Den 3. september blev en 37-årig mand med en omfattende kriminel fortid skudt og dræbt i en bil i Stockholm-forstaden Hässelby Gård. Hans to små børn sad på bagsædet på tidspunktet, men fik ingen fysiske skader. Et vidne fortalte politiet, at det yngste barn skreg: "Hjælp, hjælp, de har slået min far ihjel!" En 23-årig mand er nu mistænkt for mordet og anbragt i varetægt, men afviser voldsomt anklagerne. Bekymringerne for sikkerheden vokser nu i Hässelby Gård, som dannede baggrund for en anden skudepisode i juni, hvor to piger, som gik gennem byen, blev såret af krydsild.
Den 4. september indløb der rapporter om, at den 17-årige nasheed [lovprisende] sanger fra Lund, som sidste forår løb bort for at slutte sig til Islamisk Stat, er vendt tilbage til Sverige. Den unge mand havde angiveligt fået hjælp af den nationale koordinator imod voldelig ekstremisme, Mona Sahlin, som har arbejdet tæt sammen med hans familie. Lige ved ankomsten til Syrien syntes han at have været glad for tilværelsen der. I en video som blev sat op på Facebook den 10. maj, ses han med en kalashnikov over skulderen, syngende en nasheed tilegnet ISIS. Han opfordrede også andre til at følge hans eksempel: "Jeg vil gerne sige, at jeg ville ønske, at I alle kunne være her sammen med mig. Det er præcis så perfekt og vidunderligt, som jeg havde forventet."
Nu lyder der andre toner fra ham. Efter sin hjemkomst skrev han på Facebook, at han ikke længere støtter ISIS' handlinger. "De er ekstreme i deres tro ... og de latterliggør de ædle ulama (lærde) ... jeg støtter ikke ISIS, blandt andet på grund af deres handlinger over for både muslimer og uskyldige ikke-muslimer."
Ikke alle er dog lige begejstrede over den 17-åriges omvendelse. Journalisten Per Gudmundson fra Svenska Dagbladet sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er den nationale koordinators opgave at arrangere hjemsendelse af ISIS-kombattanter til Sverige: "Hvem står for sikkerheden? Hvem som helst kan foregive at være afhopper." Gudmundson bemærkede, at den 17-årige stadig er fundamentalist, og at hans problemer med ISIS hovedsagelig synes at gå ud på, at de har skabt splittelse i det muslimske samfund og brugt vold imod andre muslimer.
Den 9. september fortsatte det lokale Gefle Dagblad sine opsøgende rapporter om ekstremistiske muslimer i byen Gävle og afslørede, at Ali Al-Ganas, leder af Gävle moskeens dawah-gruppe (missionsgruppe), håber på en dag at besidde et pas udstedt af Islamisk Stat og rejse af sted til kalifatet. Ved en tidligere lejlighed har Al-Ganas fejret to mænd, som døde under kamp i et slag for ISIS, en hændelse som fik moskeen til offentligt at slå hånden af ham og hævde, at de ikke mere ville have noget med ham at gøre. Han er dog nu tilsyneladende ansvarlig for moskeens missionsarbejde gennem Swedish United Dawah Center (SUDC).
Dagen efter afslørede Gefle Dagblad, at Gävles imam, Abo Raad, er lederen af militant islamisme i Sverige. Så langt tilbage som 2005, hvor to svenskere blev dømt for at finansiere terrorhandlinger i det nordlige Irak, blev Abo Raad nævnt i forbindelse med rettens kendelse. Vidner sagde, at Raad opfordrede de moskebesøgende til at give penge til familierne til selvmordsbombere. Retskendelsen fastslog:
"Imamen bad for dem, der var på vej til at sprænge sig selv i luften i et angreb på det amerikanske militær. Der blev udlagt et bedetæppe, hvor de moskebesøgende kunne lægge penge, som ifølge imamen ville gå til selvmordsbombere og forældreløse børn."
Samme dag som artiklen om Abo Raad blev bragt, modtog avisen en bombetrussel. En ung kvinde ringede til politiet og krævede, at Gefle Dagblad fjernede alle artikler om moskeen på deres webside, især dem der handlede om imamen. Der blev dog ingen bombe fundet, og Gävles moske undsagde hurtigt truslen.
Den 10. september erklærede immigrationstjenesten, efter at have gennemset deres mappe om IKEA-morderen, at manden ikke havde vist tegn på mental ustabilitet forud for sin begåelse af dobbeltdrabet. Den eritreiske borger havde længe været klar over, at han ikke ville få lov til at blive i Sverige, eftersom han havde permanent opholdstilladelse i Italien, og var mødt op til en aftale med immigrationstjenesten en time før mordene. "Han forlod stedet uden tegn på nogen form for aggression," sagde Kicki Kjämpe, afdelingsbestyrer ved immigrationstjenesten i Västerås.
Retssagen mod manden blev udsat indtil den 16. oktober, fordi man afventede resultatet af den psykiatriske evaluering.
Den 14. september blev en kvinde i tyverne kørt over af en bil uden for en skole i det centrale Malmö. Hun fik flere skader, herunder en hjerneblødning. Føreren af bilen viste sig at være en 20-årig syrisk flygtning med flere tidligere domme. Forud for hændelsen havde han kørt frem og tilbage på cykelstierne tæt ved skolen i høj fart. Den mistænkte flygtede fra stedet, men blev senere arresteret af politiet og er nu anbragt i forvaring. Politiet ville ikke sige, om der var nogen forbindelse mellem den mistænkte og ofret. Den syriske mand har kun opholdt sig i Sverige i to og et halvt år, men er allerede dømt for forbrydelser fire gange: for tyveri, for at køre uden kørekort og for at overtræde "knivloven."
Den 16. september indledtes i Stockholm retssagen imod en 60-årig mand fra Rwanda, anklaget for folkedrab, for at have myrdet tusindvis af mennesker i sit hjemland. Retssagen afholdes i Sverige, fordi manden har boet i landet i mange år og i dag er svensk statsborger. Den offentlige anklager og politiets efterforskere har foretaget flere rejser til Rwanda og interviewet vidner. Manden, hvis navn de svenske myndigheder ikke har frigivet, er allerede dømt in absentia i Rwanda.
Fem lokaliteter i det sydlige Rwanda, hvor forbrydelserne fandt sted, er nævnt i tiltalen, heriblandt kommunekontoret i Muyira, hvor hundredvis af mennesker blev massakreret, og bjerget Nyamure, hvor tusinder blev dræbt, da etniske hutuer forsøgte at udradere tutsi-minoriteten. Den 60-årige mand blev genkendt som en lokal leder under folkedrabet.
"Han beordrede dem til at dræbe, og han dræbte folk selv, ligesom alle andre," sagde et vidne, en mand som selv deltog i massakren og derfor sidder i fængsel.
Vidnet sagde, at omkring 2.000 mænd, kvinder og børn troede, at de ville være i sikkerhed i den kommunale bygning. Efter tre dage uden mad og vand dukkede drabsmændene op, anført af den anklagede 60-årige. "De sagde: Se at komme derind og gå i gang."
"Gå i gang" betød at dræbe tutsier. Når drabsmændene blev trætte, blev de hentet ud og erstattet af en ny gruppe. For at undgå at komme til at slå hinanden ihjel ved en fejltagelse, bar de blomster på tøjet. I nogle båndede samtaler kan man høre den 60-årige kalde tutsierne for "kakerlakker."
Det er anden gang, en person fra Rwanda er blevet retsforfulgt for folkedrab i Sverige. I 2013 blev en anden mand idømt livsvarigt fængsel for folkedrab. Selvom begge disse mænd har levet i frihed i Sverige i mange år, sagde chefanklageren Tora Holst, at myndighederne nu gør det klart, at "Sverige ikke er et fristed for mistænkte krigsforbrydere og folk, der er skyldige i folkedrab."
Myndighederne er imidlertid godt klar over, at der er ankommet adskillige krigsforbrydere til Sverige i år. Antallet af rapporter om sådanne personer er steget, og politiets kommission vedrørende krigsforbrydelser er blevet styrket, ligesom dette gælder midlerne til immigrationstjenesten og den offentlige anklager.
Den 16. september voldtog tre såkaldte uledsagede flygtningebørn angiveligt en dreng i landsbyen Hammarlöv i det sydligste Sverige. De mistænkte, som hævder at være mellem 15 og 18 år, var indkvarterede i flygtningecenteret Maglarp Transit. Den ene er fra Iran, de to andre fra Afghanistan. De er alle tre blevet varetægtsfængslede på mistanke om voldtægt af skærpet karakter mod et barn (hvilket betyder at ofret er under 15 år) og for hindring af rettens gang, hvilket indikerer, at de truede drengen med repressalier, såfremt han fortalte nogen om voldtægten. Politiet har været tilbageholdende med oplysninger om hændelsen, og de større medier har intet nævnt om, at de mistænkte er "flygtninge."
Den 18. september fortalte nogle ansatte ved de svenske statsbaner (SJ) om, hvordan "flygtninge" havde plyndret togets spisevogn og truet personalet. Der havde været omkring 200 uregistrerede migranter i toget, som kørte fra Malmö til Haparanda i det nordlige Sverige (hvor de migranter, der vil til Finland, søger hen). Togpersonalet, som talte med online-magasinet Fria Tider, beskrev, hvordan mange af migranterne optrådte aggressivt, og atmosfæren blev så truende, at personalet havde måttet lås sig inde. Efter hændelsen beordrede de svenske statsbaner personalet til ikke at tale med nogen om migranternes adfærd.
Dette var blot den seneste i en lang række af hændelser ombord på svenske tog. Jernbanens ansatte havde forsikret alle "flygtninge fra Syrien" om, at disse ikke ville blive smidt af toget, selvom de manglede gyldig billet. Dette fik tusindvis af mennesker til at hævde, at de kom fra Syrien, for at komme gratis med toget.
Den 21. september blev en intern email, sendt til de ansatte på togene mellem Stockholm og Luleå, lækket, hvorved situationens alvor kom til offentlighedens kendskab. Emailen anførte, at SJ havde hyret nogle sikkerhedsvagter til at hjælpe personalet med at bevare ro og orden i vognene, alkoholiske drikke vil ikke længere blive solgt ombord, billetterne vil blive kontrolleret, inden passagererne lukkes ind på perronen, og foldere på arabisk og persisk om ikke-rygerpolitikken vil blive uddelt til passagererne. SJ skrev også til sine ansatte: "Vi ved, at I løfter en tung byrde derude. Vi har nu sat antallet af ekstravogne [beregnet på migranter og sikkerhedsvagter] til maksimalt fire."
Den 21. september, efter at en lokal embedsmand i Karlskrona – på egen foranledning – havde givet byggetilladelse til en minaret, hvorfra kald til bøn skulle udsendes over højttalere hver fredag, anbragte medlemmer af lokalafdelingen af Sverigedemokraterne en tømmerflåde i havnen med følgende budskab: "Ingen bønnekald i Karlskrona!" Byens regerende socialdemokratiske parti erklærede, at protesten var en provokation, og insisterede på, at Karlskrona skulle være en "velkomst by." Sverigedemokraterne ønsker, at byens borgere selv skal afgøre, om de ønsker at høre bønnekald hver fredag.
Den 24. september blev en 25-årig eritreisk mand arresteret for mord i Sverige. To dage før sin arrestation havde han myrdet en 20-årig kvinde, til hvem han havde en eller anden form for forhold; politiet vil ikke røbe forbindelsens karakter. Ifølge nogle kilder var kvinden en slægtning. Den mistænkte var ankommet til Sverige via Etiopien i februar 2015. Ofrets treårige datter blev fundet i lejligheden, hvor hendes mor blev myrdet, da politiet ankom til stedet. Familien var blevet urolig, da kvinden ikke besvarede sin telefon. Den lille pige kan have været alene i lejligheden med sin døde mor i mere end 24 timer og har højst sandsynlig set sin mor blive slået ihjel. Den mistænkte er varetægtsfængslet og indrømmer at have dræbt kvinden, men har sagt, at det ikke var hans hensigt at slå hende ihjel.
Den 28. september afslørede politiet, at de har omkring 17.000 ophobede udvisningssager. Trods regeringens nylig påbud om, at der skal slås ned på folk, som forbliver i Sverige, efter at de har modtaget en udvisningsseddel, vælger flere og flere mennesker at blive i landet illegalt. Politiet siger, at de ikke kan prioritere disse sager "midt i den eksisterende flygtningekrise."
Ingen ved præcist, hvor mange illegale immigranter der findes i Sverige, men 54.000 mennesker har siden 2011 nægtet at forlade landet, efter at de er blevet nægtet asyl. Det er en temmelig håbløs politiopgave at holde tal på dem, for man har ikke lov til at tjekke folks identitetspapirer baseret på etnicitet, hudfarve eller religion.
Den 28. september blev det rapporteret, at immigrationstjenesten ønsker at leje en gammel skydebane af den svenske hær i Rinkaby, uden for den sydligsvenske by Kristianstad, med henblik på at oprette en kæmpemæssig flygtningelejr, som kan rumme 10.000 flygtninge. Der har været afholdt kæmpestore spejderlejre på stedet de senere år. I 2011 blev Verdensspejderstævnet, med 40.000 spejdere fra hele verden, afholdt i Rinkaby-området. Først benægtede immigrationstjenesten, at lejren reelt ville komme til at bestå af telte, men siden har statsminister Stefan Löfven antydet, at teltlejre kan blive en realitet, hvis flygtningestrømmen fortsætter usvækket. Den lille landsby Rinkaby har en befolkning på 800 mennesker.
Den 30. september rapporterede Svenska Dagbladet, at ejendomsudlejerne, på grund af manglen på indkvartering i Sverige og med 2.000 nye asylansøgere ankommende hver eneste dag, står til at indhente enorme profitter. Aleris, en de største ejendomsudlejere til de såkaldte uledsagede flygtningebørn, afkræver regeringen 60.000 svenske kronor om måneden – det er mere end et plejehjem med døgnvagt -- for en lejlighed, der normalt kan lejes for 5.000 svenske kronor.
Gatestone Institute står inde for de artikler, som Ingrid Carlqvist hidtil har skrevet for organsationen, men meddeler hermed, at Ingrid Carlqvist ikke længere er tilknyttet organisationen på nogen måde.