Mere end 30 danske jihadister har, ifølge lækkede efterretningsdokumenter, modtaget i alt 379.000 danske kroner (51,000 euro; 55.000 dollar) i kontanthjælp eller dagpenge, mens de kæmpede sammen med Islamisk Stat i Syrien.
Bedrageriet, som blev rapporteret af TV2 Danmark den 18. maj, dukker op mindre end seks måneder efter at den danske avis BT afslørede, at Danmark havde udbetalt underholdsydelser til 28 andre jihadister, mens de førte krig i Syrien.
Afsløringerne viser, at islamister vedbliver med at udnytte de europæiske velfærdssystemer til at finansiere deres aktiviteter både hjemme og i udlandet — hvilket potentielt kan koste de europæiske skatteydere millioner af euro hvert år.
Ifølge TV2 Danmark blev velfærdsbedrageriet opdaget efter at det danske efterretningsvæsen, PET, begyndte at udveksle data vedrørende kendte danske jihadister med arbejdsministeriet for at undersøge, om nogen af disse personer modtog understøttelse.
Med sin ene procent af den samlede befolkning udgør Danmark den næst største europæiske kilde til udlandskrigere i Syrien, efter Belgien. Mindst 115 danske statsborgere er blevet udlandskrigere i Syrien og Irak, siden Syriens borgerkrig brød ud i marts 2011, ifølge en nylig rapport fra Center for Terroranalyse (CTA), en underafdeling under PET. Rapporten konstaterer:
"CTA vurderer, at ca. halvdelen af det samlede antal personer, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark, og at en fjerdedel stadig er i konfliktzonen. CTA vurderer, at to tredjedele af disse har opholdt sig der i mere end et år. De øvrige udrejste befinder sig andre steder i udlandet. CTA vurderer, at mindst 19 udrejste fra Danmark er dræbt i Syrien eller Irak."
CTA erkender, at "tallet kan være højere" end 115. Kommentaren viser en stiltiende erkendelse af, at man ikke ved præcist, hvor mange danskere der er blevet jihadister i udlandet.
I april viste det sig, at forældrene til Omar Abdel Hamid El-Hussein — en dansk-jordansk jihadist, som var ansvarlig for terrorangrebene i København i februar 2015, hvor to mennesker døde — har modtaget kontanthjælp i Danmark i mere end 20 år. Omars forældre har modtaget i alt 3,8 millioner kroner mellem 1994 og 2014, hvilket stort set svarer til 500.000 euro eller 560.000 dollar.
Bedrageri med sociale velfærdsydelser af den art som begås i Danmark, bliver gentaget overalt i Europa.
I Østrig arresterede politiet i november 2014 13 jihadister, som angiveligt brugte deres velfærdsydelser til at finansiere deres rejser til Syrien. Blandt de arresterede var Mirsad Omerovic, 32 år, en ekstremistisk islamisk prædikant, som politiet siger skaffede flere hundrede tusind euro til krigen i Syrien. Omerovic, som er far til seks og lever udelukkende af den østrigske velfærdsstat, har endvidere modtaget økonomiske tilskud til barselsorlov for fædre (Väterkarenz).
Det østrigske politi arresterede i august 2014 desuden ni andre jihadister, som forsøgte at tilslutte sig jihad i Syrien. Deres rejse var blevet finansieret af de østrigske skatteyderes sociale velfærdsydelser.
I Belgien blev 29 jihadister fra de flamske byer Antwerpen og Vilvoorde forhindret i at modtage sociale velfærdsydelser fra staten. Skridtet blev taget efter at en undersøgelse havde vist, at de pågældende havde været inde på deres belgiske bankkonti ved at trække penge ud via banker i Tyrkiet, lige på den anden side af den syriske grænse.
Per capita udgør Belgien den største europæiske kilde jihadistiske krigere, der rejser til Mellemøsten; op mod 400 belgiere er blevet jihadister i Syrien og Irak.
I Storbritannien, fortalte Terri Nicholson, vicekommandør ved Metropolitan Police's kommando for kontraterrorisme, i november 2014 til avisen Telegraph, at skattebetalte ydelser blev indhentet ved hjælp af snyd og brugt af jihadister i Irak og Syrien. "Vi ser forskellige former for snyd, herunder omfattende snyd online, misbrug af velfærdssystemet, misbrug af studielån, alt sammen med henblik på at finansiere terrorisme," sagde hun.
Nicholson tilføjede, at kvinder i stigende grad bliver brugt til at smugle velfærdspenge ud af Storbritannien med henblik på at finansiere terrorister i udlandet, fordi de antages at vække mindre mistanke.
I november 2014 blev Amal El-Wahabi, en britisk mor til to, for eksempel fængslet i 28 måneder for at have forsøgt at planlægge udsmugling af 20.000 euro til sin mand, en jihadist der slås i Syrien. Hun overtalte sin veninde, Nawal Msaad, til at medføre kontanterne i dennes undertøj til gengæld for 1.000 euro. Msaad blev standset i Heathrow lufthavn. Pengene, hun medførte, menes at være skaffet via udbetalinger af sociale ydelser.
Anjem Choudary, en britisk født, radikal islamisk prædikant, som lever bidrag fra den britiske velfærdsstat, har gentagne gange opfordret sine tilhængere til at kvitte deres job og kræve understøttelse, så de får mere tid til at planlægge hellig krig mod ikke-muslimer.
Choudary mener, at muslimer har ret til velfærdsydelser, fordi disse er en form for jizya, en skat som pålægges ikke-muslimer i lande regeret af muslimer, som en påmindelse om at ikke-muslimer er permanent underlegne og underlagt muslimerne.
I 2010 rapporterede The Sun, at Choudary hjemfører mere end 25.000 pund (39.000 dollar) om året i velfærdsydelser. Blandt andre udbetalinger modtager Choudary 15.600 pund om året i boligydelser for at sikre, at han kan bo i et hus i Leytonstone, Øst-London, til 320.000 pund (495.000 dollar). Han modtager også 1.820 pund i kommunale skattefradrag, 5.200 pund i kontanthjælp og 3.120 pund i børnebidrag. Da hans velfærdsydelser ikke er skattepligtige, svarer hans indtægt til en årsløn på 32.500 pund (50.000 dollar). Til sammenligning lå den gennemsnitlige årsindtægt for en fuldtidsansat lønarbejder i Storbritannien i 2014 på 26.936 pund (41.000 dollar).
Skønt analytikerne er splittede i spørgsmålet om, hvor mange tilhængere Choudary rent faktisk har, er der ingen der anfægter den kendsgerning, at han langt fra er ene om at udnytte det britiske velfærdssystem.
De britiske skatteydere har betalt regningen for den marokkansk fødte Najat Mostafa, hustru nr. 2 til den egyptisk fødte islamiske prædikant Abu Hamza, som blev udleveret til USA i oktober 2012. Hun har boet i et hus til 1 million pund med fem soveværelser i et af Londons mest velhavende kvarterer i mere end 15 år og har opfostret parrets otte børn der.
Abu Hamza og hans familie menes at have kostet de britiske skatteydere mere end 338.000 pund i velfærdsydelser. Han har også modtaget 680.000 pund i retshjælp til sin mislykkede kamp imod udleveringen til USA. Prisen for hans ophold i et britisk fængsel siden 2004 vurderes til at udgøre 500.000 pund.
Hans ekstremistiske, islamiske kollega, Abu Qatada, en palæstinenser, skønnes at have kostet de britiske skatteydere 500.000 pund. Han har også modtaget 390.000 pund i retshjælp med henblik på at undgå deportation til Jordan.
Den islamiske prædikant Omar Bakri Mohammed, en syrer, nåede at modtage 300.000 pund i velfærdsydelser, før han blev udvist til Libanon. Pengene blev givet med henblik på opfostringen af hans seks børn, herunder Yasmin Fostok, enlig mor som tjener til dagen og vejen som stangdanser i Londons natklubber.
Flere eksempler på misbrug af britiske velfærdsydelser kan ses her.
I Frankrig beskar regeringen i marts 2015 velfærdsydelserne for 290 personer, som var blevet identificeret som jihadister. Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, nedtonede problemet. "Vi bør ikke polemisere over dette emne eller lade folk tro, at der ikke bliver gjort noget. Vi tager dette alvorligt og vil blive ved med at gøre det," sagde han.
I Tyskland viste en analyse af de skønsmæssigt 450 tyske jihadister, der kæmper i Syrien, at mere end 20% af dem modtog velfærdsydelser fra den tyske stat. Derudover er de 150 jihadister, som er vendt tilbage til Tyskland, berettigede til at modtage velfærdsydelser igen.
Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, har sagt:
"Så vidt burde det aldrig komme. Tyske skatteborgeres penge bør aldrig direkte eller indirekte finansiere islamistisk terrorisme. Den type terroristiske parasitter bør få deres ydelser fjernet øjeblikkelig. At undlade at arbejde og samtidig sprede terror på den tyske stats bekostning er ikke blot ekstremt farligt, det er også den største provokation og vanære!"
En selvstændig undersøgelse ved Kølns institut for økonomisk forskning har vist, at muslimske immigranter har større sandsynlighed for at være uden arbejde og leve af statslige sociale velfærdsydelser end nogen anden immigrantgruppe i Tyskland.
Ifølge undersøgelsen er 55% af immigranterne fra Libanon uden arbejde, ligesom 46% af dem fra Irak, 37,5% fra Afghanistan, 37,1% fra Iran, 27,1% fra Marokko og 21,5% fra Tyrkiet. I faktiske tal udgør immigranterne fra Tyrkiet (140.000) den største gruppe uden arbejde. Rapporten giver udtryk for, at den væsentligste årsag til det høje arbejdsløshedsniveau er manglende uddannelsesresultater og kvalifikationer ved jobtræning.
I Holland dukkede en hollandsk jihadist ved navn Khalid Abdurahman op i en YouTube-video med fem afskårne hoveder. Abdurahman, som oprindelig kommer fra Irak, levede af sociale velfærdsydelser i Holland i mere end ti år, før han sluttede sig til Islamisk Stat i Syrien. De hollandske sociale myndigheder erklærede ham for uegnet til at arbejde, og skatteyderne betalte for den medicinske behandling af ham for klaustrofobi og skizofreni.
Samtidig forsøger kommunalråd over hele Holland at hjælpe i stedet for at retsforfølge hjemvendende jihadister. I byen Delft bruger de lokale politikere for eksempel skatteydernes penge til at "genintegrere" jihadister og hjælpe dem med at "genopbygge deres tilværelse." Det hollandske offentlige fjernsyn har forklaret det på denne måde: "Tanken er, at de lokale myndigheder ikke ønsker at fremmedgøre de tilbagevendende ved en undertrykkende tilgang, som kan medføre, at de radikaliseres yderligere."
Uafhængigt af hinanden har adskillige hollandsk-marokkanske organisationer sendt et brev til Arbejderpartiet (Partij van de Arbeid, PvdA), hvori de truer med at opfordre hollandsk-marokkanerne til at holde op med at støtte partiet, såfremt det tilslutter sig et forslag fra dets egen minister for sociale anliggender, Lodewijk Asscher, om at skære ned på udbetalingen af velfærdsydelser til marokkanere, som ikke bor i Holland. Asscher har beskyldt organisationerne for at benytte "upassende valgtrusler."
I Spanien arresterede politiet fem muslimer i Baskerlandet, som angiveligt puttede udbetalinger af sociale ydelser til Redouan Bensbih, en marokkansk immigrant som i marts blev dræbt på slagmarken i Syrien, i egne lommer. Trods det at han ikke længere boede i Spanien, modtog Bensbih stadig månedlige udbetalinger på 836 euro (920 dollar), som de mistænkte beskyldes for at have sendt til Marokko.
Imens er et netværk bestående af mere end 250 slagterforretninger, købmandshandler og telefonicentre blevet anklaget for at finansiere Islamisk Stat og al-Qaeda. Netværket benyttede det såkaldt hawala-system — af Interpol defineret som pengeoverførsel uden pengeflytning — hvor penge bliver overført via et uformelt og i praksis ikke sporbart system.
Ifølge avisen El País "består det hemmelige hawala-netværk i Spanien af omkring 300 hawalaer — de fleste af dem pakistanere — som driver nogle skjulte kontorer i Barcelona, Tarragona, Lleida, Bilbao, Santander, Valencia, Madrid, Logroño, León, Jaén og Almería, samt nogle andre byer med store pakistanske samfund." De varetager opsparingerne for mere end 150.000 muslimer, hvoraf mange menes at modtage sociale velfærdsydelser fra den spanske stat, uden lovpligtigt opsyn.
Netværket havde angiveligt udbetalt løn til spanske jihadister i Syrien: De modtog omkring 800 dollar, hvis de var enlige, og 1.200 dollar, hvis de var gift.
I februar 2015 blev et pakistansk par, bosat i den baskiske hovedstad Vitoria, anklaget for at have forfalsket identitetspapirer med henblik på ved bedrageri at opnå sociale velfærdsydelser for ti fiktive personer. Manden i forholdet modtog seks forskellige velfærdsydelser og kvinden fire. Hver udbetaling var på mellem 6.000 euro (6.600 dollar) og 10.000 euro (11.000 dollar) per måned. Politiet siger, at gennem en periode på tre år bedrog parret den baskiske regering for mere end 395.000 euro (453.000 dollar).
Baskerlandet er kendt for sin liberale politik på det sociale velfærdsområde; alle indbyggere, herunder også illegale immigranter, er berettigede til at modtage velfærdsydelser. I 2012 ankom en enorm bølge af immigranter fra Marokko og Algeriet til Baskerlandet for — med en lokal politikers ord — "at leve af velfærdsydelser uden at arbejde."
Ifølge lokale iagttagere modtager mere end 65% af immigranterne fra Marokko og Algeriet sociale ydelser. Revisorer har konstateret, at alene i 2012 udbetalte Baskerlandet 86 millioner euro (95 millioner dollar) i tvivlsomme velfærdsydelser.
I Sverige afbrød det statslige arbejdsformidlingsinstitut, Arbetsformedlingen, et pilotprogram rettet mod at hjælpe immigranter med at finde job. Der var dukket informationer op om, at muslimske ansatte i instituttet hjalp jobsøgende med at finde job som jihadister for Islamisk Stat. Aktører fra Islamisk Stat havde angiveligt også bestukket — og i visse tilfælde fremsat dødstrusler mod — instituttets ansatte i et forsøg på at rekruttere krigere fra Sverige.
Ligeledes i Sverige udtalte regeringen, at den ønsker at indføre en særlig skat til finansiering af et jobprogram for tilbagevendte jihadister. Projektet er baseret på en model fra den svenske by Örebro, hvor skattepenge bruges til at hjælpe tilbagevendte jihadister med at finde arbejde. Byrådsmedlem Rasmus Persson udtalte:
"Vi har drøftet, hvordan vi skal arbejde for disse gutter, som er kommet tilbage, for at sikre at de ikke vender tilbage til slagmarken. De bør hjælpes med at bearbejde de traumatiske oplevelser, de har gennemgået."
Projektet blev kritiseret af en svensk soldat, som var udstationeret i Afghanistan, og som sagde, at han sandsynligvis ville modtage mindre hjælp, når han kom hjem til Sverige, end tilbagevendende jihadister ville få. Soldat Fredrik Brandberg skrev:
"Det ville være herligt, hvis jeg blev mødt med et tilsvarende program efter min hjemkomst, ifølge hvilket jeg kunne være sikker på at få et almindeligt job, med en månedlig indkomst og en socialt stabil situation i samfundet, hvor jeg ikke behøvede at spekulere på, hvorvidt jeg er ønsket eller ej."
En talsmand for de svenske væbnede styrker sagde, at hvad der sker med soldaterne efter disses hjemvendelse fra krig er ikke et emne, som indgår i deres bemyndigelse.