Den egyptiske præsident, Abdel Fattah el-Sisi, har taget initiativ til dannelsen af en "Fælles Arabisk Styrke" til imødegåelse af den voksende trussel fra radikal islam, især i kølvandet på de seneste ugerninger begået af terrorgruppen Islamisk Stat imod egyptiske koptiske kristne i Libyen.
Hvis et sådant initiativ skal lykkes, skal det dog bakkes op af USA, EU og andre dele af det internationale samfund.
Men den almindelige følelse i Cairo og andre arabiske hovedstæder er for tiden, at USA og den vestlige verden ikke er seriøse, når det gælder imødegåelse af truslen fra Iran, Islamisk Stat og andre terrorgrupper i Mellemøsten.
Der er især også en voksende bekymring i den arabiske verden, specielt i Golf-landene, vedrørende den herskende ligegyldighed i Washington og i EU's hovedstæder over for den iranske trussel mod stabilitet i Mellemøsten.
Som den egyptiske avis Al-Ahram skrev i denne uge:
"Ikke blot har Iran besat tre øer tilhørende De Forenede Arabiske Emirater, men det omringer nu Golf-landene og forsøger at skabe en ny virkelighed på landjorden ved at presse sine Houthi-støtter i Yemen til at tage kontrol over landet og bakke op om sine støtter i Bahrain for at få dem til at destabilisere landet, ud over hvad det allerede foretager sig i Libanon, Syrien og Irak. Føj hertil terrorismen fra radikale grupper, som antænder flere områder i regionen."
Tidligere på ugen fløj Sisi til Riyadh for at have en hastesamtale med den saudiske konge, Salman bin Abdulaziz, vedrørende den seneste regionale og internationale udvikling.
Hovedformålet med Sisis besøg i Saudi-Arabien var at få støtte til hans plan om at etablere en "Fælles Arabisk Styrke" med henblik på imødegåelse af truslerne fra den radikale islam og Iran. Den egyptiske præsidents initiativ afspejler en øget arabisk desillusionering over den amerikanske regering og dens vestlige allierede.
Det Sisi faktisk signalerer er, at Egypten og andre arabiske lande ikke længere kan stole på, at de vestlige magter tager hånd om de trusler og udfordringer, som Iran og radikal islam udgør. I en vis forstand er dette et arabisk udtryk for nul tillid til den amerikanske regering og vestmagterne.
På aftenen for sit besøg i Saudi-Arabien sagde Sisi, at ideen om at skabe en arabisk styrke var blevet udformet med henblik på at bevare sikkerheden og stabiliteten i de arabiske lande. "Når vi siger en Fælles Arabisk Styrke, mener vi ikke en styrke til at angribe, men til at forsvare sikkerheden i vore lande," forklarede han. "Det er vigtigt set i lyset af de eksisterende farer og trusler."
Sisi sagde, at han mente, at hans initiativ ville vinde opbakning fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Jordan. "Ingen kan ytre ét negativt ord om vores idé eller dens virkeliggørelse, for den er ikke rettet imod nogen, og dens formål er ikke ekspansion eller invasion."
Sisis initiativ til dannelsen af en "Fælles Arabisk Styrke" kom efter rapporter om forskellene mellem Cairo og Washington med hensyn til behovet for en strategi til bekæmpelse af terrorisme.
Ifølge den politiske kommentator Ahmed Eleiba forløb den nylige Konference om Imødegåelse af Voldelig Ekstremisme, som fandt sted i Washington og havde samlet 60 nationer,
"ikke som Egyptens repræsentanter havde forventet. ... Konferencen affødte ikke en global strategi mod terror og tjente i stedet til at understrege forskellene mellem de forskellige synspunkter, især Cairos og Washingtons."
Eleiba citerede Gamal Abdel Gawad, professor i politisk videnskab ved Det Amerikanske Universitet i Cairo, som sagde, at han så en klar divergens i synspunkterne mellem Egypten og USA:
"USA betragter stadig politisk islam som en faktisk forekommende og legitim spiller, ikke et synonym for ekstremisme. Den amerikanske administration skelner også mellem ekstremistiske islamister og moderate islamister og mener, at de moderate effektivt kan integreres i politik som del af et acceptabelt politisk system. Amerikanske embedsmænd tror på, at integration af politiske islamiske strømninger, herunder dem der mistænkes for ekstremisme, i det politiske liv vil være gavnlig."
Eleiba konkluderede: "Med eller uden hjælp fra Vesten har Cairo en strategi imod terror og en mangesidig handlingsplan."
Præsident Sisis initiativ viser, at moderate arabere og muslimer omsider har besluttet at tage sagen i egen hånd og holde op med at gøre sig afhængige af USA og vestmagterne, når det gælder bekæmpelsen af radikal islam og den iranske trussel.
Dog er Sisi og hans arabiske og muslimske allierede godt klar over, at uden det internationale samfunds støtte vil den "Fælles Arabiske Styrke" ikke være i stand til at løse sin opgave.
Det er ikke sådan, at de forventer støtte til ideen fra den amerikanske regering, som anser Det Muslimske Broderskab som en legitim og moderat spiller. Sisi og hans allierede håber snarere på, at FN's Sikkerhedsråd og nogle af EU-landene vil billige ideen.
Det er første gang i årtier, at arabere har talt om at skabe deres egen militære styrke til bekæmpelse af terrorisme. Indtil nu har de fleste arabiske lande troet, at den radikale islam og Iran udgjorde en større trussel imod Vesten.
Takket være Sisis nye og modige tiltag er der en reel mulighed for, at arabere nu vil føre an i kampen mod ekstremister og terrorister, som fortsætter med at begå deres ugerninger i flere arabiske lande. For første gang beder de arabiske lande ikke Vesten om at komme og forsvare dem imod de ugerninger, som begåes af deres arabiske og muslimske brødre. Det er en udvikling, som bør hilses velkommen og bakkes op af USA og resten af det internationale samfund.