Noget gedulgt blev den tidligere israelske justitsminister Ayelet Shaked i november 2024 på chokerende vis nægtet indrejse i Australien, hvor hun skulle have deltaget i en konference om de aktuelle begivenheder i Mellemøsten. Konferencen var arrangeret af Australia Israel & Jewish Affairs Council (AIJAC) og var en begivenhed målrettet det jødiske samfund.
Visumafslaget var blevet givet af den australske indenrigsminister, Tony Burke, og kom i første omgang uden nogen forklaring. Den administrerende direktør for AIJAC, Colin Rubenstein, kritiserede afslaget: "Beslutningen om et visumafslag til (...) Shaked med den begrundelse, at hun ville nedgøre australiere og skabe splid i samfundet, er en skammelig fjendtlig handling over for en demokratisk allieret."
At nægte en tidligere israelsk minister indrejse i et vestligt land er ganske enkelt endnu en hændelse i en global 'deplatforming'-bevægelse mod jødisk-israelske personer. I januar 2022 blev omkring tyve kulturelle aktiviteter trukket tilbage i protest mod, at den israelske ambassade i Australien var sponsor for en optræden af Sydney Dance Company, der skulle have fundet sted under Sydneys kulturfestival. Forestillingen var baseret på et værk af Tel Avivs Batsheva Dance Company og den israelske koreograf Ohad Naharin, men den blev nedgjort på grund af dens israelsk-jødiske forbindelse.
Israels Nationalråd for Civil Forskning og Udvikling udgav i december 2023 en rapport, der advarede om, at en "uofficiel boykot finder sted i den vestlige akademiske verden". Konsekvenserne for Israel kan være alvorlige, står der i rapporten, da disse "diskriminerende praksisser kan skade økonomien, som i et nyetableret land er afhængig af videnskabelige kapaciteter". Rapporten tilføjer:
"Siden den 7. oktober er der kommet en slags stille boykot af israelske forskere og det af en art, der aldrig er set før. Denne boykot afspejles i annulleringen af invitationer til fælles konferencer, afvisning af artikler til publikation, afvisning af bevillinger til israelske forskere og mere."
Rapporten nævner også, hvordan den amerikanske Middle East Studies Association (MESA) i marts 2022 med et stort flertal godkendte BDS-bevægelsens initiativ til en akademisk boykot mod israelske institutioner, hvilket blev kritiseret af overvågningsgruppen Academic Engagement Agency.
Som reaktion på boykotten pegede MESA's rival, Association for the Study of the Middle East and Africa (ASMEA), grundlagt af de afdøde professorer Bernard Lewis og Fouad Ajami, ifølge JNS "på den dobbelte standard i MESA's resolution og den skade, den vil medføre for den akademiske frihed".
ASMEA's formand, professor Norman Stillman, skrev i en erklæring:
"Ved at vedtage resolutionen om at sortliste og boykotte israelske videregående uddannelser har MESA's medlemmer opgivet enhver tilsløring af at være en akademisk forening, der støtter en organisation med en enkel politisk sag: at delegitimere Israel. Deres opgivelse af de grundlæggende principper for akademisk integritet og frihed, nemlig den frie ytring af ideer, er dybt forankret i gamle fordomme."
Mens alle forsøg på at delegitimere jødisk dygtighed på den internationale scene bør fordømmes uden forbehold, understreges hykleriet hos antisemitiske og antizionistiske vestlige aktører af begivenhederne omkring udgivelsen af Salman Rushdies bog De Sataniske Vers i 1988. På en tid med et enormt pres fra krænkede muslimer for at forbyde bogen, var vestlige lande ikke tilbøjelige til at gøre det. De hævdede med rette, at akademisk frihed var en del af deres forfatningsmæssige tradition.
Den daværende britiske premierminister, Margaret Thatcher, retfærdiggjorde Vestens udgivelse af det kontroversielle værk. "Ytringsfrihed", sagde hun, "er et princip af stor betydning", og sagen omhandlede "national suverænitet og international lov" – der ikke forbød trykning af teksten.
Sammenlignet med vestlige lederes principielle værn om den akademiske frihed og ytringsfriheden da Rushdies kontroversielle bog udkom, blev de roste forfatningsmæssige principper pludselig ignoreret, da det kom til at anvende sådanne rettigheder på jødisk-israelske forfattere, akademikere, intellektuelle, videnskabsfolk og lignende - selv af prestigefyldte akademiske institutioner som University of Pennsylvania.
I september 2023 var University of Pennsylvania, i den akademiske friheds navn, vært for en "Palæstina Skriver Litteratur Festival" på sin Philadelphia-campus, som havde "nogle af de mest berygtede antisemitter i verden". De udvalgte talere blev ikke betegnet som "forfattere, akademikere eller litterære eksperter". Festivalen blev af en kritiker beskrevet som en "antisemitisk pro-BDS hadefest," der advokerede for nedlæggelse af den jødiske stat. Ikke overraskende var jødisk-israelske deltagere ikke velkomne.
På samme måde annoncerede "Palæstina Litteraturfestival" (Palfest), der med egne ord er et "kulturelt initiativ", i oktober 2024, at "over 1.000 forfattere har skrevet under på en litterær boykot af Israel", jævnfør en artikel i Wall Street Journal.
"I et åbent brev erklærer disse forfattere, at de ikke vil tillade deres bøger at blive oversat til hebraisk, bidrage til israelske tidsskrifter og aviser, deltage i konferencer eller give oplæsninger i Israel, eller arbejde med israelske forlag og litterære agenter... Palfest beskriver stolt sin egen indsats som 'den største kulturelle boykot mod israelske institutioner i historien.'"
Underskriverne af boykotbrevet inkluderer Pulitzer-prisvindere, nobelpristagere, MacArthur-stipendiater og så videre. Kort tid derefter skrev yderligere 5.000 forfattere under på boykotten.
Disse hændelser er ikke enkeltstående. De er systematiske og tyder på en udbredt aggressiv, global dagsorden om at fjerne jødisk indflydelse i den akademiske verden, videnskab, teknologi og kultur. Israels og jøders fjenders strategi minder om det kinesiske kommunistpartis mål i eksempelvis Taiwan: at isolere Taiwan fuldstændigt fra resten af verden - på alle områder; politisk, finansielt, økonomisk og kulturelt. De ville have haft succes med dette, hvis det ikke havde været for støtten til Taiwan fra USA og andre allierede. USA og Vesten bør også her stå på Israels side.
Det er svært at forstå den arrogance, der ligger bag ønsket om at annullere, afvikle, fratage og benægte den dybe visdom, genialitet og talentfuldhed, der kommer fra fremragende mænd og kvinder, som har bidraget så meget til etos, kultur og storhed i den vestlige civilisation. Blandt nobelpristagerne er 22% jødiske (fra 0,2% af verdens befolkning) og inkluderer Albert Einstein, Niels Bohr (hvis mor var jødisk, hvilket bragte ham i fare under nazismen), Eli Wiesel og Milton Friedman. Disse bemærkelsesværdige personer ville også være blevet nægtet en platform, hvis de havde optrådt på verdensscenen i dag.
Den sande forklaring synes at være et dybtliggende jødehad inden for forskellige vestlige samfund. Dette har i årevis været skjult bag en facade af tolerance og sociale høfligheder, men nu, som Steven Spielberg siger, lurer antisemitismen "ikke længere, men står stolt", som den gjorde i Tyskland i 1930'erne.
Ari Ingel, administrerende direktør for Creative Community for Peace, sagde som reaktion på boykotbrevet i oktober:
"Opfordringerne til boykot, som nu ledes af medlemmer af det litterære samfund selv, minder om boykotten af jødiske forfattere i 1933, da antisemitter brændte mere end 25.000 bøger. Der blev brændt værker af jødiske forfattere som Albert Einstein og Sigmund Freud, sammen med amerikanske værker af Ernest Hemingway og Helen Keller. Det er der, vi igen er på vej hen."
Under den franske revolution forsøgte grev Stanislas de Claremont-Tonnerre at forklare fjendtligheden mod det jødiske folk med disse ord: "Jøderne bør nægtes alt som en nation, men gives alt som individer... Eksistensen af en nation inden for en nation er uacceptabel for vores land." Stanislas afviste derfor deres eksistens som en nation, hvilket blev fremragende tilbagevist i 1948.
Journalist Daniel Greenfield bemærker, at i vestlige aktivisters optik,
"var antisemitismen altid baseret på at omdefinere den jødiske eksistens til at være unaturlig og kunstig. Jøder blev kaldt kolonister allerede så langt tilbage som faraoens dage.... Jøderne, som semitter, hører ikke hjemme i Europa. Jøderne, som europæere, hører ikke hjemme i Israel. Jøderne, som zionister, hører ikke hjemme på progressive institutioner som Harvard eller Columbia. Og jøderne, som besættere, hører ikke hjemme i London."
Han fortsætter: "det handler ikke om Israel", men "har alt at gøre med jøderne". Med andre ord er kulturel og akademisk udelukkelse blot jødehad i ny aftapning.
Samtidig afspejler disse handlinger også identitetspolitikkens dødskramper – denne ondskabsfulde konstruktion, der favoriserer gruppen over individet. Den har forårsaget enorm splittelse i det offentlige rum og manifesterer sig nu i en højtråbende, irrationel og vred fordomsfuldhed under dække af et skævvredet krav om social retfærdighed rettet mod en nation, en religion, en etnisk gruppe af fredselskende akademikere, intellektuelle, videnskabsfolk og kreative genier, der værdsætter frihed, moral, innovation og topkvalitet.
Det jødiske folk har et guddommeligt kald til at "bringe lys" til verden med visdom, sandhed og retfærdighed over for loven. Disse værdier begyndte med Moseloven, som indførte definitive dydsregler. "Det jødiske folk bragte moral til verden for tusinder af år siden", bemærkede Safra Catz, administrerende direktør for Oracle, "og nogle mennesker er stadig vrede over det".
I denne tid med international uro har verden brug for ekspertise og visdom fra de fineste sind og store statsmænd, inklusive de jødiske. Det vil være til skade for den vestlige civilisation og samfund, hvis vi nægtes denne tusindårige, nedarvede begavelse i en mørk tid hinsides sandhed og moral og med udbredelsen af barbari, især i Vesten.
Nils A. Haug er forfatter og skribent. Han er dommer og medlem af International Bar Association, the National Association of Scholars, fakultetsmedlem ved Intercollegiate Studies Institute, the Academy of Philosophy and Letters. Efter at han har trukket sig tilbage som jurist, er hans interesseområde politisk teori i forbindelse med aktuelle begivenheder. Han har en Ph.d. i apologetisk teologi. Haug er forfatter til 'Politics, Law, and Disorder in the Garden of Eden – the Quest for Identity' og 'Enemies of the Innocent – Life, Truth, and Meaning in a Dark Age'. Hans arbejder er blandt andet blevet offentliggjort i First Things Journal, The American Mind, Quadrant, Minding the Campus, Gatestone Institute, National Association of Scholars, Israel Hayom, The James Wilson Institute (Anchoring Truths), Document Danmark, Jewish Journal og andre.