Den britiske indenrigsminister Theresa May har præsenteret en serie nye forslag, der har til hensigt at bekæmpe islamisk ekstremisme "i alle dens former."
Planen er en del af toryernes valgprogram, en angivelse af de politikker og programmer, der skal gennemføres, hvis premierminister David Camerons konservative parti forbliver ved magten efter valget den 7. maj.
Indenrigsministeren har lovet, at en fremtidig tory-regering — blandt andre foranstaltninger — vil forbyde islamiske had-prædikanter, lukke ekstremistiske moskeer og undersøge sharia-domstole i England og Wales for at se, om de er kompatible med britiske værdier.
May har også lovet at slå hårdt ned på islamisk ekstremisme i britiske fængsler, at overvåge hvordan politiet reagerer på såkaldte æresforbrydelser, skamfering af kvinders kønsorganer og tvangsægteskaber, og at ændre loven om statsborgerskab for at sikre, at ansøgere respekterer britiske værdier.
Der har været blandede reaktioner på Mays forslag. Mens mange er tilfredse med hendes udtrykte vilje til at konfrontere islamisk ekstremisme, er der andre, der mener, at mange af planens elementer vil være vanskelige, om ikke umulige, at gennemføre, især hvis De Konservative indgår i endnu en koalitionsregering med De Liberale Demokrater, som modsætter sig ethvert forsøg på at begrænse ytringsfriheden.
May annoncerede de hårde foranstaltninger under en hårdtslående tale i London den 23. marts, hvor hun definerede ekstremisme som "udtrykt eller aktiv modstand mod grundlæggende britiske værdier, herunder demokrati, retsstaten, individuel frihed og gensidig respekt og tolerance over for forskellige trosretninger og overbevisninger."
Idet hun talte med en klarhed, der sjældent ses i offentlig diskurs om islam i dag, udpegede May islamisk ekstremisme som det, der udgør den største trussel mod Storbritannien i moderne tid. Hun sagde:
"Der er stigende tegn på, at et lille, men signifikant antal mennesker, der bor i Storbritannien — hvoraf næsten alle er britiske statsborgere — afviser vores værdier. Vi har set planen, den trojanske hest, om at overtage offentlige skoler i Birmingham. Visse betænkeligheder om religiøse supplerende skoler. Udbredte påstande om korruption, nepotisme, ekstremisme, homofobi og antisemitisme i Tower Hamlets. Hadefulde foredragsholdere inviteres til at tale på britiske gymnasier og universiteter. Adskillelse af kønnene er tilladt på universiteterne og endda godkendt af Universities UK [en lobbyvirksomhed, der repræsenterer britiske universiteter]. Velgørende organisationer og befolkningens generøsitet misbruges af ekstremister. Eksempler på at sharia-lov bruges til at diskriminere mod kvinder. Der begås tusindvis af "æresforbrydelser" hvert år. Og der er hundredevis af britiske statsborgere, der er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe.
"Det ses tydeligt ud fra disse eksempler, at ekstremisme kan antage mange former. Den kan være ideologisk, eller den kan drives af sociale og kulturelle normer, der er i strid med britiske værdier og ganske enkelt uacceptable. Vi har hele tiden været klar på, at regeringens anti-ekstremismestrategi skal søge at overvinde ekstremisme i alle dens former, men det er indlysende ud fra de foreliggende beviser, at den mest alvorlige og udbredte form for ekstremisme, vi skal konfrontere, er islamisk ekstremisme.
"Islamiske ekstremister går ind for et sammenstød mellem civilisationerne. De fremmer en fundamental uforenelighed mellem islamiske og vestlige værdier, en uundgåelig kløft mellem "dem og os". De forlanger et kalifat eller en ny islamisk stat, der styres af en barsk fortolkning af sharia-lov. De afviser helt og aldeles britiske og vestlige værdier, herunder demokrati, retsstaten, og lighed mellem borgerne uanset køn, etnicitet, religion eller seksualitet. De mener, at det er umuligt at være en god muslim og en god britisk statsborger. Og de afskriver alle, der er uenige med dem — også andre muslimer — som 'kafirer' eller vantro.
"Ekstremisme er ikke noget, der bare kan ignoreres. Det kan ikke ønskes væk. Det skal tackles lige på og hårdt. For der hvor ekstremismen slår rod, er konsekvenserne tydelige. Kvinders rettigheder undergraves. Der diskrimineres på baggrund af race og seksualitet. Der er ikke længere lige adgang til arbejdsmarkedet, til loven, eller til det bredere samfund. Byområder bliver segregeret og afskåret fra hinanden. Intolerance, had og bigotteri normaliseres. Tillid erstattes med frygt, gensidighed med misundelse og solidaritet med splid.
"Men det er også vigtigt at tackle ekstremisme på grund af dens forbindelse med terrorisme. Det er ikke al ekstremisme, der fører til vold, og ikke alle ekstremister er voldelige, men der løber uden tvivl en rød tråd mellem den type ekstremisme, der fremmer had og en følelse af overlegenhed over andre, og de handlinger der begås af folk, som ønsker at påtvinge os deres tro gennem vold.
"Jeg ved, at der er nogle mennesker, der er uenige med mig. De siger, at det jeg beskriver som islamisk ekstremisme, ikke er andet og mere end social konservatisme. Men hvis der var nogen andre, der diskriminerede mod kvinder, fordømte folk på baggrund af deres religiøse overbevisning, afviste den demokratiske proces, angreb folk på grund af deres seksualitet, eller direkte eller indirekte ytrede sig til fordel for vold og terrorisme, ville vi ikke tøve med at modsige dem eller — hvis der var tale om lovbrud — opfordre til retsforfølgelse og straf.
May endte sin tale med en advarsel til islamiske ekstremister: "Nu er det slut. Vi vil ikke længere tolerere jeres opførsel. Vi vil afsløre jeres hadefulde overbevisninger for det, de er. Hvor I søger at sprede had, vil vi stoppe jer. Hvor I bryder loven, vil vi retsforfølge jer. Hvor I søger at splitte os, vil vi stå sammen. Og sammen vil vi besejre jer."
Nogle elementer fra Mays anti-ekstremismeplan er før blevet fremsat af hende i en tale på en konference for Det Konservative Parti i september 2014. May havde planlagt at offentliggøre den officielle anti-ekstremismestrategi før opløsningen af parlamentet den 30. mart, men blev tvunget til at udvande adskillige vigtige tiltag på grund af modstand fra ledende medlemmer i hendes eget parti.
Ifølge Financial Times var ministeren for højere uddannelse, Greg Clark, imod et forslag om at pålægge universiteterne at forbyde ekstremistiske foredragsholdere, mens justitsminister Chris Grayling opfordrede til forsigtighed med bestræbelser på at styre imamer, der allerede er i fængsel. Minister for lokalsamfund og lokalforvaltning Eric Pickles modsatte sig sikkerhedsundersøgelser af religiøse ledere, mens undervisningsminister Nicky Morgan forholdt sig kritisk over for en strengere rolle som håndhæver af anti-ekstremisme foreslået for Ofsted, den officielle vagthund på skoleområdet.
Nogle iagttagere siger, at Mays plan kan lide samme skæbne som en lignende 12-punktsplan fremlagt af tidligere premierminister Tony Blair i august 2005, en måned efter at fire britiske islamister gennemførte nogle bombeangreb i London, der dræbte 52 mennesker og sårede 700 andre.
På daværende tidspunkt lovede Blair at vise, at "spillereglerne er begyndt at ændre sig" for islamiske terrorister. Men hovedparten af Blairs plan blev aldrig gennemført på grund af interne magtkampe i Labour-regeringen og betænkeligheder over, at nogle forslag var i strid med menneskerettighedslove.
Haras Rafiq, administrerende direktør for Quilliam Foundation, en anti-ekstremisme tænketank, roste Mays tale, men sagde at der var for meget snak og for lidt handling. I et interview med Newsweek magazine, sagde han:
"I hele denne koalitionsregerings levetid har vi aldrig haft en offentliggjort strategi for at tackle ideer og ideologier bag ikkevoldelig ekstremisme. Vi har stadig de samme gamle diskussioner. Vi taler stadig om sharia-lov, taler stadig om at lære mere, taler stadig om at tackle ikkevoldelig ekstremisme, hvorfor gør vi ikke noget ved det?"
Rafiq tilføjede:
"Bandlysning af ikkevoldelige ekstremister i et liberalt sekulært demokrati virker ikke. Vi har set gennem de sidste 10 år, at politikken ikke virker. Tag for eksempel politikken mod Anjem Choudary og Al-Muhajiroun. Ikke så snart var de blevet bandlyst, før de bare blev ved med at dukke op under andre navne."
Labour-partiets skyggeindenrigsminister, Yvette Cooper, sagde, at der var en "kolossal kløft mellem retorik og virkelighed." Hun sagde, at selv om principperne bag Mays forslag var "de rigtige," satte hun spørgsmålstegn ved de manglende "politikker til at bakke disse principper op."
Nogle muslimske grupper sagde, at Mays forslag udgjorde "islamofobi." Formanden for Islamisk Menneskerettighedskommission, Massoud Shadjareh, sagde: "Indenrigsministerens påstand om, at disse foranstaltninger er beregnet til at tackle ekstremisme, vil ikke narre nogen. De er et skamløst udtryk for et had og bigotteri, der i stigende grad er begyndt at blive normalt i Storbritannien."
Manzoor Moghal, formand for Muslimsk Forum, en tænketank, sagde til BBC, at Mays forslag ville krænke ytringsfriheden. "Vi kan risikere at gå med lukkede øjne ind i noget, der ville være som en politistat," sagde han. Moghal sagde også, at sharia- domstolene "ikke er i modstrid med britiske love" og er "underlagt britisk lov til enhver tid."
Debatten om, hvordan islamisk ekstremisme skal håndteres, er blevet intensiveret, siden det kom frem, at over 500 britiske jihadister kæmper med Islamiske Stat i Irak og Syrien. Ud over sikkerheden har spørgsmålet dog også en vigtig politisk dimension.
Modparterne i dette års parlamentsvalg er tættere på hinanden, end man har set i årtier, og meningsmålinger viser, at De Konservative og Labour-partiet ligger på linje. Dette skyldes til dels den stigende fremgang for UK Independence Party (UKIP), som er imod immigration, og som nu er det tredjestørste parti i Storbritannien og dobbelt så populært som de Liberale Demokrater.
En nylig undersøgelse fandt, at De Konservative kunne miste næsten to millioner vælgere til UKIP den 7. maj. UKIP har længe opfordret til at anlægge en hårdere linje over for islamiske ekstremister i Storbritannien, tilsyneladende en bekymring de deler med et stigende antal britiske vælgere.
Soeren Kern er Senior Fellow på det New York-baserede Gatestone Institute. Han er ligeledes Senior Fellow for Europæisk Politik i den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Strategic Studies Group. Følg ham på Facebook og på Twitter.