Den 24. juli 2025 bekendtgjorde Frankrig sin beslutning om til september at anerkende eksistensen af en "palæstinensisk stat". Præsident Emmanuel Macron beskrev tiltaget som en "retfærdigheds-" og "fredshandling". Reelt udgør anerkendelsen imidlertid en geopolitisk fiktion – i modstrid med international lov, åbenlyst i uoverensstemmelse med kendsgerningerne og med dybt skadelige moralske konsekvenser.

1. Hvilken stat?

International lov – især artikel 1 i Montevideo-konventionen fra 1933 – definerer kriterierne for en stat: en permanent befolkning, et afgrænset territorium, en regering og evnen til at indgå i forbindelser med andre stater. Ingen af de to palæstinensiske, politiske enheder møder imidlertid disse kriterier.

Fortsæt læsningen af artiklen

EU sidder fast i en diplomatisk lammelse og har fra sidelinjen set på, mens USA og Israel har båret byrden med at sætte sig op imod Den Islamiske Republik Iran.

Mens amerikanske og israelske ledere løber reelle, konkrete risici for at imødegå truslen fra det iranske styre og dets store globale terrornetværk, har europæiske embedsfolk valgt en vej præget af forsoning, udskydelser, fejhed og grådighed, alt imens de kritiserer Israel for at træde til for dem i stedet for at takke landet.

Fortsæt læsningen af artiklen

Ifølge en talemåde bliver enhver krigs historie skrevet af sejrherren. Det skyldes, at taberen enten er død eller for såret til at finde energien til at skrive eller i nogle tilfælde gøre sig forhåbninger om at kunne gøre sejrherren til en ven.

For at talemåden skal kunne gøre sig gældende, skal en krig imidlertid ende med en anerkendt vinder. Og det giver et andet problem: Ingen sejrherre kan udnævne sig selv og bære sejrskransen, hvis modstanderen ikke anerkender sit nederlag.

Israelere har haft dette hovedbrud, lige siden de kæmpede for at sætte deres lille land på landkortet.

Denne gang var det igen USA, der fjernede sejrskruset fra deres læber.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den iranskstøttede palæstinensiske terrorgruppe Hamas har reorganiseret sin "udøvende magt" som led i bestræbelser på at kontrollere humanitær hjælp og "opretholde lov og orden" i Gazastriben.

Den 5.000 mand store styrke, der oprindeligt blev etableret i 2006, har fået til opgave at forhindre "tyveri" af mad og "afskrække slyngler og tyveknægte, der er ansvarlige for anarki og lovløshed".

Medlemmer af "den udøvende magt" er blevet anvendt i hele Gazastriben og har fået ordre på at "tage alle nødvendige skridt, herunder udtalt magtanvendelse" for at genoprette sikkerhed og stabilitet langs kyststrækningen, fortæller palæstinensiske kilder.

I 2007 spillede "den udøvende magt" en central rolle under Hamas' kup mod Det Palæstinensiske Selvstyre, og den stod for at dræbe hundreder og såre tusinder af palæstinensere. Efter kuppet kaldte selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, magtenheden for kriminel og ulovlig.

Fortsæt læsningen af artiklen

FN, World Economic Forum (WEF) og andre internationale organisationer, der forsøger at implementere fantasifulde dagsordener vedrørende "klimaforandringer", fører en krig på fødevareområdet.

"Omkring en tredjedel af alle drivhusgasudledninger forårsaget af mennesker er relateret til mad", postulerer FN.

"Den største del af fødevarerelaterede drivhusgasser kommer fra landbrug og anden jordbrug. Dette omfatter for eksempel metan fra kvægs fordøjelsesproces, nitrogenoxider fra gødning brugt til produktionen af afgrøder, kuldioxid fra fældning af skove i forbindelse med udvidelse af landbrugsjorder, andre landbrugsudledninger fra håndtering af husdyrgødning, risdyrkning, afbrænding af afgrøderester og brugen af brændstof på landbrug."

For at opnå "energineutralitet" skal vi tilsyneladende spise væsentligt mindre kød eller helt holde op med at spise det.

Fortsæt læsningen af artiklen

Der var en gang, længe inden corona-nedlukningerne, hvor Vesten foregav at kere sig om ting som frihed, retten til et privatliv, farerne ved overvågning og indsamling af data fra borgerne. Kinas overvågningspolitistat blev, i det mindste offentligt, beskrevet som en afskyelighed, der var en trussel mod menneskerettighederne – og ikke som et eksempel til efterfølgelse.

Det ser desværre ikke længere ud til at være tilfældet. FN og World Economic Forum (WEF), anført af Klaus Schwab, har i årevis, og under henvisning til bæredygtighed, energieffektivitet, sikkerhed og bekvemmelighed, fremmet global overvågning i form af såkaldte "smart cities". Kina havde allerede i 2018 oprettet mere end 500 smart cities.

Fortsæt læsningen af artiklen

Mange vestlige politikere har i mere end fire årtier håbet, at forhandlinger med det islamistiske styre i Iran ville kunne føre til en ændring i styrets opførsel og indstilling til Vesten. Teheran er gentagne gange blevet tilbudt diplomatiske åbninger, økonomiske incitamenter og indrømmelser i håbet om, at styret ville moderere sin politik. Ethvert diplomatisk forsøg er imidlertid fejlet. Forsøgene vil desværre fortsætte med at fejle. Hvad enten man kan lide det eller ej er det iranske styres natur sammenknyttet med dets ideologiske grundlag. Den Islamiske Republik Iran er ikke en normal stat, og heller ikke et konventionelt diktatur, for den sags skyld. Det er en ideologisk enhed, der henter sin identitet fra modstand mod USA, Israel og Vesten.

Fortsæt læsningen af artiklen

Desværre er forfølgelsen af kristne eskaleret i "De Kristnes Dal" (Wadi al-Nasara) i Syrien, der hovedsageligt bebos af grækere stammende fra Antoikia.

Da styrker fra terrorgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), der har tilknytning til al-Qaeda, erobrede Damaskus og styrtede Syriens Assad-styre i december 2024, opfordrede de beboerne i De Kristnes Dal til at overlevere alle våben, som de ejede til selvforsvar, og fortalte dem, at der ikke ville ske de civile noget. Siden jihadisternes overtagelse af Syrien er omkring 500.000 kristne i landet imidlertid blevet udsat for øget forfølgelse og bortførelser.

Den 14. februar 2025 blev omkring ti kristne mænd bortført af muslimer fra en landsby i dalen; de er dog angiveligt blevet løsladt igen. Den 16. februar blev flere kristne – hvoraf tre blev identificeret som Majd Shahoud, Tony Salloum og Bahjat Shehab – bortført fra en anden landsby i området. De bliver ifølge kilder på stedet tortureret af deres bortførere.

Fortsæt læsningen af artiklen

Har det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, standset udbetalingerne til palæstinensiske terrorister og deres familier? Eller forsøger han blot at narre amerikanerne for at få dem til at genoptage den økonomiske hjælp til selvstyret?

Den 10. februar skrev det amerikanske medie Axios:

"Abbas har udstedt et dekret, der inddrager udbetalingssystemet til familierne til palæstinensiske fanger i israelske fængsler og til familier til palæstinensere, der blev dræbt eller såret under angreb mod israelere."

Udbetalingsprogrammet kaldes "Pay for Slay" ("Betaling for nedslagtning").

Embedsmænd fra det palæstinensiske selvstyre fortæller Axios, at de håber, at Abbas' beslutning vil forbedre relationerne med Trumps regering og med Kongressen og føre til en genoptagelse af USA's økonomiske hjælp til selvstyret.

Fortsæt læsningen af artiklen

Da præsident Donald Trump i 2016 sammenlignede Bruxelles i Belgien med et "helvede", vakte bemærkningen en del opstandelse, især i Europa, hvor den blev mødt med en blanding af foragt, affærdigelse og virkelighedsfornægtelse, der er kendetegnende for en vis "elite" i EU. Trump var kommet med bemærkningerne i forbindelse med diskussioner om indvandring og sikkerhed og antydede, at Bruxelles i årenes løb havde forandret sig til det værre – hovedsageligt som en konsekvens af ukontrolleret lovløs tilstrømning af migranter.

Mens kendsgerningerne viste, at han havde ret den gang, kan det i 2025 siges, at libanoniseringen af Bruxelles viser, at hans vurdering var visionær.

Stigende kriminalitet

Fortsæt læsningen af artiklen

Produktionen af sol- og vindenergi falder drastisk under ugunstige vejrforhold. Det sker reelt hvert år. Disse forhold har imidlertid nu langtrækkende økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvilket afslører ulemperne ved en energipolitik baseret på uregelmæssig vedvarende energi. Hvorfor forbruger Tyskland, der har et af de største CO₂-aftryk, nu den dyreste elektricitet i Europa? Hvordan mistede landet sin energimæssige uafhængighed?

Tyskland har i løbet af de seneste femten år investeret massivt i sol- og vindenergi, alt imens landet har ødelagt sine egne kernekraftværker. I 2023 stod vedvarende energi for 55% af elproduktionen i landet. I 2022 var det kun 48%.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den tyske by Magdeburg skrev sig ind i den triste historie om terrorangreb begået af muslimske migranter, da den saudiarabiske terrorist Taleb al-Abdulmohsen den 20. december kørte 200 m ind i et velbesøgt julemarked, hvorved han dræbte en niårig dreng og fire kvinder, lige som han sårede mere end 200 personer, heraf 40 i alvorlig grad.

Fortsæt læsningen af artiklen

Den iranskstøttede palæstinensiske terrorgruppe Hamas har længe forsøgt at antænde en borgerkrig mellem Israels arabiske og jødiske statsborgere. Hamas har i løbet af de seneste år opfordret Israels to millioner arabiske borgere til at gøre oprør mod deres eget land og tilslutte sig jihad mod Israel.

Hamas' bestræbelser lykkedes til dels i maj 2021, hvor nogle arabere angreb deres jødiske naboer. Angrebene skete samtidig med en israelsk militær operation i Gazastriben. Operationen blev lanceret som reaktion på, at Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper havde affyret missiler mod Israel. Den vold, der brød ud i 2021, endte heldigvis hurtigt.

Fortsæt læsningen af artiklen

Noget gedulgt blev den tidligere israelske justitsminister Ayelet Shaked i november 2024 på chokerende vis nægtet indrejse i Australien, hvor hun skulle have deltaget i en konference om de aktuelle begivenheder i Mellemøsten. Konferencen var arrangeret af Australia Israel & Jewish Affairs Council (AIJAC) og var en begivenhed målrettet det jødiske samfund.

Visumafslaget var blevet givet af den australske indenrigsminister, Tony Burke, og kom i første omgang uden nogen forklaring. Den administrerende direktør for AIJAC, Colin Rubenstein, kritiserede afslaget: "Beslutningen om et visumafslag til (...) Shaked med den begrundelse, at hun ville nedgøre australiere og skabe splid i samfundet, er en skammelig fjendtlig handling over for en demokratisk allieret."

Fortsæt læsningen af artiklen

Tyskland favner i dag ideologierne om "grøn energi" og et CO₂-frit samfund – et samfund, der ikke længere udleder CO₂. Tyskerne tager tilsyneladende ideologi alvorligt; de tager tilsyneladende alting alvorligt. Når de først har tilsluttet sig en ideologi, kan det være svært at få dem til at skifte mening.

Det er årsagen til, at kansler Angela Merkel kom til magten (2005-2021). Mange glemmer, at hun ikke kom fra den ekstreme, grønne venstrefløj, selv om man ud fra hendes cv ville kunne tro det. Hun kom faktisk fra CDU/CSU, der er Tysklands "centrum-højre"-parti.

Fortsæt læsningen af artiklen