Europas migrationskrise udstiller de dybe splittelser, der findes inden for Den Europæiske Union, som de europæiske føderalister længe har hyldet som model for post-nationalisme og globalt verdensborgerskab. Stående over for en lavine af migranter har et voksende antal EU-medlemsstater taget nogle afgørende skridt til at sætte deres egne nationale interesser over alle forestillinger om EU-solidaritet.
Ungarns parlament har for eksempel godkendt opførelsen af et massivt grænsehegn mod Serbien som del af en ny anti-immigrationslov, der også strammer asylreglerne.
Hensigten med dette skridt er at hindre titusindvis af migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten i at komme ind i Ungarn, som er blevet en vigtig indgangsport for illegal immigration ind i Den Europæiske Union.
De ungarske embedsmænd siger, at drastiske tiltag er nødvendige på grund af EU's passivitet over for en migrationskrise af hidtil uset omfang, hvor mere end 150.000 migranter er krydset ind i Europa i løbet af de første seks måneder af 2015. Mere end 715.000 mennesker har ansøgt om asyl i EU gennem de seneste tolv måneder.
De ungarske parlamentarikere stemte den 6. juli, med stemmerne 151-41, for opførelsen af et 4 meter højt hegn langs den 175 kilometer lange grænse til Serbien. Hensigten med dette skridt er at afskære den såkaldte vestlige Balkan-rute, som udgør den vigtigste landrute gennem det østlige Europa for migranter, som kommer til EU fra Tyrkiet via Grækenland og Bulgarien.
Mere end 60.000 mennesker er kommet illegalt ind i Ungarn i løbet af de første seks måneder af 2015, en stigning på næsten 900% i forhold til samme periode i 2014, ifølge Frontex, det europæiske grænseagentur. Tæt ved 95% af de migranter, der kommer ind i Ungarn — hvoraf de fleste kommer fra Afghanistan, Irak, Syrien, Somalia og Kosovo — krydser ind i landet fra Serbien, som i modsætning til Ungarn ikke er medlem af EU.
Ungarn er en del af EU's pasfri Schengenzone, hvilket betyder, at er migranterne først kommet ind i landet, kan de frit rejse rundt i det meste af EU uden yderligere grænsekontrol.
I 2014 modtog Ungarn flere flygtninge per capita end noget andet EU-land, bortset fra Sverige. Selvom flertallet af de migranter, der kommer ind i Ungarn, rejser videre til de mere velhavende lande i Vesteuropa, beslutter et stigende antal flygtninge at blive i Ungarn. I de første tre måneder af 2015 var Ungarn det land i EU, som modtog det største antal asylansøgninger i forhold til befolkningstal.
Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, har begrundet disse skridt med, at de er nødvendige for at forsvare landet. "Den ungarske regering har pligt til at forsvare Ungarn og forsvare det ungarske folk mod immigrationspresset," sagde han. "Ungarn kan ikke tillade sig at vente længere. Naturligvis håber vi, at der kommer en fælleseuropæisk løsning."
Kritikerne siger, at beslutningen om at opføre et hegn vækker mindelser om Den Kolde Krig, hvor Europa var delt i et Øst- og et Vesteuropa. "Vi har først for nylig revet murene i Europa ned," sagde EU's talskvinde for migration, Natasha Bertaud. "Vi bør ikke rejse dem igen."
En unavngiven europæisk diplomat fortalte avisen Telegraph: "Det er en skandale. Ungarn, som var det første kommunistiske land til at afvikle Jerntæppet, bygger nu et nyt langs sin sydlige grænse."
Den ungarske premierminister, Viktor Orban, har peget på de overordnede følger af en uhæmmet immigration fra muslimske lande. I en tale ved en konference til ære for den tidligere tyske kansler Helmut Kohl, som for nylig blev 85, advarede Orban om, at tilstrømningen af så mange migranter truer "den europæiske civilisations ansigt" som "aldrig mere bliver det samme." Han tilføjede: "Der er ingen vej tilbage fra et multikulturelt Europa. Hverken til et kristent Europa eller til en verden af nationale kulturer."
Ungarn er ikke det eneste EU-land, som har opført eller forstærket mure og hegn for at holde migranterne ude.
Bulgarien har opført et 33 km langt og 3 meter højt pigtrådshegn langs grænsen til den sydøstlige nabo Tyrkiet i et forsøg på at begrænse tilstrømningen af migranter fra Syrien og andre dele af Mellemøsten og Nordafrika. Indenrigsministeriet har også udstationeret mere end tusind politifolk til at afpatruljere den tyrkiske grænse.
Grækenland har rejst et 10,5 km langt og fire meter højt pigtrådshegn langs dele af sin grænse mod Tyrkiet. Dette græske hegn menes at være baggrunden for omlægningen af migrationsruterne til nabolandet Bulgarien og følgelig for opførelsen af hegnet dér.
Spanien har forstærket hegnene i de nordafrikanske eksklaver Ceuta og Melilla, idet et rekordstort antal migranter springer over barriererne fra nabolandet Marokko. Grænsepolitiet registrerede mere end 19.000 forsøg på at springe over hegnet ved Melilla i 2014, en stigning på 350% i forhold til 2013, ifølge indenrigsministeriet. Næsten 7.500 migranter havde held til at komme ind i Ceuta og Melilla i 2014, heriblandt 3.305 fra Syrien.
Storbritannien opfører et mere end to miles (3,2 km) langt og ni fod (ca. 2,75 m) højt sikkerhedshegn ved kanaltunnelhavnebyen Calais i det nordlige Frankrig i et forsøg på at standse tusindvis af illegale migranter, som bryder ind i lastvogne på vej til Storbritannien. I øjeblikket har flere end 3.000 migranter slået sig ned i og omkring Calais i håbet om at komme til Storbritannien. Flere end 39.000 potentielle illegale immigranter blev forhindret i at krydse Kanalen gennem 12 måneder frem til april, mere end det dobbelte antal i forhold til året før.
EU's medlemsstater iværksætter også andre nødforanstaltninger for at bremse immigrationsstrømmen.
Østrig har fra den 13. juni standset behandlingen af asylansøgninger i et forsøg på at gøre landet "mindre attraktivt" for migranter set i forhold til andre EU-lande. Ifølge den østrigske indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, har Wien "standset den østrigske asylekspres," hvor ansøgninger bliver behandlet inden for en gennemsnitsperiode på fire måneder, hurtigere end i noget andet EU-land. Asylansøgningerne til Østrig steg med næsten 180% i de første fem måneder af 2015, til 20.620, og var godt på vej til at nå 70.000 ved årets udgang.
Danmark bekendtgjorde den 1. juli, at man vil skære ned på ydelserne til asylansøgere for at nedbringe antallet af flygtninge til landet. Det er for nylig blevet afsløret, at tre ud af fire af de flygtninge, som ankom til Danmark i de første år af 2000-tallet, stadig er uden job her ti år efter.
Frankrig og Italien har småskændtes om, hvem der har ansvaret for de hundredvis af afrikanske migranter, som er strandet ved Ventimiglia på den fransk-italienske grænse, efter at fransk politi har nægtet at lukke dem ind. Frankrig beskylder Italien for ikke at respektere den såkaldte Dublinregel, en lov som kræver, at mennesker der søger tilflugt i EU, skal gøre dette i det første europæiske land, de ankommer til. De italienske embedsmænd hævder, at migranterne udelukkende opfatter Italien som et gennemgangsland.
Ungarn suspenderede den 23. juni sin tiltrædelse af Dublinreglen, som kræver, at Ungarn skal tage flygtninge tilbage, som har rejst gennem landet for at nå frem til andre EU-lande.
I mellemtiden bekendtgjorde EU-kommissionen, EU's magtfulde bureaukratiske gren, den 27. maj en kontroversiel "flytningsplan," som vil kræve, at EU's medlemsstater accepterer 40.000 syriske og eritreiske asylansøgere fra Italien og Grækenland over de næste to år.
Dette kommer oven i en særlig "genbosættelsesplan," der skal fordele 20.000 flygtninge, de fleste fra Irak og Syrien, som i øjeblikket bor i lejre i Mellemøsten.
Forslaget om at "dele" migranterne mellem EU's medlemslande sigter mod at lempe den voksende byrde på Italien og Grækenland, to lande som — ved siden af Ungarn og Spanien — har vist sig at udgøre de vigtigste indrejseveje for migration ind i Europa.
Mange siger, at beslutninger om at give opholdstilladelse bør holdes på nationalt niveau, og at de ikke-valgte bureaukrater i Bruxelles ved énsidigt at påtvinge EU's medlemslande bestemte migrantkvoter forsøger at tvinge de demokratisk valgte ledere i Europa til at underkaste sig deres diktat.
De europæiske ledere, som mødtes i Luxembourg den 9. juli, var ude af stand til at nå til enighed vedrørende kvoteforslaget. De vil forsøge igen den 20. juli.
Østrig, Tyskland og Sverige, som tilsammen modtager den største andel flygtninge sammen med Italien og Grækenland, er for kvoteplanerne. Belgien, Frankrig, Spanien og de østeuropæiske samt de baltiske lande er imod. Storbritannien, Danmark og Irland er fritaget fra planen.
Ungarns premierminister, Orban, opsummerede det på denne måde: "Det forslag der ligger på bordet fra EU-kommissionen, er absurd, grænsende til vanvid. Kvoter vil kun bringe flere mennesker til Europa. Det er et incitament for menneskehandlere og vil simpelthen fortælle folk: ja, forsøg at krydse Middelhavet for enhver pris."