• Bystyret i Hamborg siger, at ejere af tomme bygninger har nægtet at stille deres ejendomme frivilligt til rådighed for byen, og byen bør derfor have ret til at inddrage disse med magt.

  • "Den foreslåede konfiskation af privatejet jord og bygninger er et massivt angreb på Hamborgs borgeres ejendomsret. Det er ensbetydende med statslig ekspropriation [og er en] "intimideringslov." — André Trepoll, Kristen Demokratisk Union.

  • "Hvis en ejendom konfiskeres... kan en retssag, der skal afgøre konfiskationens lovlighed, først finde sted efter, at den er sat i værk. Men indkvarteringen vil forløbe under alle omstændigheder." — Tübingens borgmester Boris Palmer.

  • Embedsmænd i Nordrhein-Westfalen inddrog et privat feriested i byen Olpe for at indkvartere op mod 400 migranter

  • "Jeg finder det umuligt at forstå, hvordan byen kan behandle mig på denne måde. Jeg har kæmpet hele livet med smerte og sorg, og nu modtager jeg et udsættelsesvarsel. Det er som et spark i maven." — Bettina Halbey, 51-årig sygeplejerske, efter at hun har fået besked om, at hun skal fraflytte sin lejlighed, for at nogle migranter kan flytte ind.

  • Udlejeren modtager 552 euro (4.117 kr.) for hver migrant han tager ind. Ved at proppe så mange migranter som muligt ind i bygningen, står han til at modtage en betaling på over 2 millioner euro om året fra regeringen.

  • "I betragtning af at migranterne ikke har råd til at leje nye ejendomme... bør der tages initiativ til, at husholdninger med en højere indkomst køber eller opfører nogle dyrere boliger til sig selv for at frigøre de billigere boliger til migranterne." — Berlins institut for byudvikling, boligbyggeri og låneselskaber

  • "Jeg overværede en helt utrolig situation: den ældre frivillige løftede den ene ende af bordet, kikkede på migranten og bevægede hovedet i en opfordring til migranten om at give en hånd. Migranten standsede et øjeblik og gik så bare sin vej." — Førstehåndsberetning fra et flygtningecenter.

De tyske myndigheder benytter hårdhændede metoder til at finde indkvartering til de hundred tusinder af migranter og flygtninge, som strømmer ind i landet fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

Nu hvor de eksisterende centre er fyldt helt op, gør de statslige, regionale og lokale myndigheder brug af metoder, som er både lovmæssigt og moralsk tvivlsomme — herunder ekspropriation af privat ejendom og udsættelse af tyske borgere af deres hjem — for at give plads til de nyankomne.

De tyske skatteborgere bliver også pålagt nogle kolossale økonomiske ofre for at hjælpe strømmen af migranter, hvoraf mange ikke har nogen som helst udsigt til nogensinde at finde et job i landet. Hjælpen til de 800.000 migranter og flygtninge, som forventes at ankomme til Tyskland i 2015, vil koste skatteborgerne mindst 11 milliarder euro (82 milliarder kroner) om året i de kommende år.

Nu hvor migrationskrisen tager til, og tyskerne får øjnene op for det fulde omfang af de økonomiske, finansielle og sociale omkostninger, som de forventes at bære i årene frem, begynder vreden at ulme.

I Hamborg, Tysklands næststørste by, fremlagde bystyret den 23. september et dristigt forslag i det lokale råd (Hamburgische Bürgerschaft), som vil give byen lov til at inddrage tomme, kommercielle ejendomme (kontorbygninger og landsteder) og bruge disse som indkvartering til migranter.

Bystyret hævder, at tiltaget er nødvendigt, fordi der kommer mere end 400 nye migranter til byen hver eneste dag, og alle eksisterende flygtningecentre er fyldt op. De siger, at ejere af tomme ejendomme har nægtet frivilligt at stille deres bygninger til rådighed for byen, og byen bør derfor have ret til at inddrage disse med magt.

Dette tiltag, som kommer til afstemning i Hamborgs byråd inden for de næste to uger, støttes af venstrefløjen i det politiske spektrum. "Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at flygtningene ikke skal være hjemløse i den kommende vinter," sagde parlamentsmedlem for De Grønne, Till Steffen. "Derfor bliver vi nødt til at gøre brug af tomme, kommercielle ejendomme."

Andre fremfører, at statens forsøg på at inddrage privat ejendom er autokratisk og lugter af kommunisme. "Den foreslåede konfiskation af privat jord og bygninger er et massivt angreb på Hamborgs borgeres private ejendomsret," sagde André Trepoll fra centrum-højrepartiet Kristen Demokratisk Union (CDU). "Det er ensbetydende med statslig ekspropriation." Han udtalte, at det foreslåede tiltag er en "intimideringslov," som betyder et "politisk digebrud med vidtrækkende følger." Han tilføjede: "Målet berettiger ikke alle midler."

Lederen af Frie Demokrater (FDP) i Hamborg, Katja Suding, sagde, at den foreslåede lov er en "uacceptabel overskridelse af røde linjer... Den slags tvangsindgreb vil kun skabe vrede mod flygtningene."

I Tübingen, en by i Baden-Württemberg, tilbyder borgmester Boris Palmer (også fra De Grønne) at leje eller købe tomme ejendomme til indkvartering af migranter. Men han truer også med at konfiskere de ejeres ejendomme, som vover at afvise hans tilbud. I et interview med avisen Die Welt udtalte Palmer:

"I de skriftlige tilbud advarer jeg om, at politiloven (Polizeigesetz) i nødstilfælde giver os mulighed for at konfiskere hjem i adskillige måneder. Loven giver mulighed for inddragelse i nødssituationer. Jeg ønsker at undgå dette, men hvis der ikke er anden udvej, vil jeg benytte loven."

Da Palmer blev spurgt, om han frygtede retssager, sagde han:

"Nej. Politiloven har klare regler. Når byen er truet af hjemløshed, kan tomme huse konfiskeres. Sådan en nødssituation kan opstå, hvis indkvarteringsstederne er overfyldte, og vi bliver ved med at modtage 50 nye migranter i Tübingen. Hvis en ejendom konfiskeres, søger vi omgående håndhævelse. Det vil sige, at en retssag, som skal afgøre konfiskationens lovlighed, først kan finde sted efter, at den er sat i værk. Men indkvarteringen vil forløbe under alle omstændigheder."

I februar 2015 inddrog myndighederne i Nordrhein-Westfalen (NRW) et privat feriested i byen Olpe for at indkvartere op mod 400 migranter. Den oprindelige plan var, at byen skulle købe feriestedet af dets bayerske ejere og leje det ud til NRW, men NRW's embedsmænd besluttede i stedet at konfiskere ejendommen. Ifølge NRW's indenrigsminister Ralf Jäger kan ejendomme inddrages, når som helst der opstår en "trussel imod den offentlige orden og sikkerhed," og truslen om massehjemløshed blandt migranterne opfylder lovens betingelser.

I Nieheim, en anden by i NRW benyttede bogmesteren, Rainer Vidal, en lovlig manøvre kaldet ret til "egen brug" (Eigenbedarf) til at opsige lejemålet for de tyske borgere, som boede i det statsejede lejlighedskompleks, så migranterne kunne flytte ind.

Den 1. september modtog den 51-årige Bettina Halbey, som har boet i sin lejlighed i mere end 16 år, et brev som varslede, at hun skal være fraflyttet sin lejlighed til maj 2016, så migranter kan flytte ind. Halbey var dybt chokeret:

"Jeg er totalt overrasket. Jeg finder det umuligt at forstå, hvordan byen kan behandle mig på denne måde. Jeg kan ikke håndtere den her situation. Jeg har kæmpet hele livet med smerte og sorg, og nu modtager jeg et udsættelsesvarsel. Det er som et spark i maven."

Halbey, som er sygeplejerske, siger, at det vil blive svært for hende at finde et andet sted at bo: "Jeg har både hund og kat. Mange udlejere vil slet ikke overveje at leje ud til mig."

Ud med det gamle, ind med det nye... Tyske myndigheder benytter metoder, som er både lovmæssigt og moralsk tvivlsomme — herunder udsættelse af tyske borgere af disses hjem — i et forsøg på at finde indkvartering til de hundred tusinder af migranter, som ankommer i år.

I samme bygning har en enlig mor med to børn fået frist indtil august 2016 til at fraflytte sin lejlighed, ligeledes for at gøre plads til migranter. Oprindelig havde hun fået besked på at være fraflyttet ejendommen inden november 2015, men udsættelsen blev udsat for at lade hendes datter afslutte skoleåret uden afbrydelse.

I et interview med avisen Westfalen-Blatt, sagde Vidal, som er enegænger og uden tilknytning til noget bestemt politisk parti: "Jeg ved godt, at dette er en ukonventionel foranstaltning. Men som samfund har vi pligt til at forsyne migranter med indkvartering." Han sagde, at han ønsker at gøre hele lejlighedskomplekset til et bosted for migranter. Vidal sagde, at det ikke vil være økonomisk muligt at huse dem andre steder.

I nogle tilfælde sætter udlejere langtidsbeboere på gaden, fordi regeringen tilbyder dem flere penge for at huse migranter, end de modtager i leje fra de eksisterende lejere.

I Braunsbedra, en lille by i Sachsen-Anhalt, satte en udlejer snesevis af beboere i et ejendomskompleks på gaden for at gøre plads til migranter. Ifølge lokale medier får udlejeren, Marcus Skowronek, udbetalt 552 euro (4.117 kr.) for hver migrant han tager ind. Ved at proppe så mange migranter ind i ejendommen som muligt står han til at modtage mere end 2 millioner euro (godt 15 millioner kr.) om året fra lokale og regionale myndigheder.

Da journalister fra det lokale radio-tv-selskab Mitteldeutscher Rundfunk besøgte ejendommen for at interviewe Skowronek, sagde han:

"Jeg må bede jer forlade ejendommen. I er forbudt (Hausverbot) adgang til bygningen. Vær venlig at forlade stedet. Jeg beklager. Men ellers må jeg tilkalde politiet. Vær venlig at gå."

I Berlin har Institut for byudvikling, boligbyggeri og låneselskaber (Berliner Institut für Städtebau, Wohnungswirtschaft und Bausparwesen, IFS) advaret om, at boligbehovet på grund af tilstrømningen af de mange migranter vil overgå udbuddet i mange år frem. Af de 285.000 byggetilladelser, som blev godkendt i 2014, var kun 56.000 lejligheder i multienhedsejendomme af den type, som er egnede til migranter.

IFS opfordrer nu til, at der tages initiativer til en proces, hvor tyskere, som i øjeblikket bor i billige boliger, men som har råd til en dyrere lejlighed, flytter ud af deres nuværende hjem for at give plads til migranter. IFS udtaler:

"I betragtning af, at migranterne ikke har råd til at leje nye lejligheder, og det store flertal kun har råd til billige boliger, bør der nu sættes gang i en kædereaktion (Umzugsketten), hvor husholdninger med en højere indkomst køber eller opfører nogle dyrere boliger til sig selv for at frigøre de billigere boliger til migranterne."

IFS forklarer ikke, hvorfor tyskere, som i dag sætter tæring efter næring, nu pludselig forventes at sætte sig i gæld for at betale en dyrere bolig.

Tyskere bliver ikke kun sat ud af deres hjem for at give plads for migranter, de bliver også fjernet fra deres skoler.

I Lübeck, ligeledes en by i NRW, fik lærere og elever mindre end 24 timer til at tømme Jahn-Realschule, en realskole med 150 elever, så bygningen kunne bruges til at huse 300 migranter.

Skolens leder, Marion Bienen, sagde, at de lokale myndigheder tirsdag den 15. september kl. 17.30 havde meddelt hende, at sidste skoledag ville blive onsdag den 16. september. Eleverne fik besked på straks at fjerne alle deres ejendele fra ejendommen og holde en uge fri, indtil man havde fundet andre undervisningslokaler. Bienen sagde:

"Mine elever er også mennesker. Man kan ikke behandle dem på denne måde. De fik 15 minutter til at fjerne deres ejendele fra klasseværelset. Derpå skulle de forlade stedet. Evakueringen var ligesom i krigstid.... Der var ingen diskussion. Ingen havde advaret os på forhånd."

Centeret for Økonomiske Studier, en tænketank med base i München, har udgivet en rapport, som advarer om, at flertallet af de migranter, der ankommer til Tyskland, savner de mest basale kvalifikationer for at kunne finde arbejde i landet. Det betyder, at de bliver langtidsafhængige af staten og dermed en hæmsko for tysk økonomi. Rapporten råder til, at en sænkning af minimumslønnen kan være en vej til at undgå en voldsom stigning i arbejdsløsheden:

"For at sikre, at flygtningekrisen ikke fører til en varig finansiel overbelastning af de tyske skatteydere, skal flygtningene finde betalt arbejde hurtigst muligt, så de kan bidrage til deres egen forsørgelse. Det frygtes, at mange af dem ikke vil være i stand til at finde beskæftigelse til minimumslønnen på 8,50 euro, simpelthen fordi deres produktivitet er for lav. Derfor bør minimumslønnen sænkes, så arbejdsløsheden ikke stiger."

Samtidig kræver politikerne, at de tyske borgere gør mere for at sikre, at migranterne kan føle sig hjemme. Men en førstehåndsberetning om, hvad der foregår i flygtningecentrene, udtrykker den frustration som mange tyskere føler over, at der er tale om en énvejsindsats:

"I godt en uge nu har 500 migranter og flygtninge været indkvarteret i gymnastiksalen i vores kvarter. Jeg gik derfor derover, fordi jeg ønskede at se forholdene derovre med mine egne øjne. Der stod godt ti køretøjer tilhørende Røde Kors og frivillige.

"Nogle ældre mænd over 60 læssede borde og bænke af lastbilerne, rensede dem med vand og klude og bar dem derefter ind i salen....

"Det, der gjorde mig virkelig vred, var at se den utrolige sløvhed hos de unge mænd. De var alle i 20'erne og 30'erne, de sad alle bare der, røg og kiggede på deres mobiltelefoner, mens de 60-årige frivillige sled og slæbte....

"Mens jeg stod og så på, hvordan de Røde Kors-frivillige arbejdede, og ingen hjalp dem, overværede jeg en helt utrolig situation: en ældre mand forsøgte at bære et bord ind i salen, da en flygtning kom tilbage fra byens indkøbscenter med en indkøbspose. Den ældre frivillige løftede den ene ende af bordet, kiggede på migranten og bevægede hovedet i en opfordring til migranten om at give en hånd. Migranten standsede et øjeblik og gik så bare sin vej. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne."

Beslægtede emner:  Tyskland
Seneste artikler af
modtag den seneste per email: abonner på den gratis gatestone institute mail liste.

da