Den britiske ytringsfrihedsaktivist og islamkritiker Tommy Robinson handlede i fredags som en ansvarlig borgerjournalist - han rapporterede live foran kameraet udenfor retsbygningen i Leeds, hvor flere muslimer var stævnet for voldtægt af børn – da han blev omringet af flere politibetjente. I løbet af de efterfølgende få timer kom han for en dommer, der idømte ham 13 måneders fængsel – og gav de britiske medier mundkurv på, idet sagen skulle mørklægges fuldstændigt. Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, blev straks ført til fængslet i Hull.
Hull-fængslet i Kingston upon Hull i England, som Tommy Robinson blev overført til for at afsone en fængselsdom på 13 måneder, der blev afsagt få timer efter hans anholdelse fredag den 25. maj. |
De fleste medier var bemærkelsesværdigt føjelige. Nyhedshistorier om Robinsons anholdelse, der allerede var blevet lagt på nettet af Scottish Daily Record, Birmingham Live, The Mirror, RT, og Breitbart News, blev straks fjernet, mens en artikel pudsigt nok forblev på nettet hos Independent, der er et venstreorienteret dagblad, hvis karakteristik af Robinson som en hooligan man kan regne med. Independents artikel beskrev ganske rigtigt Robinsom som "højreekstremist", og i deres beskrivelse af, hvad han lavede udenfor retsbygningen, satte de anførselstegn omkring ordet "rapporterede". De sammenfattede herefter hans karrieres mindst heldige episoder og bebrejdede ham for angrebet på Finsbury Park Moskeen i januar. Det lykkedes på en eller anden måde også for Independent at udgive en artikel om lørdagens støttedemonstration for Robinson i London.
Det britiske Breitbart udgav også i lørdags en kopi af mørklægningsordren, efter at de først havde censureret den som påkrævet, og dette dokument er en perfekt illustration af Vesteuropas fremtrængende tyranni.
Blev alle artiklerne i de britiske medier fjernet "frivilligt"? Det kan vi ikke vide med sikkerhed. En af mine Facebook-venner lagde søndag midt på dagen (centraleuropæisk tid) et link ud, der tilsyneladende henviste til en nyhedshistorie på det britiske Breitbart om Robinsons fængsling i Hull. Historien var der imidlertid ikke tre timer senere. Jeg klikkede kort derefter på et link til en artikel på Hull Daily Mail, som Google sammenfattede med ordene: "Tilhængere af den tidligere EDL-leder Tommy Robinson opfordrer folk til at skrive til ham i Hull-fængslet – hvor de fortæller, at han er i 'alvorlig fare'." Da jeg klikkede på linket, var historien imidlertid blevet fjernet.
Carl Benjamin, der laver videokommentarer under navnet "Sargon of Akkad", er en populær britisk youtuber, der har omkring en million abbonenter, og han kritiserer med stort vid jævnligt islam, identitetspolitik og politisk korrekthed. Hen er normalt en livlig, munter og sarkastisk fyr, men i den mere end to timer lange video, som han lagde ud i lørdags om Robinsons sag, var han usædvanlig alvorlig, meget forsigtig, og til tider lød han endda bedrøvet.
"Jeg fik fortalt dig, at Storbritannien ikke er et frit land, ikke?", sagde han omkring et minut inde i sin video. "Jeg har sagt det længe... og ingen hører efter." Han gjorde det klart, at han ikke var ved at bryde mørklægningsordren -- han var ikke, som han udtrykte det, ved at "forvilde sig ind i udyrets gab på samme måde, som jeg tænker at Tommy har" og derved "frivilligt bringe mig i den britiske regerings skudlinie og give dem en gyldig grund til at arrestere mig."
Benjamin er en frygtløs fyr, så det var trist at høre ham tale på den måde. Hans ansigtsudtryk illustrerede på en måde den underliggende dystre virkelighed bag Robinsons fremskyndede arrestation, sigtelse, dom og fængsling. Benjamin understregede, at det mest "fornuftige" at gøre nu for én som ham [Benjamin] – han brugte ordet "fornuftig" gentagne gange – er at gøre sit bedste for at holde sig ude af fængsel, så han fortsat kan ytre sig. "Jeg befinder mig i et ufrit land", gentog han alvorligt. "Mine muligheder er begrænsede... Jeg er enormt jaloux på jer i USA. I aner ikke, hvor heldige I er."
Sagens positive side -- og det ironiske -- er, at mens mørklægningsordren gør de britiske nyhedsmedier tavse, har det tiltrukket folks opmærksomhed rundt om i verden. Man finder ingen dækning af sagen ved en hurtig gennemgang af de store avisers hjemmesider i Vesteuropa, Nordamerika og i den engelsktalende verden. På de alternative nyhedssider i Europa var det derimod en tophistorie. Fox News' nyhedsside rapporterede om Robinsons arrestation – men frustrerende nok insisterede selv Fox på at kalde ham for en "højreorienteret aktivist".
Judi McLeod, der er redaktør på Canada Free Press, indledte sin artikel med disse ord:
"Hvor er Tommy Robinson? Det er et spørgsmål, som man burde kræve svar på, snarere end blot at stille spørgsmålet... Det gode gamle England er i vore dage i langt højere grad blevet et mareridt end et eventyr i takt med, at landet bevæger sig hen imod at blive en ubehagelig politistat."
McLeod udfordrede desuden Fox' karakteristik af Robinson: "'Højreorienteret aktivist'? Hvad med borgerrettighedsaktivist eller menneskerettighedsforkæmper?"
Jeg spurgte i min artikel igår, hvornår nogen i en magtposition i Storbritannien ville protestere mod Robinsons anholdelse. Det har Gerald Batten, der er medlem af Europa-Parlamentet for UKIP, gjort siden da:
"Jeg forsøger at komme i tanke om en retssag, hvor nogen er blevet dømt for en 'forbrydelse', som der ikke må skrives om", tweetede han. "Hvor han kan kastes i fængsel uden at det er muligt at offentliggøre hans navn, forbrydelse eller anholdelsesstedet af frygt for at det vil være foragt for retten. Kan nogen huske en sådan sag"
Søndag midt på dagen (London tid) tweetede Batten:
"UKIP's Malcolm Pearson har i dag skrevet følgende til indenrigsminister Sajid Javid: Hvis Tommy myrdes eller såres i fængslet, vil han og andre fremsætte et civilt søgsmål mod Javid for at være medskyldig eller for tjenesteforseelse".
Godt gået, Pearson. Vi må blot håbe, at hans indsats gør en forskel -- og at en retsforfølgelse af Javid i sidste ende ikke bliver nødvendig.
Bruce Bawer er forfatter til den nye novelle The Alhambra (Swamp Fox Editions). Hans bog While Europe Slept (2006) var en bestseller hos New York Times, og bogen var finalist til National Book Critics Circle Award. Blandt hans andre bøger er A Place at the Table (1993), Stealing Jesus (1997), Surrender (2009) og The Victims' Revolution (2012). Han kommer fra New York og har boet i Europa siden 1998.