Myndighederne i Hamborg, der er den andenstørste by i Tyskland, er begyndt at konfiskere private boliger for at lette boligmanglen – der er blevet voldsomt forværret efter kansler Angela Merkels beslutning om at lade mere end to millioner migranter komme ind i landet i de senere år.
Hamborgs myndigheder har beslaglagt erhvervsejendomme og omdannet dem til migrantlejre siden slutningen af 2015, da Merkel åbnede Tysklands grænser for hundredtusinder af migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Nu eksproprierer kommunen imidlertid beboelsesejendomme ejet af private borgere.
Myndighederne i Hamborg har fornylig taget det hidtil usete skridt at konfiskere seks boliger i kvarteret Hamm nær centrum. Boligerne, der ejes af en privat udlejer, trænger til udbedringer og har stået tomme siden 2012. Kommunen har udpeget en administrator, der nu renoverer ejendommene og vil leje dem ud – mod ejerens vilje – til lejere udvalgt af kommunen. Kvarterets talskvinde Sorina Weiland fortalte, at alle omkostninger ved renoveringerne skal betales af ejeren af ejendommene.
Eksproprieringen er lovlig i henhold til Hamborgs boligbeskyttelseslov (Hamburger Wohnraumschutzgesetz). Loven stammer fra 1982 og blev opdateret i maj 2013 af byens socialistiske regering for at muliggøre byens beslaglæggelse af enhver beboelsesejendom, der har stået ubeboet i mere end fire måneder.
Den tvungne udlejning, der er den første af sin art i Tyskland, siges at have som mål at presse ejerne af andre tomme boliger i byen til at stille dem til rådighed som lejemål. Ud af Hamborgs 700.000 lejeboliger menes 1000-5000 (mindre end 1%) at være tomme ifølge en vurdering fra Hamborgs Senat.
 Hamborg. (Billedkilde: Morris MacMatzen/Getty Images) |
Socialisterne og De Grønne i Hamborg etablerede for nylig en "hotline", hvor lokale beboere kan indrapportere ledige boliger. Aktivister har også lavet en hjemmeside – Leerstandsmelder (Anmeldte Ledige Boliger) – for at identificere tomme boliger i Hamborg og andre tyske byer.
Det forbliver uklart, hvorfor boligejeren i Hamm lod sine lejligheder stå tomme i mere end fem år. Nogle har givet udtryk for, at med lejlighedernes placering ville renoveringsomkostningerne have været alt for høje, og de ville sandsynligvis ikke have kunnet dækkes af lejeindtægter.
Andre bebrejder byens embedsmænd, at de ikke har tildelt flere byggetilladelser, så der ville kunne bygges flere nye boliger. En undersøgelse fra 2012 – længe inden migrantkrisen nåede episke proportioner – forudså, at i 2017 ville Hamborg mangle mindst 50.000 lejemål.
I 2016 kom der imidlertid kun 2.433 nye boliger på markedet, og der blev kun givet 2.290 nye byggetilladelser ifølge statistik fra Hamborg by. Tallene var steget en smule i forhold til 2015, hvor der kom 2.192 nye boliger og 2.041 nye byggetilladelser.
I 2012 præsenterede Hamborgs socialistiske regering en plan om at bygge 6.000 nye boliger per år. Planen blev imidlertid aldrig virkeliggjort, eftersom potentielle entreprenører var begrænset af regeringens pålagte huslejeloft, der ville have gjort det umuligt for entreprenørerne at få dækket deres byggeomkostninger.
Siden da er byen gået i retning af at beslaglægge privat ejendom for at løse sin selvforskyldte boligkrise.
Den 1. oktober 2015 vedtog Hamborgs Parlament (Hamburgische Bürgerschaft) en ny lov, der lovliggør byens beslaglæggelse af tomme erhvervsejendomme (kontorbygninger, butiksarealer og grunde) og bruge dem til at huse migranter.
Embedsmænd udtalte, at det var et nødvendigt skridt at tage, fordi der på den tid ankom mere end 400 nye migranter til Hamborg hver dag, og alle de eksisterende flygtningelejre var fyldt. De sagde, at eftersom ejerne af tomme ejendomme nægtede at stille deres ejendom til rådighed for byen frivilligt, skulle byen tildeles ret til at tage ejendommene med magt.
Initiativet blev bifaldet af partierne til venstre i det politiske spektrum. "Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at flygtningene ikke er hjemløse i løbet af den kommende vinter", sagde senator Till Steffen fra De Grønne. "Det er derfor nødvendigt for os at benytte ledige erhvervsejendomme."
Andre har indvendt, at statens bestræbelser for at beslaglægge private ejendomme er despotiske og lugter af kommunisme. "Den foreslåede konfiskering af private grunde og bygninger er et massivt angreb på borgernes ejendomsret i Hamborg", udtalte André Trepoll fra centrum-højre partiet Den Kristelig-Demokratiske Union (CDU). "Det svarer til en statslig ekspropriering". Han udtale, at det foreslåede tiltag er en "intimiderende lov", der svarer til et "politisk dæmningsbrud med vidtrækkende konsekvenser". Han tilføjede: "Slutmålet retfærdiggør ikke at benytte alle tænkelige midler".
Lederen af De Frie Demokrater (FDP) i Hamborg, Katja Suding, udtalte, at lovforslaget er "uacceptabelt og grænseoverskridende... Sådanne tvangsforanstaltninger vil blot nære modviljen mod flygtninge".
Der er blevet foreslået lignende eksproprieringstiltag i Berlin, men de blev opgivet, da man anså dem for at være forfatningsstridige.
Lovgiverne i Berlin overvejede i november 2015 en nødlovgivning, der ville have givet lokale myndigheder lov til at beslaglægge private boliger for at kunne huse asylansøgere. Lovforslaget ville have bemyndiget politiet til med magt og uden dommerkendelse at trænge ind i private hjem og lejligheder for at afgøre boligens egnethed til flygtninge og migranter.
Lovforslaget, der blev fremsat af Berlins borgmester Michael Müller fra centrum-venstre partiet Socialdemokraterne (SPD), ville have ændret afsnit 36 af Berlins Lov om Sikring af den Offentlige Sikkerhed og Orden (Allgemeine Gesetz zum Schutz der öffentlichen Sicherheit und Ordnung, ASOG), der i sin nuværende udformning kun giver politiet ret til at trænge ind i private boliger under ekstreme tilfælde, for at "afværge akut fare", det vil sige for at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Müller ønskede at udvide anvendelsesområdet for inspektioner uden dommerkendelse til også at inkludere "forebyggelse af hjemløshed".
Lovforslaget blev hemmeligholdt for offentligheden ind til lederen af de Frie Demokrater (FDP) i Berlin, Sebastian Czaja, advarede om, at tiltaget ville stride mod Tysklands forfatning. Han udtalte:
"Berlins senats planer om at rekvirere boliger og erhversejendomme uden ejerens samtykke for at bruge dem til at huse flygtninge er en åbenlys tilsidesættelse af forfatningen. Der må på det bestemteste rejses indsigelse mod senatets forsøg på at underminere den konstitutionelle ejendomsret og hjemmets ukrænkelighed."
Siden da har både borgmesteren og senatet tilsyneladende opgivet deres planer.
Gunnar Schupelius, der er skribent ved den berlinske avis BZ, skrev i forbindelse med en undersøgelse:
"Der cirkulerede i løbet af weekenden en mærkelig rapport: Senatet ville bemyndige politiet til at trænge ind i private hjem for at huse flygtninge, selv om det var mod ejerens vilje. Jeg troede først, at der var tale om satire og dernæst om en misforståelse, for artikel 13 i Grundloven siger: 'Hjemmet er ukrænkeligt'.
"Så jeg ledte efter kilden til den mærkelige rapport og fandt den. Senatets kanslerkontor (Senatskanzlei) har åbenbart ladet et 'lovforslag' cirkulere blandt senatorerne. Senatets kanslerkontor er et andet navn for borgmesterkontoret. Statssekretæren hedder Björn Böhning (SPD)...
"Lovforslaget er utvetydigt: Politiet må uden dommerkendelse trænge ind i private boliger i deres søgen efter steder, hvor de kan huse flygtninge, når disse trues af hjemløshed. Politiet kan gøre det 'uden ejerens accept'. Udover politiet skulle også andre ordensmyndigheder have denne ret.
"Det delikate 'lovforslag' tiltrak sig ikke megen offentlig opmærksomhed. FDP's leder i Berlin, Sebastian Czaja, var den eneste, der råbte op og advarede om en ' åbenlys tilsidesættelse af forfatningen'. Der burde have været protester internt. 'Lovforslaget' blev pludselig ryddet af bordet. Er det fuldstændig skrottet eller vil det blive taget frem igen?"
Det forbliver uklart, hvorfor ingen udfordrede Hamborgs eksproprieringslovs forfatningsmæssighed.
Nogle tyskere spørger sig selv, hvad det næste bliver: Vil myndighederne nu begrænse det maksimale boligareal per person og tvinge dem, der har store lejligheder, til at dele dem med fremmede?
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.