Det internationale samfund synes at have glemt, at der ikke kun lever palæstinensere på Vestbredden og i Gaza-striben, men også i en række arabiske lande, især Syrien, Jordan og Libanon.
Vestlige journalister som dækker den israelsk-palæstinensiske konflikt, fokuserer som regel på "tilstanden" hos de palæstinensere, som bliver påvirket af den israelske sikkerhedspolitik, mens de ignorerer det, der sker med palæstinensere i de arabiske nabolande.
Disse journalister vender for eksempel ofte det blinde øje til de daglige drab på palæstinensere i Syrien og det faktum, at palæstinensere bosat i Libanon og andre arabiske lande er ofre for apartheid og diskriminerende lovgivning.
En palæstinenser, som bliver skudt og dræbt efter at have stukket en israelsk soldat i Hebron med en kniv, får større dækning i de internationale medier end en palæstinensisk kvinde, som dør af sult i Syrien.
Historien og fotografierne af Mahmoud Abu Jheisha, som blev dødeligt såret af skud efter at have stukket en soldat i Hebron med en kniv, tiltrak sig mange vestlige mediekanalers opmærksomhed, medier hvis journalister og fotografer ankom til byen for at dække historien.
Men samme dag som Abu Jheisha blev begravet, døde en palæstinensisk kvinde i Syrien på grund af mangel på mad og medicin. Kvinden blev identificeret som Amneh Hussein Omari fra flygtningelejren Yarmouk nær Damaskus, som har været belejret af den syriske hær de seneste 670 dage. Hendes død øger antallet af palæstinensiske flygtninge, der er døde som følge af mangel på medicin og mad i lejren, til 176.
I Omaris tilfælde var der ingen dækning fra nogen af de vestlige journalister som er baseret i regionen. For dem er hendes historie ikke vigtig, fordi hun døde i et arabisk land.
Var Omari død i en landsby eller en flygtningelejr på Vestbredden eller i Gaza-striben, så var hendes historie endt på forsiderne i de fleste større aviser i Vesten. Dette skyldes, at de i så fald ville kunne forbinde hendes død med israelske foranstaltninger på Vestbredden eller blokaden over for Gaza-striben. De selvsamme journalister som rapporterer om den barske økonomiske situation på Vestbredden og i Gaza-striben, synes ikke at kere sig om de palæstinensere, som bliver sultet og tortureret til døde i arabiske lande.
Journalisterne fortæller heller ikke deres læsere og seere om den kendsgerning, at mere end 2800 palæstinensere er blevet dræbt i Syrien, siden borgerkrigen dér begyndte for fire år siden. En rapport, som blev udgivet i denne uge af en palæstinensisk støttegruppe, afslørede også, at mere end 27.000 palæstinensere er flygtet fra Syrien til diverse europæiske lande gennem de seneste fire år. Rapporten nævnte tillige, at Yarmouk-lejren har været uden elektricitet i mere end 730 dage og uden vand i 229 dage.
Tidligere på måneden fortalte en anden rapport, at otte palæstinensere var døde efter tortur, mens de befandt sig i et syrisk fængsel. Tre af ofrene var kvinder, heriblandt den 22-årige Nadin Abu Salah, som var gravid, da hun døde. Rapporten fortalte, at 83 palæstinensere er døde af tortur i et syrisk fængsel i løbet af marts måned i år.
Disse palæstinensere var så uheldige ikke at leve på Vestbredden eller i Gaza-striben. Det internationale samfund interesserer sig kun for palæstinensere, når disse er "ofre" for Israel.
Ligeledes ignorerer de internationale medier fortsat "tilstanden" hos palæstinensere, som lever under Det Palæstinensiske Selvstyres regime på Vestbredden og Hamas' regime i Gaza-striben.
På Vestbredden fortsætter Selvstyrets sikkerhedsstyrker med at arrestere palæstinensere, som lægger kritiske bemærkninger ud på Facebook eller protesterer imod de palæstinensiske ledere.
I sidste uge arresterede den almindelige palæstinensiske sikkerhedstjeneste for eksempel Khalil Afaneh, ansat i Wakf (Islamic Trust)-afdelingen, for at have "bagtalt" Yasser Arafat på sin Facebook-side.
Den 25. april arresterede Selvstyret journalisten Ahmed Abu Elhaija fra Jenin, da han var på vej for at deltage i en konference i Jordan. Der blev ikke givet nogen begrundelse for arrestationen, som ikke er den første af sin art, hvor palæstinensiske journalister og bloggere indgår.
En anden historie som er blevet ignoreret af de internationale medier, handler om Jihad Salim, medlem af den Hamas-forbundne Islamisk Blok ved Bir Zeit Universitet på Vestbredden. Salim blev arresteret af det palæstinensiske sikkerhedspoliti korte efter, at Islamisk Blok havde vundet studenterrådsvalget ved universitetet.
Ved sin løsladelse sagde han, at han var blevet fysisk overfaldet af sine forhørsledere, som udspurgte ham om grundene til, at Islamisk Blok havde vundet valget. "Det Palæstinensiske Selvstyre ønsker ikke demokrati," sagde hans mor efter hans løsladelse. "Hvorfor arresterer de studenter og hvem tjener det?"
Situationen i Gaza-striben er i denne henseende ikke meget anderledes. De fleste historier der dukker op i de internationale medier, ignorerer de handlinger og krænkelser som Hamas praktiserer over for palæstinenserne. Tag for eksempel Hamas' seneste beslutning om at indføre en ny skat på et antal varer. Beslutningen har affødt stærk kritik fra mange palæstinensere og nogle kalder åbent til oprør imod Hamas.
Igen er det ikke en historie, som interesserer ret mange vestlige journalister med base i Mellemøsten, hovedsagelig fordi Israel ikke er indblandet.
Ved at vende det blinde øje til forholdene for palæstinensere i arabiske lande og under Det Palæstinensiske Selvstyres og Hamas' regimer gør journalisterne ikke alene deres offentlighed, men også palæstinenserne selv en bjørnetjeneste. Mediernes bestandige, tvangsprægede optagethed af Israel lader de arabiske lande, såvel som Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas fortsætte med deres systematiske krænkelser af menneskerettigheder og ytringsfrihed.