• For nylig blev 19 yazidipiger i Irak anbragt i jernbure og brændt levende foran en hundredtallig skare, fordi de havde nægtet at have samleje med jihadister.

  • "Religiøse minoritetskvinder under IS' [Islamisk Stats] kontrol bliver ofte solgt flere gange fra jihadist til jihadist. Når de militante bliver trætte af at voldtage og mishandle en bestemt pige, sælger de hende som regel videre til deres militante kammerater, så disse kan voldtage og misbruge hende efter behag." — Samuel Smith, The Christian Post.

  • Efter at deres børn var blevet bortført af Islamisk Stat, åbnede et ægtepar deres dør og fandt kropsdelene af deres døtre samt en video, der viste, hvordan de var blevet tortureret og voldtaget.

  • "Kristne piger betragtes som varer, man roligt kan ødelægge. Misbrug af dem er en ret. Ifølge samfundets egen holdning er det ikke engang en forbrydelse. Muslimer anser dem for krigsbytte." — Lokale beboere, Pakistan.

Islamisk lov, som altid er barsk, er endnu barskere for kvinder. Ifølge koranen "bestemmer" mænd over kvinder og må slå dem, hvis de er "ulydige" (sûra 4:35). Ifølge Muhammed, islams profet, er kvinder mindre intelligente end mænd — der skal således to kvinder til at opveje en mands vidnesbyrd — og størsteparten af beboerne i helvede er kvinder, som bliver sammenlignet med æsler og hunde i kraft af deres evne til at aflede manden fra hans bøn og dermed annullere denne.

Hvordan er så islams syn på de kvinder, som er "vantro"? I bedste fald er de "beregnet til én ting, at behage den muslimske mand," som en muslim fortalte en gruppe unge kristne piger i Pakistan, inden han terroriserede og myrdede en af dem. Ifølge koranen (sûra 4:25) kan ikke-muslimske kvinder, som er taget til fange under jihad, købes og sælges som sexslaver til muslimske mænd, sådan som Islamisk Stat har gjort.

Emily Fuentes, kommunikationsleder i Open Doors [Åbne Døre], som er en menneskerettighedsorganisation, der arbejder for forfulgte kristne, har udtalt:

Desværre bliver flere og flere kvinder mål for [muslimske] terrorgrupper. Der er tale om utallige internationale hændelser, hvor kvinder er blevet kidnappet, voldtaget og tvunget til at konvertere fra kristendommen til islam af radikale, ekstremistiske grupper.... Mange bliver også solgt på det åbne marked. Denne brutalitet finder ikke kun sted i Mellemøsten, men også i Afrika og mange andre steder. I mange af disse lande bliver kvinder udsat for forfølgelse, fordi de betragtes som andenklasses borgere på grund af deres køn. Som minoritet både kønsmæssigt og trosmæssigt udsættes kristne kvinder i dobbelt grad for forfølgelse. Selvom vi ikke kender det præcise antal, ved vi, at millioner af kvinder bliver forfulgt.... I disse muslimsk dominerede lande bliver kristne kvinder systematisk berøvet friheden til at leve og nægtet de mest basale, menneskelige fornødenheder.

Kristne kvinder er dobbelt fordømte: som både kvinder og ikke-muslimske "vantro" bliver de dårligt tålt; det er indlysende, hvorfor det er dem, der er mest udsat for islamisk misbrug.

I dag er situationen for ikke-muslimske kvinder i ISIS' vold velkendt. Siden kalifatet indtog Mosul i juni 2014, har det henrettet hele 250 tilfangetagne, ikke-muslimske piger (de fleste yazidier og kristne), fordi de nægtede at være sexslaver. For nylig blev 19 yazidipiger anbragt i jernbure og brændt levende foran en hundredtallig skare, fordi de havde nægtet at have samleje med jihadister.

En rapport, som udkom dagen efter, at Open Doors havde sat fokus på de ikke-muslimske kvinders tarv, fortalte:

Religiøse minoritetskvinder under IS' kontrol bliver ofte solgt flere gange fra jihadist og jihadist. Når de militante bliver trætte af at voldtage og mishandle en bestemt pige, sælger de hende som regel til en af deres militante kammerater, så denne kan voldtage og misbruge hende efter behag.

En undsluppet yazidipige forklarede, hvordan hun

"blev købt og solgt mellem otte forskellige jihadister... Vi blev udstillet [på markeder for sexslaver]. Mændene kom ind og kiggede på os som på døde genstande. Det var ligesom en biludstilling.... Kvinder blev købt kontant — helt ned til 20 dollar, eller udvekslet for genstande som mobiltelefoner, eller foræret bort som gaver."

Hun var blevet voldtaget mindst tre gange dagligt i mere end 16 måneder af talløse ISIS-krigere, var blevet tvunget til at bruge svangerskabsforebyggende og abortfremkaldende midler, og forsøgte flere gange at tage livet af sig for at slippe for mishandlingen. Hendes beretning er typisk og ligner dem fra mange andre undslupne, ikke-muslimske piger.

En nylig rapport fortæller om "en 8-årig pige, som ligeledes blev købt, solgt og voldtaget af otte forskellige militante gennem en periode på 10 måneder"; om en anden "sexslave, som satte ild til sig selv for at undgå at blive voldtaget"; om et par, der, efter at deres børn var blevet bortført af ISIS, åbnede deres dør og fandt en plastikpose indeholdende kropsdelene af deres døtre samt en video, der viste, hvordan de var blevet tortureret og voldtaget; og om kristne og alawitiske kvinder, som blev voldtaget og slagtet af ISIS-jihadister, der trængte ind i deres landsby.

Jihadister fra Islamisk Stat griner og joker i en propagandavideo med, hvordan de køber og sælger yazidiske sexslaver.

Men en sådan islamisk mishandling af kvinder er næppe begrænset til grupper som ISIS eller Boko Haram — en nigeriansk baseret organisation, som ligeledes definerer sig selv udelukkende i islamiske termer, og som er berygtet for at bortføre kristne piger, gøre dem til slaver, voldtage og myrde dem. Hen mod 700 kristne og 300 hindupiger bliver hvert år bortført, gjort til slaver og voldtaget i Pakistan. Det er et meget stort antal, når man betænker, at kristne og hinduer hver især kun udgør én procent af landets muslimsk dominerede befolkning.

Blot fire dage efter, at Open Doors havde fremsat sine bemærkninger om kristne kvinders forfatning, trængte to muslimske mænd i Pakistan ind i en kristen kvindes hjem, mens hendes mand, der var soldat, var bortrejst for at gøre tjeneste i hæren. De bandt hende og voldtog hende på skift, alt imens de truede med at slagte hendes lille toårige datter, hvis hun ikke føjede dem. Den 30-årige kvinde fortalte:

"Mændene behandlede mig som et dyr og fortalte mig, at jeg var en værdiløs kristen.... De sagde, at alle kristne kvinder er horer, og at de ville vende tilbage og gentage deres udskejelser, hvis jeg nogensinde fortalte om det til nogen."

Fordi hun både er kvinde og en vantro i et land med muslimsk befolkningsflertal, gjorde politiet og retsvæsenet intet for hende. I den samme uge blev yderligere fem kristne piger kidnappet, konverteret til islam og tvunget til at "gifte sig" med deres bortførere.

Der findes mange flere eksempler på voldtægt og sommetider mord på kristne piger — og nu og da også kristne drenge — i Pakistan. Efter at en 9-årig kristen pige var blevet voldtaget af en muslimsk mand, som pralede af at have "ydet andre unge kristne piger samme tjeneste," forklarede de lokale beboere:

"Den slags hændelser forekommer hyppigt. Kristne piger betragtes som varer, man roligt kan ødelægge. Misbrug af dem er en ret. Ifølge samfundets (det muslimske samfunds) holdning er det ikke engang en forbrydelse. Muslimer anser dem for krigsbytte."

En lignende situation findes i Egypten. I juli 2012 afgav det amerikanske kongresmedlem Chris Smith vidnesbyrd om "eskalationen inden for bortførelse, tvungen konversion og påtvunget ægteskab for koptiske kristne kvinder og piger. Disse kvinder bliver terroriseret og følgelig marginaliseret."

Den afdøde og ofte diplomatiske koptiske pave Shenouda III, overhoved for Egyptens kristne samfund, fremhævede denne tendens tilbage i 1976: "Der er praksis for at koptiske piger omvendes til at følge islam og, under trusler og terror, gifte sig med muslimske mænd." Alene mellem 2008 og 2013 er der blevet dokumenteret næsten 600 sager om bortførelse, voldtægt og tvungen konversion af kristne kvinder i Egypten. Situationen er kun blevet værre siden da, hvilket bliver antydet af titlen på en rapport fra 2012: "Abductions and Forced Conversions of Christian Coptic Women in Egypt Dramatically Increase" [Bortførelse og tvungen konversion af kristne koptiske kvinder i Egypten tiltager voldsomt].

Mens unge kvinder bliver brugt som et seksuelt mål, bliver ældre kvinder seksuelt vanæret. Den 20. maj blev en 70-årig kristen kvinde i Egypten klædt af, spyttet på og stillet til skue i gaderne i Minya under hånlatter, piften og tilråb som "Allahu Akbar" ("Allah er størst") fra en vred, muslimsk hob.

To dage før Open Doors' rapport blev udgivet, havde muslimer i Uganda slået og voldtaget en 22-årig kristen kvinde, fordi hun havde beskyldt lederen af en moske for at have myrdet hendes far på grund af et religiøst skænderi. En måned tidligere blev den 13-årige datter til en mor, som havde forladt islam og var konverteret til kristendommen, voldtaget af lokale muslimer og fik fortalt: "Dette er den anden advarsel til din mor, fordi hun har vanhelliget muslimers tro."

Det bør bemærkes, at selv i Europa er det de indfødte kvinder, der lider mest under indstrømningen af muslimske migranter. Typisk bliver der begået et større antal seksuelle overgreb og voldtægter, ofte ud fra samme logik som hersker i Islamisk Stat eller Pakistan. Med ordene fra en muslimsk migrant i Tyskland, som stalkede en kvinde, overdyngede hende med skældsord og befamlede hende: "Tyske kvinder er til for sex."

Et sidste vigtigt punkt: selvom ikke-muslimske kvinder oftere er seksuelle mål end ikke-muslimske mænd, betyder det ikke, at de er mindre udsat end mænd for ikke-seksuelle former for muslimsk forfølgelse, såsom angreb på "blasfemikere" og "frafaldne." Ridderlighed er et begreb, der er fremmed for islam; når det kommer til at terrorisere og sætte vantro på plads, er Muhammeds religion strengt egalitær. I Pakistan omhandler den mest berygtede blasfemisag for eksempel en kristen kvinde, Asia Bibi, som har siddet fængslet på dødsgangen siden 2009; og da et kristent par blev beskyldt for at vanhellige en koran, blev både mand og kone brændt levende. Nyere beretninger, som dukkede frem omkring samme tidspunkt, som Open Doors satte fokus på de kristne kvinders situation, omfatter:

  • Indonesien: I noget der blev beskrevet som "en ikke tidligere set brug af shari'a over for en ikke-muslim," blev en 60-årig kristen kvinde pryglet offentligt med 30 stokkeslag for at have solgt alkohol.
  • Islamisk Stat: En kristen kvinde blev henrettet af islamiske militante, fordi hun nægtede at afsværge sin kristne tro. ISIS truede også en gruppe dominikanske nonner og krævede, at de enten konverterede til islam eller betalte jizya, som er en skat (baseret på koranen, sûra 9:29). "De ældre søstre [flygtede og] begyndte at få hjerteanfald og hjertestop på grund af anstrengelserne ved masseflugten. Gennem de seneste 18 måneder er 23 af dem døde, til tider tre på en uge. 'De døde af et bristet hjerte,' sagde søster Huda."
  • Uganda: En muslimsk mand kvalte og dræbte sin kone, fordi hun havde forladt islam og var konverteret til kristendommen. En anden muslimsk mand slog og truede med at slagte sin kone, mens han råbte "Allahu Akbar" – fordi hun var konverteret til kristendommen.

Man hører sjældent det modsatte, at en muslimsk kvinde dræber sin mand på grund af dennes frafald; det skyldes den mangel på myndighed, der tillægges kvinder i den muslimske verden.

Man skal ikke ønske sig at være kvinde under islam.

Raymond Ibrahim er forfatter til Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians (Korsfæstet på ny: afsløring af islams nye krig mod kristne; udgivet af Regnery sammen med Gatestone Institute, april 2013). Følg Raymond Ibrahim på Twitter og Facebook

Seneste artikler af
modtag den seneste per email: abonner på den gratis gatestone institute mail liste.

da