En nylig beslutning i FN's agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, om at skære ned på agenturets ydelser, har gjort Jordan og andre arabiske lande ekstremt bekymrede for muligheden af, at de kan blive tvunget til at give statsborgerskab til millioner af palæstinensere.
De seneste uger har mange jordanere udtrykt dyb bekymring for, at UNRWA's tiltag er del af en "konspiration" om at tvinge kongeriget til at genbosætte palæstinensiske flygtninge.
Ifølge UNRWA's egne tal lever der mere end to millioner registrerede palæstinensiske flygtninge i Jordan. De fleste andre flygtninge, men ikke alle, har fuldt (jordansk) statsborgerskab, viser tallene. Flygtningene bor i 10 UNRWA-anerkendte lejre i Jordan.
Jordan er det eneste arabiske land, som har tildelt statsborgerskab til palæstinensere. Alligevel anser mange jordanere deres tilstedeværelse i kongeriget for midlertidig.
Selvom der ikke findes nogen officielle folketællingsdata for, hvor stor en del af Jordans befolkning der er palæstinensere, skønnes de at udgøre godt halvdelen, dvs. omkring syv millioner. Der er folk, der hævder, at palæstinenserne i realiteten udgør op mod to tredjedele af kongerigets befolkning.
Gennem de seneste årtier har jordanernes værste mareridt været snakken om at genbosætte palæstinenserne i kongeriget ved at gøre dem til permanente statsborgere. Talen om at gøre Jordan til en palæstinensisk stat har ligeledes fremkaldt panik og vrede blandt jordanerne.
Jordans "demografiske problem" dukkede på ny op i sidste uge, da en ledende jordansk politiker advarede imod planer om at genbosætte palæstinensiske flygtninge i kongeriget.
Taher al-Masri, en tidligere jordansk premierminister med tætte forbindelser til det regerende hashemitiske monarki, lod alarmen lyde i et interview med et tyrkisk nyhedsbureau.
I en kommentar til UNRWA's alvorlige økonomiske krise, som har resulteret i, at organisationen har skåret ned på ydelserne til de palæstinensiske flygtninge, som lever i Jordan, Syrien, Libanon, på Vestbredden og i Gaza-striben, sagde al-Masri: "Jeg tror, at det indgår i en plan om at gøre spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninge til et internt jordansk problem. UNRWA baner vejen for en likvidering af den palæstinensiske sag."
Al-Masri, hvis synspunkter ofte afspejler monarkiets, udtrykte frygt for, at UNRWA's nedskæringer skal få verden til at overveje tanken om at gøre palæstinenserne i Jordan til permanente statsborgere, især eftersom de fleste af dem allerede har jordansk pas.
Al-Masri og andre jordanske embedsmænd fastholder, at Jordan har ret til at beskytte sin "nationale identitet" ved at nægte at optage ikke-jordanere.
Tidligere på ugen fremkaldte den jordanske premierminister, Abdullah Ensour, mange løftede øjenbryn, da han kundgjorde, at der lever mere end to millioner palæstinensere i Jordan, som ikke er permanente statsborgere. Ensour refererede tilsyneladende til de palæstinensere, som har et midlertidigt jordansk pas.
Jordanske og palæstinensiske politiske kommentatorer beskrev Ensours kommentarer vedrørende palæstinenserne i Jordan som "uklare" og "kontroversielle." De bemærkede, at Ensour nævnte palæstinenserne sammen med de irakiske og syriske flygtninge, som de senere år har fundet ly i kongeriget, og at jordanerne derfor kun opfatter palæstinensernes tilstedeværelse i landet som midlertidig.
"Premierministerens bemærkninger er tvetydige, kontroversielle og meget bekymrende," sagde Bassam al-Badareen, en bredt respekteret journalist i Amman. "Han refererede til palæstinenserne som værende en del at de fremmede og de irakiske flygtninge i Jordan."
Ensours bemærkninger er, ligesom al-Masris, endnu et bevis på, at Jordan og resten af den arabiske verden ikke er interesseret i at hjælpe med at løse problemet med de palæstinensiske flygtninge. Jordan, Libanon og Syrien -- de tre arabiske lande hvor størstedelen af flygtningene bor – modsætter sig kraftigt enhver løsning, som vil føre til palæstinenseres genbosættelse inden for disse landes grænser.
Det er grunden til, at disse lande og størstedelen af den arabiske verden fortsat diskriminerer palæstinenserne og udsætter dem for apartheidlove og lignende regulativer. Selvom Jordan har givet mange palæstinensere statsborgerskab, bliver man alligevel ved med at behandle dem som andenrangsborgere.
I de senere år har de jordanske myndigheder inddraget mange palæstinenseres statsborgerskab i et tiltag, som er blevet fordømt som "uretfærdigt" og "forfatningsstridigt."
De arabiske lande har bestandig retfærdiggjort deres diskriminerende politik over for palæstinenserne ved at anføre, at det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig, at disse flygtninge en dag vil vende tilbage til deres tidligere hjem inde i Israel. I overensstemmelse med denne logik ønsker de arabiske lande ikke at give palæstinensere statsborgerskab eller sågar helt basale rettigheder for at undgå en situation, hvor Israel og det internationale samfund vil bruge dette som en undskyldning for at nægte dem "ret til tilbagevenden."
Men nogle palæstinensere afviser dette argument og beskylder de arabiske lande for at vende deres palæstinensiske brødre ryggen.
Dr. Ahmad Abu Matar, en palæstinensisk akademiker bosat i Oslo, skælder voldsomt ud på den arabiske verden på grund af dens fortsatte elendige behandling af palæstinenserne.
"Alle de arabiske lande er imod genbosættelse og indfødsret til palæstinensere, ikke fordi de kerer sig om den palæstinensiske sag, men af interne og regionale hensyn," har Abu Matar skrevet. "Vi bliver nødt til at have mod til at sige, at en forbedring af de palæstinensiske flygtninges levevilkår i de arabiske lande, herunder tildeling af statsborgerskab, ikke skrotter retten til tilbagevenden."
Idet han bemærkede, at palæstinenserne længe har været berøvet deres borgerrettigheder i den arabiske verden, især i Libanon, hvor det er dem forbudt at arbejde inden for mange erhverv, og hvor de bor i lejre, som ikke engang er egnede til "dyr i junglen," pegede Abu Matar på, at USA og Europa har åbnet deres grænser for palæstinensere og endda givet dem statsborgerskab.
I en henvendelse til de arabiske lande skrev denne akademiker: "Gør levevilkårene for de palæstinensiske flygtninge bedre. Giv dem lov til at bosætte sig. Giv dem statsborgerskab, så de kan leve som mennesker."
Men Abu Matars appel vil sandsynligvis lyde for døve ører i den arabiske verden. Araberne er ligeglade med palæstinenserne og ønsker, at de skal forblive Israels problem. Lande som Libanon og Syrien vil hellere se palæstinensere leve som "dyr i junglen" end tildele dem basale rettigheder som arbejde, uddannelse og statsborgerskab.
Det er ikke overraskende, at flygtninge fra Syrien ikke har nogen intentioner om at slå sig ned i et arabisk land. De ved, at deres skæbne i den arabiske verden ikke vil blive bedre, end den er for de palæstinensere, som lever i Jordan, Syrien, Libanon og andre arabiske lande.