Mange i det internationale samfund refererer ofte til den palæstinensiske Fatah-fraktion, som ledes af Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, som en "moderat" gruppe, der tror på Israels ret til at eksistere og på to-statsløsningen.
Hvad disse mennesker ikke ved er, at Fatah, den største fraktion inden for Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), består af adskillige grupper, som har andre holdninger end dem, der bliver udtrykt af Abbas og andre engelsktalende Fatah-embedsfolk.
Nogle af disse Fatah-grupper tror ikke på Israels ret til at eksistere og fortsætter med at tale om den "væbnede kamp" som den eneste vej til at "befri Palestina og genoprette palæstinensernes nationale rettigheder."
En af disse grupper kalder sig for Aqsa Martyrernes Brigade - El Amoudi Brigaden.
Aqsa Martyrernes Brigade er Fatahs væbnede fløj, dannet kort efter begyndelsen på den 2. intifada i september 2000. Selvom Det Palæstinensiske Selvstyres ledelse fastholder, at gruppen er opløst og dens medlemmer rekrutteret ind i Selvstyrets sikkerhedsstyrker, opererer snesevis af militsfolk stadig frit i palæstinensiske landsbyer og flygtningelejre på Vestbredden.
El Amoudi Brigaden, som er baseret i Gaza-striben og består af snesevis af Fatah-militsfolk, er opkaldt efter Nidal El Amoudi, en topaktivist fra Fatah som blev dræbt af Israels Forsvarsstyrker, IDF, den 13. januar 2008, efter at han havde udført en række væbnede angreb på israelske civile og soldater under den 2. intifada.
Under den seneste krig i Gaza-striben mellem Israel og Hamas ("Operation Protective Edge"), tog El Amoudi Brigaden ansvaret for at have affyret snesevis af raketter mod byer og IDF-soldater.
Kilder i Gaza-striben hævder, at mange af gruppens medlemmer er tidligere sikkerhedsofficerer, som stadig figurerer på Selvstyrets lønningsliste. Andre kilder påstår, at gruppen bliver finansieret af den fortrængte Fatah-embedsmand Mohamed Dahlan, som i øjeblikket holder til i De Forenede Arabiske Emirater, samt af den libanesiske, shi'itiske terrorgruppe Hizbollah.
Det er værd at bemærke, at Det Palæstinensiske Selvstyres ledelse aldrig har distanceret sig fra El Amoudi Brigadens retorik og handlinger.
Ved siden af en officiel webside udsender Fatahs El Amoudi Brigade jævnligt trusler om at videreføre den væbnede kamp mod Israel og udslette dette. I sidste uge udsendte gruppen en video med et budskab til den "israelske fjende" på den 67. årsdag for Israels dannelse – som palæstinenserne kalder for "Nakba-dag" (Katastrofens dag).
Videoen, som bærer titlen "Et budskab til det israelske folk" og indeholder ledsagende undertekster på hebraisk, erklærer, at "slaget om befrielsen (af Palæstina) er tættere på end nogensinde," og sendte denne advarsel til israelerne: "Vores Nakba (katastrofe) er umulig at glemme; snart må I rejse, for I har ikke andet valg."
Fatah-videoen viser gruppens medlemmer under en militærtræning i Gaza-striben forberede sig på det næste slag imod Israel. "Vi har trænet de bedste soldater," lyder det fra sangen i baggrunden.
I en anden udtalelse i samme forbindelse understreger Fatah-gruppen, at den "væbnede kamp" mod Israel "er det eneste middel til at befri Palæstina." Den betoner også, at man ikke kan gå på kompromis vedrørende "retten til tilbagevenden" for palæstinensiske flygtninge til deres tidligere hjem inde i Israel, og at denne ret ikke er til forhandling. "Vores folk afviser alle alternativer til retten til tilbagevenden," lyder det, idet der gentagne gange refereres til Israel som den "zionistiske fjende."
Et andet sted praler Fatah-gruppen af, at dens mænd har været i stand til at fremstille en ny raket med en rækkevidde på 12 kilometer, kaldet 107, som blev bragt i anvendelse mod IDF's tanks og soldater under den seneste krig i Gaza-striben.
El Amoudi Brigaden er ikke den eneste væbnede Fatah-milits, som opererer på Vestbredden og i Gaza-striben. En anden vigtig gruppe i Gaza-striben, som også deltog i den seneste krig mod Israel, kalder sig for Martyr Abdel Qader Hossaini Brigaden. Ligesom sin søstergruppe, El Amoudi Brigaden, støtter også Martyr Abdel Qader Hossaini-militsen den væbnede kamp mod den "zionistiske fjende."
En tredje større Fatah-terrorgruppe, kaldet Abu al-Rish Brigaderne, har været ansvarlig for mange terrorangreb mod Israel samt kidnapning af udlændinge i Gaza-striben. Banden, der betegner sig selv som "Fatahs militære fløj," refererer også til Israel som den "zionistiske fjende" og hævder at have deltaget sammen med Hamas i den seneste krig i Gaza-striben.
Militsfolk fra Fatahs Abu al-Rish Brigader, der betegner sig selv som "Fatahs militære fløj," ses i en propagandavideo fra september 2014. |
Det internationale samfund ignorerer ofte den kendsgerning, at Fatah har et antal væbnede grupper, som stadig åbenlyst vier sig til den "væbnede kamp" og terrorisme som en vej til at "befri Palæstina." De ignorerer også, at "moderate" Fatah-ledere, som taler for fred og to-statsløsning, ikke distancerer sig fra disse grupper. Adskillige Fatah-ledere taler faktisk ofte på engelsk om nødvendigheden af at genoplive fredsprocessen, mens de på arabisk hylder og bifalder Fatah-militsfolkene.
Tilstedeværelsen af væbnede Fatah-bander på Vestbredden og i Gaza-striben er et tegn på de kolossale udfordringer, en hvilken som helst palæstinensisk leder vil komme til at stå med, hvis eller når palæstinenserne og Israel når frem til en fredsaftale. Det står klart, at disse Fatah-grupper vil være de første til at afvise enhver fredsaftale, som indeholder den mindste indrømmelse til Israel. Nogle af disse grupper er principielt imod fred med Israel, fordi de simpelthen ikke anerkender Israels ret til at eksistere.
Dette er noget, som det internationale samfund -- først og fremmest USA – bliver nødt til at tage med i betragtning, når de beskæftiger sig med konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Beslutningstagerne bør vide, at modstanden mod fred med Israel ikke kun kommer fra Hamas, men også fra mange grupper inden for Fatah. Som de væbnede grupper selv antyder, så slås de for at eliminere den "zionistiske fjende" og opnå "ret til tilbagevenden" for millioner af flygtningenes efterkommere til deres tidligere hjem inde i Israel.
Imens gør Abbas og andre Fatah-ledere, som er fuldkommen vidende om deres tro undersåtters handlinger og trusler, deres yderste for at forhindre omverdenen i at høre, hvad disse militsfolk siger om fred og om to-statsløsningen. Tilbage står dette spørgsmål: Hvor længe vil det internationale samfund blive ved med at begrave hovedet i sandet og lade som om Fatah er en samlet, moderat og pragmatisk gruppe, der søger fred og sameksistens med Israel på alle palæstinenseres vegne?