Mange arabere har givet udtryk for dyb bekymring over den atomaftale, som blev indgået i sidste uge mellem Iran og verdensmagterne, herunder USA.
De arabiske ledere og statsoverhoveder var høflige nok til ikke at ytre offentlig kritik af aftalen, da præsident Barack Obama ringede til dem for at informere dem om den. Men det har ikke afholdt arabiske politikere, politiske analytikere og klummeskribenter, som afspejler regeringernes tankegang i den arabiske verden, fra at lange ud efter det de beskriver som "Obamas dårlige og farlige aftale med Iran."
Araberne, især dem der bor i Golf-området, opfatter rammeaftalen som et tegn på amerikansk "svaghed" og et grønt lys for Iran til at forfølge sine "ekspansionistiske" planer i den arabiske verden.
"Nogle arabiske lande er imod atomaftalen, fordi de udgør en trussel imod deres interesser," skrev det egyptiske dagblad Al-Wafd i en artikel med overskriften "Politikere: (Præsident Barack) Obamas aftale med Iran truer den arabiske verden."
Avisen citerede Hani al-Jamal, egyptisk politisk og regional forsker, for at sige at aftalen betyder, at det internationale samfund har accepteret Iran som atommagt. Han forudsagde, at rammeaftalen ville sætte Iran og nogle arabiske lande såsom Saudi-Arabien og Egypten på kollisionskurs.
Al-Jamal rådede de arabiske lande til at danne et "sunnimuslimsk NATO," der kan sikre Pakistans status som arabisk allieret atommagt over for den "iranske og israelske trussel."
Jihad Odeh, egyptisk professor i politisk videnskab, sagde, at Obamas "indsats er udformet med henblik på at demontere den arabiske verden. Obama ønsker at opnå historiske resultater, inden hans embedsperiode udløber, ved at ødelægge Al-Qaeda, søge tilnærmelse til Cuba og opnå en atomaftale med Iran."
Selvom Saudi-Arabien, som i øjeblikket fører krig mod de iransk støttede houthi-militser i Yemen, hilste atomaftalen "velkommen," har de privat udtrykt bekymring over aftalen.
Ligeledes er flere Golf-lande, som først hilste aftalen velkommen, begyndt at udtrykke bekymring over dens følgevirkninger for regionen. I flere måneder har araberne advaret imod Irans igangværende forsøg på at overtage kontrollen med deres lande.
"USA ønsker helt sikkert ikke at se et stærkere iransk overherredømme i regionen, men samtidig synes det ikke at have noget imod en eller anden form for iransk indflydelse i regionen," sagde Nasser Ahmed Bin Gaith, en forsker fra De Forenede Arabiske Emirater. "Iran har forsøgt på ny at hævde sin tidligere rolle som regionens politi."
Bin Gaith sagde, at det var tydeligt, at en vestlig anerkendelse af iransk regional indflydelse vil ske på bekostning af Golf-landene.
"Golf-staterne bør danne strategiske partnerskaber med de regionale magter Pakistan og Tyrkiet, som deler Golf-nationernes frygt for Irans ambitioner i regionen," tilføjede han.
I en gentagelse af den udbredte frygt blandt araberne for Irans territoriale ambitioner i Mellemøsten udtrykte den politiske kommentator Hassan al-Barari i Qatars dagblad Al-Sharq sin modstand mod formildelsespolitikken over for Teheran.
"Iran har forsøgt at intervenere i Irak, Libanon og Syrien, og de kan se, at det ikke koster dem noget; der er tværtimod forsøg fra stormagterne på at nå til en forståelse med Iran," påpegede al-Barari. "I Teheran er der også en følelse af, at USA ønsker at undgå en militær konfrontation med iranerne og deres stedfortrædere. Golf-landene har taget ved lære af tidligere erfaringer på flere områder. Formildelsespolitikken har kun ført til krig. Enhver form for formildelse over for Iran vil kun få dem til at bede om mere og formentlig blande sig i de arabiske landes interne forhold samt øge deres arrogance."
Selv jordanerne har sluttet sig til koret af arabere, som udtrykker frygt for Irans voksende trussel imod den arabiske verden, især i kølvandet på atomaftalen med USA og stormagterne.
Salah al-Mukhtar, en jordansk klummeskribent, skrev en artikel med overskriften, "Åh arabere, vågn op, jeres fjende er Iran," hvori han beskyldte USA for at gøre Teherans krige imod de arabiske lande lettere.
Idet han beskrev Iran som det "østlige Israel," sagde al-Mukhtar, at det farligste aspekt ved rammeaftalen er, at den tillader Iran at fortsætte sine "ødelæggende krige" imod araberne. "Det er en farlig aftale, især for Saudi-Arabien og oppositionskræfterne i Irak og Syrien," advarede den jordanske klummeskribent. "Denne aftale forsyner Iran med det, de behøver mest for at forfølge deres krige og ekspansionisme imod araberne: penge. En ophævelse af sanktionerne er Amerikas måde at støtte den farlige og direkte krig imod araberne; ophævelsen af sanktionerne forsyner også iranerne med de penge de behøver for at lægge yderligere pres bag deres persiske fremfærd. USA ønsker at dræne Saudi-Arabien og de arabiske Golf-lande som en forberedelse til at splitte dem."
Libanons engelsksprogede avis The Daily Star udtrykte ligeledes skepsis over atomaftalen. "Trods al snak om at denne aftale bidrager til at gøre verden mere sikker, må Obama nu, hvis han virkelig interesserer sig for sit eftermæle, især i Mellemøsten, samarbejde med Iran for at opmuntre det til igen at blive et almindeligt medlem af det internationale samfund og ikke et land, der fremmer konflikter i hele regionen, hvad enten dette gøres direkte eller via dets stedfortrædere," skrev avisen i sin leder. "Ellers kan denne aftale blot opildne Iran i dets ekspansionistiske planer."
Ud over araberne har også medlemmer af den iranske opposition ytret sig imod atomaftalen.
Maryam Rajavi, iransk politiker og præsident for Det Nationale Modstandsråd, udtalte i en kommentar, at en "erklæring af almindeligheder, uden den åndelige leder Khamenies underskrift og officielle godkendelse, standser ikke Teherans vej til en atombombe og forhindrer ikke dets reelle bedrag."
"En fortsættelse af samtalerne med religiøs fascisme i Iran – som del af en formildelsespolitik – vil ikke sikre regionen og verden imod truslen om kernevåbenspredning," advarede Rajavi. "Efterkommelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner er den eneste måde, hvorpå man kan hindre mullaherne i at opnå kernevåben. Skånsomhed og uforsvarlige indrømmelser fra P5+1-landene til det mindst troværdige regime i verden i dag giver blot dette mere tid og øger den fare, det udgør for det iranske folk, for regionen og for den større verden."