Robert Wistrich (Billedkilde: Yagasi/Wikimedia Commons)

Professor Robert Wistrich (1945-2015) var professor i moderne europæisk og jødisk historie på det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Fra 2002 og indtil sin død var han direktør for det internationale Vidal Sassoon Center for Antisemitisme på samme universitet.

"Antisemitisme hos den intellektuelle elite i den hedenske antik begyndte i Alexandria for over 2000 år siden. Denne type antisemitisme – især i de højere kulturer, dvs. Egypten, Grækenland og Rom – fokuserede på emner som synes at have tilbagevendende resonans. I særdeleshed opfandt de en beskyldning om at jøder var asociale. De spiste og drak ikke med deres naboer, hvilket var en del af skikkene i Middelhavsområdet. Denne ældgamle beskyldning mod jøderne om eksklusivitet og isolationisme tilvejebragte en infrastruktur, hvorpå forskellige mere alvorlige beskyldninger er blevet opbygget over årtusinderne.

Fortsæt læsningen af artiklen

Arabiske agitatorer genbruger anklagen om ritualmord
Manfred Gerstenfeld interviewer Raphael Israeli.

af Manfred Gerstenfeld  •  19. Marts 2017

Raphael Israeli

Raphael Israeli er professor emeritus i islamisk, kinesisk og mellemøstlig historie på Jerusalems Hebraiske Universitet. Han er forfatter til over 50 bøger, inklusive Blood Libel and Its Derivatives: The Scourge of Antisemitism og Poison: Modern Manifestations of a Blood Libel.

"I den arabiske politiske verden anvendes klassiske, ekstreme antisemitiske motiver som politiske redskaber. Disse antisemitiske injurier har deres oprindelse i mange lande, kommer endog fra forskere, og lanceres i førende medier. Anklagen om ritualmord (blood libel) er et eksempel på en sådan injurie. Denne løgn hævdede oprindeligt, at jøder bortfører og myrder kristne børn for at bage matzah (usyret brød) til Pesach (den jødiske påske). Anklagen om ritualmord dukkede for første gang op i 1144 i den britiske by Norwich. Den er siden da genopstået i forskellige europæiske områder.

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyrkiets jødiske fællesskab: En ukendt fremtid

af Manfred Gerstenfeld  •  19. Marts 2017

Rifat N. Bali. (Billedkilde: RT video skærmprint)

En serie af interviews: Forsker og forfatter Rifat N. Bali om Mavi Marmara: "Den tyrkiske offentlighed opfattede hændelsen som mordet på muslimske tyrkere begået af den jødiske hær."

Det jødiske fællesskab i Tyrkiet er ét af de få overlevende i et muslimsk land. Dets antal er imidlertid svundet gevaldigt ind.

"I 1927 foretog den Tyrkiske Republik sin første generelle folketælling, som konstaterede, at der var 81.872 jøder. Efter Israels uafhængighed i 1948 rejste cirka halvdelen af Tyrkiets jøder til Israel. I de følgende år fortsatte emigration i takt med politisk og økonomisk uro. Det aktuelle antal jøder ligger et sted mellem 16.000 og 20.000."

Fortsæt læsningen af artiklen

Antisemitiske elementer i Det Nye Testamente
Manfred Gerstenfeld interviewer Pieter van der Horst

af Manfred Gerstenfeld  •  15. Marts 2017

Pieter van der Horst

Professor Pieter van der Horst studerede klassisk filologi, litteratur og teologi. Han var professor i jødiske studier og andre fag ved Utrecht universitet.

"Det Nye Testamente indeholder nogle antisemitiske passager. Man finder kun disse i de sidste tekster. Hovedeksemplet findes i Johannesevangeliet. Det blev skrevet efter at splittelsen mellem kristne og jøder havde fundet sted. Den antijødiske følelse gennemsyrer hele evangeliet og indeholder det mest antisemitiske vers i Det Nye Testamente.

"Johannes lader Jesus distancere sig helt fra det jødiske folk. Han lader ham tale om jøderne, deres love og festivaler, som om han ikke selv er en af dem mere. Værst af alt, i en tvist mellem Jesus og de jødiske ledere, lader Johannes ham sige: 'I har Djævelen til fader'. [i] I senere kristen litteratur bliver dette udtryk samlet op".

Fortsæt læsningen af artiklen

Schweiz: chokolade, ure og jihad

af Judith Bergman  •  28. Februar 2017

  • Schweiziske myndigheder undersøger i øjeblikket 480 mistænkte jihadister i landet.

  • "Radikale imamer har altid prædiket i an'Nur moskeen. ... De ansvarlige er fanatikere. Det er ingen tilfældighed, at så mange unge fra Winterthur ville udøve jihad" — Saïda Keller-Messahli, formand for Forum for et Progressivt Islam.

  • Schweiz er et eksempel, der kan fremdrages over for dem, der påstår, at islamisk terrorisme er begrænset til de lande, der har deltaget i operationer mod Islamisk Stat eller andre muslimske terrororganisationer. Schweiz har ikke deltaget i nogen af disse operationer, og alligevel optræder deres flag blandt 60 andre fjenders flag på en propagandavideo fra IS.

  • "Enorme pengesummer tilstrømmer Schweiz fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Kuwait og Tyrkiet. ... Der er et helt netværk af radikalt-orienterede moskeer i Schweiz. Den Islamiske Verdensliga står bag det. ... Netværket er et knudepunkt for salafister. De schweiziske myndigheder begår en stor fejltagelse ved ikke at undersøge moskeerne". — Saïda Keller-Messahli.

  • Der er i Schweiz omkring 70 tyrkiske moskeer finansieret direkte fra Tyrkiet gennem Diyanet-fonden.

  • Den schweiziske regering giver tilsyneladende i høj grad særbehandling til Qatar, der er en af de vigtigste udbredere af wahhabi-salafismen i verden i dag.

An'Nurs Islamiske Kulturcenter i Winterthur, Schweiz. (Billedkilde: Google Maps)

Schweizisk politi arresterede i november 2016 imamen ved an'Nur moskeen i Winterthur, der ligger i Zürich kantonen, for at opfordre til mord på muslimer, der nægter at deltage i fællesbønnen. Den unge imam stammer fra Etiopien og havde kun været i Schweiz i kort tid. Føderationen af Islamiske Organisationer i Zürich (Vioz) erklærede, at de var "chokerede", og de suspenderede an'Nur moskeen fra føderationen indtil videre: "Vi er chokerede over, at en imam i et af vores bedehuse opfordrede til vold".

Der er ingen grund til at være "chokeret". Winterthur gav allerede overskrifter i Schweiz i 2015 på grund af et center for unge muslimer med ambitioner om at udføre jihad. Det lykkedes for fire personer fra Winterthur at rejse til Sytien og tilslutte sig IS, mens en femte person blev standset i lufthavnen i Zürich.

Fortsæt læsningen af artiklen