I de tolv dage, der endte d. 2 juli 1934, oplevede Tyskland "De lange knives nat", en udrensning, hvor Nazi-regimet gennemførte politiske henrettelser, med henblik på at konsolidere Hitlers absolutte greb om magten. Hitler gik imod Sturmabteilung (SA), nazisternes egen paramilitære gruppe, og i hundredevis blev dræbt. Regimet begrænsede sig ikke til en udrensning af SA.
Hitler, der allerede havde fængslet socialdemokrater og kommunister, anvendte "De lange knives nat" til at gå imod konservative. Flere drab fulgte, herunder Kurt von Schleicher, Hitlers forgænger som kansler, og von Schleichers kone. Gestapo myrdede også flere ledere af det opløste katolske centerparti.
Blot nogle få år senere skulle Sovjetunionens egen udrensning blive kaldt "Jeezjivsjtjina" eller Jezjov-tiden" på dansk - efter Nikolai Yezhov, leder af det sovjetiske hemmelige politi. Fra 1936 til 1953 betød Jezjov-tiden ikke kun at blive bortvist fra partiet; det kom også til at betyde næsten uundgåelig anholdelse, fængsling og ofte henrettelse.
Udrensningen var generelt Stalins forsøg på at eliminere tidligere og potentielle oppositionsgrupper. Hundredtusinder af ofre stod anklaget for politiske forbrydelser såsom spionage, sabotage, anti-sovjetisk agitation og konspirationer til at forberede opstande og kup. De fleste ofre blev hurtigt henrettet af skud eller sendt til Gulags arbejdslejre, hvor mange døde af sult, sygdom, kulde og overanstrengelse.
Adskillige årtier senere er tyrkerne mere heldige; ingen Gestapo, ingen henrettelser, ingen summariske drab og ingen arbejdslejre. Men den "Store Tyrkiske Udrensning" bringer tragiske ulykker til millioner af tyrkere, der mistænkes for at have allieret sig med Fethullah Gülen, der engang var præsident Recep Tayyip Erdogans bedste politiske allierede, men nu er hans værste fjende og den hovedmistænkte bag det mislykkede kup d. 15. juli. Gulen, der har levet i selvvalgt eksil i USA siden 1999, er en islamisk prædikant, der menes at have millioner af loyale tilhængere i Tyrkiet og mere end 150 andre lande, hvor han driver skoler og velgørenhedsarbejde.
I halvanden måned efter d. 15 juli udrensede den tyrkiske regering aggressivt mere end 100.000 offentligt ansatte og militærpersoner, samt arresterede i titusindvis, herunder næsten halvdelen af Tyrkiets aktivt tjenestegørende admiraler og generaler. Enhver kan være målet: journalister, akademikere, lærere, piloter, læger, forretningsmænd - selv ejeren af den lille købmandsbutik på hjørnet, hvis ejeren havde sin opsparingskonto i en bank, som regeringen hævder finansierede Gülens ulovlige aktiviteter.
Nogle af Tyrkiets største selskaber er også kommet i søgelyset. I august udpegede en domstol formueforvaltere for Boydak Holding på en anklage om multimilliard-dollar gruppens påståede bånd til Gülen. Den familiebaserede koncerns 42 selskaber har interesser inden for møbler, tekstiler, kemikalier, markedsføring, logistik og energi. Koncernen beskæftiger en stab på mere end 14.000 personer.
I september blev 18 virksomheder under Koza-Ipek Holding, der er god for 10 milliarder USD, underlagt kontrol af et statsfond. Ifølge en minister har den tyrkiske stat hidtil beslaglagt aktiver for mere end 4 milliarder USD tilhørende formodede gülenister.
På én enkelt dag, d. 8. september, anholdt Tyrkiet 27 forretningsmænd og 50 militærpersoner. To dage senere blev den fremtrædende journalist Ahmet Altan og hans bror, akademikeren og klummeskribenten, professor Mehmet Altan, tilbageholdt til afhøring. En anklager hævder, at de to mistænkte havde givet "underbevidste beskeder antydende et militærkup", under en nylig tv-debat.
Under udrensningen bliver selv de mest enkle, universelle retsnormer systematisk ignoreret. I ét tilfælde fik en kvinde, gift med den tidligere chefredaktør for The Daily Cumhuriyet, forbud mod at flyve til Tyskland, og hun fik frataget sit pas. Dilek Dundars mand, Can Dundar, er på anklagebænken, anklaget for at "afsløre statshemmeligheder", efter han bragte forsidehistorier, der viste våbenleverancer fra den tyrkiske regering til radikale krigere i Syrien. I en anden sag viser en billedfil den 64-årige Hatice Yildirim i en kørestol, med politifolk omkring sig. Den ældre kvinde blev tilbageholdt, fordi hun er svigermor til Adil Oksuz, som er mistænkt for at have deltaget i det mislykkede statskup.
Som i Tyskland og Sovjetunionen i 1930'erne spreder Tyrkiets udrensning sig til en anden gruppe af sædvanlige mistænkte: kurdere. Den 8. september suspenderede Tyrkiet mere end 11,000 skolelærere på en mistanke om forbindelser til det militante kurdiske arbejderparti (PKK) - en gruppe, der er på listen over terrororganisationer i Tyrkiet, USA og EU. Massesuspensionen kom uden en retskendelse for, at alle disse mennesker var anklaget for terror og alle fundet skyldige og havde fået afvist deres appel. Nej, skolelærerne stod ikke anklaget for noget, da de blev informeret om, at de var blevet suspenderet. Skyldige uden rettergang.
Den 11. september udnævnte trustees til 28 kommuner i landets sydøstlige og overvejende kurdiske del med den begrundelse, at de sandsynligvis ydede støtte til PKK og Gülens netværk. Valgte borgmestre blev også suspenderede uden en domstolsafgørelse, der beviste, at de har forbindelser til terrorgrupper.
Der er advarsler, som for det meste ingen respons får fra det regerende parti, om at den tyrkiske udrensning krænker grundlæggende borgerrettigheder. "Hvis man forsøger at køre landet med følelser som hævn og had, så vil man forårsage lidelse for mange uskyldige mennesker. Det er det punkt, vi er nået til nu. En total heksejagt er blevet sat i værk på mange områder", sagde Kemal Kilicdaroglu, leder af det største oppositionsparti, Socialdemokratiet.
Ifølge Thorbjorn Jagland, generalsekretær for Europarådet (som håndhæver menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol), skal Tyrkiet fremlægge klare beviser for at kunne forfølge deltagere i et mislykket kup, og undlade at gå efter lærere og journalister, blot fordi de arbejdede for virksomheder, der drives af den muslimske gejstlige, som Ankara portrætterer som hjernen bag kuppet. Ellers, sagde Jagland, kan Tyrkiet blive udfordret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Tiden efter et kupforsøg er altid turbulent. Med overdrivelser som en heksejagt føjer Erdogan nu millioner til en allerede lang liste over tyrkere, der dybt afskyr ham. I mellemtiden fjerner Tyrkiet sig mere og mere fra utopien om at blive et land med fred og orden i sagerne.
Burak Bekdil, der er bosat i Ankara, er en tyrkisk klummeskribent for Hürriyet Daily og en seniorforsker ved Middle East Forum.