Det er ingen hemmelighed, at flertallet af de arabiske lande længe har behandlet deres palæstinensiske brødre usselt og udsat dem for en lang række apartheid-lignende, diskriminerende love og forordninger, som ofte nægter dem deres basale rettigheder.
I lande som Irak, Libanon, Jordan, Egypten og Syrien bliver palæstinensere behandlet som anden- og tredjerangsborgere, en kendsgerning som har tvunget mange af dem til at søge en bedre tilværelse i USA, Canada, Australien og forskellige europæiske lande. Som følge heraf føler mange palæstinensere sig i dag uvelkomne i deres oprindelsesland og i andre arabiske lande.
Forholdene for palæstinensere i arabiske lande begyndte at blive forværret efter den irakiske invasion af Kuwait i august 1990. Palæstinenserne var de første til at "lykønske" Saddam Hussein med hans invasion af Kuwait, et land som tidligere havde forsynet PLO med millionvis af dollar i økonomisk hjælp hvert eneste år. Men mange flygtede ud af Kuwait for at komme væk fra anarkiet og lovløsheden efter den irakiske invasion.
Da Kuwait blev befriet det følgende år af en USA-ledet koalition, blev omkring 200.000 palæstinensere smidt ud af det olierige emirat som gengældelse for deres støtte til Saddam Husseins invasion af landet. Andre 150.000 palæstinensere var flygtet ud af Kuwait, inden den USA-ledede koalitions indgriben. De havde forventet, at et nyt angreb var under opsejling, og var ængstelige for, hvad der ventede dem, når Kuwait blev befriet.
De fleste af de palæstinensere som forlod Kuwait frivilligt, eller som blev udvist, slog sig ned i Jordan.
I dag betaler også palæstinenserne i Irak en høj pris. Siden 2003 er antallet af palæstinensere dér faldet fra 25.000 til 6.000. Palæstinensiske aktivister siger, at irakerne kører en etnisk udrensningskampagne imod landets palæstinensiske befolkning.
Aktivisterne siger, at siden Saddam Husseins regimes sammenbrud har shi'itiske militser i Irak systematisk angrebet og skræmt den palæstinensiske befolkning gennem de seneste ti år, hvilket har fået mange til at flygte.
Shi'iterne, siger de, er imod tilstedeværelsen af ikke-irakiske sunnimuslimer, herunder palæstinensere, i deres land – især i hovedstaden Baghdad.
Desuden siger de, at mange sunnimuslimer i Irak, som var imod Saddam Hussein, også har ført krig mod palæstinenserne, som gengældelse for deres støtte til ham.
Thamer Meshainesh, leder af Ligaen for Palæstinensere i Irak, blev for få dage siden citeret for at have sagt, at palæstinenserne bliver mødt med "hidtil uset vold" og "tiltagende overgreb." Han advarede om, at palæstinensere i Irak er skydeskive for adskillige militser som del af en systematisk politik for at smide dem ud af landet.
Abu al-Walid, en palæstinensisk efterforsker som har fulgt palæstinensernes situation i Irak i flere år, har påpeget, at 19.000 af de 25.000 palæstinensere i Irak allerede er flygtet ud af landet. Han oplyser også, at palæstinenserne er blevet brugt som daglig skydeskive under foregivelse af at have været indblandet i terrorisme.
Ifølge denne efterforsker er mange af de palæstinensere, som er blevet taget til fange af shi'itiske militser i Irak, blevet brutalt tortureret og tvunget til at "tilstå" deres påståede deltagelse i terrorisme.
Meshainesh og Abu al-Walid har anklaget Det Palæstinensiske Selvstyre for ikke at have hjulpet palæstinenserne i Irak. De har sagt, at Selvstyrets eneste forsøg i så henseende har været begrænset til "tom snak."
Palæstinenserne i Irak betaler prisen for at have blandet sig i landets indre anliggender. Det samme er også sket for palæstinenserne i Syrien, Libanon og Libyen. Palæstinensere bliver ofte indblandet, såvel direkte som indirekte, i de rivaliseringer som findes i arabiske lande. Og når ilden når til dem selv, begynder de at skrige på hjælp, sådan som tilfældet er i Irak i dag.
 Et område i den palæstinensiske flygtningelejr i Yarmouk, nær Damaskus, Syrien, efter at den var blevet hærget af kampe. (Foto: RT video screenshot) |
Højst interessant er imidlertid den totale ligegyldighed, som udvises af de internationale menneskerettighedsorganisationer, af medierne og af Det Palæstinensiske Selvstyre over for den dårlige behandling af palæstinensere i arabiske lande.
Det Palæstinensiske Selvstyre, hvis ledere dagligt har travlt med at ægge imod Israel, har ikke tid til at bekymre sig om sin befolkning i den arabiske verden. Selvstyrets ledere siger, at de ønsker at indklage Israel for "krigsforbrydelser" ved den Internationale Domstol (ICC) på grund af sidste års krig mod Hamas og de fortsatte byggerier i bosættelser på Vestbredden.
Men når det gælder den etniske udrensning og tortur mod palæstinensere i arabiske lande som Irak, Syrien og Libanon, vælger den palæstinensiske selvstyreledelse at se den anden vej.
Ligeledes synes de internationale medier at have glemt, at der bor i titusindvis af palæstinensere i diverse arabiske lande. De eneste palæstinensere vestlige journalister kender til og bekymrer sig om, er dem der bor på Vestbredden og i Gaza-striben.
De internationale journalister kerer sig ikke om palæstinenserne i den arabiske verden, for det ikke er en historie, hvor man kan give Israel skylden. En araber som dræber eller torturerer en anden araber, er ikke et emne værd at rapportere om i en større avis i USA, Canada eller Storbritannien. Men når en palæstinenser på Vestbredden klager over de israelske myndigheder eller jødiske bosættere, så iler mange vestlige journalist til stedet for at dække denne "store" begivenhed.
Den etniske udrensning af palæstinensere i Irak er ikke noget fremmed fænomen i den arabiske verden. Ti tusindvis af palæstinensere er også flygtet ud af Syrien de seneste år. De fleste er rejst til Libanon og Jordan, hvor myndighederne gør deres yderste for at sikre, at de palæstinensiske flygtninge ved, at de er uvelkomne. Palæstinensiske aktivister vurderer, at der om få år ikke længere vil være nogen palæstinensere i Irak eller Syrien.
FN og andre internationale organisationer har åbenbart ikke hørt om den etniske udrensning af palæstinensere i den arabiske verden. Også de er så besatte af Israel, at de foretrækker ikke at høre om palæstinensernes lidelser under arabiske regimer.
Ikke alene afskyr de arabiske lande palæstinenserne, de ønsker også, at disse udelukkende skal være Israels problem. Det er grunden til, at arabiske regeringer siden 1948 har nægtet at give palæstinensere lov til at bosætte sig permanent i deres lande og blive ligeværdige borgere. I dag nægter disse arabiske lande ikke blot palæstinensere deres basale rettigheder, de dræber og torturerer dem også og udsætter dem for etnisk udrensning. Og alt dette foregår, mens verdens ledere og regeringer fortsat begraver hovedet i sandet og retter deres anklagende finger mod Israel.