Efter et par uger med diplomatisk mundhuggeri og gensidige beskyldninger bekendtgjorde den saudiske regering den 27. marts, at den ville genindsætte sin ambassadør, Ibrahim bin Saad bin Ibrahim al-Brahim, i Stockholm. Ambassadøren var blevet kaldt hjem den 11. marts i protest mod den svenske udenrigsminister Margot Wallströms kritik af Saudi-Arabiens retspraksis og behandling af kvinder. I februar havde hun beskrevet forholdene i ørkenkongeriget som "middelalderlige".
Hjemkaldelsen af ambassadøren skete dagen efter at den svenske regering havde kundgjort, at den ikke ville fortsætte sin våbeneksport til Saudi-Arabien.
Den arabiske reaktion på det, de opfattede som en bevidst nedgøring af Saudi-Arabien og islam, var raseri. I en offentlig udtalelse sagde Den Arabiske Ligas udenrigsministre: "De arabiske lande afviser fuldkommen Wallströms udtalelse som uansvarlig og uacceptabel. ... Saudi-Arabiens forfatning er baseret på sharia, som sikrer menneskers rettigheder og beskytter deres blod, ejendom og ære."
Den 9. marts afviste det saudiske ministerråd under ledelse af Vogteren af de To Hellige Moskeer, kong Salman, ligeledes enhver anklage mod det saudiske retssystem, hvis beslutninger ifølge rådet er baseret på islamisk lov og "implementeret uvildigt for at bevare landets stabilitet og sikkerhed."
Sverige lover bod og bedring
Det står ikke ganske klart, hvad der præcist har motiveret den saudiske konge til at genoptage de diplomatiske relationer til Sverige. Det man ved er, at udenrigsminister Wallström og statsminister Stefan Löfven har været hurtige til at understrege, at det aldrig har været deres hensigt at ytre ringeagt for hverken islam, som de nu hævder har ydet store bidrag til den menneskelige civilisation, eller det saudiske kongedømme.
Tre breve til kong Salman – ét fra Sveriges kong Carl XVI Gustaf og to fra statsminister Löfven – blev afleveret personligt i Riyadh af Björn von Sydow, en højtstående emissær for den svenske regering. Indholdet af dem er ukendt som følge af en beslutning i det svenske udenrigskontor om at klassificere dem som hemmeligstemplede. Beslutningen kom, efter at udenrigskontoret havde erklæret, at man ikke kunne finde brevene.
Statsminister Löfven og udenrigsminister Wallström har gentagne gange sagt, at brevene ikke indeholder nogen undskyldning over for Saudi-Arabien. Men ifølge dagbladet Expressen krævede Saudi-Arabien en antal indrømmelser af Sverige – en af disse var en undskyldning. Det er det klare indtryk i den arabiske verden, at Sverige rent faktisk har sagt undskyld.
Löfven har en anden, om end kringlet forklaring.
Den 28. marts citerede Expressen Löfven for at sige: "Vi har forklaret [saudierne, ed.], at vi beklager, hvis noget er blevet opfattet som om vi har kritiseret islam, hvilket vi aldrig har gjort." Statsministeren tilføjede, at Sverige ingen intentioner har om nogensinde at kritisere islam. Han fortsatte: "Vi nærer den største respekt for islam som religion."
Löfven var ivrig efter at betone, at "Sverige står stadig for menneskerettigheder. Det er umådelig vigtigt for os at gøre det. Samtidig ønsker vi også at udvikle et samarbejde med Saudi-Arabien."
Som vanligt i de svenske medier afholdt Expressen sig fra at spørge statsministeren, om hans kommentarer skulle opfattes som et tegn på, at Sverige vil holde op med at kritisere former for islamisk praksis såsom tortur mod bloggere, henrettelse af vantro og undertrykkelse af kvinder.
En mulig aftale
Det er derfor vanskeligt at sige, hvilke indrømmelser Sverige kan have tilstået kong Salman til gengæld for en normalisering af forholdet mellem de to lande.
Følgende ville imidlertid være logisk:
- Saudi-Arabien har lov til at sige, at Sverige har sagt undskyld, og Sverige har lov til at sige, at man ikke har gjort det.
- Sverige kan måske fortsat hævde, at det er en forkæmper for menneskerettigheder i almindelighed, men lover at dæmpe sin kritik af mishandling i islamiske lande.
- Sverige vil aldrig mere kritisere sharia-praksis og aldrig forbinde en sådan praksis med islam.
- Sverige kan ligefrem have indvilliget i at fremme islams sag derhjemme, f.eks. ved at opføre nogle nye mega-moskeer og give de lokale imamer og repræsentanter for islamiske missionsforetagender større indflydelse.
Hvis sidstnævnte indrømmelse faktisk er blevet tilstået, vil den svenske regering ikke få svært ved at virkeliggøre den. Ministeren for kultur og demokrati, Alice Bah Kuhnke, har allerede lovet at iværksætte en "national strategi mod islamofobi." I Sverige tolkes "islamofobi" som enhver form for kritik af islam og masseimmigration.
Hvis den svensk-saudiske aftale er som gisnet, vil Saudi-Arabien hermed have opnået en de facto vetoret over dele af Sveriges udenrigspolitik – og måske også dets indenrigspolitik.
Uanset hvordan man tolker resultatet af det seneste diplomatiske skænderi, har Sverige lidt et umådeligt troværdighedstab. Fra nu af vil det være svært at tage Sveriges påstand om at være en humanitær og feministisk supermagt seriøst.
Gatestone Institute står inde for de artikler, som Ingrid Carlqvist hidtil har skrevet for organsationen, men meddeler hermed, at Ingrid Carlqvist ikke længere er tlknyttet organisationen på nogen måde.