• "I Milibands Storbritannien vil det blive umuligt at kritisere noget som helst aspekt af islamisk kultur, hvad enten det er udbredelsen af burka eller etableringen af sharia-domstole eller opførelsen af enorme nye moskeer. ... Hvis Miliband vinder, vil han sikre, at den accelererende islamisering af vores land vil foregå uimodsagt." — Leo McKinstry, britisk kommentator.

  • Rapporten viser, at Storbritanniens muslimske befolkning overvejende er ung og med tiden vil komme til at udøve en stigende politisk indflydelse. Gennemsnitsalderen i den muslimske befolkning i Storbritannien er 25 år, sammenlignet med den samlede befolknings gennemsnitsalder på 40 år.

Lederen af Storbritanniens Arbejderparti (Labour), Ed Miliband, har lovet, at han, såfremt han bliver den næste premierminister ved parlamentsvalget den 7. maj, vil forbyde "islamofobi."

Dette skridt — som en iagttager har kaldt "yderst skræmmende" på grund af dets konsekvenser for ytringsfriheden i Storbritannien — udgør en del af Milibands forsøg på at lefle for de muslimske stemmer i et kapløb, som han har beskrevet som "det tætteste parlamentsvalg i en menneskealder."

Med de regerende Konservative og oppositionspartiet Labour på linje i meningsmålingerne her få dage før vælgerne afgiver deres stemme, kan de britiske muslimer — som overvejende stemte på Labour ved parlamentsvalget i 2010 — faktisk afgøre, hvem der bliver den næste premierminister.

I et interview med The Muslim News har Miliband udtalt:

"Vi vil gøre det [islamofobi] til en skærpet forbrydelse. Vi vil sørge for, at det bliver noteret i folks straffeattest hos politiet for at sikre, at de udrydder islamofobi som en had-forbrydelse.

"Vi vil ændre loven herom, så vi får den til fuldkommen tydeligt at vise vores afsky for had-forbrydelser og islamofobi. Det vil blive første gang politiet indberetter islamofobiske angreb over hele landet."

Det ser ud til, at Miliband forsøger at genåbne en langvarig debat i Storbritannien om såkaldt religiøst had. Mellem 2001 og 2005 gjorde den daværende Labour-regering under ledelse af premierminister Tony Blair to forsøg (her og her) på at ændre afsnit 3 i Public Order Act 1986 [Lov om offentlig orden af 1986] for at udvide de eksisterende foranstaltninger imod opildnen til racehad til også at omfatte opildnen til religiøst had.

Disse forsøg stødte på modstand fra kritikerne som sagde, at foranstaltningerne var alt for vidtgående og truede ytringsfriheden. Dengang fremførte kritikerne, at råderummet i Labour-regeringens definition af "religiøst had" var så drakonisk, at det ville have gjort enhver kritik af islam til en forbrydelse.

I januar 2006 vedtog House of Lords (Overhuset) Racial and Religious Hatred Act 2006 [Lov om racebaseret og religiøst had 2006] efter at have ændret teksten således, at loven ville være begrænset til kun at forbyde "truende" ord og ikke ytringer, der blot er stødende eller fornærmende. Lovgiverne sagde også, at lovovertrædelsen ville kræve hensigten om — ikke blot muligheden af — at vække til religiøst had. De tilføjede, at religiøs hvervning, diskussion, kritik, fornærmelse og latterliggørelse af religion, tro eller religiøs praksis ikke ville udgøre en lovovertrædelse.

Milibands fornyede løfte om at gøre "islamofobi" (et ord han ikke har defineret) til en "skærpet forbrydelse" kan signalere et forsøg på at gøre loven fra 2006 — som allerede fastsætter en maksimumstraf på syv års fængsel for at opildne til religiøst had — til en gennemført muslimsk blasfemilov.

Ifølge den britiske kommentator Leo McKinstry "går Milibands forslag imod hele den vestlige demokratiske tradition som fastholder, at mennesker kun skal straffes for deres handlinger, ikke deres meninger." I en opinionsartikel har han tilføjet:

"I Milibands Storbritannien vil det blive umuligt at kritisere noget som helst aspekt af islamisk kultur, hvad enten det er udbredelsen af burka eller etableringen af sharia-domstole eller opførelsen af enorme nye moskeer. Vi lever allerede i et samfund, hvor Mohammed nu er det mest populære drengenavn og hvor et barn født i Birmingham har større sandsynlighed for at være muslim end for at være kristen. Hvis Miliband vinder, vil han sikre, at den accelererende islamisering af vores land vil foregå uimodsagt."

McKinstry siger, at Miliband forsøger at indynde sig hos Storbritanniens tre millioner store muslimske samfund for at "stive Labours antal af bystemmer af."

Muslimerne er ved at dukke op som kernevælgerblokke i britisk politik og er allerede klar til at afgøre udfaldet af lokalvalgene i mange dele af landet, ifølge en rapport fra Muslim Council of Britain, en paraplyorganisation.

Rapporten viser, at Storbritanniens muslimske befolkning overvejende er ung og med tiden vil komme til at udøve en øget politisk indflydelse. Gennemsnitsalderen i den muslimske befolkning i Storbritannien er 25 år, sammenlignet med den samlede befolknings gennemsnitsalder på 40 år.

En fremskrivning af de tilgængelige data indikerer, at en million britiske muslimer i alderen 18 år og derover vil have stemmeret ved dette års valg. Ifølge én undersøgelse vil muslimerne kunne afgøre udfaldet af op mod 25% af de 573 parlamentspladser i England og Wales.

Andre siger, at selvom Storbritanniens muslimske samfund vokser, er det også etnisk uensartet og vil næppe stemme som én sammenhængende gruppe. Én analytiker har fremført, at muligheden for muslimsk indflydelse ved årets valg "ikke vil slå igennem, fordi de muslimske stemmer ikke er organiseret på nogen meningsfuld måde på nationalt niveau."

En undersøgelse produceret af Theos, en London-baseret religiøs tænketank, finder, at selvom muslimer vedvarende stemmer på Labour, så gør de det ud fra klasseprægede og økonomiske overvejelser, ikke ud fra religiøse motiver.

Faktisk afslørede en meningsmåling udført af BBC den 17. april, at næsten en fjerdedel af de "asiatiske" stemmer stadig ikke ved, hvilket parti de vil støtte ved parlamentsvalget. Nogle af dem der blev interviewet af BBC sagde, at økonomiske spørgsmål ville komme til at afgøre, hvem de ville stemme på.

Under alle omstændigheder vil den muslimske indflydelse ved 2015-valget stort set komme til at afhænge af muslimernes valgdeltagelse, som har været notorisk lav ved tidligere valg: Kun 47% af de britiske muslimer skønnedes at have stemt i 2010.

Siden da er der blevet etableret flere græsrodskampagner med henblik på at opmuntre britiske muslimer til at gå i stemmeboksene i 2015, heriblandt Get Out & Vote, Muslim Vote og Operation Black Vote. En anden gruppe, YouElect, udtaler:

"Chokerende 53% af de britiske muslimer stemte ikke ved parlamentsvalget i 2010, sådan et højt antal af muslimske ikke-stemmer tyder på, at mange muslimer føler sig overset af politikerne og er desillusionerede over den politiske proces."

"Med den øgede islamofobiske retorik inden for politik og en stadigt stigende mængde anti-terrorlovgivning, som især er rettet mod muslimer, er det nu vigtigere end nogensinde, at muslimer bruger afstemningen til at sende et budskab til politikerne om, at deres holdninger og politik må ændres."

"YouElect ønsker at få det budskab igennem, at der er noget du kan gøre med hensyn til de emner, som interesserer dig. Vi har indledt en ny kampagne under hashtaget #SortItOut, som opfordrer muslimer til at bruge den politiske proces til at rette opmærksomheden mod de emner, som de er mest optaget af."

"Med 100.000 nye unge stemmeberettigede muslimer i år og 26 parlamentsvalgkredse med en muslimsk befolkning på over 20% har det muslimske samfund en meget reel mulighed for at påvirke britisk politik."

Ikke alle muslimer er enige. Den britisk fødte, islamistiske prædikant Anjem Choudary forsøger aktivt at tale muslimer fra at stemme. I en strøm af Twitter-meddelelser under hashtaget #StayMuslimDontVote, har Choudary fremført, at det at stemme er en "synd" imod islam, fordi Allah er "den eneste lovgiver." Han har også sagt, at muslimer som stemmer eller søger stillinger ved det offentlige er "frafaldne."

Trods flere græsrodskampagner for at opmuntre britiske muslimer til at afgive stemme i et større antal, hævder visse fremstående islamister i UK, at det at stemme er en "synd."

Andre britiske islamister følger i Choudarys spor. Nogle strålende gule plakater som hævder, at demokrati "krænker Allahs ret", er blevet set i Cardiff, hovedstaden i Wales, samt i Leicester, som en del af en græsrodskampagne kaldet #DontVote4ManMadeLaw.

Én plakat fastslog:

"Demokrati er et system, hvorved mennesket krænker Allahs ret og afgør, hvad der er tilladeligt og ikke tilladeligt for mennesker, udelukkende baseret på deres egne luner og lyster.

"Islam er den eneste virkelige, fungerende løsning for UK [United Kingdom]. Den er et omfattende styringssystem, hvor Allahs love bliver implementeret og retfærdighed sker fyldest."

Beslægtede emner:  Storbritannien
Seneste artikler af
modtag den seneste per email: abonner på den gratis gatestone institute mail liste.

da