Vold og intolerance indhyller den muslimske verden. Folk som begår barbariske handlinger – nedslagtning af kristne, jøder, muslimer og hinduer, næsten hvem som helst – siger, at de blot hævder islamisk sharia-lov imod "blasfemi," frafald og "vantro." Disse islamiske ekstremister tager dagligt loven i egen hånd, myrder enhver der ønsker at tænke frit og anderledes. Hver eneste dag er arrestationer, retsprocesser, piskning, tortur og mord på journalister, digtere, studenter og menneskerettighedsaktivister rutinemæssig praksis.
I 2013 blev en pakistansk professor i engelsk, Junaid Hafeez, arresteret og fængslet på anklager om blasfemi, efter at en studerende med tilknytning til Jamaat-i-Islami-partiet havde beskyldt ham for at have fornærmet Muhammad, islams grundlægger, på Facebook. Hans første advokat, Chaudhry Mudassar, forlod sagen i juni 2013 efter at have modtaget et væld af dødstrusler. Hans næste advokat, Rashid Rehman, blev skudt og dræbt på sit kontor foran sine kolleger den 7. maj 2014. Hans nuværende advokat, Shahbaz Gurmani, har modtaget dødstrusler, herunder affyring af skud uden for sit hus og et brev fra Islamisk Stat (ISIS), som advarer ham mod at forfølge sagen og meddeler, at han vil blive halshugget, hvis ikke han holder op.
Junaid Hafeez sidder fortsat i fængsel.
Den 28. december 2014 blev den egyptiske skribent Fatima Naoot stillet for retten, angiveligt for at have "fornærmet" islam. Hendes "forbrydelse" bestod i at skrive nogle kommentarer på sin Facebook-side, hvori hun kritiserede dyreslagtningerne under Eid al-Adha, den muslimske offerfest. "Jeg vil ikke være besejret, heller ikke selvom jeg kommer i fængsel," fortalte Naoot til Reuters. "Taberen vil være den kulturelle bevægelse."
Fatima Naoot er en klummeskribent og digter med en kritisk tankegang. Hun har modet til at protestere imod uretfærdighederne i sit samfund – træk som tilsyneladende er alt for truende for mange muslimer.
Artikel 98(f) i den egyptiske straffelov forbyder borgerne at "latterliggøre eller fornærme himmelske religioner eller ægge til sekterisk strid."
Men i Egypten synes loven kun at fungere imod tilhængere af andre religioner end sunnimuslimsk islam. Årsrapporten for 2014 fra USA's kommission vedrørende international religiøs frihed beretter:
"Hovedparten af anklagerne er rettet mod sunnimuslimske entertainere, fremstående personligheder og journalister. Men flertallet af dem der ved retten idømmes fængsel for blasfemi, har været kristne, shi'amuslimer og ateister, for det meste baseret på fejlbehæftede retssager. Godt 40 procent af de tiltalte var kristne, en høj procentandel når man sammenligner med den omkring 10-15% store kristne befolkning."
En muslimsk prædikant, Hussein Ya'qoub, sagde i 2009: "Jøderne er muslimernes fjender uagtet besættelsen af Palæstina. I skal tro på, at vi vil bekæmpe, besejre og udslette dem, indtil der ikke er en eneste jøde tilbage på jordens overflade."
En anden muslimsk prædikant, Sallah Sultan, sagde i en tale som blev sendt på Hamas-tv i 2012, at mennesker han møder overalt "tørster efter jødernes blod.... Israel brugte piger med AIDS til at forføre unge egyptere og smitte dem," sagde han, tydeligvis uden at bekymre sig om at bevise sin historie, hvilket blot er endnu et eksempel på fabrikeret jødehad.
Ingen af disse prædikanter er endnu blevet stillet for retten anklaget for hovent at have opfordret til folkedrab, men Fatima Naoot bliver retsforfulgt for at have kritiseret dyreslagtningerne under Eid al-Adha.
Den 30. august 2014 blev en iransk fotograf, Soheil Arabi, 30 år, af en straffedomstol i Teheran dømt til døden ved hængning for at have "fornærmet islams profet" (Sabbo al-Nabbi) i et opslag på Facebook. Den 24. november 2014 opretholdt Irans højesteret dødsdommen.
 Soheil Arabi (t.h.) blev sidste år dømt til døden ved en iransk domstol for at have "fornærmet islams profet" i et opslag på Facebook. |
I 2014 blev Raif Badawi, 31 år, saudisk blogger og opretter af en webside, som skulle skabe debat om religion og politik, idømt 10 års fængsel, 1000 piskeslag og 1 million saudiske riyals (omkring 267.000 dollar) for at have "anlagt en frisindet tankegang" og "fornærmet islam." Badawi modtog de første 50 af dommens piskeslag den 9. januar 2015 uden for en moske efter morgenbønnen, "omgivet af en hujende folkemængde, som uafbrudt råbte 'Allahu Akbar' (Gud er størst)" under piskningen." Dommen blev opretholdt i sidste uge af Saudi-Arabiens højesteret; den eneste mulige benådning skal komme fra kong Salman.
Ifølge islamisk sharia-lov er en fri tankegang den mest utilgivelige forbrydelse i den muslimske verden. At folk bliver fængslet, tortureret eller slået ihjel for at have en sådan, er også årsagen til, at der er flere århundreder mellem de muslimske lande og Vesten på området for menneskelig frigørelse. Euripides sagde: "Dette ikke at give udtryk for sine tanker, det er slaveri;" i mange muslimske lande er den frie tanke ensbetydende med døden.
De der har modet til at forsøge at afskaffe dette "slaveri" i den muslimske verden, tvinges til at betale en kolossal pris. Den unge nobelprismodtager Malala Yousefzai blev skudt i hovedet for at have krævet en uddannelse. Advokater som repræsenterer mennesker, der forsøger at afskaffe dette "slaveri" eller er under andre anklager – selv falske sådanne – bliver dræbt.
Man kan sprænge skolebørn i luften; bevidst køre uskyldige mennesker ned i jihads navn; nedslagte mennesker i bøn og bagefter uddele slik for at fejre sin "sejr;" nedgøre en kvindes værd på utallige måder – ved at tage fire hustruer, tæve dem, derpå med et enkelt ord lade sig skille fra dem – og man vil af mange muslimer blive hyldet som en "helt," en "martyr" eller en "sand muslim."
En sådan tankegang har intet at gøre med Vesten eller med nogen form for vestlig intervention. Det var ikke europæerne, USA eller staten Israel, som udbredte disse sharia-baserede tvangslove imod blasfemi og frafald blandt muslimerne.
De muslimske regimer, som end ikke kender definitionen på frihed – og deres systematiske kriminalisering af ytringsfriheden, deres undertrykkelse af spørgsmål og kreativitet, og deres aldrig ophørende indbyrdes stammestridigheder – er årsagen til, at deres befolkninger er forblevet i det syvende århundrede.
ISIS' fremvækst i Irak og Syrien, Irans øgede rækkevidde langt ind i yderligere fire lande (Irak, Syrien, Libanon og Yemen), mens USA trækker sig ud af tre (Libyen, Yemen og Irak), og ligegyldigheden i store dele af den muslimske verden over for denne nye katastrofe, alt dette tyder på, at der endnu ikke er meget håb for positive forandringer i den muslimske verden. Selv de fremsynede opfordringer til islamiske reformer fra Egyptens præsident, Abdel Fattah el-Sisi, blev ikke hilst offentligt velkommen af en eneste vestlig leder.
Bortset fra frihedens forsvarere såsom Hafeez, Naoot, Arabi og Badawi synes situationen blot at blive stadig mere grusom dag for dag. En pjece uddelt af ISIS besvarer over 27 spørgsmål, herunder: "Kan alle vantro kvinder tages som fanger?" og "Er det tilladt at have samleje med en kvindelig slave, som endnu ikke har nået puberteten?"
Pjecen godkender også slaveri, voldtægt (herunder af piger i præpuberteten), tæsk for at opnå tilfredsstillelse [darb al-tashaffi] og tortur [darb al-ta'dheeb].
En ideologi som opmuntrer sine tilhængere til at kaste sig ud i dødbringende opstande, afbrænding af ambassader og drab på mennesker på grund af nogle tegninger, men som ikke viser større tegn på bedrøvelse over at se småpiger solgt og voldtaget, har sandsynligvis ikke meget at bidrage med til civilisationens fremme.
En ideologi der behandler kvinder som ejendom, som myrder eller fængsler intellektuelle og som idømmer en blogger 1000 piskeslag og ti års fængsel – hvis han overlever – har ingen ret til at lægge skylden for sine vanskeligheder på Vesten eller nogen som helst andre.