• Nogle yazidi piger blev "solgt" for et par pakker cigaretter.

  • "Nogle af disse kvinder og piger blev tvunget til at se på, at 7-, 8- og 9-årige børn blødte ihjel efter at være blevet voldtaget flere gange om dagen af IS militser. IS militser har brændt mange yazidi piger levende, fordi de nægtede at lade sig omvende... Hvorfor? Fordi vi ikke er muslimer..." -- Mirza Ismail, formand for Den Internationale Yazidi Menneskerettighedsorganisation.

  • "Dette er folkemord begået mod kvinder" -- Zeynep Kaya Cavus, en ledende alevit-aktivist.

  • Mange af arrangørerne og deltagerne i "kvindemarchen" i Washington valgte desværre at se bort fra, at kvinder bliver tortureret og udryddet af islamiske terrorister og i andre dele af verden, uden at kunne få en uddannelse - endsige forlade huset uden at skulle spørge en mand om lov.

  • Gid disse kvinder ville føle sig lige så motiveret til at protestere imod slaveri, voldtægter og tortur af yazidi kvinder og børn, som de er imod prisen på tamponer.

Den 21. januar arrangerede kvinderettighedsgrupper "kvindemarcher" i adskillige byer spredt ud over USA og verden. Demonstrationerne var hovedsageligt rettet mod den nyligt indsatte amerikanske præsident Donald Trump.

Der var mange talere og deltagere. En af disse var skuespilleren Ashley Judd, der i Washington oplæste et digt, der spurgte, hvorfor "tamponer er afgiftsbelagte, mens Viagra og Rogaine ikke er".

Mens Judd fortalte om sin forfærdelige tragedie, blev tusindvis af yazidi børn og kvinder tvunget til sexslaveri i Irak og Syrien hos Islamisk Stat (IS) og sat til salg på sexslavemarkeder.

Mens skuespilleren Ashley Judd ved en "kvindemarch" i Washington klagede over, at "tamponer er afgiftsbelagt mens Viagra og Rogaine ikke er", blev tusindvis af yazidi børn og kvinder tvunget til sexslaveri i Irak og Syrien hos Islamisk Stat.

Den 3 august 2014 angreb IS yazidiernes område Sinjar og mere end 9.000 yazidier blev dræbt, kidnappet eller taget som sexslaver. Yazidierne tilhører en religiøs minoritet, der historisk set er blevet forfulgt i Mellemøsten.

Islamisk Stat har skabt en kultur med voldtægter og sexslaveri. IS fører bogstaveligt talt krig mod kvinder. De har endda udgivet en "prisliste" for yazidi og kristne piger – med en alder helt ned til 1-9 år.

Mellemøstekspert Raymond Ibrahim har skrevet om en yazidi pige, der blev taget som slave, da hun var 15 år gammel. Hun udholdt flere måneders fangenskab, inden det lykkedes hende at flygte:

"Jeg husker en mand, der så ud til at være mindst 40 år gammel. Han kom og tog en 10-årig pige. Da hun gjorde modstand, slog han hende voldsomt med sten, og han ville have skudt mod hende, hvis hun ikke var gået med ham. Alt skete mod hendes vilje. De plejede at komme og købe pigerne uden en pris, jeg mener, de plejede at fortælle os yazidi piger, at vi var sabiya [krigsbytte, sexslaver], vi var kuffar [vantro], vi skulle sælges uden en pris", dvs. de havde ingen grundværdi. Nogle yazidi piger blev solgt for et par pakker cigaretter.

"Hver dag døde jeg hundrede gange. Ikke kun én gang. Jeg døde hver time ... af at blive slået, af elendigheden, af torturen", sagde hun.

Mirza Ismail, formand for Den Internationale Yazidi Menneskerettighedsorganisation, sagde i sin tale til den amerikanske kongres:

"Ifølge mange flygtede kvinder og piger, som jeg talte med i det nordlige Irak, var mere end 7.000 yazidier, fortrinsvist kvinder og børn, blevet bortført.

"Nogle af disse kvinder og piger blev tvunget til at se på, at 7-, 8- og 9-årige børn blødte ihjel efter at være blevet voldtaget flere gange om dagen af IS militser. IS militser har brændt mange yazidi piger levende, fordi de nægtede at lade sig omvende og blive gift med IS mænd. Hvorfor? Fordi vi ikke er muslimer, og fordi vores vej er fredens vej. Det er grunden til, at vi bliver brændt levende: for vores liv som fredelige mænd og kvinder."

I december 2015 afslørede rapporter, at IS solgte yazidi kvinder og børn i Tyrkiets sydøstlige by Gaziantep (eller Antep). Gaziantep er blevet kendt for Islamisk Stats høje aktivitetsniveau i byen.

Dette og mange andre trusler afholdt imidlertid ikke kvinderettighedsforkæmpere i Gaziantep fra at protestere mod den tyrkiske regerings passivitet over for Islamisk Stats aktiviteter.

Aktivist Fatma Keskintimur fra gruppen "Gazianteps Demokratiske Kvinders Platform" oplæste en pressemeddelelse, hvori der stod:

"Alle ved, at de jihadbander, der kæmper i Syrien, har modtaget størst støtte fra Tyrkiet, og at de fængsler, som de bruger, ... Med den fare, som situationen skaber for indbyggerne i Antep, bliver folk mere utrygge for hver dag, der går. "

Selv under disse forhold fortsatte kvinderettighedsforkæmpere i Tyrkiet, især kurdere, deres kamp og protesterede over regeringen.

"Yazidi Kvinders Forsamling" markerede eksempelvis sidste år den 3. august som "dagen for international kamp mod massakrer på kvinder og folkemord". Medlemmer af det prokurdiske Demokratisk Folkeparti (HDP) arrangerede i mange tyrkiske byer demonstrationer, der fordømte folkemordet på yazidier og viste solidaritet med ofrene.

Det tidligere parlamentsmedlem fra HDP Safak Ozanli fortalte, at IS stadig holder 3.000 yazidi kvinder som sexslaver: "IS betragter kvinder i Sinjar og Kobane som krigsbytte. De overlevende kvinder sælges til arabiske sheiker. Vi vil, som kvinder, stå samlet mod IS og alle diktatorer".

Også folk fra det religiøse mindretal alevierne støttede demonstrationen i Mersin. Den ledende alevi-aktivist Zeynep Kaya Cavus udtalte, at yazidi kvinder bliver "kidnappet og slavebundet som krigsbytte og udsat for systematiske seksuelle overgreb, og det er et folkemord mod kvinder".

Der er også enkelte amerikanere, der gør deres bedste for at hjælpe yazidier, som for eksempel menneskerettighedsaktivist Amy L. Beam, der har levet med og regelmæssigt talt yazidiernes sag siden 2014. Hendes bog The Last Yezidi Genocide [Det sidste Folkemord på Yazidierne] udkommer snart, og hun er direktør for den humanitære organisation "Amy, Azadi and Jiyan" (AAJ – "Ven, Frihed og Liv") i irakisk Kurdistan.

"Tusindvis af yazidier har en lang liste af døde eller savnede familiemedlemmer under IS kontrol i Irak eller Syrien", skrev hun. "De har det psykisk meget dårligt, eftersom de oplever en yderst begrænset international hjælp på etårsdagen for angrebet.

"Yazidi piger og kvinder med deres børn ... udsættes for gentagne slag og voldtægter af IS krigere, der hver blev tildelt en pige som krigsbytte. Mere end 1.000 af disse piger og kvinder er flygtet eller blev befriet fra IS".

Man kunne ønske, at kvindeaktivister i USA ville protestere mod folkemordsangrebene på yazidi kvinder og børn. Men det har de ikke. "Kvinderettighedsgrupper i USA har ikke støttet kvinderne i Irak og Syrien, der virkelig er undertrykt, kidnappet og voldtaget" fortalte Beam Gatestone.

Nogle af deltagerne i kvindemarchen i Washington påstår, at Trump vil fratage dem deres rettigheder – en beskyldning, som mange kvinder, der lider under islamistiske regeringer og organisationer, ville finder latterlige. De er bekymrede for, om de vil kunne få en abort, og deres bekymring er berettiget. Men det er ikke ayatollaher, der er kommet til magten i USA. Derudover virker Trump til at være fast besluttet på at bekæmpe radikal islamisk terrorisme – den største trussel mod alverdens kvinders værdighed og frihed. Det viser allerede hans engagement for frihed – især frihed for kvinder.

Radikal islamisk ideologi er en universel trussel. Hvor den end svækkes eller bekæmpes, hjælper det også til at frigøre ofre i andre dele af verden.

Trumps regering giver håb om en positiv ænding for mange forfulgte mennesker i Mellemøsten.

Den 7. november udgav Den Internationale Yazidi Menneskerettighedsorganisation en pressemeddelelse med titlen "Yazidier ser frem til en Trump regering, der kan hjælpe dem med at drive IS ud". En yazidi kvinde i Irak har fornylig navngivet sin nyfødte baby "Trump".

Uanset manges gode intentioner med kvindemarchen forbrød den sig mod menneskerettighedernes kerneprincip: "Det værste først".

Mange af arrangørerne og deltagerne i marchen valgte desværre at se bort fra, at kvinder bliver tortureret og udryddet af islamiske terrorister og i andre dele af verden, uden at kunne få en uddannelse - endsige forlade huset uden at skulle spørge en mand om lov.

Gid disse kvinder ville føle sig lige så motiveret til at protestere imod slaveri, voldtægter og tortur af yazidi kvinder og børn, som de er imod prisen på tamponer.

Det hjælper ikke nogen, at de opfører sig selvtilstrækkeligt som forblændede fanatikere, hvis rene had til et valgt præsident gør dem blinde over for verdens virkelige problemer. Der har været lige så mange mennesker, som kunne have hadet andre præsidenter.

Lad os med vores handlinger minde kvinder i Mellemøsten om, at vi tager deres situation alvorligt.

Uzay Bulut er opvokset som muslim i Tyrkiet og er nu journalist i Washington

Beslægtede emner:  Tyrkiet
Seneste artikler af
modtag den seneste per email: abonner på den gratis gatestone institute mail liste.

da