Tyrkiets største fjende er, ifølge dets regerende islamister, ikke de fanatiske jihadister som i dag befinder sig som naboer til deres land i store områder af Syrien og Irak; det er heller ikke de tusindvis af "sovende celler" derhjemme -- de samme jihadister som endnu ikke har iscenesat en terrorhandling, men som stadig vil kunne gøre det. Fjenden er ikke de radikale shi'itters politiske og militære fremmarch i regionen eller et kernevåbenbesiddende Iran. Det er ikke de ekstreme venstrefløjsterrorister, som for ganske nylig myrdede en statsanklager. Det er ikke Rusland, Kina eller vestlig civilisation. Det er, som præsident Recep Tayyip Erdogan siger, den "hjerne bag det hele," som utrætteligt konspirerer imod Tyrkiet.
I en tale i december 2014 sagde Erdogan:
"Jeg understreger dette: Tro ikke, at der er tale om operationer, som er rettet imod mig personlig. Tro ikke, at disse operationer er imod vores regering eller noget [politisk] parti. Venner, målet for disse operationer og initiativer er Tyrkiet, Tyrkiets eksistens, dets enhed, fred og stabilitet. De er især rettet imod Tyrkiets økonomi og dets uafhængighed. Som jeg tidligere har sagt, bag alt dette befinder der sig en hjerne, som i dag er blevet en del af vores nationale samtale. Nogle spørger mig: 'Hvem er denne hjerne?' og jeg siger: 'Det er op til jer at undersøge det. Og I ved godt, hvad det er, I ved hvem det er.'"
Da ordren nu var givet, besluttede en stærkt Erdogan-venlig tv-nyhedskanal, A Haber, at undersøge "det." Sådan kom dokumentaren "Hjernen bag" i stand. Filmen blev sendt første gang den 15. marts 2015 og er blevet genudsendt flere gange siden, foruden at adskillige regeringsvenlige mediekanaler har slået den op på deres websider.
Hovedtemaet i filmen er den 3.500-årige "jødiske dominans i verden." Den koncentrerer sig om tre "jødiske" historiske figurer (hvoraf den ene ikke var jødisk): den spanske middelalderfilosof og torahkyndige Moses Maimonides, Charles Darwin (som ikke var jøde) og den tysk-amerikanske filosof Leo Strauss.
Her er nogle fortælleruddrag fra filmen, som indledes med billeder af davidsstjernen og en model af templet i Jerusalem:
"Hjernen, hvis rødder går tusindvis af år tilbage, som hersker, brænder, ødelægger, udsulter verden, skaber krige, organiserer revolutioner og kup, danner stater inden i stater -- dette 'intellekt' er ikke kun Tyrkiets forbandelse, men hele verdens forbandelse. Hvem er denne hjerne? Svaret ligger skjult i sandheder og kendsgerninger, som aldrig kan kaldes for konspirationsteorier.
...
Denne historie begynder i meget gamle dage, for 3.500 år siden, dengang Moses førte sit folk ud af Egypten og til Jerusalem. Den eneste vejledning han havde var de ti bud... Vi skal lede efter hjernen i Jerusalem, hvor Israels sønner bor.
...
Maimonides... som levede i middelalderen, troede, at 'jøderne er herrer og alle andre folk skal være deres slaver'"
Filmen viser derpå adskillige Erdogan-venlige pinger, akademikere og journalister, som kommenterer "hjernen":
"Mens de ødelægger hele verden, søger jøderne efter [den forsvundne] pagtens ark." siger én.
"Jøderne bruger Darwins [evolutions-] teori til at påstå, at Gud skabte dem – mens alle andre udvikledes fra aberne," siger en anden.
Én hævder, at jøderne tror på, at de, efterkommerne efter Isak, skal opfatte sig selv som herrer, og at "alle vi," efterkommerne efter Ishmael, er skabt til at tjene jøderne.
En anden giver "hjernen" – som han identificerer som både jøderne og USA (som filmen forinden har hævdet er domineret af jøderne) skylden både for tilintetgørelsen af Osmannerriget og for de kup i det moderne Tyrkiet, som er beregnet på at fortrænge de islamistiske ledere og partier.
Endelig hævder en rådgiver for premierminister Ahmet Davutoglu, at alle aktiviteter vendt imod regeringen i Tyrkiet faktisk har været forsøg fra "en bagvedliggende hjerne" på at omstyrte Tyrkiet og dets regering.
Lyder det surrealistisk? Ikke i Tyrkiet år 2015. "Hjernen bag" er ikke et produkt fra en flok tossede fanatikere. Den er et beregnende træk fra en flok smarte politikere, som ønsker at høste stemmer (og ofte har held med det) blandt en i sagens natur anti-semitisk, religiøst from, muslimsk befolkning.
Ifølge resultaterne fra en WIN/Gallup International-meningsmåling med basis i Schweiz opfatter 79% af tyrkerne sig selv som religiøst fromme, sammenlignet med 75% af befolkningen i de palæstinensiske områder og kun 30% i Israel.
Blandt mange sunnimuslimske tyrkere er anti-semitiske følelser ofte en forudsætning for fromhed. Derfor er filmen "Hjernen bag" [teoretisk, men sandsynligvis også i praksis] direkte beregnet på et publikum, som udgør 79% af Tyrkiets befolkning – mere end 60 millioner mennesker – forud for det vigtige parlamentsvalg den 7. juni.
Den er et modbydeligt, men smart træk, som minder om de forskellige metoder, som den nazistiske propagandamaskine i 1930'erne brugte til at voldføre millioner af menneskesind.
Det eneste der behøves i dette onde scenarie, er en teori som forbinder ethvert onde med jøderne, samt et tilstrækkelig stort publikum der er parat til at købe den falske konspirationsteori.