Den jødisk-amerikanske sanger Matisyahu blev geninviteret til at optræde ved en international musikfestival i Spanien få dage efter, at hans invitation var blevet inddraget fordi han nægtede at fremsætte en offentlig erklæring vedrørende sin holdning til Israels "apartheidpolitik" over for palæstinenserne.
Arrangørerne bag Rototom Sunsplash festival, en årlig reggaefestival afholdt i feriebyen Benicasim ved Middelhavets kyst, udtalte i en erklæring, at de var kede af, at de havde aflyst Matisyahus koncert, og at han nu var velkommen til at optræde på festivalen den 22. august som oprindelig planlagt.
Arrangørerne sagde, at beslutningen om at aflyse Matisyahu — en amerikansk statsborger som ikke har israelsk pas — skyldtes en "kampagne bestående af pres, tvang og trusler udgået" fra BDS País Valencià, en lokal gren af den pro-palæstinensiske Boycott, Divestment and Sanctions (BDS)-bevægelse.
I et indlæg på sin Facebook-side skrev Matisyahu:
"Festivalarrangørerne kontaktede mig, fordi de blev presset af BDS-bevægelsen. De ønskede, at jeg skulle skrive et brev eller lave en video, hvori jeg udtrykte min holdning til zionismen og til den israelsk-palæstinensiske konflikt, for at pacificere BDS-folkene. Jeg støtter fred og medfølelse med alle mennesker. Min musik taler for sig selv, og jeg blander ikke politik ind i min musik. Musik besidder evnen til at transcendere intellektet, ideer og politik, og den kan forene mennesker undervejs. Festivalen blev ved med at insistere på, at jeg tydeligt skulle udtrykke min personlige holdning, hvilket føltes som et klart pres om, at jeg skulle erklære mig enig i BDS' politiske dagsorden. Det var ærligt talt rystende og krænkende, at de forsøgte at tvinge mig, som den eneste offentligt jødisk-amerikanske kunstner på festivalens program, til at fremsætte en politisk erklæring. Blev nogen af de andre kunstnere, som efter planen skulle optræde, bedt om at fremsætte politiske erklæringer for at kunne optræde? Ingen kunstner fortjener at blive sat i sådan en situation blot for at kunne udøve sin kunst. Uanset race, tro, land, kulturel baggrund osv. er mit mål at spille musik for alle mennesker. Som musikere er det det vi søger. – Velsignet kærlighed, Matis"
Beslutningen om at bandlyse Matisyahu blev hyldet af Compromís per Castellón, provinsens gren af den venstreorienterede koalition, som styrer Valencia-provinsen sammen med socialistpartiet. Compromís' talsmand, Ignasi García, udsendte en erklæring, som opfordrede Matisyahu til at "klargøre sit syn på den 'apartheid som det palæstinensiske folk udsættes for hver eneste dag.'" Han sagde, at selvom "vi respekterer ytringsfriheden og den kunstneriske udtryksfrihed," så handler festivalen "om mere end musik, og vi accepterer ikke visse [pro-israelske] holdninger som normale."
Ikke overraskende skabte skridtet til aflysning af Matisyahu, hvis oprindelige navn er Matthew Paul Miller, en storm af international kritik og rettede på ny projektørlyset mod problemerne med den anti-semitisme, der bliver forklædt som kritik af Israel i Spanien.
I et brev til den spanske premierminister, Mariano Rajoy, skrev Ronald Lauder, præsident for Den Jødiske Verdenskongres:
"Arrangørerne har gjort det hæderlige og sagt undskyld. Men denne affære efterlader os med en bitter smag i munden. Den er endnu et eksempel på, hvordan anti-jødiske holdninger, forklædt som ondsindet og uretfærdig kritik af Israel, stadig er udbredte og er særligt fremherskende i en række globale politiske partier på den yderste venstrefløj. Denne affære har også vist, at BDS-bevægelsen er rådden i sin kerne: Skønt den foregiver at bekæmpe racisme, henter den næring fra anti-semitismen. Det er på tide, at folk indser dette og holder op med at lytte til denne ondsindede form for propaganda."
Det spanske udenrigsministerium, som bruger millioner og atter millioner af euro på at forbedre Spaniens image i udlandet, lagde afstand til forviklingerne. I en erklæring udtalte det:
"Den spanske regering fordømmer aflysningen af Matisyahus koncert ved Rototom reggaemusikfestival i Benicasim. Kravet om, at han skulle fremsætte en offentlig erklæring, noget som kun han blev afkrævet, er en krænkelse af trosfriheden, og i det omfang dette var begrundet i Matisyahus egenskab af jøde, rejser det tvivl om det princip om ikke-diskrimination, som udgør fundamentet i pluralistiske og mangfoldige samfund."
"Regeringen udtrykker sin forståelse for den uro, der er blevet udtrykt af jødiske samfund, og gentager sin afvisning af alle manifestationer af anti-semitisme."
"Spanien gentager også sin afvisning af kampagner, som opfordrer til boykot af Israel, samt sin stærke tilslutning til en forhandlingsløsning på basis af en uafhængig palæstinensiske stat, som lever i fred og velstand ved siden af Israel."
Men samtidig fører Mariano Rajoys centrum-højreregering fortsat en politik, der er fjendtlig over for Israel — en politik som er praktisk talt uforandret siden den tidligere socialistiske premierminister José Luis Rodríguez Zapateros regering — en politik som stort set er sammenfaldende med BDS-bevægelsens målsætning i Spanien og andre steder.
I marts 2013 bekendtgjorde den spanske udenrigsminister, José Manuel García-Margallo, for eksempel en plan om at åbne et spansk konsulat i Gaza, akkrediteret til Hamas. Han trak initiativet tilbage, da han erfarede, at EU klassificerer Hamas som en terrororganisation, og at hans plan ville have gjort Spanien til det eneste EU-land med et konsulat i Gaza.
I januar 2014 tilkaldte det israelske udenrigsministerium den spanske ambassadør for at protestere mod hans "bestandigt ensidige holdning" vis-à-vis palæstinenserne. På en pressekonference efter mødet sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at det var "på tide at standse dette hykleri" og at "tilføre denne diskussion en vis balance og rimelighed." Han tilføjede: "EU tilkalder vore ambassadører på grund af opførelsen af nogle få huse? Hvornår har EU tilkaldt de palæstinensiske ambassadører vedrørende opflammende ansporinger til Israels udslettelse?"
I august 2014 bekendtgjorde den spanske regering en våbenembargo imod Israel, hvis sigte var at tvinge den jødiske stat til at indstille sine militære operationer mod Hamas. Israel havde indledt "Operation Protective Edge" for at standse den uophørlige raketild fra Gaza ind i Israel, som Hamas havde genoptaget kort efter, at terrorgruppen havde kidnappet og myrdet tre israelske teenagere.
I november 2014 roste García-Margallo det spanske parlament, fordi det med overvældende flertal havde stemt for en anerkendelse af "Palæstina" som en stat. Han udtalte: "Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at alle de politiske partier har besluttet at stemme for denne erklæring."
Netanyahu sagde, at resolutionen var modproduktiv. "De fortæller ikke palæstinenserne, at disse er nødt til at forsone sig med en nationalstat for det jødiske folk. De forærer uden videre palæstinenserne en nationalstat."
I januar 2015 opfordrede García-Margallo til efterforskning af en spansk fredsbevarers død i det sydlige Libanon. Corporal Francisco Javier Soria Toledo døde, efter at han var blevet såret af israelsk artilleri, der blev affyret som svar på et Hizbollah-angreb, som havde dræbt to israelske soldater. García-Margallo sagde, at han "ikke ville tøve med at bringe de ansvarlige for en domstol," en ikke synderligt tilsløret trussel om at retsforfølge israelske embedsfolk. Den israelske ambassadør til Spanien, Alon Bar, sagde, at FN's fredsbevarende styrker var delvist ansvarlige, fordi de ikke havde gjort deres pligt for at forhindre Hizbollah i at skyde ind i Israel.
Selvom García-Margallo gentagne gange har sagt, at Spanien ikke støtter en boykot af Israel, er det spanske agentur for internationalt udviklingssamarbejde AECID, udenrigsministeriets primære støtteydende organ, i hans embedstid blevet ved med at yde tilskud til organisationer, som arbejder på at delegitimere Israel.
Mellem 2009 og 2011 kanaliserede Zapatero-regeringen mere end 15 millioner euro af de spanske skatteyderes penge til palæstinensiske og spanske NGO'er (non-governmental organizations, ikke-statslige organisationer), som er blandt de førende i de ideologiske kampagner, der sigter mod at delegitimere via Israel via BDS, lawfare ["lovførelse," ordspil på warfare=krigsførelse] og andre former for dæmonisering, ifølge en omfattende analyse udgivet af det Jerusalem-baserede NGO Monitor.
Selvom den økonomiske krise i Spanien har medført en kraftig reduktion i Spaniens budget vedrørende hjælp til udlandet — den spanske støtte til palæstinensiske sager er faldet fra 71,3 millioner euro i 2009, 32,5 millioner euro i 2010 og 48,9 millioner euro i 2011 til 11 millioner årligt fra 2015 til 2017 — fortsætter Rajoy-regeringen med at støtte NGO'er, som er involverede i anti-israelske aktiviteter.
Ifølge en udgave af den spanske stats officielle nyhedsblad Gazette fra den 18. august er NOVA-Centre per la Innovació Social, en NGO med base i Barcelona og kendt for sin årelange anti-israelske aktivisme, berammet til at modtage mere end 200.000 euro i 2015 til et projekt, der skal "fremme kvinders politiske deltagelse og retssikkerheden i Palæstina."
NOVA modtog også 270.000 euro (2014) til at "styrke mekanismerne til implementering af international humanitær lov" i Gaza.
NOVA medvirkede ved oprettelsen af det såkaldte Russell-tribunal vedrørende Palæstina, et stadig aktivt "folketribunal" som "retsforfølger" Israel for "forbrydelser mod menneskeheden." Tribunalet har for nylig udtalt, at det "anbefaler og gentager sin støtte til BDS-kampagnen, som bør optrappes inden for den Europæiske Union og udvides til andre stater, regionale organisationer og mellemstatslige institutioner."
NOVA, som støtter en flotillegennembrydelse af den israelske blokade af Gaza-striben, er også medarrangør af "Free Palestine, Boycott Israel," en treårig bestræbelse på at fremme BDS-aktiviteter mod Israel.
AECID har tillige givet 76.000 euro (2015) til en gruppe, der kalder sig for Statslig koordinator vedrørende retfærdig handel (State Coordinator for Fair Trade, Coordinadora Estatal de Comercio Justo, CECJ), til et projekt med den kryptiske titel "Entangled for Fair Trade" (Enredados por un comercio justo). CECJ er medlem af Netværket til alternativ økonomi og solidaritet (Network of Alternative Economics and Solidarity, Red de Redes de Economía Alternativa y Solidaria, REAS), en gruppe der er aktiv i BDS-aktiviteter imod Israel.
AECID har givet mere end 30.000 euro (2015) til en NGO kaldet Soldepaz Pachakuti til et projekt med titlen "Cooperation for Peace, Defending What is Shared" (Samarbejde for fred, forsvar for det der deles). Soldepaz Pachakuti er medlem af Nodo50, et netværk af "anti-kapitalistiske, anti-fascistiske" grupper som er dybt involveret i BDS-bevægelsen imod Israel.
AECID har givet 300.000 euro (2015) til en Madrid-baseret NGO kaldet Movimiento por la Paz, El Desarme y la Libertad (MPDL), en gruppe som støtter Russell-tribunalet såvel som "Rumbo a Gaza" (On Course to Gaza, Med kurs mod Gaza), hvis mål er at gennembryde Israels blokade af Gaza.
I 2014 gav AECID 468.000 euro til en gruppe kaldet "Alianza por la Solidaridad" til udførelse af humanitært arbejde i Gaza-striben. I april 2015 underskrev gruppen et orienterende dokument med overskriften "Charting a New Course: Overcoming the Stalemate in Gaza" (Udstikkelse af en ny kurs: Overvindelse af dødvandet i Gaza), som opfordrer det internationale samfund til at udforme "en fælles reaktion mod Israels regering, såfremt der ikke omgående tages skridt til at fjerne blokaden." Implicit heri ligger truslen om at iværksætte boykotter og retsforfølge israelske ledere.
AECID gav 60.000 euro (2014) til en gruppe kaldet "Iniciativas de Economía Alternativa y Solidaria (IDEAS)," som støtter et BDS-initiativ kaldet for "Spaces Free of Israeli Apartheid," (Espacios Libres de Apartheid Israelí, ELAI; Områder fri for israelsk apartheid).
AECID gav 200.000 euro (2014) til Catalan Association for Peace (L'Associació Catalana per la Pau; Catalansk forbund for fred), en gruppe som er medarrangør af et treårigt projekt med henblik på at "øge bevidstheden" om BDS-bevægelsen mod Israel.
AECID øremærkede 200.000 euro (2014) til at "støtte den institutionelle funktion" i "Palæstinas diplomatiske mission i Spanien."
I 2013 gav AECID 270.000 euro til "Bimkom - Planners for Planning Rights" (Bimkom – planlæggere for planlægningsrettigheder), en israelsk NGO der arbejder på at "forbedre adgangen til Area C [en administrativ del af Vestbredden] for den palæstinensiske befolkning." Bimkoms direktør, Hedva Radovanitz, sagde engang til nogle embedsmænd på den amerikanske ambassade, "at hun troede, at Israel om 100 år ville have arabisk flertal og at den jødiske stats forsvinden ikke ville blive den tragedie, som israelerne frygter, fordi den ville blive mere demokratisk."
Ligeledes i 2013 tildelte AECID 150.000 euro til Palestinian Center for Human Rights (Palæstinensisk center for menneskerettigheder), en velkendt anti-israelsk NGO, til et projekt med titlen: "Forbedring af indsamlingen af informationer, vidnesbyrd og dokumenter vedrørende krænkelser af menneskerettigheder på Vestbredden og i Gaza-striben samt lokale og internationale mediers oplysning om overgreb begået af Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre."
I januar 2015 præsenterede Simon Wiesenthal Centeret (SWC) García-Margallo for en rapport, som dokumenterede, hvordan AECID har finansieret anti-semitiske udstillinger og fora i spanske byer.
En af disse udstillinger, som var arrangeret af Autonomous University of Madrid (Madrids autonome universitet), fremviste et kort over Israel, som var dækket af et nazistisk hagekors, samt et billede af den afdøde israelske premierminister Ariel Sharon, som løgnagtigt blev citeret for at sige: "Jeg anerkender ikke nogen internationale love. Jeg sværger, at jeg vil brænde hvert eneste palæstinensisk barn, som er født i denne zone."
Udstillingen viste også et foto af Israels sikkerhedsbarriere ledsaget af følgende undertekst: "Muren fortsætter sin rute og lukker mere end 2 millioner mennesker inde i ghettoer eller koncentrationslejre under israelsk kontrol...."
En anden begivenhed, som angiveligt blev finansieret at AECID, var "International Konference for kommunalbestyrelser og civile samfundsorganisationer til støtte for Palæstina." Begivenheden, som blev afholdt i Sevilla i december 2014, var koordineret af Andalusian Fund of Municipalities for International Solidarity (FAMSI; Andalusisk kommunalfond til international solidaritet), FN's afdeling for palæstinensiske rettigheder og Al Quds-forbundet.
Ifølge SWC har dette forum "planlagt den internationale BDS-kampagne for 2015 imod staten Israel. Der lærte vi om de kommende BDS-tiltag, som skulle præsenteres for American Anthropological Association og American Historical Association." Rapporten fortsatte:
"Vi fik kvalme ved at høre, at boykotføjelige universiteter skulle hædres som 'Universitetsområder fri for israelsk apartheid,' og lokale myndigheder skulle rose føjelige forretninger og firmaer som 'Zoner fri for israelsk apartheid' — hvilket leder tanken hen på den nazistiske betegnelse 'Judenrein' (etnisk renset for jøder)."
En af talerne ved begivenheden blev citeret for at sige: "Vi kan ikke acceptere to-statsløsningen, eftersom vi er tæt på Hamas' politik om 'én mand, én stemme.' I forbindelse med dens eksilerede flertalsbasis betyder dette alle flygtninges tilbagevenden, landets tilbagegivelse, resulterende i én palæstinensisk stat."
I konferencen deltog det israelsk-arabiske medlem af Knesset Mohammad Barakeh, som erklærede, at "Israel har aldrig været demokratisk... Vi er landets eneste indfødte."
Ifølge SWC udtalte den styrende koordinator inden for den palæstinensiske BDS, Mahmoud Nawajaa, at "Israel begår forbrydelser, ikke blot mod det palæstinensiske folk, men mod hele menneskeheden... Alle bosættelser er ulovlige, også fra tiden før 1967, så alle israelske produkter skal boykottes."
Begivenheden i Sevilla, og en anden i Málaga, inkluderede et konferencedokument, "Andalucía con Palestina" (Andalusien med Palæstina), som erklærede: "For enhver jihadist blandt tilhørerne udgør dette en opfordring til generobring af kalifatets tabte territorier."
SWC spurgte García-Margallo: "Er det spansk politik at fremme udraderingen af den jødiske stat Israel og erstatte denne med en palæstinensisk stat? Hvis jeres svar er negativt, hvorfor skal spanske skatteydere så finansiere tiltag med dette formål?"
Den spanske regering nægtede at have ydet tilskud til begivenhederne.
Imens fortsætter de spanske BDS-aktivister deres bestræbelser for at hindre israelske kunstnere i at optræde ved spanske musikfestivaler og vice versa.
I maj 2015 forsøgte BDS Catalonia at få tre israelske bands smidt ud af Primavera Sound musikfestivalen i Barcelona. Gruppen udtalte:
"Primavera Sound nyder opbakning fra den israelske ambassade i Spanien, hvilket gør festivalen til en medskyldig i den politik, som den zionistiske stat i strid med international lov om menneskerettigheder har gennemført i Palæstina siden 1948. Den israelske ambassades støtte til festivalen er et kulturelt røgslør over kolonisering og apartheid i Palæstina."
Ligeledes i maj lykkedes det BDS Catalonia at tale den catalanske sanger Marinah fra at optræde ved musikfestivaler i de israelske byer Ashdod og Tel Aviv.
I april opfordrede BDS-aktivister til boykot af en koncert i Alicante med den spanske sanger Joaquín Sabina, fordi Sabina havde afvist deres tidligere krav om, at han skulle aflyse sine koncerter i Israel i 2012 og 2014.
I januar 2015 opfordrede BDS-aktivister María Juncal, en spansk flamencodanser, til at aflyse sin optræden ved Eilat Chamber Music Festival (Eilat kammermusikfestival).
I juli 2014 opfordrede anti-Israel aktivister arrangørerne af Vitoria Jazz Festival, en årlig jazzfestival afholdt i baskerlandet, til at forhindre den israelske sanger Noa i at optræde ved begivenheden. Hendes koncert fandt sted som planlagt, men blev forstyrret af råb som "Israelsk folkemord" og "Frit Palæstina."