De seneste dages "propalæstinensiske" demonstrationer i USA og visse europæiske lande handler udelukkende om at hade Israel og jøder og ikke om at hjælpe palæstinenserne – især ikke dem, der har levet under den iranskstøttede terrorgruppe Hamas' regime i Gazastriben siden 2007.
Folk, der reelt er propalæstinensere, ville demonstrere for, at disse kunne have ledere, der ikke rager milliarder til sig fra international nødhjælp eller skyder på dem, der forsøger at flygte i sikkerhed, eller opbevarer våben og ammunition i og nærved deres hjem og skoler.
I stedet for at støtte en udslettelse af Israel, burde demonstranterne opfordre til udslettelse af Hamas, hvis medlemmer holder to millioner palæstinensere som gidsler, mens deres ledere lever et luksusliv på hoteller i Qatar.
I stedet for at opfordre til folkedrab på jøder og ødelæggelse af Israel burde de "propalæstinensiske" demonstranter opfordre til Gazastribens løsrivelse – fra Hamas, der har påført områdets to millioner palæstinensere en ny nakba (katastrofe), og hvis folk langt om længe begynder at tale åbent om deres fortvivlelse over deres egen brutale ledelse.
Man bliver ikke en "propalæstinenser" af at udspy hadefulde budskaber mod Israel. Hamas og andre radikale palæstinensiske grupper har igennem årtier været involveret i fortsat opildning til folkemord og angreb mod Israel. Har dette på nogen måde hjulpet palæstinenserne? Ikke det mindste.
Demonstranterne i USA og visse europæiske lande har gentaget løgne mod Israel uden den mindste kritik af Hamas, for slet ikke at tale om deres bagmænd: Iran.
Sådanne demonstranter opnår kun én ting: De styrker terrorbevægelser som Hamas, Al-Qaeda, Islamisk Stat – og et Iran, der er på tærsklen til at få atombomber, hvormed landet kan angribe eller afpresse Vesten.
Disse tilsyneladende renfærdige demonstranter sender et budskab til terrorgrupperne om, at folk i Vesten gladeligt støtter vold, terror og jihad (hellig krig) mod ikke alene Israel og jøder, men også mod kristne, alle "vantro", Europa, USA og Vesten.
To dage efter Hamas' massakre den 7. oktober – komplet med en baby bagt levende i en ovn og andre børn brændt levende eller halshugget, såvel som bortførelser og massemord – viftede "propalæstinensiske" demonstranter på New Yorks Times Square med palæstinensiske flag og råbte "Modstand er berettiget", "Globaliser intifadaen", "Knus den zionistiske bosætterstat" og " Fra floden til havet, Palæstina vil blive frit".
Deres "Fra [Jordan]floden til [Middel]havet, Palæstina vil blive frit" minder om Hamas' charter, der opfordrer til at udslette af Israel og erstatte landet med en islamisk stat:
"Palæstina er en islamisk Waqf helliget fremtidige muslimske generationer indtil Dommedag. Den bør ikke, i sin helhed eller dele heraf, opgives. Hverken et enkelt arabisk land, alle arabiske lande, en konge eller præsident, eller alle konger og præsidenter... har ret til at gøre det." (Artikel 11)
Gazastriben har været fuldstændig fri for jøder siden 2005, hvor området betingelsesløst blev overdraget til Gazastribens beboere, så de kunne bygge "Middelhavets Singapore". I stedet byggede de en terrorstat.
Disse "propalæstinensiske" demonstranter har ikke engang kritiseret Hamas for at starte krigen. For alle demonstranterne "begyndte det hele, da Israel gik til modangreb".
Hvis de "propalæstinensiske" demonstranter virkelig ønsker at hjælpe palæstinenserne, kan de begynde med at tage afstand fra Hamas' krigsforbrydelser – mod jøder, kristne og muslimer den 7. oktober.
Hvis de "propalæstinensiske" demonstranter i New York, Washington og London virkelig ønskede at hjælpe palæstinenserne, ville de rette deres anklagende finger mod Hamas. De ville gøre palæstinensere, der ønsker at leve i fred og sikkerhed, en kæmpe tjeneste. Selv om mange palæstinensere i Gazastriben støtter Hamas og dennes folkemord, tager mange andre dyb afstand fra Hamas. I de seneste år er tusinder flygtet fra Gazastriben til Europa, hvor de håber på et bedre liv – som det, demonstranterne nyder – hvor de ikke behøver at frygte, at der bliver banket på døren klokken to om morgenen, eller at deres regering anbringer raketaffyringsramper ved deres legepladser og hjem. En aktuel video viser en kvinde i Gaza, der siger: "De bastarder hos Hamas", inden en mand holder hånden over hendes mund.
Hvorfor ignorerer demonstranterne den kendsgerning, at Hamas har kastet sig ud i adskillige krige mod Israel siden 2007? Hvorfor ignorerer demonstranterne den kendsgerning, at Hamas har gjort Gazastriben til et våbendepot og en base for global jihad og terrorisme? Hvorfor ignorerer de den kendsgerning, at Hamas, i stedet for at bygge hospitaler og skoler, har fremstillet våben, bygget et stort netværk af tunneler til sine mænd og smuglet raketter og avancerede våben ind i Gazastriben?
Hvor var de "propalæstinensiske" aktivister i USA, Canada og Europa, da medlemmer af Hamas begik brud på menneskerettighederne mod deres eget folk ved at tvinge dem til at være i skudlinjen, så deres døde kroppe kan vises til tv-journalister? Hvor var de "propalæstinensiske" aktivister, da Hamas arresterede, torturerede og myrdede palæstinensiske journalister og menneskerettighedsaktivister? Hvor var demonstranterne, da Hamas gennembankede og arresterede hundreder af palæstinensere, der i løbet af de seneste år gik på gaden og protesterede mod økonomisk nød og Hamas' finansielle korruption? Hvorfor bor Hamas' tre øverste ledere – der alle er milliardærer – i luksus på femstjernede hoteller i Qatar? Hvor er de "propalæstinensiske" protester imod det?
Dem, der leder terrorgruppen Hamas, er tydeligvis så tilfredse med den opbakning, som de modtager fra gaderne i Washington, New York og London, at de fandt det passende at udsende en erklæring, der takkede de antiisraelske demonstranter:
"Os i Den Islamiske Modstandsbevægelse (Hamas) bifalder massebevægelsen, optog og solidaritetsbegivenheder, der fandt sted... i forskellige amerikanske byer og vestlige hovedstæder", bekendtgjorde de i en erklæring i slutningen af oktober. Hamas opfordrede de vestlige demonstranter til at "eskalere alle former for folkelig modstand [mod Israel]". Hamas opfordrer kort sagt de vestlige demonstranter til at tilslutte sig dem som terrorister i deres jihad mod Israel og jøder. I sidste ende bliver det også imod kristne og alle "vantro". "Først lørdagsfolket," lyder den jihadistiske talemøde, "så søndagsfolket".
Irans regerende mullaher, der står bag Hamas, ser uden tvivl demonstrationerne i USA, Canada og Europa som et udtryk for solidaritet med dem, opbakning til massakren den 7. oktober og som det første skridt i deres plan: at få overherredømmet i Mellemøsten inden "revolutionen eksporteres" til resten af verden.
Lande og grupperinger, der begår terrorangreb, anser de antiisraelske demonstrationer for at være en udvidelse af deres krig mod Vesten.
I løbet af de seneste uger har Iran udført mindst 48 angreb på amerikanske tropper i Syrien og Irak. Mere end 46 amerikanske soldater er blevet såret, mange med traumatiske hjerneskader. Siden Bidens indsættelse har Iran indledt mindst 131 angreb mod amerikanske tropper i Syrien og Irak (83 inden marts, 48 efter). Angrebene er tilsyneladende en del af en russisk-iransk – og på det seneste kommunistkinesisk – plan om at fordrive USA helt fra Mellemøsten; muligvis for at olien kun bliver tilgængelig for dem. Nogle få mindre amerikanske gengældelsesangreb mod ubemandede iranske våbendepoter ser ikke ud til at have haft nogen afskrækkende effekt.
I mellemtiden foregiver "propalæstinensiske" demonstranter at søge fred. I virkeligheden hylder de terrorisme og imperialisme – islamisk terrorisme – der med magt søger at udvide Irans territoriale indflydelse i Syrien, Libanon, Israel og Irak, men også i Yemen, Saudi-Arabien og Sydamerika på sin vej til "Den Store Satan": USA. Iranerne har allerede infiltreret Venezuela og har mødtes i Cuba for at diskutere "konfrontation med 'yankee-imperialismen'".
Disse fredselskende demonstranter forstår tilsyneladende ikke, hvor destruktive de er for sig selv og deres frie livsstil – økonomisk, seksuelt og verbalt – de forstår tilsyneladende ikke engang deres eget dybtliggende had og antisemitisme, eller de gør sig ikke den ulejlighed at reflektere over, hvordan livet egentlig ville være for dem, hvis de levede i Gaza, Beirut, Damaskus eller Teheran. Det er let at være en demonstrant i London, Washington eller New York.
På trods af alle påstande om det modsatte er dette ikke propalæstinensiske demonstrationer. Det er hadefulde demonstrationer med folk, der ønsker Israels og Vestens ødelæggelse. Tag ikke fejl: Dem, der nu protesterer mod Israel, er fortalere for en totalitær livsstil, for fattigdom – bortset fra lederne, selvfølgelig – og for den samme slags utopi, som borgerne nyder i Iran, Nordkorea, Afghanistan, Cuba, Venezuela... og Gaza.
Bassam Tawil er en muslimsk araber bosat i Mellemøsten.