 Alle de store partier i det østrigske parlament er enedes om at støtte en resolution, som fordømmer anti-Israel boykotbevægelsen Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) som antisemitisk. Billedet: Det østrigske parlament i Wien. (Foto ved Scott Barbour/Getty Images) |
Alle de store partier, der er repræsenteret i det østrigske parlament, er enedes om at støtte en resolution, som fordømmer anti-Israel boykotbevægelsen Boycott, Divestment and Sanctions (Boykot, Afvikling og Sanktioner, BDS) som antisemitisk.
Resolutionen opfordrer Østrigs statsregering til at bekæmpe antisemitisme og anti-zionisme og tilbageholde enhver form for finansiel og anden statsstøtte til antisemitiske organisationer og fortalere for BDS-principperne.
Resolutionen vil blive forelagt Det Nationale Råd, parlamentets underhus, i januar 2020. Den ventes at blive vedtaget med et overvældende flertal. Selvom anti-BDS-love er blevet vedtaget i Wien og Graz, hhv. Østrigs største og næststørste by, vil det være første gang, et sådant tiltag foretages på statsligt niveau.
Den 11. december enedes lovgivere fra alle de fem store partier – herunder det venstreorienterede Grønne og det højreorienterede Frihedsparti (Freiheitliche Partei Österreichs, FPÖ) – formelt om i fællesskab at fremsætte resolutionsforslaget, anført af Sebastian Kurz, tidligere (og højst sandsynlig kommende) østrigsk kansler, som også står i spidsen for det centrum-højreplacerede Østrigsk Folkeparti (Österreichische Volkspartei, ÖVP). Resolutionen erklærer:
"Antisemitisme har eksisteret siden oldtiden, selvom selve betegnelsen først kom i anvendelse i det 19. århundrede. Kernen var dog altid den samme: den var — og er — at ægge til fordomme og had i ord og gerning imod jøder. Gennem store dele af historien har disse været ofre for vold og eksklusion, med ødelæggende kulmination i nationalsocialismens morderiske grusomheder og naziregimets erklærede mål om systematisk udryddelse af det jødiske folk."
"Ialt blev mere end seks millioner jøder, heraf mange børn, ofre for Shoah [Holocaust]. De blev myrdet i udryddelseslejrene ved hjælp af giftgas eller på anden vis. Men mange mennesker har, trods dette ufatteligt grusomme folkemord og erindringen om det, ikke fundet anledning til at genoverveje, og jøder bliver derfor, selv i vore dage, igen udsat for had og fordomme, som i de værste tilfælde kulminerer i vold."
"I en spørgerunde blandt 16.500 jødiske europæere i 12 europæiske lande, som blev gennemført af EU's Agentur for Fundamentale Rettigheder i maj/juni 2018, dukkede der nogle højst alarmerende afsløringer op: ni ud af ti svarere sagde, at antisemitismen er taget til, og en tredjedel overvejede at emigrere."
"Europaparlamentets arbejdsgruppe vedrørende antisemitisme (EP WGAS) har allerede udført et værdifuldt arbejde. I juni 2017 blev en resolution imod antisemitisme vedtaget af et stort flertal i plenarforsamlingen. Teksten indeholdt en opfordring til alle EU's medlemsstater om at vedtage den definition på antisemitisme, som er blevet udarbejdet af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), og oplære deres politi- og retsmyndigheder i, hvordan man retsforfølger antisemitisme. Østrig var et af de første blandt EU's medlemslande til at vedtage denne arbejdsdefinition på antisemitisme fra IHRA gennem en resolution i ministerrådet den 21. april 2017."
"Det østrigske formandskab i EU vedtog enstemmigt en erklæring til bekæmpelse af antisemitisme og udvikling af en fælles strategi til skabelse af sikkerhed for jødiske samfund og institutioner af Rådet for rets- og indenrigsforhold den 6. december 2018. Europarådet hilste denne erklæring velkommen i konklusionerne den 13. og 14. december 2018. Denne tilgang bør fortsat dyrkes vedholdende."
"I 2018 bemyndigede præsidenten for Nationalrådet, Wolfgang Sobotka, ligeledes en undersøgelse med henblik på at forstå niveauet af antisemitiske holdninger i Østrig. Resultatet af denne undersøgelse viser, at 10% af østrigerne er manifesteret antisemitiske og 30% er latent antisemitiske. Disse procenttal er alarmerende højere blandt de tyrkisk- og arabisktalende dele af befolkningen, som er født i Østrig eller har boet her hos os i mere end ti år."
"Ifølge IHRA's definition på antisemitisme, som er vedtaget af Østrig, kan staten Israel, forstået som et jødisk kollektiv, være udsat for antisemitiske fjendtligheder så som afvisning af det jødiske folks ret til selvbestemmelse, jøders kollektive ansvar for staten Israels handlinger eller sammenligninger af nuværende israelsk politik med nazistisk politik."
"'Boycott, Divestment and Sanctions' (BDS)-bevægelsen, som i stigende grad er dukket op i Østrig de senere år, benytter dette antisemitiske mønster: Denne bevægelse opfordrer til boykot af den jødiske stat, af israelske produkter og firmaer, af israelske kunstnere, videnskabsfolk og sportsfolk. Den dæmoniserer og behandler Israel dobbeltmoralsk, gør østrigske jøder kollektivt ansvarlige for israelsk politik, og ved at appellere for ret til tilbagevenden for palæstinensiske flygtninge og alle deres efterkommere sætter den spørgsmålstegn ved den jødiske stats ret til at eksistere."
"For Østrig er Israels ret til at eksistere ikke til forhandling, og enhver form for antisemitisme, herunder Israel-relateret antisemitisme, er uacceptabel og bør strengt fordømmes. Faktuel kritik af særskilte skridt fra Israels regerings side skal selvfølgelig være tilladt."
"Nationalrådet fordømmer på det kraftigste alle former for antisemitisme, herunder Israel-relateret antisemitisme, og opfordrer den føderale regering til beslutsomt og konsekvent at konfrontere disse tendenser."
"Den føderale regering anmodes yderligere om:
- at udvikle en samlet strategi til forhindring og bekæmpelse af alle former for antisemitisme, med en tæt deltagelse af alle relevante myndigheder, som en del af sine strategier til at forebygge racisme, xenofobi, radikalisering og voldelig ekstremisme;
- kraftigt at fordømme BDS-bevægelsen og dens mål, i særdeleshed dens opfordring til boykot af israelske produkter, firmaer, kunstnere, videnskabsfolk og sportsfolk;
- ikke at yde adgang og infrastruktur til organisationer og foreninger, som benytter antisemitisk retorik eller sætter spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere;
- ikke at give støtte, økonomisk eller på anden vis, til begivenheder skabt af BDS-bevægelsen eller af grupper, som forfølger lignende mål;
- at bevare Østrigs rolle som et glimrende sted for international dialog og udveksling."
Den østrigske resolution, som er en af de stærkeste europæiske erklæringer om støtte til Israel til dato, er en del af en voksende modstand mod BDS-bevægelsen.
Den 14. november 2019 vedtog byrådet i Graz, Østrigs næststørste by, en resolution imod antisemitisme og den anti-israelske BDS-bevægelse. Rådet erklærede, at det "beslutsomt modarbejder enhver form for antisemitisme og fordømmer BDS-kampagnen og opfordringen til boykot af den jødiske stat som klart antisemitisk." Rådet udtalte, at "ingen organisation bør støttes økonomisk, som sætter spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere." Det tilføjede:
"Projekter, som opfordrer til boykot eller støtter BDS-bevægelsen må ikke støttes økonomisk. Som følge af denne beslutning vil byen Graz ikke længere yde bymæssigt rum til BDS-kampagner eller -begivenheder i fremtiden."
Den 27. juni 2018 vedtog byrådet i Wien enstemmigt en anti-BDS-resolution, som erklærede:
"Byen Wien fordømmer kraftigt udbredelsen af antisemitisme verden over, modsætter sig den antisemitiske BDS-kampagne, vil ikke yde bymæssigt rum til BDS-kampagner eller begivenheder, udstillinger eller demonstrationer, som forfølger BDS's mål, og vil ikke yde nogen form for støtte til BDS-begivenheder."
Den 17. maj 2019 vedtog det tyske parlament en resolution, som fordømte BDS-bevægelsen som antisemitisk og lovede at afskære al støtte til alle organisationer, som aktivt støtter BDS. Resolutionen, som blev vedtaget af en bred, tværpolitisk alliance, erklærede:
"Den altomfattende boykotopfordring fører i sin radikalitet til brændemærkning af israelske borgere af den jødiske tro. Der optræder udtalelser og handlinger fra BDS-bevægelsens side, som søger at så tvivl om staten Israels ret til at eksistere. Opfordringer til boykot vækker mindelser om nationalsocialismens antisemitiske holdninger, er uacceptable og bør fordømmes skarpt."
Det konservative anti-establishment parti, Alternative für Deutschland (AfD), udtalte, at resolution ikke var vidtgående nok, og opfordrede til et totalforbud mod BDS-aktiviteter i Tyskland. De bemærkede, at BDS-bevægelsen "har sin rod i de antisemitiske og anti-zionistiske initiativer fra arabiske grupper, som allerede var aktive længe før grundlæggelsen af staten Israel, og som mellem 1933 og 1945 var i tæt og venskabelig kontakt med Tysklands nationalsocialistiske regering."
Den 22. oktober 2019 vedtog det tjekkiske deputeretkammer en ikke-bindende resolution, som opfordrede regeringen til "at nægte al økonomisk støtte til sådanne organisationer og bevægelser, i Den Europæiske Union, De Forenede Nationer og andre internationale institutioner og foreninger, som opfordrer til boykot af staten Israel."
Den 23. juli 2019 vedtog Repræsentanternes Hus i USA med overvældende flertal en topartis-resolution, som afviste BDS-kampagnen mod Israel. Lovforslaget — formelt betegnet House Resolution 246 — blev vedtaget med stemmerne 398-17, fem undlod at stemme. Forslaget blev afvist af én Republikaner og 16 Demokrater, heriblandt de første to muslimske kvinder valgt til Kongressen: repræsentanterne Rashida Tlaib i Michigan og Ilhan Omar i Minnesota.
Resolutionen "bekæmper den globale Boycott, Divestment, and Sanctions Movement (BDS-bevægelsen), som er rettet imod Israel, herunder bestræbelser på at ramme amerikanske firmaer, der er engageret i kommercielle aktiviteter, som er lovlige ifølge USA's egne love, og alle bestræbelser på at delegitimere staten Israel."
Den erklærede også, at BDS-kampagnen "undergraver mulighederne for en forhandlet løsning på den israelske-palæstinensiske konflikt ved udelukkende at afkræve den ene part indrømmelser og opmuntre palæstinenserne til at afvise forhandlinger til fordel for internationalt pres."
Anti-BDS-resolutioner er blevet vedtaget i 27 amerikanske stater: Alabama, Arizona, Arkansas, Californien, Colorado, Florida, Georgia, Illinois, Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maryland, Michigan, Minnesota, Nevada, New Jersey, New York, North Carolina, Ohio, Pennsylvania, South Carolina, Tennessee, Texas, Virginia og Wisconsin.
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.