 Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan og andre regeringsmedlemmer har gentagne gange truet med at oversvømme Europa med migranter. Den 5. september sagde Erdogan, at Tyrkiet planlægger at sende en million syriske migranter tilbage til en "sikkerhedszone" i det nordlige Syrien, og han truede med at genåbne migrantruten til Europa, hvis han ikke får tilstrækkelig international opbakning til planen: "Enten sker dette, eller også må vi åbne sluserne." På billedet taler Erdogan i FN den 24. september 2019. (Foto: Stephanie Keith/Getty Images) |
Grækenland er endnu engang blevet "epicentret" for Europas migrationskrise. Mere end 40.000 migranter kom til Grækenland i løbet af de første ni måneder af 2019, og mere end halvdelen af dem kom i løbet af de seneste tre måneder, viser nye data behandlet af Den Internationale Organisation for Migration (IOM).
Bølgen af ankomne migranter til Grækenland i løbet af tredie kvartal af 2019 – 5.903 ankomne i juli, 9.341 i august og 10.294 i september – er faldet sammen med gentagne trusler fra Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan og andre regeringsmedlemmer om at oversvømme Europa med muslimske migranter.
Selv om antallet af ankomne migranter til Grækenland stadig er langt under antallet ved migrationskrisens højdepunkt i 2015, hvor mere end en million migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten strømmede ind i Europa, tyder den seneste tids bølge af nytilkomne på, at Erdogans trusler om at genoptage masseindvandringen er blevet en realitet.
Embedsmænd fra EU indgik i marts 2016 forhandlinger med Tyrkiet om en migrationsaftale, ifølge hvilken EU tilbød Tyrkiet en række økonomiske og politiske incitamenter til gengæld for, at Tyrkiet forpligtede sig til at standse migrantstrømmen fra Tyrkiet til Grækenland.
Under forhandlingerne, der skete i al hast, lovede EU's embedsmænd Tyrkiet mere, end de kunne holde – navnlig en kontroversiel pligt til at give Tyrkiets 80 millioner statsborgere visumfri indrejse til EU.
Siden aftalens ikrafttræden har Tyrkiet og EU beskyldt hinanden for ikke at leve op til centrale dele af aftalen, og Erdogan har gentagne gange truet med at lade potentielt millioner flere migranter strømme ind i Grækenland.
Aftalen mellem EU og Tyrkiet reducerede i praksis tilstrømningen af migranter fra Tyrkiet til Grækenland. Som en konsekvens heraf rykkede migrationsruterne vestpå fra Grækenland til Italien, der i 2016 erstattede Grækenland som migranters hovedindgang til Europa.
Italiens indenrigsminister Matteo Salvini bebudede i juni 2018 en stram indvandringspolitik, og antallet af indvandrere faldt ifølge IOM herefter dramatisk – fra 119.369 i 2017 til 23.370 i 2018, et fald på 80%.
Som en konsekvens af Italiens begrænsning af den illegale indvandring, rykkede migrantstrømmen længere vestpå til Spanien, der i 2018 erstattede Italien som Europas hovedindgang for illegal indvandring. Ifølge IOM kom mere end 65.000 migranter til Spanien i 2018.
Masseindvandringens genopblussen fra Tyrkiet til Grækenland har dog bragt Grækenland tilbage i sin tidligere rolle som masseindvandringens vigtigste indgang til Europa. Ifølge IOM modtog Grækenland i løbet af de første ni måneder af 2019 dobbelt så mange migranter som Spanien gjorde.
Grækenland modtog mellem juli og september flere migranter – 25.5238 – end i årets første seks måneder tilsammen. Migrantstrømmen er steget næsten 180%, fra et gennemsnit på 100 ankomster per dag i den første halvdel af 2019 til et gennemsnit på 277 ankomster per dag i det tredie kvartal.
Den græske regering har udtalt, at Erdogan personligt kontrollerer migrantstrømmene til Grækenland og åbner og lukker for dem for at få flere penge og politiske indrømmelser fra EU. Den tyrkiske regering har i løbet af de seneste måneder gentagne gange truet med at åbne sluserne for masseindvandring til Grækenland og derfra til resten af Europa.
Den 19. februar hævdede Erdogan, at Tyrkiet siden 2011 havde brugt 37 mia. dollar (250 mia. kr.) på at hjælpe fordrevne syrere, og han beskyldte EU for ikke at gøre nok for at lindre byrden. Han tilføjede, at hvis de 3,6 millioner syrere i Tyrkiet ikke kan sendes hjem, ender de i Europa.
Den 22. juni udtalte den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu, at Tyrkiet har opsagt en bilateral tilbagetagelsesaftale vedrørende migranterne med Grækenland, fordi Grækenland løslod otte tyrkiske soldater, der var flygtet til Grækenland efter det mislykkede statskup i Tyrkiet i juli 2016. Tyrkiet har forlangt deres udlevering, men de græske domstole har afvist kravet. Soldaterne benægter, at de skulle have gjort noget forkert, og de siger, at de frygter for deres liv.
Den 21. juli beskyldte den tyrkiske indenrigsminister Süleyman Soylu europæiske lande for at lade Tyrkiet stå alene med migrantspørgsmålet. Han advarede i indlæg bragt af det statslige nyhedsbureau Anadolu Agency: "Vi står over for den største migrantbølge i historien. Hvis vi åbner sluserne, vil ingen europæisk regering kunne overleve i mere end seks måneder. Vi råder dem til ikke at sætte vores tålmodighed på prøve."
Den 22. juli fortalte Çavuşoğlu, at Tyrkiet havde opsagt migrantaftalen mellem EU og Tyrkiet, fordi EU ikke var gået med til liberaliseringen af visumreglerne for tyrkiske statsborgere. Han knyttede også opsigelsen til en beslutning den 15. juli fra EU's udenrigsministre om at indstille samtaler på højt plan med Tyrkiet som led i sanktioner grundet tyrkiske olie- og gasboringer ud for Cyperns kyst.
Den 5. september sagde Erdogan, at Tyrkiet planlægger at hjemsende en million syriske migranter til en "sikkerhedszone" i det nordlige Syrien, og han truede med at genåbne migrantruten til Europa, hvis han ikke får tilstrækkelig international opbakning til planen. "Enten sker dette, eller også må vi åbne sluserne", sagde Erdogan.
Den 8. september truede Erdogan med at oversvømme EU med 5,5 millioner syriske flygtninge, medmindre han får international støtte til etableringen af en "sikkerhedszone" i det nordlige Syrien. "Hvis de ikke giver os den nødvendige støtte i denne kamp, vil vi ikke kunne standse de 3,5 millioner flygtninge fra Syrien og yderligere to millioner mennesker, der vil nå vores grænser fra Idlib," fortalte Erdogan ved et arrangement i Malatya i Tyrkiets østanatolske region.
Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis opfordrede Tyrkiet til at holde op med at "tyrannisere" Grækenland. "Erdogan skal forstå, at han ikke kan true Grækenland og Europa i forsøget på at sikre flere ressourcer til at håndtere flygtningespørgsmålet," sagde han. "Europa har givet mange penge, seks mia. euro (45 mia. kr.) i de seneste år inden for rammen af en aftale mellem Europa og Tyrkiet, der var til begges fordel."
Erdogan ser dog ud til at have de bedste kort på hånden i denne strid. Den 29. august ankom 16 både med 650 migranter for eksempel til den græske landsby Skala Sykamineas på øen Lesbos ifølge NGO'en Aegean Boat Report. Alle bådene var nye og ankom til den samme lokalitet inden for en time, hvilket tyder på, at massetilstrømningen var koordineret af menneskesmuglerbander – muligvis med den tyrkiske regerings stiltiende accept. Det var den største mængde migranter ankommet til Lesbos fra den tyrkiske kyst siden migrationskrisen i 2015-2016.
De massive ankomster til Grækenland er fortsat usvækket: Der kom 2.441 migranter i løbet af den første uge af september; 1.781 ankom i den anden uge; 2.609 ankom i den tredie uge og 3.463 ankom i den fjerde uge.
"Enorme bølger bringes ind af menneskesmuglere, der bruger nye metoder og bedre og hurtigere både", fortæller Grækenlands minister for civil beskyttelse, Michalis Chrysochoidis. "Hvis situationen fortsætter, får vi en gentagelse af 2015. Vi kommer til at foretage foranstaltninger for at beskytte vores grænser. Foranstaltningerne bliver meget skrappere og implementeres meget hurtigere."
Den 30. september bekendtgjorde premierminister Kyriakos Mitsotakis en række tiltag til håndtering af migrantstrømmene. Han udtalte, at hans regering ønsker at returnere 10.000 migranter til Tyrkiet frem til slutningen af 2020. Planen forudsætter, at Tyrkiet vil tage dem tilbage. Mitsotakis sagde desuden, at regeringen vil skærpe grænsekontrollen, øge kystpatruljeringen i Det Ægæiske Hav, lukke centre for afviste asylansøgere og revidere asylsystemet.
Migranter, der benytter mennskesmuglerruter fra Tyrkiet, når også frem til andre EU-lande, herunder Bulgarien, Italien og Cypern, der ifølge IOM havde en 700% forøgelse i antallet af migrantankomster i løbet af de første ni måneder af 2019, sammenlignet med samme periode i 2018.
Cyperns indenrigsminister Constantinos Petrides siger, at den kraftige stigning i antallet af ankomne migranter fra Tyrkiet var knyttet til spændinger mellem Tyrkiet og Cypern på grund af Tyrkiets havboringer efter olie og gas i Cyperns økonomiske zone.
Størstedelen af migranterne kommer til Cypern over landjorden. Petrides forklarer, at Tyrkiet har aftaler om visumfrihed med adskillige lande i Afrika og Asien, og at mange migranter uden begrænsning kan komme til det tyrkiske fastland. De kan derfra rejse, ofte med hjælp fra menneskesmuglere, med fly eller over havet til det tyrkiskbesatte nordlige Cypern. De køres herefter i busser til FN's demarkationslinie og krydser ulovligt over til Republikken Cypern: den græsktalende sydlige del af øen, der er et EU-land.
Petrides uddybede over for journalister i Bruxelles:
"Den nyeste tendens er endnu mere alarmerende: Det er ankomsten af folk fra den tredie verden, der flyver direkte fra Tyrkiet med fly til den besatte lufthavn Timvu [dens græske navn] eller Ercan [det tyrkiske navn, som den kendes under i dag], og de kommer derefter ind i det regeringskontrollerede område til fods.
"Denne nye metode med at sende flygtninge med fly og busser ville ikke kunne forløbe uden, at de tyrkiske myndigheder som minimum tolererer det. Og det er ikke kun tolerance. Jeg nævnte retningslinierne i forhold til visumfrihed, hvor politikken opmuntrer til, at dette fænomen foregår. Det er helt tydeligt, at vi her har en institutionaliseret form for smugling."
Mere end seks millioner migranter menes at vente i middelhavslande på at krydse over til Europa ifølge en fortrolig tysk regeringsrapport, der er blevet lækket til avisen Bild. Der står i rapporten, at en million mennesker venter i Libyen, endnu en million venter i Egypten, 720.000 i Jordan, 430.000 i Algeriet, 160.000 i Tunesien og 50.000 i Marokko. Mere end tre millioner andre venter i Tyrkiet.
Soeren Kern er Senior Fellow ved Gatestone Institute i New York.