 Skueprocessen i Gazastriben for Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, kan virke som en slags bizar komedie. Denne "retssag" skal imidlertid sende et signal, ikke kun til Abbas, men til enhver palæstinenser, der måtte så meget som overveje at indgå fred med Israel eller anerkende dets ret til at eksistere. Billedet: Mahmoud Abbas ved FN's Generalforsamling den 20. september 2017. (Foto ved Kevin Hagen/Getty Images) |
Den palæstinensisk-islamistiske bevægelse Hamas har aldrig forsøgt at skjule sit ønske om at se Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, stillet for en domstol for at have forrådt palæstinenserne med sit påståede "samarbejde" med Israel og sine sanktioner mod Gazastriben.
Sidste år opfordrede en ledende Hamas-embedsmand, Ahmed Bahr, til at retsforfølge Abbas for "højforræderi" – en forbrydelse, der straffes med døden. Ikke alene nægter Abbas at slutte fred med Hamas, han ønsker også, at bevægelsen skal udlevere sine våben til hans regering, sagde Bahr. "For dette bør han stilles for en folkelig og konstitutionel domstol, anklaget for højforræderi."
En anden Hamas-embedsmand, Marwan Abu Ras, har tidligere opfordret til, at Abbas blev henrettet ved hængning i overensstemmelse med islamisk sharialov. Abu Ras, der beskyldte Abbas for at "samarbejde" med Israel, hævdede, at den palæstinensiske præsident berøvede Gazastriben international økonomisk hjælp. "Abbas er den største forræder, den palæstinensiske sag har kendt," sagde han. "Han bør retsforfølges i Gazastribens centrum og dømmes til døden ved hængning i overensstemmelse med sharialov."
Hamas' ledere er vrede på Abbas: de siger, at han anerkender Israels ret til at eksistere og endda er rede til at acceptere den amerikanske præsident, Donald Trumps kommende plan for fred i Mellemøsten, kaldet "århundredets aftale."
De siger også, at de ønsker at hænge Abbas, fordi hans sikkerhedsstyrker udfører sikkerhedskoordination med Israel på Vestbredden og på grund af de økonomiske sanktioner, han har påført Gazastriben. Sanktionerne består bl.a. i nedskæringer i lønnen til tusindvis af palæstinensiske ansatte i Striben.
Frem for alt siger Hamas' ledere, at deres organisation ikke anerkender – og ikke vil anerkende – Israels ret til at eksistere.
Endvidere synes de at tænke, at chancen for nogensinde at komme til at se Abbas retsforfulgt for hans påståede "forbrydelser" er urealistisk, grænsende til det umulige at opnå. Abbas sidder i Ramallah, palæstinensernes de facto hovedstad, hvor han er beskyttet, ikke blot af sine egne sikkerhedsstyrker, men også af de israelske forsvarsstyrker (Israel Defense Forces, IDF). Abbas ved utvivlsomt, at var det ikke for Israels tilstedeværelse på Vestbredden, ville Hamas have omstyrtet hans regime, trukket ham gennem Ramallahs centrum og hængt ham for hans påståede forræderi over for palæstinenserne.
Hamas' tilhængere ved godt, at Abbas ikke dukker op i den Hamas-styrede Gazastribe lige med det første, om nogensinde. Abbas har heller ikke i sinde at udlevere sig selv til Hamas eller andre palæstinensere, som tydeligvis ønsker at retsforfølge ham for hans forræderi.
Så utålmodige er Abbas' politiske fjender imidlertid, at de har besluttet at afholde deres helt egen retssag over "forræderen" og "kollaboratøren."
Den 10. marts afholdt en Hamas-tilknyttet gruppe kaldet Popular Movement for National Salvation (Folkelig bevægelse for national frelse) en retslig skueproces for den 83-årige Abbas i Rashad Shawa-kulturcenter i Gaza by. Hundredvis af palæstinensere, heriblandt klanledere, universitetsstuderende og ansatte, hvis løn er blevet beskåret af Abbas, overværede "retssagen." Mange af tilhørerne bar små skilte, som opfordrede Abbas til at "forsvinde."
Rettens "anklager" oplæste 17 anklagepunkter mod Abbas. De lød blandt andet på at have "tilranet sig embedsmyndighed siden 2009" (Abbas' fireårige embedsperiode udløb i januar 2009), forvoldt snesevis af palæstinenseres død ved at berøve dem lægebehandling, beskåret de sociale ydelser til forældreløse børn og enker, beskåret elektricitetsforsyningen (til Gazastriben) og for, sammen med Israel, at være medskyldig i at have påført den Hamas-styrede kystenklave en blokade for at forhindre Hamas i at importere våben.
De, der deltog i "retshandlingen", anklagede også Abbas for at "opildne" Israel til at udføre militære angreb på Gazastriben, overtræde den palæstinensiske grundlov, hindre det palæstinensiske parlaments arbejde, begå krigsforbrydelser mod det palæstinensiske folk og lade udføre hundredvis af torturhandlinger imod palæstinensiske fængselsindsatte. Desuden beskyldte anklageskriftet mod Abbas ham for at udføre sikkerhedskoordination og fremme normalisering med Israel, såvel som for at misbruge sin position til gunst for personlige og familiære interesser.
Ved "retssagens" afslutning kundgjorde "retten" sin dom: skyldig. Retten fandt Abbas skyldig i bevidst at have begået alle de forbrydelser, som han stod anklaget for, og dømte, at han skulle straffes med den hårdeste straf ifølge palæstinensisk straffelov – en henvisning til dødsstraf.
For nogle kan denne skueproces i Gazastriben måske forekomme triviel eller at være en slags bizar komedie. Denne "retssag" er imidlertid noget ganske andet: den skal sende et signal, ikke alene til Abbas, men til enhver palæstinenser, som måtte så meget som overveje at indgå fred med Israel eller anerkende dets ret til at eksistere. "Retssagen" skal vise, hvad der venter enhver palæstinenser, som vover at samarbejde med Israel ved at foretage sikkerhedskoordination eller normalisere forholdet til landet. Dommen: Enhver palæstinenser, som accepterer en fredsplan med Israel, vil ligeledes blive fundet skyldig – og underskrive sin egen dødsdom.
Khaled Abu Toameh, prisvindende journalist med base i Jerusalem, Shillman Journalism Fellow ved Gatestone Institute.