I 2012 sagde Abdullah Gul, Tyrkiets præsident, følgende da han af journalister blev spurgt, om Hamas ville åbne et kontor i Istanbul: "Kontakten [til Hamas] fortsætter. Tiden vil vise, hvor omfanget af vores samarbejde vil føre os hen."
Gul er en moderat islamist i sammenligning med sin efterfølger, præsident Recep Tayyip Erdogan. Gæt engang, hvad tiden har vist.
Otte år efter at lederen af Hamas' politbureau, Khaled Mashaal, besøgte Tyrkiet i 2006, koordinerede den islamistiske organisation – der er betegnet som en terrorgruppe af Egypten, USA, Australien, Canada, Israel og Japan – sine aktiviteter på Vestbredden med logistisk støtte fra et kommandocenter i Istanbul – en kendsgerning som ærgrede selv Det Palæstinensiske Selvstyre (PA).
I 2014 var Tyrkiet også vært for Salah al-Arouri, en Hamas-kommandør som PA beskylder for at have planlagt adskillige angreb mod israelske mål.
Avisen Israel Hayom kalder Arouri for "en infam ærketerrorist, som menes at være ansvarlig for snesevis af angreb mod israelere." Ifølge de israelske medier har den israelske sikkerhedstjeneste (Shin Bet) beviser for, at de dødbringende angreb mod israelere var blevet planlagt i Hamas' hovedkvarter i Istanbul. I november rapporterede Shin Bet, at man på Vestbredden havde arresteret medlemmerne af en celle, som forberedte angreb på israelske mål, og som havde modtaget militærtræning i udlandet under ledelse af Hamas i Tyrkiet.
I august sidste år indrømmede Arouri i en tale ved Verdenskonferencen for Islamiske Hellige i Tyrkiet, at Hamas stod bag den "heltemodige aktion udført af al-Qassam Brigaderne, som tilfangetog tre bosættere i Hebron." De tre teenagedrenge blev kidnappet og myrdet af Hamas-aktører, en begivenhed som udløste den voldsspiral, som derefter førte til den onde 50-dages krig i Gaza.
I december erklærede Israels forsvarsminister Ya'alon, at Hamas-aktører i Istanbul planlagde terrorangreb, som skulle foregå på Vestbredden og fra Gaza. "Hamas," sagde han, "forsøger at opbygge en terrorinfrastruktur i Judæa og Samaria, som kan udføre angreb af forskellig art, og vi bør imødegå dette aggressivt og beslutsomt."
Ya'alon hævdede også, da han mødtes med USA's forsvarsminister Chuck Hagel i Washington, at Hamas havde flyttet sit kontor fra Damaskus til Istanbul for første gang i slutningen af oktober 2014. Hans beskyldning kom en måned efter, at Israel havde indgivet en klage til NATO vedrørende Tyrkiets rolle, med hensyn til at støtte terrorisme, ved at huse og støtte embedsmænd fra Hamas. Klagen nævnte specifikt Arouri, som har boet i Tyrkiet siden 2010.
Ligeledes i december bekræftede en Hamas-leder, i et interview på World Net Daily og på betingelse af anonymitet, at hans organisation benyttede NATO-medlemmet Tyrkiet som base for logistik, træning og planlægning af terrorangreb.
Da der var dukket så meget frem i offentligheden, følte den amerikanske regering sig forlegent tvunget til at handle og appellerede til Ankara om at forhindre Hamas' militære aktivitet fra baser på tyrkisk jord. Tyrkiet var trods alt en NATO-allieret, og de fleste betragtede Hamas som en terrororganisation.
Tyrkiske diplomater og sikkerhedsfolk hverken benægter eller bekræfter, at Hamas har et logistisk center i Tyrkiet. "Kald det for et bureau eller hvad som helst andet," udtalte en embedsmand privat. En anden ledende embedsmand blandede sig: "Hamas' aktiviteter i Tyrkiet er begrænset til koordination af humanitær hjælp og mediearbejde."
En nylig rapport i Al-Monitor har citeret en tyrkisk diplomat for følgende: "Tyrkiet fører en dialog med Hamas, men vil absolut ikke tillade nogen terrororganisation at operere på dets jord."
Den linje viser netop, hvor den verbale "kreativitet" kommer ind i billedet: "Tyrkiet vil ikke tillade nogen terrororganisation at operere på dets jord." Ja og nej.
Ja, fordi Tyrkiet åbent erklærer, at man ikke anser Hamas for en terrororganisation. Og nej, fordi Hamas rent faktisk er en terrororganisation.
I januar udtalte den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu: "For os er Hamas ikke en terrororganisation; den har aldrig udført nogen terrorhandling."
Men det var ikke Ankaras første kunstgreb til fordel for en bevægelse, som sværger at dræbe hver eneste tilbageværende jøde på jorden. Præsident Erdogan har gentagne gange beskrevet Hamas' militsfolk som "frihedskæmpere."
I december var Davutoglu vært for Mashaal ved en stærkt profileret partikongres i Konya i det centrale Tyrkiet. Da Mashaal gik på talerstolen, lykønskede han det tyrkiske folk, "fordi det har Erdogan og Davutoglu." Der lød et rungende bifald, palæstinensiske flag bølgede begejstret og tusindvis af AKP-tilhængere råbte "Ned med Israel!"
Omfanget af Hamas' aktiviteter via tyrkisk territorium er en offentlig hemmelighed. Hamas og tyrkiske embedsmænd hævder, at karakteren af denne aktivitet er humanitær. Måske. Men i den virkelige verden kan det at kidnappe israelske teenagere og ramme israelske byer med raketter faktisk betragtes som "humanitær aktivitet" af de fleste islamister, hvad enten de er palæstinensiske eller tyrkiske.
Istanbuls villighed til at være vært for Hamas-bureauet er ikke helt irrelevant: Titusindvis af mennesker i Istanbul indtager hvert år gaderne i den store metropol for at fejre "Jerusalem-dagen," hvor de plejer at afbrænde israelske og amerikanske flag og messe "Ned med Israel, ned med Amerika!"
Burak Bekdil, baseret i Ankara, er en tyrkisk klummeskribent ved Hürriyet Daily og medarbejder ved Middle East Forum.