Palæstinenserne frygter, at deres samfund måske står over for at falde tilbage i anarki og falatan amni eller "sikkerhedskaos."
De seneste begivenheder er endnu et tegn på det Palæstinensiske Selvstyres manglende lov-og-ordenshåndhævelse, især i flygtningelejrene såsom Balata (nær Nablus), Qalandya (nær Ramallah) og lejren i Jenin.
Desuden er disse hændelser endnu et tegn på de voksende spændinger blandt rivaliserende grupper i Fatah, samt mellem flygtningene og de palæstinensere, der bor i de store byer omkring lejrene.
Disse lejre, som er udklækningssteder for bander og terrorgrupper, har længe været forbudt område for Selvstyrets sikkerhedsstyrker. Ti tusindvis af palæstinensere lever i de nævnte tre, store flygtningelejre på Vestbredden. Selvom lejrene ligger i områder, der er kontrolleret af Selvstyret, gør de palæstinensiske sikkerhedsstyrker hvad de kan for at styre uden om dem. Sikkerhedsstyrkernes forsøg på at arrestere beboere i lejrene for forskellige forbrydelser er ofte endt i væbnede konfrontationer.
Misfornøjede medlemmer af Selvstyrets præsident Mahmoud Abbas' regerende Fatah-fraktion har som regel ansvaret for anarki og "sikkerhedskaos." Mange af Fatahs medlemmer tilhørte engang Fatahs væbnede fløj, Al Aqsa Martyrernes Brigader, som officielt blev afvæbnet for nogle år siden efter pres fra Israel og det internationale samfund, især amerikanerne og europæerne, som er de største bidragydere til det Palæstinensiske Selvstyre.
Disse mænd beskylder jævnligt Selvstyrets ledelse for at vende dem ryggen og ignorere deres krav om arbejde og penge. En hurtig snak med unge palæstinensere, herunder Fatah-medlemmer, i en hvilken som helst flygtningelejr på Vestbredden vil afsløre en presserende følelse af forræderi. Og nej, de er ikke bange for at ytre sig imod præsident Abbas og det Palæstinensiske Selvstyre over for enhver udefrakommende. I disse lejre synes Selvstyret at være fjenden, i lige så høj grad som Israel. De omtaler Selvstyret som et korrupt og inkompetent foretagende, styret af "mafiabosser." Andre opfatter det Palæstinensiske Selvstyre som en skakbrik i hænderne på Israel og USA. Og mere vigtigt, mange af lejraktivisterne mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før palæstinenserne indleder en intifada imod Selvstyret.
Tag ikke fejl: disse mennesker nærer ingen positive følelser over for Israel. Ikke en eneste af dem er parat til at give afkald på "retten til tilbagevenden" til Israel, heller ikke selvom eller eventuelt når en palæstinensisk stat bliver skabt, antagelig inden for præ-1967 linjerne. Og mange går helt og fuldt ind for "væbnet kamp" mod Israel.
Men de fjendtlige følelser mod det Palæstinensiske Selvstyre synes at have nået hidtil usete højder blandt beboerne i flygtningelejrene. Følelsen er, at Selvstyrets ledelse praktisk talt intet har gjort for at forbedre disse menneskers levevilkår, og at hovedparten af pengene går til store byer som Ramallah, Nablus, Betlehem og Hebron.
"Det Palæstinensiske Selvstyre ledes af nogle tyve, som er ligeglade med os," klagede Hassan Abu Ayyash, en ung mand der betegner sig selv som "Fatah-aktivist" fra flygtningelejren Al-Amari nær Ramallah.
"De modtager hundrede millioner af dollar fra det internationale samfund og fordeler pengene imellem sig selv og deres sønner. Kig på alle de store huse og smarte restauranter og barer i Ramallah. Hvor får de alle disse penge fra til at købe dyre biler?"
Lejrens beboere er ikke engang bange for at lufte deres vrede mod de førende repræsentanter for det Palæstinensiske Selvstyre.
Tidligere på ugen opsnappede uidentificerede revolvermænd en bil tilhørende det Palæstinensiske Selvstyres minister for social velfærd, Ibrahim Al Shaer, da den var på vej fra Ramallah til Jerusalem. Da bilen nåede flygtningelejren Qalandya, beliggende ved Ramallah-Jerusalem-motorvejen, standsede revolvermændene den og tvang chaufføren ud. Revolvermændene, som menes at have været medlemmer af Fatah, flygtede fra stedet med bilen. Nogle timer senere lykkedes det Selvstyrets sikkerhedsfolk at finde ministerens stjålne køretøj. Palæstinenserne beskrev biltyveriet som et alvorligt slag mod det Palæstinensiske Selvstyres "prestige."
I en hændelser, der afspejler lignende følelser, åbnede uidentificerede revolvermænd ild mod en af Selvstyrets politistationer, beliggende i landsbyen Al Yamoun på den nordlige del af Vestbredden. Også her menes de mistænkte at være nogle misfornøjede Fatah-aktivister. Indbyggere i Jenin sagde, at skyderierne afspejler det herskende "sikkerhedskaos" i området, samt den svaghed, hvormed Selvstyret tackler problemerne. Angrebet var det andet af sin art imod samme politistation de seneste måneder.
I april i år udbrød der en voldsom ildkamp mellem sikkerhedsfolk fra det Palæstinensiske Selvstyre og medlemmer af Jaradat-klanen i flygtningelejren i Jenin. Sammenstødet begyndte under et forsøg på at arrestere et klanmedlem. To personer blev såret.
I sidste måned stjal maskerede revolvermænd fra en af flygtningelejrene ved fuldt dagslys en palæstinensisk politibil midt i Ramallahs centrum. Den stjålne politibil blev returneret til politiet nogle timer senere, men ingen blev arresteret, fordi det ville have skabt endnu flere problemer for det Palæstinensiske Selvstyre og resulteret i en voldelig konfrontation med beboerne i flygtningelejren.
Nablus, den største palæstinensiske by på Vestbredden, er et eksempel på det voksende anarki i Selvstyret. Byen er omgivet af et antal flygtningelejre, som effektivt kontrolleres af snesevis af Fatah-bander, der længe har terroriseret byens velhavende klaner og ledende figurer.
Men der er også tilfælde, hvor det ser ud til, at rivaliserende Fatah-ledere hyrer de uregerlige revolvermænd fra flygtningelejrene til at afgøre konflikter imellem sig. Tidligere på måneden skød revolvermænd for eksempel mod Ghassan Shaka'as hjem, den tidligere borgmester i Nablus og ledende embedsmand i PLO og Fatah. Ingen kom til skade ved angrebet, som tilsyneladende blot skulle give Shaka'a en advarsel.
Shaka'a erklærede senere, at angrebet på hans hjem lå inden for rammerne af en "intern rivalisering" blandt Fatah-ledelsens topfigurer. Han sagde, at han mente, at angrebet skulle overtale ham til at undlade på ny at stille op til valget af borgmester i Nablus. Idet han udtrykte sin dybe frustration over lovløsheden i byen, sagde Shaka'a, at "sikkerhedssituationen i den (Hamas-kontrollerede) Gazastribe er bedre end på Vestbredden." Denne bemærkning opfattes som en direkte kritik af det Palæstinensiske Selvstyres manglende kontrol med revolvermændene fra flygtningelejrene.
Ifølge nogle af Mahmoud Abbas' topstøtter er de lovløse scenerier langt fra spontane. Disse folk siger, at begivenhederne snarere er iscenesat af Mohamed Dahlan, den fortrængte Fatah-aktør, som nu befinder sig i de Forenede Arabiske Emirater. Støtterne hævder, at Dahlan har finansieret mange Fatah-bander i flygtningelejrene på Vestbredden som led i et forsøg på at købe sig loyalitet og skabe nogle magtbaser for sig selv.
Dahlan, hævder de, er opsat på at efterfølge præsident Abbas. Han har derfor arbejdet hårdt på at undergrave det Palæstinensiske Selvstyre og så anarki og uenighed på Vestbredden. Han ønsker at vise, at Abbas er ved at miste kontrollen, og at kun en "stærk" figur som Dahlan vil være i stand til at genoprette lov og orden. Dahlan har selv kraftigt afvist alle anklager.
Anarkiet tilbagevenden til byerne og flygtningelejrene på Vestbredden varsler ilde for præsident Abbas og hans regime. Det er også en naturlig følge af det Palæstinensiske Selvstyres manglende evne til, gennem de seneste tyve år, at tilbyde beboerne i flygtningelejrene det mindste realistiske håb om et bedre liv.
Selvstyret har, ligesom de fleste arabiske lande, år efter år løjet over for beboerne i flygtningelejrene og fortalt dem, at de bør forblive i deres elendighed, fordi de en skønne dag vil kunne vende tilbage til deres familiers tidligere hjem inde i Israel. Og i forlængelse af dette umådelig vidtløftige forsøg på bedrageri har det Palæstinensiske Selvstyre marginaliseret beboerne i flygtningelejrene og udelukket dem fra enhver statsdannelse. Nu ser det ud til, at beboerne har fået nok. Abbas' tale om en selvstændig palæstinensisk stat er vanskeligt forenelig med det voksende "sikkerhedskaos" i områderne under hans kontrol. Hamas sidder selvfølgelig på sidelinjen og jubler, mens de ser de Selvstyre-kontrollerede områder gå i opløsning.
Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist med base i Jerusalem.