 Et stigende antal europæiske lande beretter, at millionvis af medicinsk udstyr, doneret eller købt af Kina med henblik på at bekæmpe coronaviruspandemien, er defekt og ubrugeligt. Billedet: Folk sorterer personligt beskyttelsesudstyr, modtaget fra Kina, i et varehus i Valencia, Spanien, den 25. marts 2020. (Foto ved Juan Carlos Cardenas/Pool/AFP via Getty Images) |
Mens coronavirus raser over hele Europa, beretter et voksende antal lande, at millionvis af medicinsk udstyr, som er doneret eller købt af Kina med henblik på at bekæmpe pandemien, er defekt og ubrugeligt.
Afsløringerne bærer ved til mistilliden til den kinesiske præsident Xi Jinping og hans kommunistisk partis mediekampagne for at skildre Kina som verdens nye, humanitære supermagt.
Den 28. marts var Nederlandene tvunget til at tilbagekalde 1,3 millioner ansigtsmasker, som var fremstillet i Kina, fordi de ikke levede op til de minimale sikkerhedsstandarder for medicinsk personale. De såkaldte KN95-masker er billigere, kinesiske alternativer til N95-maskerne af amerikansk standard, som der i øjeblikket er mangel på rundt om i verden. KN95 slutter ikke lige så tæt til ansigtet som N95, hvorfor et medicinsk personale vil være mere sårbart over for coronavirus.
Mere end 500.000 af KN95-maskerne var allerede blevet fordelt til hollandske hospitaler, før tilbagekaldelsen fandt sted. "Da maskerne blev leveret til vores hospital, forkastede jeg dem omgående," fortalte en hospitalsansat til den hollandske offentlige mediekanal NOS. "Hvis den slags masker ikke slutter ordentligt, kan viruspartiklerne simpelthen passere igennem dem. Vi kan ikke bruge dem. De er ikke sikre for vore folk."
I en skriftlig erklæring forklarede det hollandske sundhedsministerium:
"Første ladning fra en kinesisk producent blev delvist leveret sidste lørdag. Der er tale om masker med et KN95 kvalitetscertifikat. Under inspektionen blev denne ladning ikke fundet at leve op til vores kvalitetsstandard. Dele af ladningen var allerede blevet videresendt til dem, der forsyner sundhedspersonalerne; resten af ladningen blev øjeblikkelig tilbageholdt, og der skete ingen yderligere distribution."
"Den næste test viste også, at maskerne ikke levede op til vores kvalitetsstandard. Det er nu blevet besluttet, at hele denne skibsladning ikke vil blive brugt. Nye forsendelser vil blive underkastet yderligere tests."
Den hollandske avis NRC Handelsblad rapporterede den 17. marts, at Nederlandene kun havde forsyninger af masker til få dage: "Alt håb rettes nu mod denne ene flyladning fra Kina på onsdag." Den mangelfulde kvalitet ved maskerne leveret fra Kina har rystet Nederlandene. En talsperson fra et hospital i den hollandske by Eindhoven sagde, at kinesiske leverandører sælger "en masse ragelse...til høje priser."
I Spanien har sundhedsministeriet i mellemtiden, den 26. marts, afsløret, at 640.000 coronavirustests, som var blevet indkøbt fra en kinesisk sælger, var defekte. Disse testmaterialer, som var blevet produceret af Shenzhen Bioeasy Biotechnology Company i Guangdong-provinsen, havde en opdagelsesnøjagtighed på mindre end 30%.
Den 2. april kunne den spanske avis El Mundo fortælle, at man var blevet præsenteret for nogle lækkede dokumenter, som viste, at Bioeasy havde løjet over for den spanske regering vedrørende testenes nøjagtighed. Bioeasy havde hævdet, skriftligt, at dets testmaterialer havde en opdagelsesnøjagtighed på 92%.
Ligeledes den 2. april afslørede den spanske regering, at yderligere en million coronavirustests, som var blevet leveret til Spanien den 30. marts af en anden kinesisk producent, også var defekte. Testene skulle efter sigende bruge mellem fem og seks døgn til at afsløre, hvorvidt en patient var smittet med coronavirus, og var derfor uanvendelige til rettidig diagnosticering af sygdommen.
Den 25. marts kundgjorde den spanske regering, at man havde indkøbt medicinske forsyninger fra Kina til et beløb af 432 millioner euro (470 millioner dollars), og at de kinesiske sælgere havde krævet at blive betalt, inden leveringen ville finde sted. Den spanske sundhedsminister Salvador Illa forklarede:
"Vi har købt og betalt for 550 millioner masker, som vil begynde at ankomme nu og fortsætte med at ankomme de næste otte uger. 11 millioner par handsker vil ankomme i løbet af de kommende fire uger. Med hensyn til hurtige tests har vi erhvervet 5,5 millioner styks til månederne marts og april. Desuden vil vi modtage 950 respiratorer i løbet af månederne fra april til juni. Vi behandler indkøb af endnu mere udstyr."
Det fremgår ikke klart, hvordan den spanske regering vil kunne garantere for kvaliteten af disse nye masseindkøb, eller hvordan den vil kunne opnå kompensation, såfremt produkterne fra Kina igen ligger under acceptabel standard.
Den 28. marts kundgjorde den franske regering, som tilsyneladende kun ligger inde med forsyninger til få uger, at man havde bestilt mere end en milliard ansigtsmasker fra Kina. Det er uklart, om de kvalitetskontrolproblemer, som andre europæiske lande har oplevet, vil påvirke Frankrigs indkøbsplaner.
Også andre lande — inden for Europa og udenfor — har kritiseret kvaliteten af kinesiske medicinske forsyninger:
- Slovakiet. Den 1. april sagde premierminister Igor Matovič, at mere end en million coronavirustests, som var blevet leveret af Kina for en kontant betaling på 15 millioner euro (16 millioner dollars), var unøjagtige og ude af stand til at opdage COVID-19. "Vi har et ton tests og ingen brug for dem," sagde han. "De burde bare smides direkte i Donau." Kina beskyldte det slovakiske sundhedspersonale for at bruge testene ukorrekt.
- Malaysia. Den 28. marts modtog Malaysia en forsendelse af medicinsk udstyr, doneret af Kina, bestående af testudstyr, medicinske ansigtsmasker, operationsmasker og andet udstyr til personlig beskyttelse. En ledende embedsmand i sundhedsministeriet, Noor Hisham Abdullah, sagde, at testudstyret ville blive undersøgt for nøjagtighed, efter at tidligere testudstyr fra Kina havde vist sig at være defekt: "Dette er et andet mærke end det, vi har afprøvet tidligere. Vi vil vurdere det nye testudstyr, som er FDA-godkendt. Jeg blev af den kinesiske ambassadør forsikret om, at dette er mere nøjagtigt, end det andet vi afprøvede." Abdullah har tidligere udtalt, at nøjagtigheden i de kinesiske tests "ikke var særlig god."
- Tyrkiet. Den 27. marts sagde den tyrkiske sundhedsminister Fahrettin Koca, at Tyrkiet havde afprøvet nogle kinesisk fremstillede coronavirustests, men at myndighederne "ikke var begejstrede for dem." Professor Ateş Kara, medlem af det tyrkiske sundhedsministeriums coronavirus task force, tilføjede, at testudstyrets nøjagtighed kun lå på mellem 30 og 35%: "Vi har afprøvet dem. De virker ikke. Spanien har begået en stor fejl ved at anvende dem."
- Den Tjekkiske Republik. Den 23. marts fortalte det tjekkiske nyhedssite iRozhlas, at 300.000 coronavirus testmaterialer, leveret af Kina, havde en fejlrate på 80%. Det tjekkiske indenrigsministerium havde betalt 2.1 millioner dollars for udstyret. Den 15. marts afslørede tjekkiske medier, at kinesiske leverandører havde snydt den tjekkiske regering, efter at denne havde straksbetalt for en sending på fem millioner ansigtsmasker, som skulle have været leveret den 16. marts.
Den 30. marts opfordrede Kina de europæiske lande til ikke at "politisere" bekymringer over kvaliteten af medicinske forsyninger fra Kina. "Problemer bør løses ordentligt, baseret på fakta, ikke politiske fortolkninger," sagde udenrigsministeriets talsperson Hua Chunying.
Den 1. april ændrede den kinesiske regering kurs og kundgjorde, at man ville øge sit opsyn med eksport af coronavirus testudstyr fremstillet i Kina. De kinesiske eksportører af coronavirustests skal nu indhente et certifikat fra National Medical Products Administration (NMPA) for at blive godkendt af Kinas toldagentur.
I mellemtiden har den kinesiske telekommunikationsgigant Huawei oplyst , at den vil holde op med at donere masker til europæiske lande som følge af angiveligt nedsættende kommentarer fra EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.
Den 24. marts havde Borrell i en blogkommentar skrevet, at Kina havde gang i en "gavmildhedspolitik" såvel som en "global kamp om narrativer."
Den 26. marts fortalte en Huawei-ansat til den Bruxelles-baserede nyhedstjeneste Euractiv, at firmaet på grund af Borrells kommentarer ville ophøre med sit donationsprogram, fordi det ikke ønskede at blive indblandet i en geopolitisk magtkamp mellem USA og Kina.
Den 28. marts betalte Huawei for et sponsoreret opslag i publikationen Politico Europe. Huaweis hovedrepræsentant til EU, Abraham Liu, skrev:
"Lad mig sige det klart — vi har aldrig forsøgt at opnå offentlig omtale eller begunstigelse i noget land med de ting, vi gør. Vi traf et bevidst valg om ikke at offentliggøre ting. Vores hjælp er ikke betinget og ikke del af nogen forretningsmæssig eller geopolitisk strategi, sådan som nogle har antydet. Vi er et privat firma. Vi forsøger at hjælpe folk, så godt vi formår. Det er det hele. Der er ingen skjult dagsorden. Vi ønsker ikke noget til gengæld."
Den 30. marts fortalte BBC, at Huawei agerede, som om intet reelt havde ændret sig, siden coronaviruskrisen begyndte:
"Det kan skyldes naivitet fra firmaets side. Selvom intet virkelig er ændret, når det drejer sig om de tekniske og sikkerhedsmæssige problemer vedrørende Huaweis udstyr, er det politiske klima for firmaet bestemt blevet forværret."
"En historie i Mail on Sunday i weekenden indeholdt en advarsel fra Downing Street til Kina om, at det måtte 'imødese en regning' for sin håndtering af coronavirus."
"Og det vil sandsynligvis opmuntre de parlamentsmedlemmer, som har sagt til regeringen, at intet kinesisk selskab bør tillades en rolle i Storbritanniens vitale infrastruktur."
Den 29. marts fortalte den britiske avis Daily Mail, at den britiske premierminister Boris Johnson og hans allierede i parlamentet havde "vendt sig" imod Kina på grund af coronaviruskrisen:
"Ministre og ledende embedsfolk i Downing Street sagde, at den kommunistiske stat nu må imødese en 'regning' for sin håndtering af udbruddet og risikerer at blive en 'pariastat.'"
"De er rasende over Kinas misinformationskampagne, forsøg på at udnytte pandemien til økonomisk vinding og dets rædselsfulde krænkelser af dyrs rettigheder, som ifølge eksperter var skyld i udbruddet."
Den 28. januar havde Johnson garanteret Huawei en rolle i Storbritanniens 5G- mobilnetværk og dermed frustreret USA's bestræbelser på at udelukke firmaet fra den næste generation af kommunikationsmidler, som, ser det ud til, også kan bruges til at spionere. Det London-baserede Financial Times rapporterede, at USA's præsident, Donald J. Trump, havde givet afløb for et "apoplektisk raseri" mod Johnson i en anspændt telefonsamtale. Johnson er nu under pres fra sit kabinet såvel som fra flere parlamentsmedlemmer for at omgøre sin beslutning.
Efter at kinesiske embedsfolk havde givet USA og Italien skylden for at have startet coronaviruspandemien, citerede Daily Mail en britisk regeringskilde for at sige:
"Der foregår en afskyelig disinformationskampagne og den er uacceptabel. De [den kinesiske regering] ved, at de er kommet helt galt af sted her og i stedet for at vedgå det, spreder de løgne."
Avisen fortsatte:
"Mr. Johnson er blevet advaret af videnskabelige rådgivere om, at Kinas officielt erklærede statistik vedrørende antallet af tilfælde af coronavirus kan være 'nedtonet med en faktor på 15 til 40 gange.' Og No. 10 mener, at Kina forsøger at opruste sin økonomiske magt under pandemien med 'rovgriske tilbud om hjælp' til lande rundt om i verden."
"En større revurdering af britisk udenrigspolitik er blevet udskudt på grund af Covid-19 udbruddet og vil ikke aflægge rapport, før virkningerne af virussen kan vurderes. En regeringskilde tæt på revurderingen sagde: 'Den vender tilbage til det diplomatiske tegnebræt efter dette. Genovervejelse er en underdrivelse.'"
"En anden kilde sagde: 'Der bør være en regning, når dette er ovre.' Og en tredje tilføjede: 'Vreden går hele vejen til toppen.'"
"En ledende kabinetsminister sagde: 'Vi kan ikke se passivt til og tillade den kinesiske stats ønske om hemmeligholdelse at smadre verdensøkonomien og så vende tilbage, som om intet er hændt. Vi lukker ikke blot firmaer som Huawei ind i vores økonomi, men gør dem til en afgørende del af vores infrastruktur."
I en artikel offentliggjort i The Mail on Sunday den 29. marts skrev den tidligere leder af Tory Party, Iain Duncan Smith:
"Alle spørgsmål kan og vil blive drøftet, undtaget ét, ser det ud til — vort fremtidige forhold til Kina."
"I samme øjeblik nogen nævner Kina, rokker folk uroligt i sædet og ryster på hovedet. Men jeg mener, at det er afgørende, at vi begynder at diskutere, hvor afhængige vi er blevet af denne totalitære stat."
"For der er tale om et land, som ignorerer menneskerettigheder i jagten på sine skånselsløse, interne og eksterne strategiske mål. Den slags kendsgerninger er imidlertid blevet fejet til side i vores hast med at gøre forretninger med Kina."
"Man husker måske, hvordan George Osborne [finansminister under premierminister David Cameron fra 2010 til 2016] gjorde vores forhold til Kina til en større bærestolpe i britisk regeringspolitik? Så opsatte var ministrene på at øge handelen, at de var rede til at gøre hvad som helst, der måtte være nødvendigt."
"Faktisk har jeg fået at vide, at der privat blev refereret til dette som Project Kow-Tow — et ord, som ifølge Collins ordbog betyder 'at være servil eller krybende.'"
"Vi var ikke alene. Talløse nationale ledere har gennem de senere år fejet Kinas forfærdende menneskerettighedsadfærd til side i den blinde jagt på handelsaftaler med Beijing...."
"Takket være Project Kow-Tow ligger Storbritanniens årlige handelsunderskud med Kina på 22,1 milliarder engelske pund ($27,4 milliarder dollars). Men vi er ikke de eneste, der er pantsat til Beijing."
"For Kina har scoret et globalt handelsoverskud på 339 milliarder engelske pund (420 milliarder dollars). Foruroligende nok har Vesten set mange af produktionens kerneområder flytte til Kina...."
"Den brutale sandhed er, at Kina synes at udvise foragt for de normale regler for adfærd på hvert eneste område af livet — lige fra sundhedspleje til handel og fra valutamanipulation til indenlandsk undertrykkelse."
"Alt for længe har lande krøbet for Kina på ussel vis i et desperat håb om at opnå handelsaftaler."
"Men når vi engang kommer ud af denne frygtelige pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle genovervejer den relation og bringer den på et langt mere balanceret og ærligt grundlag."
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.