Mange arabere og muslimer gned sig i hænderne af fryd, da de så den amerikanske præsident Barack Obama erklære Israel krig efter Benjamin Netanyahus Likud-partis sejr ved parlamentsvalget i sidste uge.
De opfatter ikke de stigende spændinger mellem Obama og Netanyahu som et resultat af personlige uoverensstemmelser mellem de to ledere. Derimod betragter mange arabere og muslimer disse uoverensstemmelser som en del af Obama-administrationens strategi til at undergrave Israel og tvinge det til at gøre territoriale indrømmelser, som vil udgøre en trussel mod Israels eksistens.
Ved indledningen til sin første periode i embedet fremkaldte Obama store forhåbninger i de arabiske og islamiske lande, da han som noget af det første holdt sin apologetiske tale ved Al-Azhar University i Cairo, der er knyttet til Det Muslimske Broderskab. Hans tale efterlod mange arabere og muslimer med det indtryk, at her omsider er en amerikansk præsident, som er rede til at ofre Israel for at formilde dets fjender.
Muslimerne har længe anset Obama for at være på deres side i konflikten med Israel. De forventede, at han ville blive den første amerikanske præsident, som svigtede Israel til fordel for araberne og muslimerne. Men siden talen i 2009 i Cairo har der hersket stor skuffelse over Obama i de arabiske og islamiske lande på grund af hans manglende indsats for at "gøre noget" ved Israel.
I dag, omsider, hilses Obama-administrationens stigende fjendtlighed over for Israel velkommen i mange arabiske og islamiske hovedstæder. De er særdeles fornøjede over at se, at Obama efter at have svigtet araberne og muslimerne de seneste seks år endelig synes at gå i den "rigtige" retning.
Terrorgrupper som Hamas, Hizbollah, Al-Qaeda og Islamisk Jihad udtrykker også tilfredshed med det, de betragter som Obamas "krigserklæring" mod Israel. Det Palæstinensiske Selvstyres embedsmænd på Vestbredden fejrer også den kendsgerning, at Israel er blevet Obama-administrationens fjende nummer ét.
I denne uge blev en embedsmand fra Det Palæstinensiske Selvstyre citeret for at udtale, at palæstinenserne ikke ville blive overraskede, hvis præsident Obama selv sluttede sig til deres kampagne med henblik på at indgive anklager om krigsforbrydelser mod Israel til den internationale krigsforbryderdomstol, International Criminal Court (ICC). Embedsmanden skal have sagt til en vestlig diplomat baseret i Ramallah, at Obama hader Israel, og at dette er godt nyt for palæstinenserne.
Israels fjender har siddet ved dets grænser og ventet på en lejlighed til at angribe. En af grundene til at de hidtil har tøvet med at kaste sig ud i en altomfattende krig for at udslette Israel, har været deres frygt for, at USA ville komme Israel til undsætning. Men nu håber Hizbollah, Hamas, Islamisk Jihad, Islamisk Stat og andre terrorgrupper, at Obama omsider har besluttet at lade Israel i stikken.
Terroristerne har også med stor begejstring fulgt rapporterne om, at Obama-administrationen påtænker at revurdere sin politik i Mellemøsten i kølvandet på Netanyahus valgsejr. Dette er præcis den slags nyt de har ventet på at høre i så mange år -- at USA ikke længere betragter Israel som sin vigtigste allierede i Mellemøsten.
Rapporterne om, at Obama-administrationen ikke længere vil støtte Israel i internationale fora og agenturer, især i FN's Generalforsamling og Sikkerhedsrådet, opfattes af et voksende antal arabere og muslimer som begyndelsen til enden på partnerskabet mellem USA og Israel. Dette partnerskab har bekymret Israels fjender i årtier, fordi det blokerer for, at de kan nå deres mål om at fjerne Israel fra jordens overflade.
Kort sagt, Obamas anti-israelske holdning er den bedste gave amerikanerne kunne give til de islamistiske terrorister og radikale arabere. For første gang nogensinde har Obama-administrationen skabt forhåbning blandt Israels fjender om, at USA i sidste instans vil give dem sin helhjertede støtte, præcist sådan som han har gjort det med Iran.
Den skærpede krise mellem Obama-administrationen og Israel finder sted på et tidspunkt, hvor USA mister de fleste af sine arabiske og muslimske venner, især i Egypten, Jordan, Yemen, såvel som andre lande. Den finder også sted på et tidspunkt, hvor Iran erobrer det ene arabiske land efter det andet og nu har omringet alle oliefelterne i Den Persiske Golf, samt i stilhed har infiltreret Sydamerika i årevis.
Takket være Obamas politik kontrollerer iranerne og deres venner i dag Irak, Yemen, Syrien og Libanon, samt store dele af Bahrain og har omringet oliefelterne i Den Persiske Golf. Samtidig er USA blevet tvunget til at lukke sine ambassader i tre arabiske lande -- Syrien, Libyen og Yemen.
I stedet for at indse farerne ved den iranske bestræbelse på at eksportere den islamiske revolution til så mange arabiske og islamiske lande som muligt – støttet af en optrappet indsats for at tilegne sig kernevåben – har Obama gjort Israel i almindelighed og Netanyahu i særdeleshed til den største trussel mod verdensfred og stabilitet.
Og i stedet for at lykønske den israelske befolkning for at være et af de få lande i Mellemøsten, hvor der afholdes virkeligt frie og demokratiske valg, har Obama besluttet at udøve kollektiv afstraffelse, ikke mod Netanyahu, men mod alle israelere, også landets muslimske og kristne borgere, fordi de afholdt et valg, som ikke faldt sådan ud, som han ønskede.
Det ser ud til, at Obama ønsker at tvinge Israel til at acceptere en palæstinensisk stat, som vil udgøre en trussel mod dets eksistens og være en kilde til ustabilitet og spændinger i regionen. Obama ser heller ikke ud til at ville se den kendsgerning i øjnene, at på grund af hans tilbagetrækninger og forsømmelser er situationen i Mellemøsten i dag, med Islamisk Stats og andre terrorgruppers fremmarch, ikke den samme som for bare fem år siden.
Selv palæstinenserne og araberne er klar over, at en palæstinensisk stat under de nuværende forhold før eller siden vil være kontrolleret af jihadister og islamiske terrorister, hvis drøm det er at udslette Israel, Europa og USA.
Hvis Obama er interesseret i at genoverveje sin mellemøstpolitik, burde han begynde med at undersøge de eftervirkninger, dannelsen af en selvstændig palæstinensisk stat vil få for den regionale og internationale sikkerhed. Det sidste amerikanerne og europæerne har brug for, er endnu et ekstremistisk islamistisk land, som eksporterer terrorisme – højst sandsynlig med kernevåben – til alle dele af verden.
Obama bør vågne op. Den virkelige fjende er ikke Netanyahu. Den virkelige fjende er Iran, Hizbollah, Hamas, Islamisk Jihad og Islamisk Stat. Desværre har Obama – mens han fortsætter med at undergrave moderate muslimer og arabere i den frie verden – besluttet at holde med den forkerte part.