Mens Europa bereder sig på nye terrorangreb, står dets politiske eliter over for et valg: Vil de omsider begynde at lytte til borgernes voksende bekymringer over den muslimske masseindvandring og den omsiggribende vækst i politisk islam eller vil de sætte hælene i og prøve at videreføre årtiers fejlslagne multikulturelle politik?
Sverige ser ud til at have valgt den sidste mulighed. Som led i landets såkaldte Decemberaftale, der blev bekendtgjort den 27. december, besluttede seks af de otte partier, der er repræsenteret i Riksdagen, simpelthen at udelukke Sverigedemokraterne – det eneste parti der opponerer mod masseindvandringen og forsvarer svensk kultur – fra den parlamentariske proces.
Intet nyvalg
Teknisk set er de seks partier (foruden ekskommunisterne, der ikke indgår i aftalen, men som uden tvivl vil rette sig efter den, fordi de er nære allierede med den socialdemokratisk ledede regering) blevet enige om, at uanset hvem der er statsminister, så vil hans finanslov ikke blive nedstemt af oppositionen. Det var det, der skete, i begyndelsen af december 2014, da den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfvens finanslov faldt, fordi Sverigedemokraterne stemte sammen med centrum-højre-oppositionen. Det betød, at Stefan Löfvens mindretalsregering befandt sig i den utålelige situation at skulle regere på basis af oppositionens finanslov.
Statsminister Löfven reagerede ved at true med et at udskrive nyvalg til afholdelse den 22. marts 2015. Men uheldigvis for såvel regeringen som oppositionen viste flere meningsmålinger, at Sverigedemokraterne stormede frem. Ifølge nogle målinger stod SD til 18 pct. (mod ca. 12 pct. ved det seneste valg). Det betød, at hverken den ekskommunistisk-grønne-socialdemokratiske regeringsalliance eller centrum-højre-oppositionen kunne opnå flertal i den nye Riksdag.
Derfor gik de seks partier sammen i en fællesfront mod Sveriges eneste virkelige oppositionsparti, Sverigedemokraterne. Den 27. december bekendtgjorde statsministeren, at der alligevel ikke ville blive udskrevet nyvalg. Det betød, at de godt en million svenskere, der havde til hensigt at stemme på SD, må vente fire år, og selv på det tidspunkt spiller deres stemmer ingen rolle, fordi Decemberaftalen går til 2022.
Men mindre det usandsynlige skulle ske, at Sverigedemokraterne opnår 51 pct. af stemmerne, kan deres vælgere lige så godt gå ud i natten og skrige mod månen. Intet andet parti vil samarbejde med dem eller lytte til deres argumenter.
Politik fra baglokalet
Decemberaftalen kan med rette beskrives som et blødt statskup. Udadtil findes Sveriges demokratiske institutioner fortsat, men de er hule skaller. Fra nu af kan Sverige beskrives som et system med to parlamenter. Det officielle parlament, Riksdagen, findes fortsat, men i baggrunden lurer det virkelige parlament, der består af de syv partiledere – hele vejen fra ekskommunisterne
(Vänsterpartiet) til de konservative (Moderaterna). Dette virkelige parlament forhandler i hemmelighed og uden for offentlighedens søgelys. Fra tid til anden vil det præsentere Riksdagen for sine beslutninger, og eftersom de syv partier sidder på 300 af Riksdagens 349 pladser, bliver de naturligvis vedtaget.
Det nye system kan også beskrives som konsensusdiktatur. Uanset hvilken regering Sverige vil få de næste otte år, vil den i realiteten få diktatorisk magt. Dens årlige finanslov, der danner grundlag for enhver anden politik, er sikker på at blive vedtaget. Desuden har de forenede partier bekendtgjort, at de vil søge enighed om forsvar, sikkerhed, pensioner og energi.
"Ordentligt" og "ansvarligt" styre
Ifølge de seks partiledere blev Decemberaftalen nødvendiggjort af Sveriges behov for et "ordentligt" og "ansvarligt" styre. Kun lederen af midterpartiet, Folkpartiet, Jan Björklund, røbede det egentlige formål: at holde "misnøjepartierne" (læs: Sverigedemokraterne) uden for indflydelse.
Ingen af journalisterne, der var til stede ved pressekonferencen den 27. december, hvor statsminister Löfven bekendtgjorde den nye politiske orden, stillede det oplagte spørgsmål: Er det ikke oppositionens opgave at opponere mod – eller endog føle misnøje med regeringens politik? Hvad skal man ellers med en opposition? Og hvad skal man overhovedet med demokratiske valg, hvis alle "ansvarlige" partier forventes at slutte op om regeringen?
Desværre var der ingen der spurgte og bortset fra enkelte afvigende røster har Sveriges mainstreampresse applauderet Decemberaftalen.
Under pressekonferencen den 27. december blev der næsten ikke sagt et ord om den overvægtige elefant, der tramper rundt i Sverige: indvandringen fra Mellemøsten og Afrika, der er så massiv og bekostelig, at den med sikkerhed vil trække tæppet væk under enhver finanslov.
110 milliarder kroner
Der findes ingen officiel statistik over indvandringens omkostninger. Men ifølge professor i etnologi Karl-Olov Arnstberg og journalist Gunnar Sandelin (forfattere til den bogen Invandring och mörkläggning), er den årlige pris 110 milliarder svenske kroner.
Det er mange penge i et land med 10 millioner indbyggere. Andre har sat tallet meget højere. Politikerne bliver imidlertid ved med at hævde, at indvandringen fra den tredje verden er en uomtvistelig økonomisk velsignelse og nægter i øvrigt at diskutere sagen. Den bliver heller ikke omtalt i medierne. Enhver, der så meget som vover at nævne, at der måske er et problem, blive rutinemæssigt hængt ud som "racist", "fascist" eller "fremmedhader".
Sveriges officielle statistiske kontor, SCB, dokumenterer, at Sverige gennemlever en massiv demografisk omvæltning. I tidsrummet 2000-2013 voksede antallet af indbyggere med udenlandsk baggrund med 713.000, mens antallet af indbyggere med svensk baggrund kun voksede med 50.000.
Sverige har det højeste antal asylansøgere pr. million i Europa. Ifølge den seneste prognose for 2014, har 95.000 søgt asyl. Det store flertal får bevilget permanent ophold.
Farvel Sverige
I betragtning af at store dele af Mellemøsten og Afrika er i kaos, tyder alt på, at asylstrømmen vil vokse de kommende år. Og da der ikke er tegn på at de syv forenede partier vil lukke døren til Sverige, kan man roligt regne med at det er ude med Sverige, inden Decemberaftalen løber ud i 2022.
Hvis man anslår, at 80.000 asylansøgere får permanent ophold hvert år de næste otte år, når man et tal på 640.000. Og da det almindeligvis antages, at hver person, der får fast ophold, bliver familiesammenført med 2-3 yderligere personer, taler vi sandsynligvis om en tilstrømning på to og en kvart million i tidsrummet indtil 2022.
På det tidspunkt vil Sverige, der bryster sig af at være en "humanitær stormagt" være omdannet til en fejlslagen stat og der er intet de misfornøjede kan gøre bortset fra at forlade landet.
Det var præcis hvad FN forudså før den trak sin prognose tilbage.
Mange har spekuleret på hvad der motiverer det politiske etablissement. Hvorfor insisterer det på at fylde landet med fremmede, hvoraf de fleste bliver afhængige af offentlige overførsler, fordi de ikke har kompetencer til at få jobs i en moderne økonomi?
Vi prøver at besvare spørgsmålet næste uge.
Gatestone Institute står inde for de artikler, som Ingrid Carlqvist hidtil har skrevet for organsationen, men meddeler hermed, at Ingrid Carlqvist ikke længere er tilknyttet organisationen på nogen måde.